Uddannelsesløft

Er din uddannelse forældet eller er du ufaglært, så har du måske mulighed for at tage en faglært uddannelse imens du modtager dagpenge.

Med et ’uddannelsesløft’ kan du som dagpengemodtager tage en erhvervsuddannelse på dagpenge. Målgruppen er ledige der:

  • Er over 30 år
  • Er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse (dvs. du ikke har brugt din uddannelse de seneste fem år).
  • Modtager dagpenge.

Tager du en erhvervsuddannelse inden for en branche med mangel på arbejdskraft modtager du 110 % af dagpengesatsen. Det er muligt at tage en erhvervsuddannelse, eller dele af den, som ikke er inden for et mangelområde, hvis du ønsker det og jobcentret vurderer at det er den hurtigste vej til job for dig – det er på 80 % af dagpengesatsen.

Efter en realkompetencevurdering (RKV) på en erhvervsskole vurderes det hvor meget merit du kan få på en konkret uddannelse, og hvor lang tid det vil tage at blive faglært.

Det er en god idé at tage fat i din a-kasse eller i jobcenteret så tidligt som muligt i din dagpengeperiode, hvis du er interesseret i uddannelsesløft. Strækker uddannelsen sig længere end din dagpengeperiode, kan du overgå til voksenlærlingeordningen, SU eller kontanthjælp. 

Jobparate kontanthjælpsmodtagere kan også få bevilliget uddannelsesløft i form af et grundforløb på en erhvervsuddannelse.

På ’positivlisten’ kan man se de erhvervsuddannelser man kan tage på 110 % af dagpenge:

Se positivliste for uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge her

Læs mere om Uddannelsesløft

Se denne hjemmeside om muligheder for uddannelse og kurser, herunder uddannelsesløft.

Læs mere om uddannelsesløft