Om lokalet

Vielseslokalet på 1. sal i det gamle rådhus på Torvet 1 i Grenaa har plads til 30 gæster (20 siddepladser).

Indretningen i vielseslokalet på det gamle rådhus er moderne, men nøje udvalgt så møbler, farver og stil spiller godt sammen med husets arkitektur. Stolene er designet af den lokale møbelarkitekt Hans Sandgren Jakobsen.

Der er ingen elevator i den fredede bygning, og det betyder, at lokalet desværre ikke egner sig til gangbesværede personer eller til f.eks. kørestolsbrugere.

Tid og sted aftales nærmere med Borgerservice på tlf. 89 59 10 00.

Vi glæder os til at tage imod jer og jeres gæster på jeres bryllupsdag, og vi håber, at I får en fin og mindeværdig oplevelse.

Historien om det gamle rådhus i Grenaa

Torvet har altid været en central placering i Grenaa

I 1802 fik Grenaa ny byfoged Det var den kun 25 år gamle Jacob Aagaard, som sad i embedet helt frem til 1852 og en af hans allerførste opgaver var at bygge et nyt rådhus.

Torvet blev hurtigt udpeget som stedet med den bedste beliggenhed til et rådhus (på det tidspunkt lå Købmand Chr. Holms Gaard på matriklen), og da gården kort tid efter blev sat på auktion, købte byfogeden den på byens vegne for den nette sum af 350 rigsdaler.

Købmandsgården blev revet ned, og opførelsen af det kommende rådhus kunne gå i gang.

Rådhuset blev tegnet og opført af Just Møller i perioden 1806-1808. Just Møller var i øvrigt også bygmester ved opførelsen af Lykkesholm (år 1804) ved Trustrup, som rådhuset ligner, samt rådhuset i Ebeltoft (år 1789). Just Møller døde, før bygningen stod færdig.

Første sal bestod af en stor sal, der frem til 1850erne var byens eneste større sal og den blev derfor brugt en del til selskabelighed, for eksempel baller, dilettantkomedier og velgørenhedsbasarer. ”Byrådssalen” var kun et enkelt værelse, da byens styrelse i begyndelsen kun bestod af 3-4 mand. Så var der et retslokale til Bytinget og Nørre Herreds Ret, et arkivkammer samt to mindre værelser, hvor det ene blev brugt til borgervæbningens materiel.

Borgervæbningen var en militær organisering af borgere, der skulle forsvare byen i krigstid, mens byens vægtere tog sig af ro og orden internt i byen.

Stueetagen bestod af 6 gode, sunde, lyse og ikke mindste sikre arrestkamre (man havde tidligere haft problemer med fangeflugter) samt et køkken og et værelse til arrestforvareren.

I 1879 blev der opført en ny arrestbygning vinkelret på nordsiden af rådhuset, og det betød, at bygningens indretning ændrede sig, da arresten flyttede fra rådhuset ind i arresthuset.

Salen på 1. etage blev fra omkring 1838 brugt til byrådssal frem til 1936, hvor der på Nytorv blev opført en ny administrationsbygning, hvor byrådet holdt sine møder og hvor den kommunale administration havde til huse.

Rådhuset på Torvet 1 blev fra det tidspunkt forbeholdt retsplejen og domsmagten. Byrådssalen på 1. sal blev derefter brugt til forskellige formål, blandt andet kunstudstillinger.

I dag bliver bygningen brugt til repræsentative formål, møder samt til vielser.

Kilder: Grenaa Bys historie (bind C s. 402 -411) af Carl Svenstrup samt Grenaa Egnsarkiv.