Flytning og valg af læge

Anmeld flytning og valg af læge.

Når du flytter, skal du anmelde den nye adresse og vælge læge senest 5 dage efter flytningen. Du skal melde flytningen til den kommune du flytter til.

Brug selvbetjeningsløsningen Meld flytning.

Lægeskift i forbindelse med en flytning er gratis.

Ved flytning til kommunen skal du vælge en ny læge indenfor en afstand af 15 km fra din nye bopæl. Du har mulighed for at vælge lægen i selvbetjeningsløsningen.

Ønsker du at beholde din nuværende læge, er der mulighed for at søge om det ved at benytte blanket til lægevalg ud over 15 km, se lægeskift - husk lægen skal udfylde den nederste del af blanketten.

Bemærk at anmeldelse af flytning er obligatorisk selvbetjening, og du skal anvende din MitID.

Har du ikke MitID, skal du kontakte Borgerservice.

Registrering af din flytning kan forsinkes af følgende:

  • Hvis du/I flytter ind på en adresse, hvor der i forvejen er andre registreret, vil der blive udsendt en bekræftelse af indflytning til ejeren af boligen. Flytningen registreres først, når der er modtaget svar fra ejeren med accept af indflytningen.

  • Hvis du/I kun har meldt flytning på Posthuset (dette videregives ikke til kommunen).

  • Flytteanmeldelsen er ikke udfyldt fyldestgørende.

  • Flytteanmeldelsen er ikke modtaget.  

Jeg har meldt flytning, hvorfor får jeg ikke min post?  

  • Der er ikke meldt flytning til Post Danmark.

  • Der er ikke meldt flytning til kommunen.

  • Der mangler navn på postkassen.

  • Flytning er ikke registreret endnu.

Kontakt

Norddjurs Kommune