Du kan modtage bopælsattesten som papirpost eller i din digitale postkasse/e-Boks.
Hvis du allerede har tilmeldt dig e-Boks og modtager digital post fra din kommune, vil du modtage svaret i din digitale postkasse/e-boks.
Hvis du ikke er tilmeldt e-boks, kan du tilmelde dig på E-boks.dk.
Muligheder ved bestilling
Bopælsattesten kan bestilles på enten dansk, tysk eller engelsk.
Du kan bestille en attest for tiden efter 1. januar 1971 med MitID på borger.dk.
Attesten skal betales med dankort ved bestillingen.
Drejer det sig om bopælsforhold før d. 1. januar 1971, skal du henvende dig til den kommune, du boede i dengang.