Forebyggelsesteamet i Norddjurs Kommune

Få støtte og inspiration til et godt og sundt seniorliv.

Vi er et forebyggelsesteam (sygeplejerske og fysioterapeut) i Norddjurs Kommune, som arbejder for at støtte dig, der er senior.

Ved overgangen til pensionsalderen vil du modtage et brev med nyttige links til et godt og sundt seniorliv.

For at vi kan finde ud af, hvordan du har det, og om du har behov for hjælp til nogle udfordringer, bruger vi spørgeskemaet WIPP 360. Det betyder, at du modtager et spørgeskema fra os, når du er:

  • 70 år
  • 75 år
  • 80 år
  • Årligt fra du er 84 år

Hvis du modtager praktisk eller personlig hjælp fra kommunen, får du ikke tilsendt et spørgeskema.

I spørgeskemaet bliver du spurgt til f.eks. gang- og balanceproblemer, svimmelhed, fald, aktivitetsniveau, appetit, sociale relationer mv.

Ud fra dine svar vil du enten blive henvist til information og online kurser omkring forebyggelse, eller blive inviteret til et arrangement med oplæg omkring forebyggelsestemaer, der er relevante for dig. I nogle tilfælde kan vi også tilbyde at komme hjem til dig til en samtale omkring dine svar.

Oplæg

Forebyggelsesteamet afholder løbende oplæg om følgende emner:

  • Faldforebyggelse
  • Inkontinens
  • Mad ved lille appetit

Arrangementerne afholdes i Grenaa og Allingåbro.

For information om kommende oplæg, kontakt forebyggelsesteamet på 8959 1240 (8.00-9.00, man-, tirs- og torsdag)

Kontakt

Sundhed Norddjurs
Jobtitel:Forebyggelsesteamet
Forebyggelse

Træn derhjemme med Helpii

På Helpii får du adgang til kurser, der giver dig ny viden, praktiske råd og øvelser. 

Klik her og få adgang til Norddjurs Helpii kurser