Velfærdsteknologi er forskellige tekniske og digitale hjælpemidler, som kan støtte dig i din hverdag. Det kan for eksempel teknologier, der hjælper dig med daglige gøremål i hjemmet eller giver dig mere fleksibilitet og tryghed og herigennem bidrage til din hverdag bliver nemmere. Nogle løsninger kan betyde, at du slet ikke har brug for hjemmepleje – eller at behovet kan udskydes. Andre løsninger kan give dig mere fleksibilitet i hverdagen, når du modtager hjælp. Skærmbesøg og medicinrobotter kan eksempelvis give dig mere fleksibilitet i hverdagen, når du modtager hjemme- og sygeplejen. Et elektrisk piskeris kan gøre at sovsen fortsat kan laves - og endda uden ømme arme. Og bestik med fortykket greb kan være en hjælp, hvis kræfter i hænderne ikke længere er den samme.
Velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune
I Norddjurs Kommune arbejder vi for, at borgerne kan klare sig selv længst muligt i eget hjem. Her kan velfærdsteknologi være en god løsning og stor hjælp. Vi tilbyder teknologiske løsninger, når de passer til dine behov, og når de kan støtte dig i helt eller delvist at blive mere selvhjulpen
Ved at bruge teknologi dér, hvor det giver mening, kan vi også frigøre tid og ressourcer til andre prioriterede opgaver. Samtidig er velfærdsteknologi en støtte for vores medarbejdere og bidrager til et mere skånsomt og effektivt arbejdsmiljø.
Udstillingsbolig – oplev mulighederne
Norddjurs Kommune har i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen Randers etableret en velfærdsteknologisk udstillingsbolig på afdelingen i som du finder på Ydesvej 1, 8500 Grenaa. Her du kan se, mærke og opleve forskellige former for velfærdsteknologier og hjælpemidler.
Boligen er indrettet som et almindeligt hjem med køkken og spiseplads, stue, soveværelse, entré og badeværelse.
Her er installeret en række velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler, så det bliver nemt at forestille sig, hvordan de kan bruges i din egen hverdag.
Formålet med udstillingsboligen er at inspirere både borgere og medarbejdere og vise, hvilke muligheder velfærdsteknologi kan give for at styrke selvhjulpenhed, livskvalitet, tryghed, fleksibilitet og kort sagt gøre hverdagen nemmere
Hvis du er nysgerrig på, hvordan velfærdsteknologi kan støtte dig i dit eget liv, er udstillingsboligen et godt sted at starte.