Vedligehold af offentlige vandløb

For offentlige vandløb har kommunen ansvar for vandløbsvedligeholdelse

Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb må udelukkende udføres af vandløbsmyndigheden (kommunen) eller dennes entreprenør. For disse vandløb er omfanget af vedligeholdelsen fastsat i vandløbsregulativer.

Lodsejere eller brugere af offentlige vandløb må ikke på eget initiativ udføre nogen form for vedligeholdelse eller fysiske forandringer af vandløbet eller de dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbet.

Bestemmelser for vedligeholdelsen af de offentlige vandløb beskrives i vandløbsloven, og omfanget heraf er for de enkelte vandløb fastsat i vandløbsregulativer.

Vandløbsloven beskriver vedligeholdelse som opretholdelse af vandløbets skikkelse eller vandføringsevne gennem:

  • Skæring og fjernelse af grøde

  • Opgravning af løse aflejringer
  • Etablering af beplantning langs vandløb

Vandløbsloven

Vandløbsregulativerne udarbejdes for de enkelte vandløb. De kan betragtes som er en slags kontrakter mellem vandløbsmyndigheden og bredejerne.

I regulativerne beskrives:

  • Vandløbets dimensioner og/eller vandføring
  • Hvor mange gange grøden skal slås
  • Hvornår grøden skal slås

  • Hvordan grøden skal slås

  • Hvilke betingelser der skal være til stede for at foretage oprensning af vandløbet 
  • Hvornår der skal renses op
  • Hvordan der skal renses op.

Vandløbsregulativer

Ved fastlæggelse af bestemmelserne for grødeskæring tages der udgangspunkt i vandløbets tilstand og miljømål, og følgende forhold bør tages i betragtning:

  • Måden, hvorpå grøden skæres, har stor betydning for både vandføringsevnen og natur- og miljøtilstanden.
  • Jo flere skæringer der foretages, desto større er den negative påvirkning af natur- og miljøtilstanden. Om muligt begrænses skæringen til én gang årligt.
  • Grødeskæring begrænses til strækninger, hvor der er et faktuelt behov i forhold til afvandingsinteresserne.
  • Grødeskæring(er) udføres på det eller de tidspunkter, hvor der er et behov, og hvor der kan forventes en nytteværdi, under hensyntagen til livscyklus for vandløbets fiskebestand.
  • Generelt minimeres omfanget af skæring af langsomt voksende planter.
  • Det sikres, at der til stadighed er planter i vandløbet, også når frosten sætter ind i efteråret, således at der er tilstrækkeligt med strømlæ og skjulesteder for fisk og levesteder for smådyrene.

Vandløbsmyndigheden er pligtig til at udføre vedligeholdelsen som beskrevet i loven og i regulativerne - hverken mere eller mindre.

Grødeskæring kan foretages med båd i store vandløb, og som strømrendeskæring eller netværksskæring med hånd-værktøj i mindre vandløb.

I særlige tilfælde, hvor vandløbsvegetationen består af kraftigt voksende planter som f.eks. tagrør, kan vedligeholdelsen foretages med mejekurv.

Valg af vedligeholdelsesmetode og fastlæggelse af vedligeholdelsesbestemmelser foretages på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte vandløb.

Grødeskæringsterminerne planlægges efter både plantevæksten, miljøet i vandløbene og de forventede nedbørsmængder.
Der vil ofte være to grødeskæringer om året: En om sommeren og en om efteråret.

Vandløbsmyndigheden foretager ikke oprensninger, før opmålinger har vist, at det lovede profil eller den lovede vandføring ikke kan overholdes ved almindelig grødeskæring.

Oprensningerne sker normalt om efteråret.

Drænudløb skal normalt placeres et stykke over den regulativmæssige bund. Den mindste afstand mellem vandløbets bundkote og rørudløbenes underside er normalt beskrevet i regulativerne. Der kan ikke stilles krav om, at drænudløb skal ligge over vandspejlet i vandløbet.

Rørledninger vedligeholdes med spulinger og eventuelt rodskæringer efter behov. Der gøres opmærksom på, at omlægning af offentlige rørlagte vandløb ikke kan betragtes som reparation, men derimod regulering. Det betyder, at der skal udarbejdes projekter med partsfordelinger til de der har nytte af foranstaltningen inden omlægningerne kan gennemføres.

Kontakt

Jens Gregersen