Vandløb

I Norddjurs Kommune er der 315 km åbne målsatte vandløb og ca. 18 km rørlagte vandløb. Derudover er det et stort antal mindre vandløb og grøfter, som ikke er målsatte.

Vandløbene er meget forskellige med hensyn til størrelse, vandføring og længde. De største vandløb er Alling Å og Grenå, og de mindste vandløb er små uforurenede kildebække i de kuperede områder ved Ørum.

Tre vandløbsretninger

På grund af det afvekslende landskab løber vandløbene i tre forskellige retninger i kommunen.

  • De vestligste løber til Grund Fjord og Randers Fjord,

  • de nordligste til Hevring Bugt og Kattegat,

  • og de sydligste løber til Grenåen og Djurslands østkyst.

Af de vestligste vandløb i Norddjurs Kommune er Alling Å det største, som har et opland på 337 km2, og på sin vej løber igennem Favrskov-, Randers-, Syddjurs- og Norddjurs Kommuner, inden udløbet i Grund Fjord.
De vigtigste tilløb til Alling Å i Norddjurs Kommune er Bjælbæk, Tøjstrup Bæk og Hejbæk. Der er også en række mindre vandløb, der løber direkte til Grund Fjord, blandt andet Stenalt Møllebæk, Grund Bæk og Kare Bæk.

Vandløbene i den nordlige del af kommunen løber til Hevring Bugt og Kattegat, og har et samlet opland på omkring 237 km2.
De mest betydende vandløb er Ingerslev Å, Hevring Å, Treå, Brøndstrup Å og Veggerslev Å. Langs nordkysten er beliggende flere mindre vandløb, der har udløb i Kattegat. Disse har et godt fald og en god vandkvalitet, men fører oftest ikke så meget vand, at der kan leve fisk i vandløbene.

I den sydlige del af kommunen løber hovedparten af vandløbene til Kolindsund-kanalerne og Grenå. Grenåens vandsystem har et samlet opland på 480 km2, hvoraf kun en mindre del er beliggende i Norddjurs Kommune. 
De største tilløb til Grenåens åsystem i Norddjurs Kommune er Ørum Å, Nimtofte Å, Skærvad Å, Lillemølle Å og Nygård Å. Ved Ørum Å findes Djurslands største kilde, hvor der lever sjældne insekter, der har overlevet i kilden siden sidste istid.

Vandløb som levesteder og afvanding

Vandløbene i Norddjurs Kommune er vigtige leve- og opvækst-steder for mange dyre- og plantearter bl.a. havørreder, der i vinterhalvåret svømmer op i vandløbene for at gyde. En god vandkvalitet og varierede forhold i vandløbene med sten og grus, er nødvendig for at have en ørredbestand i vandløbene og langs kysterne.

I landskabet er vandløbene og de vandløbsnære arealer vigtige som spredningskorridorer, hvor igennem dyr og planter kan udbrede sig til andre egnede levesteder. De mange vandløb er ofte beliggende i ådale af stor natur-, landskabs- og rekreationsmæssig værdi.

Vandløbene har også stor betydning i forbindelse med afledning af dræn- og overfladevand fra markarealer. En del af vandløbene i Norddjurs Kommune er beliggende i områder, hvor der tidligere har været gammel havbund, søer eller moser. Disse vandløb er ofte regulerede, og har karakter af kanaler eller grøfter med ringe fald og langsom vandhastighed.

I hele afsnittet om vandløb kan du læse om mange andre forhold, der vedrører vandløb.

Vandstande

På mange lokaliteter i vandløbene i Danmark sker der en løbende registrering af vandstanden i vandløb.

Du kan følge vandstanden dagligt på hjemmesiden www.vandportalen.dk.

Lovgrundlag for vandløb

Den primære lov for forvaltning af vandløbene er vandløbsloven. Andre love indeholder også regler og bestemmelser om vandløb, og kan ses nedenfor.

Gældende og historiske love, bekendtgørelser mm. kan altid findes på www.retsinformation.dk.

Lovens formål er at tilstræbe at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som er fastsat i henhold til anden lovgivning og planlægning.

Lovens væsentligste bestemmelser er regler om benyttelse, vedligeholdelse, regulering og restaurering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb.

Vandløbsregulativer skal på den baggrund på den ene side indeholde bestemmelser om en bestemt skikkelse (fast angivelse af bundbredde, bundkote og skråningsanlæg), eller vandføringsevne (de mængder vand, vandløbet skal kunne føre pr. tidsenhed ved givne vandspejlskoter), og på den anden side indeholde bestemmelser om vedligeholdelsen, der skal understøtte og fremme opfyldelsen af de målsætninger for natur- og miljøtilstanden, der typisk er fastsat i natur- og vandplanerne.

Lovens § 27. stk. 1 fastsætter at ”vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres”. Det betyder, at vandløbsmyndigheden på den ene side er pligtig til at vedligeholde den skikkelse eller vandføringsevne, der er beskrevet i regulativet, og på den anden side ikke må vedligeholde vandløbene ud over regulativets bestemmelser.

Det vil sige at, vedligeholdelsen skal svare til dens navn – vedligeholdelse af en bestemt vandføringsevne - ikke forbedring af vandføringsevnen.

Skal vandføringsevnen ændres i forhold til den vandføringsevne, der er beskrevet i regulativet, kræver det en forudgående regulering, jf. lovens § 16 og 17.

Vandløbsloven

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden, udover sædvanlig vedligeholdelse, af vandløb, der er udpeget som § 3-vandløb. Det betyder, at naturbeskyttelsesloven for udpegede vandløb beskytter mod fysiske forandringer, der ligger udover den vedligeholdelse, der er fastsat i regulativerne, og der må derfor ikke uden dispensation fra vandløbsmyndigheden (kommunen) foretages indgreb som f.eks.:

  • Rørlægning.
  • Etablering af markvejs-overkørsler.
  • Uddybning af vandløbsbunden.
  • Opgravning eller omlejring af grus, sten, tørv, ler og andet oprindeligt bundmateriale.
  • Afgravning af brinker.
  • Opstemning m.v.
  • Regulering af vandløb (omlægning/flytning/uddybning m.m.).

Naturbeskyttelsesloven

Miljømålsloven fastsætter rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægningen indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder.

Statens vandplaner fastsætter miljømålene for de enkelte vandområder, herunder vandløb, og planerne indeholder bindende minimumskrav til vandløbenes miljøtilstand mht. både smådyr, fisk og vandplanter. Staten udarbejder efter forslag fra kommunerne de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene.

Miljøbeskyttelseslovens formål er at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets vilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet.

Af særlig interesse i denne sammenhæng kan nævnes lovens § 27, der fastsætter, at stoffer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, og at sådanne stoffer ikke må oplægges, så der er fare for, at vandet forurenes.

Det fremgår endvidere, at stoffer, der er aflejret i vandløb, søer eller havet, ikke uden tilladelse må påvirkes, så de kan forurene vandet.

Af lovens kapitel 4 fastsættes kravene til udledning af spildevand og regnvand til vandløb. I denne forbindelse skal også den hydrauliske belastning af vandløbene styres, således at udledninger ikke giver anledning til uønsket erosion eller oversvømmelse af vandløbsnære arealer.

Etablering af regnvandsbassiner sker typisk for at nedsætte den hydrauliske belastning af vandløbene.

Disse bestemmelser gælder også ved rensning af drænrørssystemer, f.eks. ved trykspuling, da en sådan rensning kan bevirke udledning af partikulære stoffer, herunder okkerpartikler, til vandløbet, i væsentligt højere koncentrationer end normalt. I forbindelse med spuling af dræn skal det derfor sikres, at spulevand ikke udledes til vandløbene, men i stedet opsamles og udspredes på markerne.

Okkerloven har til formål at bekæmpe okkergener i bl.a. vandløb, og loven regulerer også adgangen til at dræne okkerpotentielle arealer.

Okkerpotentielle arealer er lavtliggende steder, hvor der kan være specielt høje koncentrationer af jernforbindelser i undergrunden. Jernforbindelserne kan omdannes til okker, der kan udvaskes til vandløb og søer, hvor okkeren er skadelig for dyre- og plantelivet.

I de okkerpotentielle områder skal der tages særlige hensyn ved dræning/udgrøftning, og i klasse I til III områderne skal der efter Okkerloven, søges tilladelse til dræning af de berørte arealer ved vandløbsmyndigheden.

Kontakt Vandløb

Jens Gregersen
Byg og miljø
Mobil:23 39 27 99

Indhold på siden