Baggrund for en restaurering
Indsatsen med restaureringen er fastlagt i Vandområdeplan 2015-2021, hvorved projektet har opnået fuldt tilskud fra Staten.
Sørestaureringen blev foretaget med henblik på at fremskynde en forbedring af miljøtilstanden ved en metode, der kaldes biomanipulation.
Uden et indgreb vil det ellers kunne vare længere, inden søernes tilstand forbedres af sig selv, efterhånden som en naturlig balance i økosystemet langsomt indfinder sig.
Hvorfor en restaurering?
Vandet i Dystrup-Ramten søerne har i årevis været grønt og uklart pga. alger, som en konsekvens af tidligere tiders udledninger af fosfor og andre næringsstoffer.
Især i Dystrup Sø har det uklare vand bevirket, at der kommer for lidt lys ned til bunden til at undervandsplanterne kan gro. Disse forhold vil favorisere en bestemt type fisk, og der er således kommet alt for mange små skaller og rudskaller (fredfisk), mens store individer af rovfiskene aborre og gedde er for få.
Herved er søerne kommet i biologisk ubalance. Ved at foretage et indgreb fødekæden og opfiske de mange småfisk, forbedres overlevelsesmulighederne for de små krebsdyr, der så mere effektivt kan filtrere vandet for alger.
På denne måde kan den onde cirkel brydes, og den klarvandede tilstand med mange bundplanter kommer igen.
Mål for opfiskningen
Det er meget vigtigt for en succesfuld restaurering, at udefra kommende kilder til næringsstofpåvirkninger er reduceret.
Det er ligeledes meget afgørende, at vandplanterne genindvandrer i søen, da det giver en række positive sideeffekter. Dels skaber planterne skjul for rovfisk og algespisende krebsdyr, og dels stabiliserer de søbunden, så næringsstoffer ikke så let frigives fra bundlaget, samtidig med at planterne kan konkurrere med algerne om de næringsstoffer, der er i vandet.
Ifølge en forundersøgelse fra 2017 var det målet at fjerne ca. 80 % af bestanden af fredfisk, eller 200-300 kg fisk pr. hektar søflade, svarende til en samlet mængde på ca. 10-15 tons fisk.
Der er fjernet i alt næsten 15 tons fredfisk under restaureringen i Dystrup-Ramten søerne, hvorved målet for opfiskning blev nået.
Fiskeriet blev gennemført med en kombination af vodtræk og sætning af pæleruser.
Undersøgelser af effekten af restaurering
Restaureringen er blevet fulgt op af undersøgelser i de følgende to år, 2020-2021 for at dokumentere effekterne. Rapporterne kan ses i boksen nedenfor.
Staten har netop i 2022 bevilget et tilskud til at fortsætte restaureringen ved opfiskning af fisk i den ene af søerne, Ramten Sø, frem til og med 2024, med det formål at fastholde de positive effekter ved at sigtbarheden i vandet viser tegn på forbedring, og ved at undervandsplanterne ser ud til at brede sig over større områder.
For Dystrup Sø har staten imidlertid besluttet ikke at yde tilskud til videre indsatser.
Søen har tilsyneladende ikke reageret så positivt på restaureringen som Ramten Sø, men der er indikationer på, at næringsstofniveauet er faldende og på et forholdsvis lavt niveau, hvilket er positivt i forhold til at søens fremtidige tilstand.
Der er dog fortsat en ret betydelig ophobning af fosfor og andre næringsstoffer på bunden af Dystrup Sø, der i flere år fremover kan frigives til vandfasen, og stimulere algevækst, især når bundlaget nemt hvirvles op, ved at søen er meget lavvandet og vindpåvirket.
Samtidig har undervandsplanter svært ved at etablere sig i Dystrup Sø, da den er meget blødbundet, hvorfor planter har vanskeligt ved at finde fodfæste. Der er desuden i de senere år kommet mange flere grågæs til Dystrup Sø, og det kan også medvirke til at forringe tilstanden, når de tilfører vandet ekskrementer, og samtidig kan de være med til at forsinke spredningen af undervandsvegetation ved at fuglene lever af plantedele.
Der er således flere forhold, som forklarer, at Dystrup Sø og Ramten Sø har reageret forskelligt.
Andre metoder til restaurering har været overvejet i forbindelse med forundersøgelserne, bl.a. fosforfældning opgravning af bundslam, men metoderne viser sig enten for dyre eller uegnede for det konkrete vandområde.