Skadedyr og -vækster

Skadedyr

Flere arter udgør et problem, når de lever i større populationer på steder, der kan være ødelæggende for mennesker eller vores ejendom. Få råd og vejledning nedenfor.

Invasive arter

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til uden menneskelig hjælp, og som har en negativ effekt på den oprindelige natur og biodiversitet. Læs mere om Hvad invasive arter er hos Miljøstyrelsen.

Der er mange flere invasive arter end der er gennemgået her på siden. Miljøstyrelsen har en oversigt over alle anderkendte invasive arter i Danmark. Her kan du også læse mere om, hvad du selv kan gøre, hvis du finder en invasiv art på din grund, både i forhold til forebyggelse, så du undgår at få problemer, og bekæmpelse, hvis der allerede ér et problem. 

Den biologiske invasion sker ofte i fire faser:

  1. Introduktion. Arten bliver ført til et område. Det kan være en plante købt i et plantecenter, der sættes ud i haven.
  2. Etablering. Arten overlever, og den reproducerer sig selv under de nye forhold (haven), og opretholder en levedygtig bestand.
  3. Spredning. Arten er vel-etableret, og bestanden vokser og spreder sig ud over det område, som den i første omgang blev indført i (fra haven til omkringliggende haver, natur, grøftekanter, skov osv.). Spredningen kan foregå naturligt ved frø- eller rodskudsspredning eller ved at mennesker hjælper til, f.eks. ved at flytte planten til andre haver.
  4. Effekt. En art karakteriseres kun som invasiv, hvis den har en negativ effekt på den eksisterende, naturlige biodiversitet. Det er derfor vigtigt at se på hvilke effekter der forekommer, og hvorfor.

Generelt gælder der, at det er bedre at gøre noget tidligt, da det gælder for de fleste arters vedkommende, at de er virkeligt svære at få bugt med, når de først har etableret sig.

Det er kommunens ansvar at bekæmpe rotter effektivt.

Rottebekæmpelsen betales via ejendomsskatten, og det koster derfor ikke ekstra at ringe og bestille et rotteeftersyn, når man har konstateret rotter.

Rottebekæmpelsen i Norddjurs Kommune foretages af Mortalin A/S.

KLIK PÅ DETTE LINK og udfyld formularen, så vil din anmeldelse blive behandlet hurtigst muligt.

Rotteanmeldelser kan også foretages telefonisk til Mortalin på telefon 78 77 34 60.

Responstid på anmeldelser er normalt inden for 4 hverdage.

Ved rotter indendørs i beboelse sker første tilsynsbesøg inden for samme dag eller senest dagen efter anmeldelsen. 

Der gøres opmærksom på, at borger eller dennes repræsentant skal være til stede ved første besøg på ejendommen.

Rottebekæmperen vil derfor ringe og træffe aftale om et tidspunkt, hvor borger kan være hjemme.

Der må ikke udleveres rotte- eller musegift til borgere og virksomheder.

Det er alene  kommunens autoriserede rottebekæmper, som skal udlægge, tilse og opfylde med gift. Til gengæld må du gerne selv sætte en rottefælde op.

Læs her Norddjurs Kommunes Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hidtil er der hvert andet år blevet ført regelmæssigt tilsyn på alle ejendomme i det åbne land.

Med ændringer i lovgivningen er disse tilsyn bortfaldet pr. 1. januar 2018.

Besøg af rottebekæmperen i landzone skal fremover kun ske til visse ejendomme.

Her vil der skulle foretages rutinemæssige rotteundersøgelser én gang om året i perioden oktober til og med februar.

De nye regler betyder, at tilsynet skal være mere omfattende end tidligere, hvorved der foretages en grundigere gennemgang af den enkelte ejendom.

De tilsynspligtige ejendomme er:

  • Erhvervsejendomme med dyrehold
  • Primærproduktioner af fødevarer og foder til dyr
  • Ejendomme som opbevarer foderstoffer til dyr eller 
  • Ejendomme som opbevarer planteprodukter, som efterfølgende anvendes til produktion af fødevarer til mennesker

Rottebekæmperen skal sammen med ejendommens ejer eller repræsentant, undersøge om der er forekomst af rotter.

Ved forekomst af rotter skal der iværksættes bekæmpelse.

Ejendommen undersøges selv om der ikke træffes nogen hjemme.

Selv om der ikke træffes nogen hjemme, skal rottebekæmperen ifølge lovgivningen undersøge tilgængelige udendørs arealer for tegn på forekomst af rotter.

Ved forekomst af rotter skal der iværksættelse bekæmpelse.

Konstateres der ikke rotter, afleveres en skriftlig meddelelse herom, sammen med oplysning om, at en eventuel forekomst af rotter straks skal anmeldes til kommunen.

Såfremt der konstateres gentagne rotteproblemer på en ejendom uden tilsynspligt, kan Norddjurs Kommune tilføje denne som tilsynspligtig ejendom, indtil der er styr på ejendommens forebyggelse og sikring mod rotter.

Med den nye rottebekendtgørelse er der åbnet mulighed for, at kommunerne kan tillade privat rottebekæmpelse (med R1- eller R2-autorisation).

En såkaldt R2-autorisation kan give adgang til at foretage bekæmpelse af rotter på egen erhvervsejendom ved brug af visse kemiske bekæmpelsesmidler godkendt hertil i henhold til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.

Opnåelse af en R2-autorisation forudsætter, at man gennemgår et kursus, der afholdes af Miljøstyrelsen. Det er kun ejer af erhvervsejendommen, der må udføre rottebekæmpelse, og kun på sin egen ejendom.

Norddjurs Kommune har besluttet indtil videre at tillade ovennævnte private rottebekæmpelse under overholdelse af samtlige regler.

Alle der ønsker at udføre privat rottebekæmpelse efter de nye regler skal på forhånd underrette kommunen.

For private sikringsordninger gælder endvidere, at alle eksisterende, nye eller ændrede aftaler skal indberettes.

Derudover gælder bl.a. følgende:

  • Al forekomst af rotter skal anmeldes efter de gældende regler. Ved anmeldelsen skal det tydeligt fremgå, om der foretages privat bekæmpelse eller om det skal varetages af Kommunen.
  • Der skal efter endt rottebekæmpelse indsendes oplysninger om rottebekæmpelsesforløbet som oplyst i rottebekendtgørelsens bilag 6.
  • Ved utilstrækkelig rottebekæmpelse, manglende overholdelse af lovgivningsmæssige og kommunale krav vil kommunen kunne overtage fortsat bekæmpelse på ejendommen.

Bekæmpelse skal udføres efter gældende retningslinjer fra Miljøstyrelsen, og der skal ske afrapportering i henhold til rottebekendtgørelsen.

En R2-autorisation til privat rottebekæmpelse kan tilbagekaldes, hvis de gældende regler overtrædes.

Norddjurs Kommune kan til enhver tid revidere beslutningen om at tillade privat rottebekæmpelse med brug af gifte.

Vidste du, at når du holder dyr i haven, tiltrækker det rotter?

Hvis du fodrer dyr i haven, enten fordi du holder dyr i haven, f.eks. kaniner, høns, hunde og fugle, eller fodrer havens fugle, kan det tiltrække rotter.

Husk at rotten er altædende og derfor også spiser æg, kyllinger og andre dyreunger, hvis de kan komme til dem.

Du bør derfor sikre dit dyrehold bedst muligt.

Følg disse gode råd, for at mindske risikoen for at rotterne slår sig ned:

  • Brug finmasket net til indhegning / bur (en rotteunge kan klemme sig igennem et hul på størrelse med en 50 øre).
  • Alle sider af indhegningen sikres - også toppen og bunden. Husk at stolper og bagside af huset skal være indenfor hegnet.
  • Foder opbevares i lukkede, rottesikrede beholdere.
  • Undlad at overfodre, og læg ikke mere foder ad gangen end dyrene kan spise op i løbet af dagen. Undgå at der ligger tilgængeligt foder om natten.
  • Ekskrementer er også foder for rotten, det bør derfor ikke ligge tilgængeligt for rotter.
  • Husk at hundelorte og fuglefoder, f.eks. solsikkefrø og mejsebolde, også ædes af rotter.
  • Foderrester og ekskrementer skal lægges i en rottesikker kompostbeholder eller til affald.

Undersøg, om din grundejerforening har særlige krav og regler.

Undgå skjulesteder for rotterne i udhuse og skure

Vægge og mure bør være så tætte som muligt.

Man bør undgå rod og opstabling af effekter.

Husk at en rotte kræver 2 ting, nemlig skjulesteder og føde. Hvis man tager den ene eller begge ting fra rotten, vil den finde andre steder at bo.

Brændestakke bør placeres frit

Brændestakke i umiddelbar nærhed af hønsehuse og kaninbure m.v. er ideelt for rotterne, idet de så kan bo i brændestakken, og indtage deres måltider ved hønsene eller kaninerne.

Derfor bør brændestakken placeres langt fra fodermuligheder, og gerne fritstående, da brændestakke, der er stablet op ad en husmur, kan virke som en trappe for rotterne, som derfra har mulighed for at komme op på loftet i beboelse.

Kompostbunker/beholdere kan tiltrække rotter

Der bør ikke komposteres madaffald, hvorimod gulerodstoppe, poretoppe og lignende ikke har nogen betydning.

Kompost bør opbevares i lukkede, rottesikrede kompostbeholdere. Desværre har det vist sig, at flere af de nye kompostbeholdere af plastik ikke er så rottesikrede, som man har troet, idet rotterne dels kan grave huller i plastmaterialet, dels grave sig ned under beholderen for at udnytte gæringsvarmen fra komposten.

Fuglefodringssteder er et særligt problem

Man bør fodre sparsomt, så fuglene spiser op hver dag. Hvis der ligger foder om natten, kan et foderbræt hurtigt samle rotter.

Vær opmærksom på, at rotter er dygtige til at klatre, og derfor nemt kan komme op til mejsebolde og lignende i buske og træer.

Indendørs forebyggelse mod rotter

Udluftningsrøret fra kloakken bør være helt og aflukket med net, så rotterne fra kloaksystemet ikke kan komme ud på taget eller loftet.

Riste på alle gulvafløb bør være af metal og være fastskruet (en rotte kan løfte en rist, som vejer 1,2 kg).

Udskæring af afløbsslanger fra vaskemaskiner bør ikke være større end afløbsslangen.

Bevoksning op ad muren bør holdes nede i en højde på 1 m under tagudhænget.

Udluftningsriste i soklen bør være hele og fastsiddende.

Huller i kampestensfundamenter bør lukkes med cement og eventuelt sammenkrøllet hønsenet.

 

Miljø- og Teknikudvalget har på sit møde i slutningen af maj 2016 besluttet at indgå en aftale med Kattens Værn om indfangning af herreløse katte i bymæssig bebyggelse i hele kommunen.

Det sker efter flere henvendelser fra borgere i Grenaa. 

Det betyder, at hvis man ser en vild kat / katte, kan man kontakte Kattens Værn og bede dem sørge for indfangningen.

Man skal være enten ejer, administrator, vicevært eller lignende på den ejendom, hvor kattene konstateres, for at kunne kontakte Kattens Værn. 

Kattens Værn, som har lignende aftaler med 44 andre kommuner, kan vælge enten at aflive katten, at genudsætte den (efter den er blevet neutraliseret og vaccineret) eller at forsøge at finde et nyt hjem til den. 

Der er afsat 30.000 kroner om året til aftalen, som findes inden for udvalgets eksisterende budget.

Råger tilhører kragefamilien, og kendes på sin sorte fjerdragt, grå næb og metalliske kald.

Rågerne lever i flok og yngler i store kolonier - til tider til gene for nære naboer.

2022: I perioden 1. maj - 15. juni reguleres rågeungerne på de kommunalt ejede arealer. 

Norddjurs Kommune har allieret sig med de lokale jagtforeninger om opgaven og har et godt og velfungerende samarbejde. Der føres årligt statistik med antallet af reder og nedlagte fugle, for bedre at kunne tilpasse indsatsen. 

Der er pt. følgende kolonier: 

Porsbakkerne, Auning - her står Auning Jagtforening for reguleringen

Anlægget, Grenaa - her står Grenaa Jagtforening for reguleringen

Allingåbro Stadion - her står Allingåbro Jagtforening for reguleringen

Reguleringen begrænser væksten i bestandene, men fjerner ikke rågerne helt.

Konstateres der en rågekoloni på et privatejet areal, er det grundejeren selv der skal ansøge om tilladelse til regulering af rågerne. Er man ikke selv jæger, eller ikke kender en jæger der kan varetage opgaven,  anbefales det, at der tages kontakt til den lokale jagtforening, de er i mange tilfælde meget behjælpelige.

Man søger om tilladelse hos Naturstyrelsen, ansøgningen er et simpelt afkrydsningsskema.

Norddjurs Kommune har udarbejdet følgende vejledning: 

1. Klik på dette link

2. Vælg: NemID eller Digital Signatur

3. Vælg: En grundejer/ jordbruger/indehaver af fiskeredskaber, fiskeopdræt eller fiskeret i ferske vande

4. Vælg: Råge

5. Vælg: Type af situation hvorpå rågen forvolder skade (eksempelvis: Rågeunger uden for reden i rågekolonier i perioden 1. maj til 15. juni og i forbindelse med støj og sundhed)

6. Vælg: Afkryds om man vil anvende halvautomatisk salonriffel eller ej

7. Vælg: Hvilke farer man ønsker at imødegå (eksempelvis: Imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed)

8. Vælg: Koloniens afstand til beboelse (eksempelvis: At koloni(en/er) ligger nærmere end 200 meter af beboelsesbygninger)

9. Vælg: Hvilket omfang generne udgør (eksempelvis: At støjen er af et omfang, så den udgør fare for menneskers sundhed)

10. Udfyld ansøgers navn, adresse og kontaktoplysninger. Vælg evt. din email – så får du tilsendt alle tilladelserne

11. Vælg: Hvorvidt reguleringsadressen er den samme som ansøgers (eksempelvis: Reguleringsadressen er den samme som ansøgers adresse. Dette kun hvis ejer har samme adresse som lokaliteten)

12. Vælg: Hvorvidt arealet ligger i Natura2000 område eller natur- og vildtreservat

13. Så fremkommer ansøgningen – tjek igennem og tryk fortsæt

14. Slutteligt skal der underskrives med nøglekort eller nøglefil (digital signatur)

Husk at indberette efter tilladelsens udløb. Dette gøres via dette link.

Måger lever i flok og kan ofte yngle i større kolonier - til tider til gene for nære naboer på grund af støjende og aggressiv adfærd.

Sølvmåger (Larus argentatus) er en af de arter, som de senere år er indvandret til havnebyer.

De anlægger reder på taget af høje bygninger, hvor de kan være i fred for ræve og andre naturlige fjender.

Samtidig er der i byområderne et alsidigt fødeudbud for mågerne fra skraldespande og fra henkastet madaffald.

Norddjurs Kommune har i dag kendskab til, at ynglende sølvmåger optræder sporadisk i Grenaa midtby.

Dertil yngler mågerne på havneområder i Grenaa og Bønnerup.

Den nuværende viden om udbredelsen af sølvmåge er dog mangelfuld. For at få et bedre indtryk af bestandsudviklingen af måger i bl.a. Grenaa midtby modtager Norddjurs Kommune gerne informationer om sikre ynglefund - og især hører vi gerne hvis det drejer sig om koncentrationer af ynglende måger i nærheden af beboelse.

I 2018 besluttede Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune, at der indtil videre ikke afsættes økonomi fra kommunens side til regulering af måger i Grenaa by.

Der foretages derfor heller ingen regulering af måger på de kommunalt ejede arealer.

Forebyggelse og regulering af ynglende måger på privat grund skal således foretages af grundejer selv.

Dette betinger imidlertid en frivillig og målbevidst indsats fra alle ejere af ejendomme med ynglende måger, hvilket også kan gøre indsatsen svær.

I forhold til hensyn til mågerne kræver det ikke specielle tilladelser at etablere forebyggende foranstaltninger på sin bolig.

Hvis du derimod ønsker at foretage bekæmpelse af måger på din ejendom (bortskydning eller fjernelse af unger og æg) kræver det en reguleringstilladelse fra Naturstyrelsen.

Der findes grundlæggende to indsatsmuligheder til at forebygge eller minimere generne fra måger på din ejendom,

  1. En forebyggende indsats hvor du begrænser mulighederne for redepladser eller forsøger at bortskræmme mågerne (kræver ikke tilladelse).

  2. En direkte indsats, hvor måger reguleres ved skydning, ved fjernelse af æg og reder eller ved oliering af æg (kræver reguleringstilladelse).

Den forebyggende indsats

En effektiv metode er kontinuerligt at fjerne redemateriale og hyppigt forstyrre mågerne, før æglægning og rugning påbegyndes.

Det er en effektiv metode, men kræver dog let adgang til taget og en ihærdig indsats. Længere henne på sæsonen kræver det en reguleringstilladelse at fjerne reder og æg.

Grundejere kan forsøge at skræmme mågerne væk ved at sætte silhuetter af rovfugle op, dække taget med pigge eller lignende.

Man kan forhindre mågerne i at bygge rede ved at montere fuglepigge på hjørner og i kroge.

Man kan også holde mågerne væk ved hyppig færdsel/forstyrrelse, inden de når at anlægge deres rede.

Der findes en lang række skræmmeteknikker.

Eksempler på sådanne er plastikrovfugle af f.eks. ugle eller falk og fugleskræmsler i forskellige udformninger.

Der er erfaringer med, at disse kan virke i perioder, men fuglene kan efterhånden gennemskue, at der ikke er fare på færde. Det øger effekten hvis ”skræmmetingesten” jævnligt flyttes eller er bevægelig.

Et dansk firma markedsfører et produkt kaldet Bird Free, som er lavet af materiale, der gør, at mågerne (og andre fugle) optisk oplever det som ild, hvorfor de forsvinder. Produktet monteres på boliger, hvor der er problemer med måger og duer m.v.

Fokus på affaldshåndtering så mågerne ikke har let adgang til henkastede madrester kan også være med til at måger ikke tiltrækkes et område.

Den direkte indsats, hvor måger reguleres ved skydning eller ved fjernelse af æg og reder

Reguleringen kan lokalt medvirke til at begrænse udbredelsen af sølvmåger, men ofte flytter man blot problemerne, idet mågerne finder alternative redepladser i nærheden. Det kræver derfor en effektiv og koordineret indsats, hvis det skal hjælpe noget.

Regulering af sølvmåge kan f.eks. omfatte oliering/paraffinering af æg. Olien forsegler skallen og steriliserer derved ægget.

Mågen snydes til at tro, at ægget stadig er levedygtigt og vil fortsætte at ruge. I denne periode er fuglene aktuelt relativt stille, og man undgår den mest aggressive periode, når ungerne er i reden.

Efter 4-6 uger vil æggene efterhånden fordærves, og mågerne vil udstøde dem af reden.

Mågerne vil herefter lægge et nyt kuld æg, og paraffineringen skal derfor gentages.

Flere firmaer i Danmark har udviklet specielle droner, samt robotter der kan køre på taget, til at foretage oliering af æg ved at sprøjte paraffinolie på æggene.

En anden metode er at bytte æggene ud med ”snydeæg”. Man kan købe kunstige mågeæg, som er designet til formålet. Da snydeæggene ikke forringes, er der gode chancer for, at der ikke lægges et nyt kuld.

Bortskydning af måger i yngletiden kræver også reguleringstilladelse. Selve forstyrrelsen omkring skyderiet kan skræmme mågerne væk i en periode på flere dage.

Løsningen kan derfor kræve stor tålmodighed.

Skydning kan være en udfordring at praktisere i boligområder, da sikkerhedsspørgsmålet er vigtigt.

Det kræver våbentilladelse, og inden skydningen igangsættes, skal man kontakte det lokale politi.

Konstateres der ynglende måger på et privatejet areal, er det grundejeren selv, der skal ansøge om tilladelse til regulering af mågerne i yngletiden.

Man søger om tilladelse til regulering af skadevoldende vildt ved Naturstyrelsen.

Det er kun ejer/bruger (forpagter) af en ejendom, der kan ansøge om regulering af skadevoldende vildt. Det behøver dog ikke være den, der får tilladelsen, der gennemfører reguleringen i praksis.

Naturstyrelsen oplyser, at der jævnligt gives dispensation til at bortskyde og fjerne reder med æg og unger, når mågerne medfører alvorlige gener på en lokalitet.

En betingelse for tilladelsen kan typisk være, at man fremadrettet sikrer, at mågerne ikke vil kunne genetablere sig. Dvs. at der foretages forebyggende foranstaltninger eller, at man hvert år fjerner rederne før æglægning.

Som hovedregel skal man have gjort en væsentlig indsats for at bortskræmme eller afværge det skadevoldende vildt, før man kan opnå en reguleringstilladelse.

Naturstyrelsen udsteder kun tilladelser til regulering af måger i områder, der er særligt hårdt ramt, og hvor man forgæves har forsøgt at forhindre mågerne i at slå sig ned. Reguleringstilladelser skal søges hvert år inden ynglesæsonens begyndelse.

Forvildede tamduer kan både udgøre sundhedsmæssige farer og forvolde omfattende skader på bygninger, biler og andet.

Duer kan med deres ekskrementer tilsvine og give omfattende bygningsskader. Når duers ekskrementer blandes med regnvand ætser og nedbryder det bygningsmaterialer, billak, møbler osv.

Deres redemateriale kan blokere nedløbsrør og ventilationer, ligesom duerederne er udklækningssted for en lang række skadedyr.

Forvildede tamduer kaldes også for flyvende rotter, da de er smittebærere af op til 10 farlige sygdomme.

Sygdommene kan også overføres ved berøring af dueekskrementer og forladte duereder eller indånding af støv fra indtørret dueekskrementer.

Blandt sygdommene kan følgende nævnes:

  • Papegøjesyge, som giver vejrtrækningsbesvær og kan føre til alvorlig lungebetændelse med påvirkning af lever, hjerte og milt. Smitten sker oftest ved inhalation af forstøvet afføring eller sekret eller ved kontakt med duen.

  • Salmonella-forgiftning, som kan give kroniske ledsmerter og være dødelig for ældre og svagelige. Desuden kan salmonella medføre diarre, mavesmerter, feber, hovedpine, kvalme og opkastning.

  • Campylobacter, som i op til en uge giver kvalme, feber, mavesmerter og diarre. Mange uger efter vil man være svag.

Efterladte bygninger, siloer og lignende er ofte oplagte steder for dem at slå sig ned. Man kan som afværge forsøge sig med midler såsom fugleskræmsler, duepigge og opsætte redekasser til rovfugle (vandrefalke o.lign.). 

Virker ovenstående afværgemidler ikke kan man ansøge Norddjurs Kommune om tilladelse til at regulere forvildede tamduer (efter aftale med det lokale politi).

Selve reguleringen skal udføres af en person med gyldigt jagttegn.

Man ansøger ved at sende en mail til natur@norddjurs.dk, hvori man beskriver omfanget af problemet (lokalitet, antallet af duer, omfanget af skader) samt ejer og kontaktoplysninger, herefter vil der foretages en konkret vurdering af ansøgningen.

Indsatsplan for bekæmpelse i Norddjurs Kommune (2014-2024)

Kultur- og Miljøforvaltningen udarbejdede i 2015 en indsatsplanen for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Norddjurs Kommune. Indsatsplanen blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. august 2015.

Se indsatsplanen for Kæmpe-bjørneklo her (pdf)

Har du Kæmpebjørneklo på din grund?

Alle grundejere i Norddjurs Kommune er forpligtede til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på egne arealer således, at ingen kæmpe-bjørneklo i kommunen på noget tidspunkt må sprede frø, og at alle planter på sigt udryddes. Det anbefales at bekæmpe to gange mellem 15. april og 1. juni. Det er vigtigt at starte tidligt, når planterne kun har to blade og er 10 - 15 cm høje. Jo mindre planterne er, jo nemmere og billigere er det at bekæmpe dem.

De forskellige metoder og øvrige anbefalinger findes i indsatsplanen (pdf).

Sådan genkender du kæmpe-bjørneklo

 Kæmpe-bjørneklo er en skærmplante. Den bliver normalt mellem 2 og 5 meter høj, og har op til 3 meter lange blade. Stængelen kan blive 10 cm i diameter, den er furet, ofte håret og med rødlige pletter nederst. Panter, der lige er begyndt at spire frem har runde blade, men bladene bliver efterhånden takkede. Fuldt udviklede blade er fligede og stærkt takkede. Kæmpebjørnekloens blomster er hvide og sidder i skærme i toppen af stænglen. Skærmene er ca. 50 cm. brede med 50 til 150 grene. Der kan være mere end 80.000 blomster på en enkelt plante. Blomstringen sker fra juni - august. Fra juli danner bjørnekloen frø. I gennemsnit sætter en plante 20.000 før.

 Er du i tvivl om, du har bjørneklo eller strand-kvan, så se planchen her og bliv klogere.

Frister for bekæmpelse:

  • Bekæmpelse - inden 1. juni
  • Bekæmpelse (eller kontrol af 1. bekæmpelse) - inden 1. juli
  • Bekæmpelse (eller kontrol af 2. bekæmpelse) - inden 1. september

Historie og udbredelse

Kæmpebjørneklo blev i 1830´erne indført til Danmark fra Kaukasus som prydplante. I 1950´erne nævnes den første gang som invasiv i den danske natur. Siden har den spredt sig kraftigt i hele landet. Den findes især langs åer, engarealer, udyrkede arealer og lignende.

Kontakt

Kendetegn og historie

De store pileurter er, ligesom kæmpebjørneklo, invasive arter. Det betyder, at arterne ikke er hjemmehørende i Danmark, og at deres tilstedeværelse er ødelæggende for hjemmehørende arters overlevelse. Pileurterne er store stauder, der blev bragt til Europa fra Asien som prydplanter.

I Europa har planten ingen naturlige fjender, og dens vækst og spredning kan derfor foregå uhindret. De danner tætte 2-3 meter høje og mørke bestande, som er svære for andre planter og dyr at leve under. Bladene er 5-12 cm lange med lige afskåret bladbasis, mens stænglerne er tykke, hule og karakteristisk bambusagtige.

Sådan kan man bekæmpe dem 

Som grundejer kan man bekæmpe de store pileurter på sin egen grund. Norddjurs Kommune bekæmper således arterne på kommunalt ejede arealer.

Man kan bekæmpe kæmpe-pileurt ved at slå planterne hver 3. – 4. uge i sommerhalvåret i 3-5 år. Man kan også holde kæmpe-pileurt nede ved, at trække planten op med rødder.

Man kan ikke fjerne japansk pileurt ved slåning. Men du kan bekæmpe japansk pileurt ved at grave planterne op med rod, og ved at rodstikke planterne. Ved rodstikning skal du hugge rødderne over med en spade mindst 10 cm under jordoverfladen. Du skal gentage rodstikning i nogle år for at metoden er effektiv.

Når du graver planterne op er det vigtigt, at du fjerner alt plantematerialet, for blot en jordstængel på 1 cm er nok til at danne en ny plante. Forsøg rundt i Danmark har også vist at sprøjtning med fedtsyre gennem hele vækstsæsonen i 3-5 år, kan være effektivt.

Se mere om bekæmpelse af de store pileurter i Miljøstyrelsens vejledning.

Pastinak - eller vild pastinak er flot med sin gule skærm, og vil passe skønt i en vejkants-buket. Men lad planten stå! Plantesaften er nemlig foto-toksisk. Det vil sige, at saften giver allergisk reaktion når den kommer på huden OG at man derefter opholder sig i solen. Det ses ofte som rødmen eller vabler og sår.

Skulle du alligevel være uheldig at få plantesaft på dig, så vask straks huden grundigt med vand og sørg for at holde huden tildækket og skærmet mod solen i minimum 48 timer. Bagefter skal du efterbehandle med solcreme på de ramte områder. Giften findes i hele planten, både blomst, stængel og rødder.

Pastinak er en gulgrøn skærmplante, der er i familie med blandt andre persille, skvalderkål og bjørneklo. De fleste andre skærmplanter i Danmark har hvide blomster, så den er forholdsvis let at genkende med sine gule skærme. Planten blomstrer typisk mellem juni og august, og står langs mange veje i kommunen og i resten af landet.

Planten stammer fra Sydeuropa, og blev indført til landet af munke i middelalderen.

Du kan læse mere om planten på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Vild pastinak

Har du yderligere spørgsmål så kontakt:

Kontanthjælpsteamet