Veteraner

Norddjurs Kommune anerkender og støtter sine veteraner

I Norddjurs Kommune er vi stolte af vores veteraner og deres særlige indsats, og det fortjener vores fulde opbakning. Vi ønsker at anerkende den store indsats som både pårørende og veteraner har ydet.

I Norddjurs Kommune er der ansat en veterankoordinator, som kan hjælpe med at navigere og rådgive i forhold til de tilbud, der tages initiativ til i det kommunale, statslige og af de frivillige hænder.

Veterankoordinatoren kan bistå, hvis man har behov for hjælp til at finde et sted at starte i forhold til at skabe en sammenhæng.

At være ’brobygger’ er blot én af de ting, veterankoordinatoren kan bistå med. Veterankoordinatoren hjælper også med følgende opgaver:

  • Vejviser, rådgiver og vejleder i kommunen
  • Formidling om og til veteraner og pårørende
  • Koordinator og facilitator ift. relevante tilbud for veteraner
  • Støtte som bisidder

Hvis dette har interesse, kan du kontakte Norddjurs Kommune eller vores veterankoordinator Niels Frank direkte.

Niels Frank er veterankoordinator i Norddjurs Kommune. 

Niels er virksomhedskonsulent i Norddjurs og har et solidt netværk blandt kommunens mange virksomheder såvel private som offentlige. Han har ligeledes en særlig stor viden om uddannelsesområdet og rådgiver dagligt både borgere og firmaer i forhold til lærlinge, voksenlærlinge, videreuddannelse og opkvalificering.

Niels har en baggrund som officer af linjen i hæren og har forrettet tjeneste i udlandet i slutningen af 1980’erne og er stadig aktiv soldat som officer af reserven.

Fra cafeens egen side:

Vi tilbyder dig et fristed, hvor du kan mødes med andre og få en uforpligtende snak med en anden veteran eller pårørende og få ny inspiration til at komme videre med dit/jeres liv.

Vi råder over kontakter både i det kommunale jobcenter, men også på landsplan, herunder veterancentret, hvor vi kan skaffe dig i kontakt med de rette personer eller myndigheder for at få den helt rigtige hjælp, støtte og afklaring du måtte have behov for.

Vores erfaringer stammer fra frivilligt arbejde med bl.a. veteraner fra de internationale indsættelser, som Danmark har deltaget i. Vi er ligeledes særdeles godt bekendt med såvel Arbejdsskadestyrelsen og andre myndigheder, der kan få berøring med dig, hvis du går og tumler med nogle spørgsmål.

Vi henviser dig ikke til nogle bestemte myndigheder, læger, psykologer mv., men kan give dig nogle valgmuligheder, så du selv kan træffe den rigtige beslutning, hvis du ønsker hjælp udefra.

Med baggrund i vores uddannelse er vi gode til at lytte og kan forstå dig, uden du behøver at fortælle hele din livshistorie.

Vi kan også tilbyde dig en bisidder, når du skal tale med myndighederne. 

Vi glæder os til at se dig og få en uforpligtende snak med dig om dine oplevelser og følelser.

Kontakt

Formand Peter Thomsen
E-mail: houthomsen@msn.com
Tlf.: 22 14 09 59

Hjemmeside: Veteran Café Grenaa/Djursland | Facebook

Veterankoordinator

Niels Frank
Virksomhedskonsulent & Veterankoordinator