Kommunalbestyrelsen har den 15. september 2026 godkendt AquaDjurs A/S' projekt om øget vandindvinding fra Løvenholm Kildeplads. Projektet omfatter en forøgelse af indvindingen fra 700.000 til 1.015.000 m³ grundvand årligt, udvidelse af behandlingskapaciteten på Vandsam Vandværk samt en afværgeforanstaltning med tilførsel af vand til Bjælbæk.
Miljøkonsekvensrapport og sagsproces for projektgodkendelse
Der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport. Udkast til afgørelser for den samlede projekttilladelse samt miljøkonsekvensrapporten med tilhørende bilagsmateriale har været i offentlig høring i otte uger. Høringen har medført nogle få tekniske præciseringer, men har ikke ændret det samlede vurderingsgrundlag for projektet. På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen har kommunalbestyrelsen godkendt projektet med de vilkår, der er fastsat i afgørelserne om den samlede projekttilladelse, med henblik på at forebygge, begrænse og om nødvendigt afværge væsentlige negative indvirkninger på miljøet, menneskers sundhed og naturen.
Samlet projekttilladelse
Den samlede projekttilladelse består af tre afgørelser:
- Tilladelse efter Miljøvurderingsloven § 25
- Sektor tilladelse efter vandforsyningslovens § 18 til fornyet og øget vandindvinding fra 700.000 til 1.015.000 m³ grundvand årligt
- Afgørelse om ingen fornyet udledningstilladelse vedrørende afværgeforanstaltningen til Bjælbæk
Der er 4 ugers klagefrist på afgørelserne fra offentliggørelsesdatoen.
Afgørelserne, klagevejledningerne og miljøkonsekvensrapporten samt øvrig bilagsmateriale kan tilgås nedenfor.
