Fremtidens folkeskoler i Norddjurs Kommune

Høringssvar om Fremtidens Folkeskoler i Norddjurs

Jeg synes, vi skal passe på med at kalde det ”Fremtidens Folkeskoler”, hvis resultatet i virkeligheden bliver færre muligheder, længere transport og dårligere vilkår for børn og familier i de mindre lokalsamfund.

En lokal skole er ikke bare et sted, hvor børn går i skole. Den er en del af det lokale fællesskab. Den er med til at skabe liv, sammenhold og tilknytning til området. Når man først begynder at flytte børn væk fra deres lokale skole, risikerer man samtidig at svække hele det lokalsamfund, skolen er en del af.

Jeg kan derfor heller ikke bakke op om en model, hvor lokale skoler reduceres til skoler, der kun går til 3. klasse. Det betyder, at børn allerede i en meget tidlig alder skal forlade deres lokale skole og skifte til en anden skole. Det er ikke den udvikling, jeg ønsker for Norddjurs.

Jeg mener i stedet, at vi skal tage udgangspunkt i de skoler, vi allerede har, og udvikle dem – ikke afvikle dem. 

Hvis bygningerne er nedslidte, så må vi tage fat på det problem. Hvis der er problemer med økonomien, så må vi finde løsninger på økonomien. Hvis der er udfordringer med elevtal eller faglige miljøer, så må de håndteres konkret.

Men løsningen bør ikke være at forringe de lokale skolers muligheder og bagefter fortælle borgerne, at det er nødvendigt.

Jeg savner i den nuværende debat et langt større fokus på, hvad vi kan gøre for at skabe gode skoler tæt på børnene, frem for hele tiden at diskutere, hvilke skoler eller klassetrin der kan fjernes.

Jeg mener også, at man skal være meget forsigtig med at regne på besparelser uden at tage de langsigtede konsekvenser med. 

Hvad sker der, hvis familier vælger at bosætte sig andre steder, fordi den lokale skole forsvinder eller bliver reduceret? Hvad sker der, hvis børn og familier vælger skoler uden for kommunen? Hvad betyder længere transport for børnene? Og hvad betyder det for de lokalsamfund, hvor skolen hidtil har været et naturligt samlingspunkt? 
Det er spørgsmål, der bør være helt centrale, før man træffer så omfattende beslutninger.
Jeg ønsker ikke en ny skolestruktur. Jeg ønsker, at vores nuværende lokale skoler bevares og udvikles. 

Børn skal ikke være brikker i et regneark.

Hvis Norddjurs Kommune vil have levende lokalsamfund og tiltrække børnefamilier, så giver det efter min mening ikke mening samtidig at svække de lokale skoler, som netop er en af de vigtigste institutioner i lokalsamfundene.

Mit klare budskab til politikerne er derfor:

Lad være med at lukke, sammenlægge eller reducere vores skoler. Brug kræfterne og pengene på at gøre dem bedre.

Jeg opfordrer politikerne til at bevare den nuværende skolestruktur og i stedet investere i bygninger, indeklima, faglighed og gode rammer for både elever og medarbejdere.

Bevar vores lokale skoler.

Bevar vores lokalsamfund.

Og lad være med at kalde forringelser for udvikling.

Mvh Cathrine Eriksen

Høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskoler i Norddjurs Kommune – Bevar Toubroskolen

Jeg skriver dette høringssvar, fordi jeg mener, at Norddjurs Kommune er nødt til at se langt bredere på konsekvenserne af en lukning af Toubroskolen end blot på antallet af elever og økonomien på skoleområdet.

Toubroskolen er ikke bare en skole. Den er en helt central del af Toubro, Trustrup og det omkringliggende lokalsamfund.

Derfor mener jeg, at en beslutning om at lukke skolen risikerer at få konsekvenser, som rækker langt ud over selve skoleområdet.

Toubroskolen er en del af et levende lokalsamfund Toubro er et område, hvor skole, børnehus, idrætsliv, foreningsliv og lokalsamfund hænger tæt sammen. Skolen er med til at skabe det fællesskab, som gør, at  familier vælger at bo og blive boende her.

Hvis man lukker skolen, fjerner man ikke bare en bygning med undervisningslokaler.

Man fjerner et af de vigtigste samlingspunkter i området.

Det bør kommunen tage alvorligt. 

Man kan ikke på den ene side ønske levende lokalsamfund, tilflytning og udvikling uden for de større byer og samtidig træffe beslutninger, der gør det mindre attraktivt for børnefamilier at bosætte sig netop dér.

Hvad er planen for Toubro, hvis skolen lukkes?

Jeg savner et klart svar på dette spørgsmål:

Hvad er kommunens konkrete plan for Toubro og Trustrup, hvis Toubroskolen lukkes?

Hvis skolen forsvinder, hvad skal så være den faktor, der får en børnefamilie til at vælge at bosætte sig her frem for eksempelvis Grenaa eller en nabokommune?

Det er ikke nok at sige, at børnene kan transporteres til en anden skole. 

For et barn er en skole ikke bare et sted, man bliver kørt hen om morgenen. Det er en stor del af barnets hverdag, sociale liv, fritid og tilknytning til det område, barnet bor i. 

Og for en børnefamilie er nærheden til en lokal skole naturligt en væsentlig del af beslutningen om, hvor man vil bo.

Vi bør udvikle Toubroskolen – ikke afvikle den

Det virker efter min mening meget kortsigtet at betragte Toubro som en skole, der skal lukkes, når der samtidig er tydelige muligheder for at udvikle den.

De tidligere høringssvar beskriver blandt andet skolens stærke fællesskab, de fleksible undervisningsformer, de gode fysiske rammer og den tætte sammenhæng mellem skole og børneby.

Det er netop nogle af de kvaliteter, som Norddjurs Kommune selv efterspørger i arbejdet med fremtidens folkeskole.

Hvorfor skal løsningen så være at lukke det sted, hvor nogle af disse ting allerede fungerer?

Jeg mener, at kommunen bør vende spørgsmålet på hovedet:

Hvordan kan vi gøre Toubroskolen mere attraktiv og få flere børn til at vælge den – i stedet for at spørge, hvordan vi kan lukke den?

Der er allerede peget på muligheden for at flytte flere elever fra de større skoler ud til Toubro. Det bør undersøges seriøst, før man træffer en beslutning om lukning. 

En skolelukning kan blive selvforstærkende

Jeg er også bekymret for, at en lukning kan skabe en negativ spiral. 

Hvis man lukker skolen, bliver området mindre attraktivt for børnefamilier. 

Hvis færre børnefamilier flytter til området, bliver børnetallet lavere. 

Og når børnetallet bliver lavere, kan kommunen efterfølgende bruge det faldende børnetal som argument for, at der ikke længere er grundlag for andre lokale tilbud.

Sådan kan en beslutning om at lukke skolen blive begyndelsen på en langsigtet afvikling af et helt lokalområde.

Det mener jeg, at Norddjurs Kommune bør være meget forsigtig med. 

Tænk langsigtet

Jeg har svært ved at se, hvordan det er en langsigtet strategi at centralisere flere og flere tilbud omkring de større byer, hvis kommunen samtidig ønsker liv og udvikling i de mindre lokalsamfund.

Hvis Norddjurs Kommune ønsker tilflytning, skal der være noget at flytte til. 

Der skal være daginstitutioner.

Der skal være skole. 

Der skal være foreningsliv.

Der skal være fællesskab. 

Og der skal være en oplevelse af, at området har en fremtid.

Toubroskolen er en del af netop det fundament.

Børnene skal ikke betale prisen for strukturelle beslutninger

Jeg forstår godt, at kommunen står over for økonomiske udfordringer, og at der skal træffes svære beslutninger.

Men jeg mener, at man skal passe meget på med at løse økonomiske og organisatoriske udfordringer ved at fjerne de lokale tilbud, som har størst betydning for børnenes hverdag og lokalsamfundenes sammenhængskraft.

Børnene skal ikke være dem, der betaler prisen for kortsigtede besparelser.

Hvis der er problemer med elevtal, økonomi eller organisering, bør man først undersøge, om problemerne kan løses gennem udvikling, bedre rekruttering, ændret skolestruktur eller ved aktivt at gøre Toubroskolen  til et attraktivt alternativ til de større skoler.

Jeg opfordrer derfor Norddjurs Kommune til: 

1. At forkaste forslaget om at lukke
   Toubroskolen.
2. At bevare Toubroskolen som minimum som 0.-6. klasseskole.
3. At undersøge muligheden for at udvikle skolen til en 0.-9. klasseskole på længere sigt.
4. At undersøge, hvordan flere elever aktivt kan tiltrækkes til Toubroskolen frem for at centralisere eleverne på større skoler.
5. At se på Toubroskolen som en investering i lokalområdet og ikke kun som en udgift på skolebudgettet.
6. At fremlægge en konkret vurdering af konsekvenserne for bosætning, børnetal, foreningsliv og udviklingen i Toubro og Trustrup, før der træffes beslutning om en lukning.

Jeg vil afslutningsvis opfordre politikerne til at tænke længere end til næste budgetår.

Toubro har brug for en fremtid – ikke en afviklingsplan.

Hvis Norddjurs Kommune ønsker levende lokalsamfund, tilflytning og gode muligheder for børnefamilier, så bør man ikke lukke en af de institutioner, der netop er med til at skabe et levende lokalsamfund.

Bevar Toubroskolen og giv den mulighed for at udvikle sig.

Med venlig hilsen Tanja Lassen

Høringssvar vedrørende forslag om lukning af Langhøjskolen

Vi ønsker med dette høringssvar at fortælle, hvad en lukning af Langhøjskolen konkret vil betyde for vores familie. For os handler det ikke kun om en ændring af skolestrukturen, men om vores børn, vores hverdag og de rammer, vi bevidst har valgt vores familieliv ud fra.

Vores valg af Langhøjskolen

Vi er tilflyttere til området og valgte netop at bosætte os her, fordi Langhøjskolen var en vigtig del af vores beslutning. Vi ønskede et mindre lokalsamfund med en mindre skole, færre elever i klasserne, tætte relationer og fokus på det enkelte barns trivsel. 

Vi har i dag ét barn på Langhøjskolen, og planen har hele tiden været, at vores yngste barn også skulle begynde her. Skolen har på ingen måde skuffet os. Tværtimod er vores barn glad, tryg og i trivsel. Han bliver set som det enkelte barn, kender lærerne, og børnene kender hinanden på tværs af klasserne.

For vores søn er skolens størrelse ikke bare en hyggelig ramme. Han har svært ved at koncentrere sig, når der er mange mennesker og mange forstyrrelser. Det kan gøre ham frustreret og påvirke hans mulighed for  at lære. På Langhøjskolen oplever vi, at de mindre rammer og tætte relationer giver ham den ro og tryghed, han har brug for.

Hvad vil et skoleskift betyde for vores familie?

Hvis Langhøjskolen lukker, skal vores søn forlade et skolemiljø, hvor han i dag trives, og begynde i et nyt og større miljø. Det er en stor forandring for et barn, som netop fungerer bedst i de små og overskuelige rammer.

Det vil samtidig få en meget konkret betydning for vores hverdag.

Vi har i dag 4,8 km og cirka 6 minutters kørsel til Langhøjskolen. Til Allingåbroskolen er der 12,9 km og cirka 15 minutters kørsel. 

Det betyder 16,2 ekstra kilometer og 18 ekstra minutters kørsel hver skoledag. 

Ved 200 skoledage om året svarer det til cirka:

3.240 ekstra km

60 ekstra timer i bilen

216 liter ekstra diesel 

cirka 4.425 kr. ekstra i diesel om året

Over fem skoleår bliver det omkring 16.200 ekstra km, 300 ekstra timer i bilen og mere end 22.000 kr. i ekstra dieseludgift.

Beregningen er endda et minimum. Den tager kun udgangspunkt i én tur frem og tilbage hver skoledag. I praksis vil vi som forældre ofte køre turen frem og tilbage én gang mere i forbindelse med eksempelvis aflevering og afhentning. Den reelle ekstra kørsel og udgift vil derfor kunne være væsentligt større.

Vores børn vil naturligvis kunne benytte skolebus, hvis det bliver en mulighed, men det vil betyde endnu længere transporttid hver dag. Det er ikke den løsning, vi ønsker for vores børn. Vi ønsker ikke, at de skal bruge unødvendigt meget af deres hverdag på transport, når de i dag har en lokal skole få kilometer fra hjemmet.

For os handler det derfor ikke kun om kroner og kilometer. Det handler også om tid, hverdagslogistik og om at miste den nærhed til skole og kammerater, som var en væsentlig del af grunden til, at vi valgte at bosætte os her.

Det handler om Vivild, Nørager og det lokale fællesskab

Konsekvenserne betyder, at vi som familie bliver nødt til at overveje andre skolemuligheder end dem, der bliver fremlagt som løsningen ved en lukning.

Man kan måske tænke, at det blot handler om én familie. Men vores historie viser også, hvilken betydning en lokal skole kan have for et lokalsamfund.

Vi er tilflyttere fra Randers Kommune, og da vi valgte, hvor vores familie skulle slå sig ned, var nærmiljøet og Langhøjskolen afgørende. Hvis Langhøjskolen ikke havde eksisteret, havde vi ikke truffet det samme valg  om at flytte hertil.

For os er Langhøjskolen en vigtig del af det, der binder Vivild, Nørager og området omkring sammen. Skolen er ikke kun et sted, hvor børnene modtager undervisning.

Den er et naturligt samlingspunkt for børn og familier og er med til at skabe relationer på tværs af alder og familier.

Når en lokal skole forsvinder, mister lokalsamfundet derfor mere end selve undervisningsstedet. Man mister også en del af det lokale fællesskab og den nærhed, som gør området attraktivt for familier.

Vi frygter, at en lukning vil gøre det mindre attraktivt for nye familier at vælge netop Vivild, Nørager og de omkringliggende områder som deres hjem. For os var den lokale skole og det nære lokalsamfund netop en del af det, der gjorde området attraktivt.

Vores appel

Vi vil derfor appellere til jer om at se på mere end tallene i et regneark. Se på de børn, der allerede trives på Langhøjskolen. 

Se på de familier, der har valgt at bosætte sig her, fordi de kunne tilbyde deres børn et trygt familieliv med en lokal skole. Og se på, hvad Langhøjskolen betyder for fællesskabet i Vivild, Nørager og det omkringliggende område.

Vi beder jer om at overveje, om den besparelse, der kan opnås ved at lukke Langhøjskolen, står mål med de menneskelige og langsigtede konsekvenser for børnene og lokalsamfundet. Se på de mulige økonomiske  konsekvenser på lang sigt, ikke kun om 5 år men om 15 år. Er norddjurs og lokalsamfundene heromkring et attraktivt sted at blive boende og tilflytte?

For mig at se, så har Norddjurs kommune IKKE råd til at lukke lokalskolerne!

Når først en lokal skole er væk, er den meget svær at få tilbage. Derfor håber vi, at I vil vælge at bevare Langhøjskolen – ikke kun for vores barns skyld, men for alle de børn, familier og det lokalsamfund, som skolen er en vigtig del af. 

For os er Langhøjskolen ikke bare en skole. 

Den var en del af grunden til, at vi valgte at flytte hertil, og den er i dag en vigtig del af grunden til, at vores barn trives her.

Høringssvar – Bevar Langhøjskolen

At lukke Langhøjskolen er ikke bare at lukke en skole. Det er at lukke en vigtig del af et lokalsamfund.

Her har vi en skole, hvor børnene trives bedre end noget andet sted i kommunen. En skole, der skaber tryghed, fællesskab og stærke relationer. Det burde være noget, vi som kommune værner om – ikke noget, vi  lukker.

For hvad er det egentlig, vi risikerer at spare væk?

Vi risikerer at spare et fællesskab væk. Vi risikerer at gøre landsbyen mindre attraktiv for børnefamilier. Og vi risikerer at sende et meget tydeligt signal til de familier, der allerede bor her: Jeres skole og jeres lokalsamfund er ikke vigtigt nok til at blive prioriteret.

Jeg arbejder selv i Aarhus og opfordrer jævnligt kollegaer som søger ny bolig udenfor Aarhusområdet, til at bosætte sig i Vivild, fordi jeg synes vi har så meget at tilbyde. Men hvis Langhøjskolen lukker, bliver det svært at komme med et godt argument for, hvorfor børnefamilier skal bosætter sig hos os. 

En landsbyskole er ofte hjertet i et lokalsamfund. Den skaber liv, sammenhold og tilhørsforhold. Hvis skolen forsvinder, forsvinder ikke bare en arbejdsplads og et skoletilbud – en del af landsbyens identitet og fremtid forsvinder med den.

Politik handler også om at se længere end  det næste regneark. Det handler om at tage ansvar for de lokalsamfund, vi ønsker skal eksistere om 10, 20 og 30 år. 

Hvis en skole med kommunens bedste trivsel alligevel står til at blive lukket, må vi spørge os selv: Hvad er det for et signal, vi sender? Og hvad er det egentlig, vi ønsker at opnå?

Jeg opfordrer derfor politikerne til at se på hele regnestykket – ikke kun kroner og ører, men også trivsel, fællesskab, bosætning og landsbyens fremtid.

Bevar Langhøjskolen. Bevar fællesskabet. 

Bevar muligheden for, at vores landsby også i fremtiden er et sted, hvor børnefamilier har lyst til at bo og blive.

Høringssvar: Bevar Langhøjskolen

Vi ønsker med dette høringssvar at opfordre til, at Langhøjskolen bevares som en selvstændig skole. 

Langhøjskolen er mere end en bygning og et skoledistrikt. Det er et lokalt fællesskab, hvor børn, medarbejdere og forældre gennem mange år har opbygget stærke relationer og et trygt skolemiljø. 

Et særligt vigtigt argument for at bevare skolen er elevernes trivsel. Langhøjskolen har den bedste trivsel i kommunen. Det er et resultat, der bør tillægges betydelig vægt, når kommunens fremtidige skolestruktur skal besluttes. Trivsel er ikke blot et tal i en statistik – det er et udtryk for, at eleverne oplever skolen som et trygt sted, hvor de hører til, bliver set og kan udvikle sig fagligt og socialt.

Hvis en skole fungerer godt og samtidig skaber høj trivsel blandt eleverne, bør udgangspunktet være at beskytte og understøtte det, der virker. En eventuel ændring af skolestrukturen bør derfor ikke alene vurderes ud fra økonomi, kapacitet eller bygningsforhold, men også ud fra konsekvenserne for børnenes hverdag og trivsel.

En lukning eller sammenlægning kan medføre betydelige forandringer for eleverne. Nye klassefællesskaber, længere afstand til skolen, større elevgrupper og nye relationer kan påvirke både tryghed og tilhørsforhold. Det bør derfor kræve meget tungtvejende grunde at ændre en skole, hvor elevernes trivsel allerede er dokumenteret høj.

Langhøjskolen spiller samtidig en vigtig rolle i lokalområdet. Skolen er et naturligt samlingspunkt og bidrager til sammenhængskraften mellem børn, familier og lokalsamfund. En skole tæt på hjemmet giver børn mulighed for at færdes selvstændigt og være en aktiv del af deres lokalområde.

Vi mener derfor, at beslutningen om Langhøjskolens fremtid bør tage udgangspunkt i spørgsmålet: 

Hvad er bedst for børnene – og hvordan bevarer vi det, der allerede fungerer?

Når Langhøjskolen har kommunens bedste trivsel, bør dette være et stærkt argument for at bevare skolen frem for at afvikle eller sammenlægge den.

Vi opfordrer derfor kommunen til at:

• Bevare Langhøjskolen som selvstændig skole.
• Lægge stor vægt på elevernes dokumenterede trivsel i beslutningsgrundlaget.
• Vurdere de menneskelige og pædagogiske konsekvenser af en eventuel lukning eller sammenlægning – ikke kun de økonomiske.
• Inddrage elever, forældre og medarbejdere reelt i beslutningen om skolens fremtid.
• Undersøge, hvordan Langhøjskolens gode resultater og stærke fællesskab kan fastholdes og udvikles.

At bevare Langhøjskolen er ikke kun et spørgsmål om at bevare en skolebygning. 

Det handler om at bevare et velfungerende skolefællesskab, hvor børn trives. 

Når noget fungerer så godt, bør ambitionen være at bygge videre på det – ikke at fjerne det.

Derfor ønsker vi, at Langhøjskolen bevares.

Høringssvar fra Maiken Vinther Christensen

Høringssvar Jane Bang Vester

Høringssvar vedrørende Langhøjskolens fremtid

Jeg ønsker med dette høringssvar at beskrive, hvad Langhøjskolen konkret betyder for min datters skolegang, og hvorfor jeg mener, at skolens særlige kvaliteter bør tillægges stor betydning i beslutningen om den fremtidige skolestruktur i Børneby Nord.

Min datter går i 4. klasse på Langhøjskolen.
Vi er tilflyttere (fra Rebild kommune) til området og flyttede til Allingåbro i foråret 2026. Jeg er selv født og opvokset i Allingåbro og har gået på Allingåbroskolen, så det ville på mange måder have været det naturlige valg også at lade min datter gå på den lokale  distriktsskole.

Men for mig var det vigtigere at finde den skole, der passede bedst til netop det barn, min datter er, og de behov hun har. Derfor traf jeg et meget bevidst valg om Langhøjskolen.

Allerede i processen op til flytningen brugte jeg meget tid på at undersøge skolerne i området og overveje, hvilket skolemiljø der ville være det rigtige for min datter.

Min datter kom fra en stor skole med elever fra 0. til 10. klasse og tre til fire klasser på hver årgang. Min erfaring var, at hun havde brug for noget andet: mindre og mere overskuelige rammer, større grad af tryghed og mulighed for at opbygge gode og stabile relationer til faste og kendte voksne. 

Selvom vi bosatte os i Allingåbro, valgte jeg derfor ikke den lokale distriktsskole. Efter grundig research valgte jeg Langhøjskolen i Vivild, fordi jeg vurderede, at netop denne skole kunne tilbyde det skolemiljø, som min datter havde brug for.

Det valg har jeg på intet tidspunkt fortrudt. 

På ganske kort tid har jeg oplevet en skole, hvor min datter er blevet set og taget imod som det barn, hun er. Hun har fundet sin plads, etableret relationer og fået en skolehverdag præget af den overskuelighed og tryghed, som var selve årsagen til, at jeg valgte Langhøjskolen.

Netop derfor gør de aktuelle forslag mig bekymret.

For nogle børn er skolens størrelse måske primært et spørgsmål om organisering. For andre børn har størrelsen og de nære relationer meget konkret betydning for, om de kan finde ro, føle sig trygge og være en del af både det faglige og sociale fællesskab. 

Det er vigtigt, at den forskel ikke forsvinder i en diskussion, der primært kommer til at handle om matrikler, elevtal, kapacitet og økonomi.

Når Norddjurs Kommune samtidig ønsker en fremtidig folkeskole med fokus på blandt andet trivsel, faglighed og inkluderende læringsmiljøer, mener jeg, at man er nødt til også at se på de skolemiljøer, hvor disse kvaliteter allerede findes.

Langhøjskolen er for mig og min datter et meget konkret eksempel på netop det.

Jeg er samtidig bekymret for forestillingen om, at større enheder nødvendigvis giver bedre muligheder for inklusion. Inklusion handler ikke alene om, hvor mange tilbud eller faglige ressourcer man kan samle under ét tag. Det handler også om, hvorvidt det enkelte barn reelt har mulighed for at være en del af fællesskabet.

For nogle børn kan mange mennesker, mange skift og store, mindre overskuelige rammer gøre deltagelse vanskeligere. De mindre og nære rammer kan omvendt være netop dét, der gør det muligt for barnet at fungere og trives i den almindelige folkeskole.

Derfor mener jeg, at man bør være meget varsom med at afvikle et velfungerende lokalt skolemiljø ud fra en forventning om, at en større enhed i sig selv vil være bedre. 

Før man træffer en så vidtgående beslutning, bør man undersøge grundigt, hvad der allerede fungerer, og hvad der risikerer at gå tabt.

Min egen historie illustrerer samtidig noget andet, som jeg mener bør indgå i overvejelserne om Langhøjskolens fremtid: En mindre lokal skole kan aktivt tiltrække familier – også uden for sit eget skoledistrikt.

Jeg bor i Allingåbro. Jeg er født og opvokset der. Jeg har selv gået på den lokale skole. Alligevel valgte jeg Langhøjskolen til min datter. 

Ikke af nødvendighed, men fordi skolen kunne tilbyde noget, jeg aktivt søgte for hende.

Det synes jeg er en væsentlig kvalitet at bevare.

Jeg savner derfor i de tre modeller et reelt alternativ, hvor man undersøger, hvordan Langhøjskolen kan bevares og udvikles, frem for at udgangspunktet alene bliver forskellige former for centralisering.

For mig efterlader det et helt grundlæggende spørgsmål: Hvis vi allerede har et skolemiljø, som familier aktivt vælger til, og hvor børn oplever nærhed, overskuelighed, relationer og mulighed for at trives – hvorfor er det så ikke også en reel mulighed at bevare og bygge videre på dét, der fungerer?

Jeg håber derfor, at Kommunalbestyrelsen i den videre behandling vil lade børnenes konkrete skolehverdag og forskelligartede behov veje tungt. 

En skoles værdi kan ikke alene aflæses i størrelsen på en matrikel eller antallet af elever. Den findes også i relationerne, i overskueligheden, i de kendte voksne og i barnets oplevelse af at høre til. 

Vi kendte ikke Langhøjskolen gennem mange års tilknytning. 

Jeg undersøgte mulighederne – og valgte den til.

Det gjorde jeg, fordi jeg vurderede, at det var det bedste skolemiljø for min datter. De erfaringer, jeg siden har gjort mig, har kun bekræftet mig i det valg. 

Det håber jeg, at der også vil være mulighed for, at andre børn og familier kan gøre i fremtiden.

Mette Sørensen
Mor til en datter i 4. klasse på Langhøjskolen

Høringssvar – Bevar Rougsøskolen

Rougsøskolen skal udvikles – ikke afvikles.

Jeg arbejder til daglig i offentligt regi og har gennem mit arbejde erfaring med ledelse, arbejdsmiljø, trivsel og borgere med store kognitive udfordringer. Jeg har derfor et indblik i både mulighederne og skyggesiderne i den offentlige verden. 

Jeg ved, hvad der kan ske, når mennesker oplever at blive overset, fravalgt eller tabt på gulvet.

Derfor bekymrer det mig, når man vil ændre noget så grundlæggende som børnenes lokale skole.

Vi har allerede mistet dagplejen

Vores lokale dagplejere er allerede i vid udstrækning fortid. Heldigvis har nogle valgt at fortsætte privat – og det fortæller faktisk noget vigtigt.

Der er familier, som efterspørger det nære, personlige og overskuelige frem for store vuggestuer og massedrift.

Det bør vi lytte til.

Nu risikerer vi at gøre det samme med skolen.

Først forsvinder dagplejen. Nu står skolen for tur. Hvor skal det næste lokale tilbud forsvinde fra?

Det er ikke borgernes skyld

Hvis vores skoler er blevet utilstrækkeligt vedligeholdt gennem årene, er det ikke borgernes skyld.

Borgerne skal ikke betale prisen for politiske prioriteringer og manglende vedligeholdelse.

Man kan ikke lade en bygning forfalde og bagefter bruge forfaldet som argument for at lukke den.

Vedligeholdelsesefterslæb er et politisk ansvar – ikke et børneproblem. 

Rougsøskolen har efter min vurdering nogle af de bedste rammer blandt de tre skoler i Børneby Nord.

Hvorfor afvikle noget, der har potentialet til at blive udviklet?

En skole er ikke bare en skole

For et barn er skolen ikke bare mursten.

Det er vennerne.
Lærerne.
Trygheden.
Hverdagen.
Fællesskabet.
Tilhørsforholdet.

Det er en del af barnets fundament.

Jeg kender fra mit arbejde skyggesiden af, hvad der kan ske, når børn og unge føler sig fravalgt eller mister deres tilhørsforhold.

Vi skal ikke rive fundamentet væk under børnene og bagefter bruge ressourcer på at samle dem op.

Forebyggelse er bedre end brandslukning. 

Hvad koster en skolelukning egentlig?

Regnestykket bør være større end skolens driftsbudget.

Hvad betyder en skolelukning for tilflytningen?

Hvad betyder den for huspriserne? 

Hvad betyder den for lokale virksomheder, der skal tiltrække medarbejdere?

Hvad betyder den for foreningslivet? 

Og hvad betyder den for et lokalsamfund, hvor skolen er en af de sidste stærke fælles institutioner?

Man kan spare på én konto og sende regningen videre til resten af kommunen.

Man kan ikke samtidig tale om bosætning og vækst, hvis man fjerner nogle af de tilbud, børnefamilier efterspørger.

Norddjurs er mere end Grenaa og Auning 

Grenaa og Auning skal naturligvis udvikles. 

Men Norddjurs er mere end Grenaa og Auning.

Det er netop de små lokalsamfund, naturen, nærheden og fællesskaberne, der gør Djursland – og især Norddjurs – fantastisk. 

Man kan ikke skabe liv i kommunen ved at afvikle livet uden for de største byer. 

Invester i mennesker 

Hvis der er udfordringer med faglighed eller ledelse, så lad os løse dem.

Jeg arbejder selv med ledelse, arbejdsmiljø, trivsel og borgere med store kognitive udfordringer, og jeg ved, hvor afgørende kompetencer, faglig udvikling og stærk ledelse er.

Derfor bør vi investere i: 

• faglig opkvalificering
• efteruddannelse
• moderne undervisningsmetoder
• stærk skoleledelse
• attraktive arbejdspladser for lærere og pædagoger.

Fremtidens folkeskole skabes ikke ved at flytte børn rundt. Den skabes ved at investere i mennesker.

Og ja – det handler om politiske prioriteringer

Når der kan findes penge til nye projekter og attraktioner, er det rimeligt at spørge, om vi også har prioriteret vedligeholdelsen af de skoler, vi allerede har højt nok. 

Pingviner kan være fine. Men børnene er Norddjurs’ fremtid.

Vi bør investere i vores skoler, før vi afvikler dem på grund af manglende investeringer.

Udvikl – ikke afvikl

Rougsøskolen har rammerne.

Lokalsamfundet har engagementet. 

Børnene har brug for nærhed og fællesskab.

Så udvikl skolen i stedet for at lukke den. 

Bevar Rougsøskolen.

Investér i den.

Modernisér den.

Opkvalificér medarbejdere og ledelse.

Skab bedre rammer – ikke færre rammer.

For spørgsmålet er i sidste ende større end Rougsøskolen: Skal vi udvikle Norddjurs – eller skal vi langsomt afvikle de små lokalsamfund, der gør Norddjurs attraktiv?

Udvikl i stedet for at afvikle.

Investér i stedet for at lukke.

Skab tilflytning – ikke fraflytning.

Børn er ikke tal i et regneark.

En skole er ikke bare en driftsudgift.

Et lokalsamfund er ikke en overskudsvare

Høringssvar fra Martin Rytter Nielsen

Som tilflytter fra Ryomgård skolen, til Rougsøskolen kan jeg mærke en kæmpe forandring på mine børn. Min datter var så presset over skolen allerede i 1 klasse på marienhoff fordi klasserne var så store og kravene var alt for høje i forhold til alderen, hun lavet en kæmpe  udvikling ved at komme på Rougsøskolen og har indhentet alt! Min søn kunne ikke klare 0 klasse i Ryomgård, der var simpelthen for dårlig fokus på drengen så han skulle gå en klasse om. Han fik en frisk start på Rougsøskolen, og det har bare været det helt rigtige for ham!

Nu går min søn i 1 klasse og har bare så meget gå op mod, min datter trives i klassen og er med! Så jeg er helt klart kæmpe modstander af at skolen står til en lukning, og må ærligt indrømme at hvis skolen bliver lukket søger vi til privat eller friskole fremfor Auning skolen, Allingåbro og Vivild.

Rougsøskolen har så mange gode mennesker som vil børnene det bedste, der er fokus på trivslen og læring. Når man ser på placeringen skal den skole bevares for dem som ligger længere ud, de har i forvejen langt til skolen. Håber I vil fokusere på bevarelse frem for  besparelse. Ja skolen trænger til en kærlig hånd, men så lad da os forældre hjælpe med det.

Hilsen en mor som gerne kører fra Øster Alling til Ørsted hver dag.

Høringssvar – Bevar Toubroskolen og vores lokalsamfund

Til Norddjurs Kommune

Vi er ikke enige i forslaget om at lukke Toubroskolen.

For os handler det her ikke bare om en skole. Det handler om vores børn, vores hverdag, vores hjem og om, hvilken fremtid Norddjurs Kommune ønsker for de små lokalsamfund.

At lukke Toubroskolen er ikke bare at lukke en skole. Det er at fjerne en vigtig del af et lokalsamfund.

Vi har valgt at bo her – blandt andet på grund af skolen

Vi er en familie med tre børn. Vi arbejder i Aarhus, men har valgt at bo her, fordi vi ønsker det liv, der findes i et mindre lokalsamfund.

Vi elsker, at man kender hinanden. At man hjælper hinanden. At børnene kan færdes i et trygt nærmiljø, være en del af foreningslivet og have naturen tæt på. 

Vi arbejder selv aktivt for vores lokalområde  gennem blandt andet forsamlingshus, bylaug og andre fællesskaber. Vi forsøger at være med til at gøre området attraktivt for børnefamilier og få flere til at vælge at flytte hertil.

Jeg har selv valgt at flytte hjem til min hjemby og mit gamle område. For mig har det været vigtigt, at der var skole, SFO, fritidsaktiviteter, natur og et lokalt fællesskab.

Det er netop den slags familier, Norddjurs Kommune har brug for, hvis landsbyerne skal have en fremtid.

Men hvis man igen og igen truer med at lukke den lokale skole, bliver det meget svært at få nye familier til at vælge området. 

Vi risikerer selv at være nødt til at flytte 

Vi vil gerne blive boende.

Men hvis Toubroskolen lukker, bliver vi nødt til at overveje at flytte vores tre børn over kommunegrænsen – og dermed i sidste ende selv flytte ud af Norddjurs Kommune.

Det er en beslutning, vi på ingen måde ønsker at tage.

Men det er den virkelighed, kommunen risikerer at skabe for familier som vores. 

Og vi tror ikke, at vi er de eneste.

I regner med, at omkring 5 % vil forsvinde eller flytte efter en lukning. 

Men hvad bygger den forventning på? 

Vi tror, at tallet kan blive højere. 

For hvis man er en børnefamilie og overvejer at flytte til et område, hvor den lokale skole igen og igen er truet af lukning, er det så et sted, man vælger? 

Hvis man allerede bor her og skal vælge skole til sine børn, er det så mærkeligt, hvis man vælger en skole, hvor man føler sig sikker på, at børnene kan gå resten af deres skolegang?

Vi har set det før med Mølleskolen

Vi synes, kommunen bør se på, hvad der skete, da Mølleskolen blev lukket. 

Der var en forventning om, at nogle af eleverne fra Rasmus ville flytte til Toubro, da det blev klart, at Toubroskolen ikke blev lukket.

Men det skete ikke i det omfang, man håbede.

Det kan vi faktisk godt forstå. 

Hvis man som familie oplever, at den lokale skole bliver truet med lukning igen og igen, så bliver man usikker.

Man køber måske ikke hus i området. 

Man flytter måske ikke hertil.

Og man vælger måske ikke den lokale skole, hvis man er usikker på, om den overhovedet eksisterer om få år.

Usikkerhed er ikke et godt grundlag for bosætning.

Hvis Norddjurs Kommune ønsker flere børnefamilier på landet, bør man derfor spørge sig selv, om gentagne lukningstrusler faktisk gør det modsatte. 

20 km til skole er en helt anden hverdag

Hvis Toubroskolen lukker, vil nogle af børnene fra oplandet få meget længere til skole.

Fra Kærby til Kattegatskolen er der omkring 20 km.

Det er ikke bare et tal.

Det betyder, at et barn kan få omkring 20 km til skole i stedet for at gå på den lokale skole tæt på hjemmet.

Hvordan får man venner med hjem, når man bor 20 km fra skolen?

Hvordan skal et barn fra Kærby eller Trustrup have en legeaftale med en klassekammerat i Grenaa?

Hvordan skal forældrene hente og bringe? 

Og hvad betyder det for børnenes mulighed for spontant at lege sammen efter skole?

For vores børn bruger allerede omkring en time om dagen på transport med skolebus.

Hvis skolen flyttes til Grenaa, vil det kræve, at kommunen ser meget nøje på, hvordan transporten skal organiseres, hvis børnene fortsat skal holdes inden for den maksimale transporttid.

Det bør ikke være et sekundært spørgsmål.

Transporttid er også børnetid. 

Lige langt begge veje

Der er en anden ting, vi synes, man bør huske.

Det er ikke kun børnene på landet, der skal transporteres.

Der er lige langt fra Trustrup til Grenaa, som der er fra Grenaa til Trustrup.

Det kan være nemt at se et kort og tænke, at børnene bare kan samles på større skoler i Grenaa.

Men Grenaa er ikke nødvendigvis det naturlige centrum for alle børn.

For os er vores lokale område vores centrum.

Her er skole, SFO, fritidsaktiviteter, natur, foreninger, venner og familie. 

Vi ønsker ikke bare at være et opland til Grenaa. Vi ønsker at være et levende lokalsamfund.

Store skoler er ikke for alle børn

Vi forstår godt, at nogle børn måske glæder sig til at begynde i en større skole i 7. klasse.

For nogle børn kan det være et frirum og en mulighed for at starte på en frisk.

Men for andre børn kan det være det værste, man kan forestille sig.

Ingen af os kan vide på forhånd, hvad der er bedst for det enkelte barn.

Derfor synes vi, det er problematisk, hvis løsningen altid bliver: Større skoler, større enheder og mere centralisering.

Nogle børn trives i store fællesskaber.

Andre trives bedst i små klasser, hvor de voksne kender dem, hvor børnene kender hinanden, og hvor naturen og de små rammer er en del af hverdagen.

Store skoler er ikke for alle.

Hvad betyder 20 % mistrivsel egentlig?

Hvis kommunen vurderer, at omkring 20 % af eleverne ikke består eller mistrives, mener vi, at man bør se meget mere nuanceret på tallene.

Vi savner blandt andet at få at vide, hvordan børnene trives på de enkelte skoler.

For hvad betyder trivsel egentlig, hvis man sammenligner en lille skole, hvor alle kender hinanden, med en stor skole, hvor børnene er en del af et meget større system?

Er det nødvendigvis det samme?

Hvis Toubroskolen har en høj trivsel, bør det være en vigtig del af beslutningsgrundlaget.

Man bør ikke kun se på, hvor mange elever der kan være i en bygning. Man bør se på, hvordan børnene har det i den.

Vi er oprigtigt bekymrede

Jeg må ærligt sige, at jeg har ondt i maven over, hvad kommunen ender med at vælge.

For jeg håber virkelig, at I ser på os som familier.

Ikke kun som et tal i et regneark.

Ikke kun som en udgift pr. elev.

Ikke kun som en del af endnu en sparerunde.

Jeg håber, I ser på, hvad der faktisk virker.

På de børn, der trives i de små rammer.
På de forældre, der arbejder for deres lokalsamfund.

På de familier, der har valgt at bo her.

På de familier, der overvejer at flytte hertil.

Og på de familier, der måske bliver nødt til at flytte væk, hvis skolen forsvinder.

I risikerer at skyde jer selv i foden

Vi er bekymrede for, at kommunen med flere skolelukninger og større skoler kommer til at gøre det sværere at fastholde familier på landet.

Man kan ikke samtidig ønske mere bosætning og gøre de små lokalsamfund mindre attraktive.

Man kan ikke sige, at man ønsker levende landsbyer og samtidig fjerne nogle af de institutioner, der er med til at holde landsbyerne levende.

Og man kan ikke forvente, at børnefamilier vælger at bosætte sig et sted, hvis de hele tiden skal være usikre på, om den lokale skole findes om fem år.

Vi mener derfor, at kommunen risikerer at skyde sig selv i foden.

For når familier flytter, følger børnene med. 

Og når børnene forsvinder, bliver det endnu sværere at opretholde de lokale fællesskaber.

Det er en ond cirkel.

Se på hele regnestykket

Vi opfordrer derfor Norddjurs Kommune til at se på hele regnestykket.

Ikke kun på den umiddelbare økonomiske besparelse, men også på:

• børnenes trivsel
• transporttid
• skolevej og afstand
• mulighed for legeaftaler
• fritidsliv og foreningsliv
• behovet for ekstra skolebusser
• bosætning
• tilflytning af børnefamilier
• risikoen for, at eksisterende familier flytter
• landsbyernes fremtid
• natur og nærmiljø
• og værdien af små, lokale fællesskaber.

Vi beder jer også om at se på, hvad der skete efter tidligere skolelukninger, før I bygger jeres forventninger om elevflytninger på beregninger.

For familier er ikke bare tal. Familier træffer valg ud fra tryghed, fællesskab, afstand og troen på en fremtid.

Vi ønsker at blive boende. 

Vi ønsker, at vores børn kan vokse op her. 

Vi ønsker, at andre børnefamilier også får lyst til at flytte hertil.

Og vi ønsker et Norddjurs, hvor der er plads til mere end de store skoler og de store byer.

Vores venner fra Aarhus synes at det er langt med 5 km til skole, da de hørte vi flyttede her ude, men nu ser virkelig måske pludselig andeledes ud med længere til skole.

Bevar Toubroskolen. Bevar det lokale fællesskab. Bevar vores landsbyer. Og bevar muligheden for, at vores børn og børnebørn også i fremtiden kan vælge et liv her.

Med venlig hilsen
Stine

Høringssvar fra Bent Johnsen

Høringssvar fra en bekymret mor til 2 elever på Ørsted skole.

Vi står desværre igen i en situation hvor der skal kigges på skolelukninger. Det er ikke så mærkeligt at vandkants Danmark udtyndes, tør man bosætte sig i en kommune hvor man hele tiden snakker om at lukke de 
mindre skoler??.

Alt skal lukkes og flyttes til "hoved" byerne (Auning og Grenaa), men hvad med de små lokalsamfund som stille og roligt lukkes ned. 

Få et par år siden var vi til en masse møder, fordi man ville lave undervisningen om, så der skulle være samlæs på de mindre skoler.

Har man set effekten af det, eller falmer man blot i blinde igen?

Hvis man lukker alle de omkringliggende skoler og kun har 2 skole tilbud i kommunen - Grenaa og Auning. Så er der virkelig langt til Grenaa, hvis man som barn ikke trives på Auning skole.

Behold de mindre skoler - se i stedet for på bygningsmassen. Tilpas skolerne, så kvm passer til antal børn.

Jo mindre bygningsmasse, jo mindre udgift til løbende vedligehold.

Tænk på børnene - jeg tror ikke vejen frem er to store super skoler.

Vi der har bosat os på landet, har faktisk også valgt ud fra at børnene kan starte i vuggestue - børnehave og senere skole på samme matrikkel. Det giver tryghed og tryghed giver god trivsel.

Der må og skal findes andre løsninger end skolelukninger.

Kære politikere…. Så gjorde I det igen eller måske var nogen af jer ikke med sidste gang, for præcis 8 år siden. Den gang tog I også røven på lyngby/trustrup, men vi vandt!

I vil lukke en skole i en lille landsby, hvor alle elever formentlig kommer til at gå i skole i nabokommunen… igen og ved i hvad: “de tager sikkert glædeligt i mod børnene og pengene på Rosmus og Kolind skole”.

Har I regnet på det eller er 90.000 kr * 65 børn ingen værdi i regnestykket??

I dræber et helt samfund! I udhuler folkeskolen endnu mere end den er. I taler kun besparelser samtidig med at I brokker jer over elendige resultater i Pisa-testen, afgangseksamenerne, de nationale test osv. 

Kan i virkelig ikke se sammenhængen.

Selvom mit eget barn ikke går på Toubro skolen længere, betyder det ikke at det er en dårlig skole. Vi rakte ud til kommunen flere gange, men kun med afvisning - det er ikke skolens skyld. Vi flyttede ham for godt 
3 år siden til nabokommunen og accepterede de mange udfordringer der var ved det, så som transport.

Til gengæld blev vi også mødt af en skole der har ressourcerne til lejrskoler, ture til Århus, fede event og som prioriterer børnene uden, at vi betaler mere til klassekassen end vi gjorde i Norddjurs. 

Jeg også haft et barn på vestre skole/søndre skole og ja han har klaret sig rigtig godt, men hold da op et fattigt skoleliv han har haft. Han har aldrig været på en lejrtur, uden at det kostede os forældre ekstra + at vi også selv skulle komme med alt maden til den ene overnatning der var bevilliget. Han har aldrig været på tur ud af kommunen så som til Århus. Han har til gengæld fået lov til at være elev i en klasse med 25-28  lever, hvor lærerne hele tiden blev udskiftet eller blev lang tids sygemeldte - måske siger det mere om arbejdsmiljøet for både børn og voksne hos jer!

I har ikke lavet andet end at spare på skoleområdet, siden I lukkede mølleskolen - var det lidt som at tisse bukserne?? 

Kig indad og tænk mere på hvordan I kan gøre det mere attraktivt at gå i skole på Norddjurs skoler. Vær innovative og skab de fede og bedre rammer for læringsmiljøet… også på Toubro skolen.

Har I overvejet om det kunne blive et attraktivt område for kommende militærfamilier - her tænker jeg på lufthavnen, som er under massiv forandring - de skal vel ikke alle bo i Syddjurs eller overlader i også bare dem til Syddjurs ligesom børnene??? 

Ved at lukke Langhøjskolen udhules lokalsamfundet. Dette er den eneste skole som faktisk ser ind i et stigende elevantal og som gang på gang viser at den har den højeste trivsel. Hvorfor skal en velfungerende  landsbyskole, som virkelig leverer på trivsel og på vækst i børnetallet afvikles….. dette vil have et utal af konsekvenser og jeg kan høre på hele min omgangskreds at dette udsletter lysten for de unge børnefamilier  til at “vende hjem” til hvor de kommer fra efter studier etc i større byer. Altså går kommunen glip af flere skatteborgere og flere børn…. Derfor vil en eller flere skolelukninger i den vestlige del af kommunen starte  en ond spiral, hvor fraflytningen af børnefamilier vil stige og ikke mindst en ikke eksisterende tilflytning. 

Hvis kommunen på nogen måde vil gøre sig attraktiv for tilflyttere, er det vigtig at de lokale skoler eksisterer. Derfor mener jeg at en eller flere skolelukninger vil være som at tisse i bukserne. Måske vil det umiddelbart resultere i en mere bæredygtig økonomi ved færre udgifter til bygninger osv…, men på sigt vil det skabe en langt dårligere økonomi da kommunen undergraver sin evne til at tiltrække nye borgere eller bare holde på  de eksisterende….

Derfor skal der findes en løsning som indebærer at de små landsbyskoler består, for kommunen og dens borgeres bedste. 

Høringssvar – Bevar Toubroskolen

Til Norddjurs Kommune

Vi skriver dette høringssvar som et ægtepar på 66 og 69 år, der gennem næsten et helt liv har haft Toubroskolen som en naturlig og vigtig del af vores familie og vores lokalområde.

Min mand, Ingvar, har selv gået på Toubroskolen, ligesom hans tre søskende. 

Vores tre børn har gået der, og siden har også to af vores børnebørn gået på Toubroskolen. Derudover har vores plejebørn haft stor glæde af skolen og de fællesskaber, der findes omkring den. 

Toubroskolen har altså været en del af vores familie gennem flere generationer. 

For os er Toubroskolen derfor meget mere end en skolebygning. Den er en del af vores families historie, men også en vigtig del af det lokalsamfund, vi har valgt at leve vores liv i.

Toubro er meget mere end undervisning!! 

Vi har gennem mange år haft glæde af både skolen og hallen. Der har været aftenskole, badminton og mange andre aktiviteter, som har været med til at skabe liv og fællesskab i området.

I dag er det blandt andet Sjov Lørdag, der betyder meget for os.

Det er et tilbud, som vores plejebørn har haft stor glæde af, fordi det netop er et sted, hvor alle er velkomne.

Og det synes vi er værd at passe rigtig godt på.

For nogle børn er det måske bare nogle hyggelige timer med leg og aktiviteter. Men for andre kan det være et vigtigt sted at høre til, møde andre børn og være en del af et fællesskab.

Når man siger, at alle er velkomne, skal der også være steder, hvor det rent faktisk kan lade sig gøre. 

En skole skaber mere end elever

Vi har svært ved at se Toubroskolen alene som et spørgsmål om elevtal, økonomi og bygninger.

En lokal skole er også med til at skabe tryghed, tilhørsforhold og sammenhæng i et område.

Det er et sted, hvor børn møder hinanden på tværs af familier. Hvor forældre lærer hinanden at kende. Hvor bedsteforældre kan følge deres børnebørn. Og hvor aktiviteter i skole og hal er med til at holde liv i lokalområdet.

Derfor synes vi, at man skal se grundigt på alt det, der allerede fungerer, når fremtidens skolestruktur skal besluttes.

Hvad mister vi, hvis skolen forsvinder? 

Vi forstår godt, at Norddjurs Kommune står over for svære økonomiske og strukturelle beslutninger.

Men vi synes også, det er vigtigt at spørge: 

• Hvad mister vi, hvis Toubroskolen forsvinder?
• Hvad betyder det for børnene?
• Hvad betyder det for familierne?
• Hvad betyder det for foreningslivet?
• Hvad betyder det for de børn, som har glæde af tilbud som Sjov Lørdag?
• Og hvad betyder det på længere sigt for Lyngby-Trustrup og de omkringliggende områder?

Vi synes, at de spørgsmål bør vægte lige så højt som de økonomiske beregninger. 

Tænk længere end det næste budget!!

Vi forstår, at økonomien naturligvis skal hænge sammen. Men vi håber, at kommunen også vil tænke langsigtet.

For når først en lokal skole og de fællesskaber, der følger med den, er væk, er de meget svære at skabe igen. 

Vi har selv oplevet Toubroskolens betydning gennem mange år og gennem flere generationer.

Det ville være trist, hvis vores børnebørn bliver blandt de sidste børn, der får mulighed for at opleve det fællesskab, som vi selv har kendt hele vores liv. 

Vi mener derfor, at Toubroskolen bør bevares som en 0.-6. klasseskole. 

Og hvis der er udfordringer, som skal løses, håber vi, at man vil se på mulighederne for at udvikle skolen frem for at afvikle!!!

Måske skal spørgsmålet ikke være, hvordan vi lukker Toubroskolen – men hvordan vi sammen sikrer, at den fortsat kan være en vigtig del af lokalområdet. 

Vi håber, at politikerne vil lytte til de mennesker, der gennem mange år har brugt, støttet og været en del af Toubroskolen.

Toubroskolen har været en del af vores families liv gennem flere generationer. 

Vi håber, den også får lov til at være der for de kommende generationer.

Med venlig hilsen
Ingvar og Ellen Kjeldsen

Hvorfor lukke en skole med masser af plads, luft og god dynamik? Send i stedet flere børn fra de overfyldte byskoler, ud til Toubro. Husk, det er det samme kilometer antal som den anden vej! Mange børn fra de andre skoler kunne drage fordel af roen på Toubro. Tænk engang hvis et barn rent faktisk ikke var vanskeligt, men blot havde brug for andre rammer.

Høringssvar fra Susanne og Ole Jensen

Høringssvar vedrørende Fremtidens folkeskoler i Norddjurs Kommune – Toubroskolen

Til Norddjurs Kommune og Kommunalbestyrelsen

Jeg ønsker med dette høringssvar kraftigt at opfordre til, at Toubroskolen bevares som skole.

Jeg mener, at en beslutning om Toubroskolens fremtid skal ses i et langt større perspektiv end alene skolens aktuelle elevtal og kommunens kortsigtede skoleøkonomi.

Det handler også om fremtiden for Trustrup, Lyngby og hele lokalområdet. 

Kommunens egne planer siger vækst – en skolelukning risikerer at trække den modsatte vej Norddjurs Kommune beskriver selv Trustrup, Lyngby, Ålsø og Ålsrode som Bybånd Syd og betegner området som et  vækst-bybånd.

Kommunen peger blandt andet på områdets udviklingspotentiale og den gode forbindelse mod Aarhus via letbanen. Samtidig fremgår det af kommuneplanlægningen, at der er udlagt områder til fortsat boligudvikling i Trustrup.

Det er svært at få disse ambitioner til at hænge sammen med en lukning af områdets lokale skole.

Hvis kommunen ønsker vækst og bosætning, er man også nødt til at bevare de funktioner, der får børnefamilier til at vælge området.

Hvem køber en byggegrund i et lokalsamfund, hvor skolen lige er blevet lukket?

Vi har allerede byggegrunde i området, som er vanskelige at sælge.

Hvis Toubroskolen lukkes, bør kommunen derfor stille sig selv et meget konkret spørgsmål:

Bliver det lettere eller sværere at sælge byggegrunde og tiltrække børnefamilier til Trustrup og Lyngby uden en lokal skole? 

For mange børnefamilier er skole, dagtilbud, fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder og transport helt centrale forhold, når de vælger, hvor de vil købe hus eller bygge nyt. 

Hvis skolen fjernes, risikerer kommunen derfor ikke alene at miste en skole. Man risikerer samtidig at svække efterspørgslen efter byggegrunde og boliger og dermed selve grundlaget for den befolkningstilvækst, som området har brug for. 

Det kan blive en selvforstærkende udvikling: Ingen skole → færre børnefamilier → færre solgte byggegrunde og boliger → færre børn → mindre lokal handel → endnu vanskeligere bosætning. 

Hvad sker der med købmanden? Den lokale købmand er også en vigtig del af et levende lokalsamfund.

En købmand i et mindre samfund er afhængig af, at der fortsat bor familier i området, og at borgernes daglige liv foregår lokalt.

Når børn hver dag skal transporteres til en skole i en anden by, flytter en del af familiens daglige færden naturligt med. Det kan også betyde, at indkøb og andre aktiviteter i højere grad foretages andre steder.

Hvis kundegrundlaget gradvist bliver mindre, kan det i sidste ende få betydning for købmandens mulighed for at overleve. 

Og mister området både skole og købmand, bliver det næppe lettere at overbevise en familie om at købe en af områdets ledige byggegrunde.

Toubroskolen er allerede en del af områdets sammenhæng 

Toubroskolen ligger mellem Trustrup og Lyngby og har gennem mange år været et fælles samlingspunkt for området.

Skolen bør derfor ikke alene betragtes som en bygning med et bestemt antal elever. 

Den er en del af områdets infrastruktur på samme måde som letbanen, købmanden, idrætslivet og de øvrige lokale tilbud.

Norddjurs Kommune skriver selv, at der i Bybånd Syd skal være fokus på at styrke fællesskabet.

At bevare og udvikle den lokale skole vil efter min opfattelse være langt mere i tråd med den ambition end at lukke den. 

Hvad er den reelle besparelse?

Jeg mener derfor også, at kommunen bør dokumentere den samlede langsigtede økonomiske konsekvens af en lukning – ikke alene den umiddelbare besparelse på skoledriften.

Der bør blandt andet medregnes:

• øgede udgifter til transport af skolebørn
• eventuelle investeringer og kapacitetsbehov på de skoler, der skal modtage børnene
• konsekvenser for kommunens byggegrunde og fremtidige grundsalg 
• konsekvenser for bosætningen
• konsekvenser for lokal handel og erhverv
• betydningen for idræts- og foreningslivet
• samt risikoen for faldende attraktivitet for,Trustrup, Lyngby og de omkringliggende landsbyer.

Først når disse konsekvenser er belyst, har man efter min mening et retvisende grundlag for at vurdere, om en skolelukning overhovedet er en besparelse for kommunen på længere sigt.

Vend udviklingen i stedet for at acceptere den 

Hvis Toubroskolen har for få elever, bør det ikke automatisk føre til spørgsmålet om lukning.

Det bør også føre til spørgsmålet:

Hvad kan vi gøre for at få flere børn og familier til området og flere lokale børn til at vælge Toubroskolen?

Kommunen kunne sammen med lokale borgere, erhvervsliv, foreninger og skolen udarbejde en egentlig udviklingsplan.

Markedsfør byggegrundene og området målrettet mod børnefamilier. Brug letbaneforbindelsen og nærheden til Grenaa og Aarhus som en styrke. Udnyt samspillet mellem skole, idrætsfaciliteter og lokalsamfund.

Undersøg, hvordan Toubroskolen kan få en endnu stærkere lokal profil og tiltrække flere elever.

Det ville være udvikling frem for afvikling. 

En beslutning, der rækker langt ud over næste kommunale budget

En skole kan lukkes med en politisk beslutning.

Men den er meget vanskelig at få tilbage.

Derfor håber jeg, at Kommunalbestyrelsen vil se længere frem end den umiddelbare besparelse og spørge, hvilket Trustrup og Lyngby vi ønsker om 10, 20 og 30 år. 

Hvis Norddjurs Kommune mener det alvorligt, når Bybånd Syd betegnes som et vækstområde, bør kommunen også beskytte de funktioner, som gør vækst og bosætning mulig.

Toubroskolen er ikke kun en udgiftspost i et skolebudget. Den er en del af fundamentet under et helt lokalsamfund.

Bevar derfor Toubroskolen – og brug den aktivt som en del af en langsigtet strategi for bosætning og udvikling i Trustrup, Lyngby og resten af Bybånd Syd. 

Jeg er forældre til 2 børn i Norddjurs Kommune som er på vej mod skolen så småt (3år og 6år). Jeg er bosiddende i Allingåbro, og geografisk og fremtidsperspektiv mæssigt håber jeg på at Norddjurs investerer i Allingåbro. Det er et af de 3. største byer i Norddjurs Kommune, og geografisk ligger det imellem Ørsted og Vivild så det vil give mening at opføre eller renovere Allingåbro skolen til at have 9. klasse og så lukke Ørsted og Vivild skole. Så der er penge til løbende renovering af 1 stor skole fremfor at budgettere renovering af 3 bygninger. Det er nemt at se at opgaven i dag er for stor, alle 3 skoler ligner i dag noget fra Østeuropa. Slidt maling, byggemæssigt i forfald, ældgammelt inventar. Måske Norddjurs Kommune er opgaven voksen med 1 bygning fremfor 3 som løbende skal vedligeholdes. 

Og et godt skolemiljø i Allingåbro med klassetrin op til 9. kan lokke børnefamilier som vores til som kommer med høje indkomster.

Skal der lukkes skoler giver Allingåbro ingen mening som kommunens 3. største by med indkøbsmuligheder og den by der er tættest på hovedveje mod Randers/Århus hvis man ser bort fra Auning (afstand til store byer) er vigtig for beskæftigelsen og tilflytningen....

Så det spiller også en rolle ift. debatten om placering af skoler.

Børnefamilier vælger bopæl udfra flere parametre. Afstand til storbyer, afstand til skole/skoletrin, børnepasning i øvrigt, supermarked.

Kort sagt, invester midlerne i Allingåbro. Det er logisk set et meget bedre valg end Vivild og Ørsted, og en større by.

Høringssvar vedrørende skolestrukturen i Norddjurs Kommune

Dato: 4. oktober 2026

Som borger og far i Lyngby afgiver jeg hermed høringssvar vedrørende Børne-, Familie- og Skoleudvalgets beslutning af 23. september 2026.

Forslag AB1 (lukning) og AB3 (beskæring til 0.–3. klasse) rammer lokalområdet, foreningslivet og borgernes private økonomi hårdt.

Jeg opfordrer Kommunalbestyrelsen til i stedet at stemme for mindretallets forslag 1.2 (bevarelse af Toubroskolen som 0.–6. klasses skole).

Jeg vil opfordre politikerne til at forholde sig til tre konkrete forhold:

Værditab på boliger uden kompensation: En skolelukning eller amputering (AB1/AB3) lægger et effektivt låg på boligmarkedet i landsbyerne. Kommunen dækker ikke det tab, som boligejere står tilbage med, når et lokalområde forringes. Det er uansvarlig lokaludvikling.

Foreningslivet dør ud: Toubroskolen er motoren i vores stærke lokale foreningsliv. Splitter man børnegrupperne op eller flytter 4.–6. klasse til Grenaa (AB3), vil børnene søge mod tilbud i midtbyen, og de frivillige kræfter i landsbyerne mister grundlaget for deres arbejde.

Brug bussen modsat: Der kører allerede busser mellem Grenaa og vores område. Udnyt infrastrukturen til at tilbyde skolekort og transport for de Grenaa-familier, der aktivt ønsker en mindre og mere overskuelig skole til deres børn.

Opfordring:

Stem for mindretallets forslag 1.2 og bevar Toubroskolen som en 0.–6. klasses skole, så vi bevarer et levedygtigt lokalsamfund og et mangfoldigt skoletilbud i Norddjurs.

Med venlig hilsen

Troels Rasmussen

Som borger og forælder i Børneby Nord fremsender jeg dette høringssvar vedrørende de kommende ændringer af skolestrukturen.

Kommunen har i sin vision for 2030 sat en klar kurs mod vækst, øget bosætning og en stærk økonomi. Desværre modarbejder gentagne og urolige strukturprocesser på skoleområdet direkte denne ambition.

Børneby Nord har brug for langsigtet strategisk ro for at indfri det potentiale, som kommunen selv efterspørger.

1. Specialklasserne og inklusion som fundament, ikke en særskilt post

Specialområdet og specialklasserne i Børneby Nord er ikke bare en udgift eller en isoleret afdeling – de er selve fundamentet for den succesfulde inklusion, der lykkes i de almene klasser i dag. De er ikke “bare” børn der kan kastes rundt med, eller være prisen for at tage overbygningen retur.

Når specialklasserne præsterer flotte resultater og skaber trivsel, skyldes det stabile, genkendelige, rolige rammer og fagpersonale, der kender børnene ind ad til. 

Børn i specialtilbud har brug for ekstrem forudsigelighed. Hvis man rokker ved de fysiske eller organisatoriske rammer, rykker man tæppet væk under dem. Konsekvensen af et mistrivende specialbarn, er, at barnet skal bygges op helt forfra – en proces, der er ekstremt belastende for barnet og familien, og som paradoksalt nok kan ende med at belaste kommunens samlede økonomi og specialtilbud yderligere. Ro på specialområdet er en forudsætning for, at den samlede skolekultur fungerer.

2. Skolestruktur: Værdien af 0.–9. klasse og 0.–6. klasse

Modellen med én skole fra 0.–9. klasse og to skoler fra 0.–6. klasse er den rette vej at gå i Børneby Nord.

Den sikrer den nødvendige røde tråd i børnenes skole- og opvækstvilkår, hvor de ældste elever kan tage ansvar og fungere som rollemodeller, samtidig med at de mindste bevarer trygheden i deres nærmiljø. 

Vi kan bevare små trygge lokalsamfund, hvor vores børn ikke skal bruge unødvendigt lang tid på transport til skolen. Vi giver lokalsamfundet og foreningslivet en chance for at gro, hvis vi har tre stabile skoler, der ikke hele tiden skal debatters. Vi giver børnene en chance for  et skoleskifte i nærområdet, hvis kemien ikke fungerer i den første. Den mulighed forsvinder ved centraliseringen.

3. Modsigelsen i kommunens tilflytningsvisioner

Norddjurs Kommune lægger stor vægt på vækst og tilflytning frem mod 2030. De borgere, der vælger at bosætte sig i Børneby Nord i dag, gør et aktivt tilvalg: De fravælger de store byer og satser bevidst på de små, nære lokalsamfund og det stærke fællesskab.

Det forudsætter imidlertid, at man som tilflytter kan stole på politiske langtidsløsninger. 

Hvis man konstant skaber usikkerhed om skolernes overlevelse, struktur og rammer, fjerner man grundlaget for tilflytningen. 

Børnefamilier flytter ikke til et område med permanent skolestruktur-usikkerhed.

Skolerne skal have arbejdsro til at fokusere på det, de er sat i verden for: God læring, stærk faglighed og trivsel. 

Jeg opfordrer derfor på det kraftigste til, at man vælger en løsning, der sikrer de nævnte klassetrin, bevarer det specialpædagogiske fundament intakt og giver Børneby Nord den langsigtede fred, som både borgere, børn og kommunens egne visioner forventer.

Jeg håber man for en gangs skyld kigger på ALLE børns bedste og ikke blot på tallene i et regneark. Det er på tide at prioritere vores børn. 

Med venlig hilsen

Betina Jansen

Høringssvar fra Ina Thers

Høringssvar fra Merete Koudahl Alexander

Høringssvar fra Vallon Alexander

Høringssvar fra Maja Steffensen

Høringssvar fra Lillian Jensen, Tina Krause Mouridsen, Gitte Madsen og Eva J. Poulsen

Høringssvar fra L-Tek

Toubro

Lukning af Toubroskolen 

Jeg har selv gået på denne skole fra 0-10klasse , min ældste datter gik der jo til og med 6 klasse, min yngste datter går der nu og er startet i 3 klasse.

En lukning af denne skole vil jo skade hele lokal området. 

Sidst der var skolelukninger her i området var der "Krig" mellem Mølleskolen og Toubroskolen der sagde forældre fra begge skoler at lukker "min" skole flytter vi børnene ud af kommunen (til Bl.a. Rosmus skole) og det vil jo komme til at ske igen herude fra da rejsetiden til  skole er noget kortere dertil end til en skole i Grenå, og alt andet lige vil det også koste kommunen flere penge end at drive den gode lille lokale skole herude. Prøv lige at tænke dig en ny elev på 6 år med skolebus fra Kærby-Hallendrup og til Grenå og retur det er sku noget af en rejse hver dag.

Bosætning herude vil da også gå fuldstændig i stå, et hussalg vil jo også blive tæt på umuligt og da slet ikke til en børnefamilie som måske vil vælge nabo kommunen istedet. 

Toubroskolen er yderst rummelig og favner alle elever er mit indtryk.

Og så er skole jo vedligeholdt og ganske pæn.

Lad nu den skole/børneby bestå fra vuggestue til 6 klasse.

Skuffet, sur, vred, frustreret, bare nogle af de følelser jeg sidder med lige nu. Er lige hjemvendt fra møde i Auning hallen. Det handler ikke om økonomi siger I, men ALT handlede om økonomi. Det er en stor sparerunde, men I kalder det bare noget andet.

De 3 forslag der er sendt i høring, er jo intet værd og det virker som om beslutningen er taget.

En ny skole til 350 millioner, hvordan skal den finansieres? Hvor skal den ligge? Hvor længe tager det at bygge den, og hvor skal eleverne være imens?

Skoler med 0-3 klasse? 

Er der overhovedet nogen der vil vælge det til? Vil personalet? 

Færre elever, flere tomme kvadratmeter, dårligere økonomi.

Så siger i at de evt ubrugte bygninger skal sælges eller også skal de fjernes. Men hvem gider købe bygninger i vivild og Ørsted, i den størrelse, og stand? I har jo selv sagt at det koster mellem 25 og 65 millioner at sætte dem i stand. Hvad koster det at fjerne dem, med alt  hvad det indebærer?

Og så sidst men ikke mindst, 1 stor samlet skole, virkelig flot.....stort er ikke altid bedst.

Behold 2 skoler med 0-6 klasse og en med 0-9 klasse og så stop med at sende elever til Auning. Der er jo ikke rigtig plads derovre er der?

Hvis i lukker Rougsøskolen, som er den skole jeg har barn på, så kvæler i området.

Om 10 år, så vil der ikke længere være børn i Udby, Udbyhøj, Kare, Holbæk osv osv. For hvem i alverden vil flytte helt derud, hvis deres børn evt skal starte med at deles op, på to skoler. pga den nærmeste skole kun har 0-3. Klasse og de måske har et barn i 4 eller 5 klasse?

Hvad med foreningslivet, hvad med arbejdspladser, hvad med folks huse, der falder i værdi pga skolelukning. Vi er altså ikke bare tal på et stykke papir, selvom I godt nok får os til at føle os sådan.

Hilsen Jan Eriksen

Høringssvar fra Martin Hyldgaard Larsen

Høringssvar fra Vivild Varmeværk A.m.b.a.

Høringssvar fra HUJ AS v. Adm. direktør Bent Johnsen

Høringssvar fra Lykke Klaris

Høringssvar vedrørende forslag om lukning af Langhøjskolen

Efter dialogmødet i Auning i går, hvor jeg blandt andet spurgte Kasper Bjerregaard, om der i budgettet er taget højde for og foretaget beregninger af de øgede transportomkostninger, som vil blive aktuelle, hvis det bliver en realitet, at én eller flere skoler i Børneby Nord  lukker, er jeg desværre nødt til at afgive endnu et høringssvar.

Jeg er bekymret for, at beslutningen i for høj grad bliver vurderet ud fra en umiddelbar besparelse på skolens drift, uden at alle de økonomiske konsekvenser ved en lukning er medregnet.

Transportudgifterne mangler i beregningen. 

Et væsentligt spørgsmål er, hvad det konkret vil koste at transportere de børn, som i dag går på Langhøjskolen, til andre skoler i en anden by. 

Hvis skolen lukkes, vil mange elever få længere til skole. Det må derfor forventes, at kommunen får øgede udgifter til skolebusser, taxakørsel eller anden befordring af eleverne.

Disse udgifter bør indgå som en reel og dokumenteret del af beslutningsgrundlaget. 

Hvis transportudgifterne ikke er indregnet i budgettet, giver det efter min opfattelse ikke et retvisende billede af den faktiske besparelse ved at lukke Langhøjskolen. 

Det bør derfor beregnes:

• Hvor mange elever der fremover vil have krav på eller behov for skoletransport.
• Hvor mange kilometer eleverne samlet skal transporteres hver skoledag.
• Hvor mange busser, ruter og eventuelt taxature der bliver nødvendige.
• Hvad den årlige udgift til chauffører, brændstof, drift og vedligeholdelse vil være.
• Hvad eventuelle udgifter til etablering eller udvidelse af busordninger vil koste. 
• Hvordan transportudgifterne forventes at udvikle sig over de kommende år.

En besparelse skal være en reel besparelse

Når kommunen vurderer en skolelukning, bør man se på den samlede økonomi og ikke kun på den isolerede drift af selve skolen. 

Det er derfor vigtigt, at der foretages en samlet beregning, hvor både besparelser og nye udgifter indgår.

Jeg mener ikke, at der bør træffes en endelig beslutning om lukning, før dette regnestykke foreligger.

Det bør derfor undersøges, om den forventede økonomiske gevinst står mål med de praktiske og menneskelige konsekvenser.

Jeg vil derfor opfordre kommunen til at fremlægge en ny og fuldstændig beregning, inden der træffes beslutning om lukning af Langhøjskolen eller de andre skoler i Børneby Nord.

Med venlig hilsen

Anette Stær

Høringssvar vedrørende fremtidens folkeskoler i Norddjurs Kommune Fra MK Stål og Maskinteknik, Nørager

Jeg driver MK Stål og Maskinteknik i Nørager, hvor vi er omkring 50 medarbejdere. Vi har rødder i området, og mange af vores folk bor her med deres familier.

Derfor blander jeg mig også i debatten om fremtidens folkeskole.

Jeg har svært ved at se, at nogen af de tre forslag, der er sendt i høring, for alvor satser på området omkring Vivild, Nørager og Gjesing.

Det er især svært at forstå, at man overvejer at lukke Langhøjskolen eller gøre Langhøjskolen til en skole fra 0.-3. klasse.

For mig at se er det bare en langsom måde at lukke skolen på. Hvis børnene alligevel skal videre efter 3. klasse, bliver det svært at holde liv i skolen på længere sigt.

Hvorfor ikke bygge videre på det, der virker? 

Det, jeg har svært ved at forstå, er, hvordan man som kommune kan se på Langhøjskolen og sige: Det her skal vi ikke satse på.

Vi har en skole, der fungerer. Der er høj trivsel og lavt elev- og lærerfravær, sådan som tallene også viste i den sidste høringsrunde.

Der er altså noget, der virker.

Samtidig oplever jeg et blomstrende foreningsliv og en kæmpe opbakning fra folk i lokalområdet. Det er ikke et dødt område, man prøver at holde kunstigt i live. Der er masser af mennesker, der vil det her område og skolen.

Hvorfor bygger man så ikke videre på det?

I stedet lægger de forslag, der nu er sendt i høring, blandt andet op til, at en samlet skole fra 0.-9. klasse måske kan give bedre karakterer.

Måske. Men det er jo ikke noget, man ved.

Og vigtigere endnu: Hvad er det egentlig, man forventer, at det skal løse?

Man kan ikke bare slå to skoler sammen og regne med, at så bliver folkeskolen bedre. De udfordringer, fremtidens folkeskole står med, bliver ikke nødvendigvis løst af større skoler og længere afstande. 

Vi ved derimod allerede, at Langhøjskolen fungerer på en række vigtige områder.

Så jeg synes, man bør spørge sig selv, hvorfor man ikke investerer i det, der allerede virker, i stedet for at afvikle det.

Det handler også om vores medarbejdere

For os som virksomhed er en lokal skole ikke bare en skole. 

Det handler om, hvor folk vil bo, hvor de vil slå sig ned med deres familie, og om de kan få hverdagen til at hænge sammen. 

Hvis vi skal kunne tiltrække og holde på dygtige medarbejdere, skal der også være et lokalsamfund, som folk har lyst til at være en del af.

En skole tæt på er en vigtig del af det. 

Hvis Norddjurs Kommune vil have bosætning, virksomheder og arbejdspladser i området, så skal man også passe på de ting, der gør området attraktivt. 

Og lige nu har vi altså en Langhøjskole, som fungerer, et stærkt foreningsliv og en kæmpe opbakning fra lokalområdet. 

Det synes jeg, man skal bygge videre på – ikke langsomt afvikle.

Med venlig hilsen
Morten Knudsen
MK Stål og Maskinteknik
Nørager

Høringssvar fra Jane Rasmussen

Som plejeforældre til to børn på Rougsøskolen , sender vi hermed vores bekymring af sted . Man skal bevare både Rougsø skolen og Langhøjskolen , da de netop er indbegrebet , at tryghed , nærvær , omsorg og  trivsel for de børn som ikke passer ind i alle de normale kasser og klasser med mange elever . Børn der trives bedst i en lille klasse hvor alle kender alle og med lærer der forstår at selv den mindste lille ting , kan få  hele læsset til at vælte .

At alle lærer på skolen ved hvem du er og kan se når der er brug for en hjælpende hånd eller en snak så dagen igen bliver overskuelig .

Vores fantastiske skole i Ørsted er ikke bare en skole , det er en skole som vil eleverne , som kan rumme alle familier og børn uanset hvilke udfordringer man står med , så finder de altid en løsning hurtigt og godt . 

En ledelse som vil deres medarbejdere og medarbejdere der vil børn og forældre . 

Med de børn som har brug for lidt ekstra , er både Rougsø skolen og Langhøjskolen , det helt rigtige, de børn som kan få lov at være en del af et almindeligt fællesskab , en almindelig klasse , hvor man kan holde dagen ud , da færre elever giver grobund , for det gode børneliv , få lov at udvikle sig socialt på lige fod med andre børn .

Skulle vores to plejebørn ha været på Auning skole eller Allingåbro skolen med langt flere elever , større klasser ville det helt sikkert have endt med en specialplads , hvilket jo er tankevækkende , når de trives på lige fod med kammerater og lærer og følger helt normal dag på Rougsøskolen . 

Tankevækkende da en specialplads / taxa kørsel osv. på to børn ville ha givet kommunen en helt anden regning . Tænk hvis man kunne redde mange flere af den slags børn med de små skoler , hvem tør gi det en chance , håber i er mand og kvinder nok til at gå forrest og beslutte , at man vil de små skoler / de kommende tilflyttere af børnefamilier , samt udvikle vores små landsby samfund , istedet for at afvikle dem og lave  dem til små døde landsbyer uden skole / købmand / frisør osv.

KÆRE BORGMESTER

Jeg har fulgt med i de frustrationer det giver bl.a. i Vivild, at nogle skoler måske skal lukkes her i de mindre byer.

Nogle udtalelser om, at større skoler giver bedre indlæring – bedre inklusion og andre fine ord. Aldrig har jeg hørt sådan noget vrøvl. Så vil i spare penge. Og det bliver så på bekostning af elevernes trivsel – deres indlæring – deres fritid og fritidsinteresser. 

Hvorfor ikke sige det som det er. Vi vil gerne lukke landsbyerne, vi vil gerne lukke de mindre byers fritidsaktiviteter (hvilket er konsekvensen) og sende børnene med busser rundt omkring i kommunen. 

At sende dem på cykel til skolerne rundt om, vil være forfærdeligt. Forestil dig lige små børn på cykel på Nordkystvejen. Den kan være livsfarlig for selv billister. 

På hvilket grundlag skriver jeg så alt dette. 

Har selv prøvet begge dele. Startede i en stor skole, hvor spanskrør kom i brug og flyttede ud af byen og kom i en meget lille skole (dejligt), mine børn har gået i en mindre afdeling i en skole (totalt opdelt indtil 8.klasse – de var glade for at gå i skole) Skødstrup.

Jeg har 9 børnebørn + 3 løse. Nogle har gået i små skoler og nogle går i pt. i store (mega) skoler.

Her er det hårdt at være bedsteforældre. De bor ikke alle i nærområdet, men skulle hente fra skole hver dag, og vi skulle / skal være på pinden inden sidste udringning. De kan ikke simpelt hen ikke overskue det  totale kaos, der er i de store skoler. Et kaos der gør børnene usikre. Nogle i de mindre børns klasser endda så meget, at de slet ikke kommer i skolen – heller ikke efter psykologhjælp – for tilstanden i skolen er jo den samme som i går - i forgårs osv. Jeg/vi forstår dem godt, for det er simpelt hen forfærdeligt. Vi har af og til snakket med børnene om mindre privatskoler. Det giver så lidt transportvanskeligheder. Vi som bedsteforældre kan ikke overskue at skulle hente hver eneste dag. Forældrene har jo også et arbejde, de skal passe. Men det er hårdt at høre de små af børnene fortælle at de sommetider er så kede af det i skolen. 

Derimod de børn, der har gået/går i mindre skoler, er glade og tilfredse børn. Der er ingen stress, alle kender alle og bekymrer sig om alle. Glade børn og indlæringsparate børn. Og så er de i øvrigt ligeglade med,  om der mangler lidt maling på en mur. Og som mange af de nye tilflyttere har udtrykt det – dejligt at skolen er næsten lige om hjørnet + evt. pasning efter skoletid. 

Kan du selv huske Ugelbølle skole, som lukkede. De lavede så en privatskole, som er populær og der kom tilflyttere. 

Jeg hørte for nogle dage siden nogle forældre til skolebørn på Lolland. Busser – lange transporttider – fritidsaktiviteter, som er et must for socialisering er blevet en saga blot, for fritidsaktiviteterne er der ingen der kan bruge, da ungerne sidder et eller andet sted på landevejen i en bus.

Er det det man satser på i vores kommune?

Statsministerens åbningstale i dag, pointerede netop, at der ikke skulle være så store forskelle på land og by. (Ved godt, at alt det, det bliver lukket ud er glemt i morgen) Det I forsøger at lave er netop en kæmpe forskel. Jeg mener af erfaring, at børnene minimum skal have deres børnetid i mindre klasser / skoler op til i hvert fald 5 klasse, hvor de har bedre muligheder for at overskue hverdagen i en overfyldt læringsfabrik  med alt for mange børn samlet i totalt kaotiske skoleklasser / skolegange og skolegårde, hvor ingen har mulighed for at føle sig set og hørt. 

Med venlig hilsen 

Annie Pihl

En bedsteforældre i Vivild

Jeg er imod en lukning af Toubroskolen, da skolen har stor betydning for både børn og lokalsamfundet.

Min søn spiller håndbold i skolens idrætshal, som er et vigtigt sted for fællesskab, sport og fritidsaktiviteter. En lukning kan derfor også få konsekvenser for håndbolden og det lokale foreningsliv.

Jeg håber, at kommunen vil tage disse  forhold med i vurderingen, inden der træffes en endelig beslutning.

HØRINGSSVAR

Vedrørende: Fremtidens Folkeskole i Norddjurs Kommune – Strukturforslag for den vestlige del (Allingåbro, Vivild og Ørsted)

Afsender: Heidi Jacobsen, Ørsted
Dato: 6. oktober 2026

Bevar trygheden i Børneby Nord (0.–6. kl.) og skab en stærk overbygning i vest – Et konstruktivt modforslag

Vi ønsker med dette høringssvar at udtrykke markant modstand mod forslaget om at opdele skolerne i den vestlige del af kommunen i henholdsvis 0.–3. klasse og 0.– 9. klasse.

Forslaget rammer ved siden af kommunens egne pædagogiske og strategiske mål: Det skaber utryghed for de mindste elever, indfører et uhensigtsmæssigt skoleskift for 9-årige børn og truer bosætningen, huspriserne og lokalsamfundenes overlevelse i vest.

I stedet præsenterer vi et fagligt og økonomisk bæredygtigt modforslag, der løser udfordringerne dér, hvor de reelt ligger, samtidigt med at Auning Skole skånes for overbelastning. 

1. Det konstruktive modforslag: Styrk Børneby Nord og saml udskolingen i vest

I stedet for at opbryde de velfungerende indskolings- og mellemtrinsmiljøer foreslår vi følgende model for den vestlige del af kommunen:

• 0.–6. klasse bevares i Børneby Nord (Allingåbro, Vivild og Ørsted): Børnene fastholdes i deres nære, trygge og velfungerende Børnebymodel gennem hele indskolingen og mellemtrinnet. Læringsmiljøet og samdriften med dagtilbud optimeres lokalt. 
• 7.–9. klasse samles på én fælles overbygningsskole i vest: Udskolingen samles på én af skolerne i vestområdet (fx Allingåbro eller Rougsøskolen) med et dedikeret og stærkt lærerteam.

Hvorfor denne model er markant bedre for Norddjurs Kommune:

• Auning Skole får ro og undgår overbelastning: Auning Skole er i vejen presset på rammer og elevtal. Ved at beholde udskolingen på én samlet skole i vest undgår kommunen massive og dyre anlægsinvesteringer til udvidelser i Auning. 
• Indsatsen målrettes dér, hvor problemet er: Kommunens egne data viser, at trivslen i indskolingen er høj, mens det faglige løft og karakterniveauet primært skal hentes i 7.–9. klasse. Samlingen af udskolingen i vest skaber det nødvendige faglige miljø, brede valgfag og bæredygtige klassestørrelser uden at ødelægge trygheden for de yngre børn.

2. Pædagogisk uhensigtsmæssigt at tvinge 9-årige til skoleskift

Et af hovedmålene med Fremtidens Folkeskole har været at skabe færre skoleskift og mere kontinuitet. 

• 9-årige skal ikke skifte skolemiljø: At rykke børn ud af deres trygge rammer allerede efter 3. klasse (som 9-årige) modarbejder direkte ønske om kontinuitet og trivsel.
• Tryghed i indskolingen skaber resultater i udskolingen: Forskning fra bl.a. VIVE og SDU dokumenterer, at tryghed, nære relationer og kort transporttid i de første skoleår har direkte positiv betydning for 
  elevernes faglige præstationer, når de senere når udskolingen.

3. Beskyttelse af huspriser, ejendomsvurderinger og tilflytning 

Skolerne er rygraden i landdistrikterne. Forringelser af skolestrukturen har direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for kommunen.

• Faldende huspriser og lavere ejendomsvurderinger: Hvis de lokale skoler stækkes til kun at dække 0.–3. klasse, mister områderne deres tiltrækningskraft for unge børnefamilier. Det vil føre til faldende huspriser, sværere liggetider og lavere ejendomsvurderinger.
• Modstrid med kommunens tilflytterstrategi: Norddjurs Kommune arbejder aktivt for at tiltrække nye borgere. At afvikle bæredygtige skoleforløb på landet modarbejder direkte byrådets egne strategier for  bosætning og landdistriktsudvikling.

Konklusion og opfordring

Vi opfordrer Kommunalbestyrelsen til at afvise forslaget om 0.–3. / 0.–9. opdelingen og i stedet vedtage modforslaget: Bevar 0.–6. klasse i Børneby Nord og saml 7.–9. klasse på én overbygningsskole i vest. 

Dette er den eneste model, der på én gang sikrer børnenes trivsel, løfter fagligheden i udskolingen, skåner Auning Skole og bevarer et levedygtigt Norddjurs i balance. 

Med venlig hilsen
Heidi Jacobsen
Ørsted

Høringssvar til Fremtidens Folkeskole i Norddjurs Kommune. 

Jeg skriver dette høringssvar, fordi jeg er bekymret for, at debatten om fremtidens skolestruktur i Norddjurs Kommune er kommet til at handle mere om økonomi end om børnene.

For mig bør det vigtigste spørgsmål være: Hvad er bedst for børnene?

Jeg undrer mig over, at 5.6 modellen pludselig blev taget af bordet. Hvis modellen kunne fjernes så hurtigt, bør den også kunne genovervejes. Når vi taler om så store beslutninger for vores børn, er det afgørende,  at alle relevante muligheder bliver undersøgt grundigt. 

Samtidig stiller jeg spørgsmål ved, om det virkelig er lettere for et barn at skifte skole efter 3. klasse end efter 6. klasse. Mange børn har brug for stabile relationer, trygge rammer og kendte omgivelser gennem deres skoletid. Et skoleskifte er en stor omvæltning, og det bør ikke besluttes ud fra økonomiske hensyn alene. 

Trivsel og kvalitet bør vægte tungere.

Langhøjskolen fremhæves ofte som et problem pga af deres bygninger. 

Men de oplysninger, der er kommet frem under debatten, tegner et andet billede.

Skolen har de bedste trivselsmålinger i Børneby Nord. Hvis vi virkelig ønsker at sætte børnene først, bør høj trivsel være noget, vi beskytter og bygger videre på. 

Samtidig viser fremlagte prognoser, at elevtallet på Langhøjskolen forventes at stige i de kommende år. Langhøjskolen er den eneste skole i Børneby Nord, hvor udviklingen peger mod flere børn fremfor færre.

Også blandt medarbejderne ser vi positive resultater. Sygefraværet på Langhøjskolen ligger lavt.

Det fortæller noget om et sundt arbejdsmiljø og en velfungerende skole. 

Når vi diskuterer fremtidens skoler, bør vi ikke kun se på et øjebliksbillede af økonomi og elevtal. Vi bør også se på, hvad der faktisk fungerer, og hvor der er et grundlag for en stærk skole i fremtiden. 

Økonomi kan ikke stå alene.

Der er blevet talt rigtig meget om økonomi i denne debat, og selvfølgelig skal kommunen have fokus på, hvordan skatteborgernes penge bruges.

Men hvis argumentet samtidig er, at ændringerne skal skabe de bedst mulige rammer for børnene.

Så må vi også stille spørgsmålet: Er en større skole nødvendigvis bedre for børnene?

Jeg savner dokumentation for, at større enheder automatisk giver højere trivsel, bedre læring eller stærkere fællesskaber. 

Tværtimod viser trivselsmålingerne, at Langhøjskolen allerede fungerer godt. Derfor bør fokus ikke kun være på, hvad der kan spares, men også på hvad der risikerer at gå tabt.

Kommunen peger selv på, at omkring 20% af eleverne i Norddjurs Kommune ikke består både dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. klasse.

Samtidig er Norddjurs blandt de kommuner, der bruger mange penge på skoleområdet. 

Det understreger, at økonomi alene ikke er svaret.

Debatten bør derfor ikke kun handle om, hvor mange penge der bruges, men også om hvilken kvalitet, trivsel og læring børnene får for pengene. 

Når en skole som Langhøjskolen kan fremvise høj trivsel, stigende elevtal og et stærkt lokalt engagement, bør det vægte mindst lige så tungt som beregninger om bygningsdrift og struktur.

Beslutningsgrundlaget virker ikke færdigt. 

Jeg finder det bekymrende, at der fortsat er spørgsmål uden klare svar.

Der har blandt andet været usikkerhed om de reelle omkostninger ved nødvendige busruter og transportløsninger. Hvis børn skal fragtes længere væk fra deres lokalområde, bør de samlede udgifter være kendt og gennemregnet, før der træffes beslutninger.

Det er svært at forstå, hvordan der kan træffes så store beslutninger, når der fortsat mangler svar på centrale spørgsmål. 

De fremlagte beregninger ser primært på bygninger og drift, mens mange af de øvrige konsekvenser først skal undersøges bagefter.

Men hvad er den reelle pris, når hele regnestykket regnes med? 

Hvad betyder det for: 

• Børnehaverne?
• Overgangen mellem børnehave og skole?
• Foreningslivet?
• Det lokale sammenhold?
• Bosætningen?
• De familier, der overvejer at flytte til området?

Langhøjskolen er mere end en skole.

En skole er ikke bare bygninger, drift og økonomi.

Den er også en vigtig del af det lokalsamfund, den ligger i.

Børn vokser ikke op i et vakuum. De vokser op i familier, fritidsliv, foreninger, venskaber og lokalsamfund. 

Derfor bliver det for snævert at gøre diskussionen til et spørgsmål om, hvorvidt skolen er til for børnene eller lokalsamfundet.

Den er naturligvis til for børnene.

Men børnene er også en del af lokalsamfundet.

Skolen er en vigtig del af fødekæden til idrætsforeninger, spejdere, gymnastikforeninger og andre fællesskaber, som giver børn relationer, oplevelser og tilhørsforhold.

Svækker vi ét led, risikerer vi også at svække de øvrige. 

Bosætning og udvikling i Nørager.

Hvis målet samtidig er at tiltrække ressourcestærke familier til Norddjurs Kommune, er det relevant at spørger: Hvad betyder det for bosætningen, hvis de lokale skoletilbud bliver færre?

I Nørager ser vi positive tegn på udvikling.

e seneste fem huse er blevet solgt, inden de overhovedet nåede ud til ejendomsmæglerne. Der er i dag ingen huse til salg i byen. 

Derudover er flere byggegrunde blevet solgt og bebygget gennem de senere år, og nye byggerier er på vej. 

Det viser, at Nørager fortsat er attraktiv for børnefamilier. 

Den lokale skole er mange steder en afgørende del af sammenhængskraften.

Den er med til at gøre byen attraktiv for nye familier, understøtte bosætning og sikre udviklingsmuligheder i lokalsamfundet. 

Skolepolitik er derfor også bosætningspolitik og lokal udviklingspolitik.

Når familier vælger, hvor de vil bo, ser de ikke kun på huspriser. De ser også på dagtilbud, skoler, fritidsliv og fællesskaber.

Udviklingen går mod at bevare lokale skoler. 

Det undrer mig, at Norddjurs Kommune overvejer løsninger, der kan svække de lokale skoletilbud, samtidig med at der nationalt arbejdes for at bevare små skoler og stærke lokalsamfund.

Regeringen har afsat særlige midler til mindre folkeskoler i landkommuner og har understreget, at lokale skoler har betydning for bosætning, sammenhængskraft og udvikling i landdistrikterne. Formålet er netop at understøtte attraktive lokale skoletilbud og modvirke skolelukninger. 

Samtidig er der politisk fokus på, at en lokal skole ofte er meget mere end undervisning. 

Når en skole lukker, kan det påvirke tilflytning, boligmarked, foreningsliv og den lokale sammenhængskraft.

Derfor bør Norddjurs Kommune spørger sig selv, om man bevæger sig i den modsatte retning af den udvikling, som staten og mange andre kommuner arbejder for. 

Hvis målet er at skabe attraktive lokalsamfund og tiltrække nye børnefamilier, bør stærke lokale skoler ses som en del af løsningen og ikke som et problem. 

Renovering og lokale løsninger. 

Jeg undrer mig samtidig over de meget forskellige vurderinger af skolens renoveringsbehov.

Der er fremlagt beregninger på omkring 65 millioner kroner, men lokale fagfolk har peget på væsentligt lavere beløb 30 millioner. 

Når forskellen er så stor, bør alle faglige vurderinger undersøges og kvalificeres grundigt, før man træffer en beslutning med så store konsekvenser. Aleksander siger så på borgermødet i Auning d. 5 okt at kommunen har fået foretaget en ny undersøgelse og den rammer igen 65 millioner.

Bør Norddjurs Kommune ikke lytte til de lokale fagfolk og kompetencer, der kender bygningerne og området, før der træffes endelige beslutninger. 

Beskyttelsesrummet bør også tælle med.

Derudover bør det indgå i den samlede vurdering, at der under Langhøjskolen findes et godkendt beskyttelsesrum.

I en tid hvor beredskab og sikkerhed fylder mere end tidligere, bør eksisterende faciliteter med betydning for lokalsamfundets robusthed og sikkerhed indgå i beslutningsgrundlaget. 

Langhøjskolen repræsenterer derfor ikke alene værdi som skole, men også som en del af kommunens lokale beredskab. 

Afslutning

Jeg frygter, at man er ved at træffe en beslutning ud fra et øjebliksbillede af økonomien frem for at se på den langsigtede udvikling.

Langhøjskolen har høj trivsel, lavt sygefravær, stigende elevtal, et stærkt lokalt engagement, betydning for bosætningen og en vigtig rolle i lokalsamfundets beredskab. 

Langhøjskolen er ikke blot en skolebygning.

Den er et centrum for børn, familier, fællesskaber, bosætning og lokalt beredskab. Derfor bør beslutningen om skolens fremtid træffes ud fra dens samlede værdi for området og ikke alene ud fra kortsigtede økonomiske beregninger. 

Det er ikke nok at spørge, hvad en skole koster. Vi må også spørge, hvad det koster lokalsamfundet, hvis skolen forsvinder. 

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor Norddjurs Kommune ønsker at centralisere skoletilbuddene, når udviklingen nationalt går mod at understøtte lokale skoler, stærke landsbyer og levende lokalsamfund. 

Hvis målet er at skabe den bedst mulige skole for børnene, bør vi tage udgangspunkt i de skoler, der allerede skaber høj trivsel, stærke fællesskaber og positive resultater, frem for alene at fokusere på skolens størrelse og de umiddelbare besparelser. 

Jeg opfordrer derfor kommunalbestyrelsen til at sætte børnene først, genoverveje de fremlagte modeller og bevare Langhøjskolen som en stærk lokal skole med 0.-6. klasse og specialklasserække. 

Bevar Langhøjskolen. Bevar fællesskabet.

Bevar mulighederne for fremtidens børnefamilier i Nørager og Vivild. 

Med venlig hilsen
Trine Fisker Nørager

Jeg ønsker hermed at gøre kraftig indsigelse mod de foreslåede ændringer. 

Jeg mener, at kommunen er nødt til at se på de menneskelige konsekvenser og ikke kun på, hvor der kan findes en besparelse.

Når man reducerer eller fjerner tilbud, som borgere er afhængige af, rammer det ofte netop de mennesker, der har færrest andre muligheder. Det kan være borgere, som ikke selv kan køre, ikke har adgang til bil  eller har vanskeligt ved at benytte almindelig offentlig transport. 

I Norddjurs Kommune er afstandene store, og den offentlige transport er i forvejen begrænset mange steder. Derfor kan man ikke bare gå ud fra, at borgerne kan finde en anden løsning.

En økonomisk besparelse for kommunen kan meget hurtigt blive en stor forringelse for den enkelte borger. Det kan betyde mindre selvstændighed, dårligere mulighed for at deltage i aktiviteter og i værste fald  øget isolation.

Jeg savner derfor en tydelig forklaring på, hvordan kommunen konkret vil sikre, at de berørte borgere fortsat har en reel og brugbar mulighed, hvis de foreslåede ændringer gennemføres. 

Det er efter min mening ikke tilstrækkeligt at konstatere, at kommunen skal spare. 

Kommunen bør kunne dokumentere, hvilke konsekvenser ændringerne får, hvilke alternativer borgerne reelt har, og hvorfor man mener, at netop denne gruppe skal bære konsekvenserne af besparelsen.

Jeg opfordrer derfor kraftigt kommunalbestyrelsen til at genoverveje forslaget og finde besparelser, der ikke rammer borgere, som er afhængige af kommunens tilbud.

Mit klare ønske er, at det nuværende tilbud bevares, eller at der som minimum etableres et reelt alternativ, inden der gennemføres ændringer.

Med venlig hilsen
Jan Klausen

Der skal ikke nedlægges skoler i indeværende valgperiode. 

I stedet opfordres kommunalbestyrelsen til at tænke og handle offensivt, for at vende befolkningsnedgang til fremgang. Vi er nu ca. 37.000 indb. i kommunen, og det går fortsat tilbage.

Hvis man nu nedlægger skoler, er det at fortsætte den negative spiral, da et mindre samfund ikke bliver attraktivt uden en skole. 

Lokalområdet klarer sig ikke uden en skole. 

Og, vi skal have befolkningstilvækst. 

politikere + forvaltningen+lokale borgere/ildsjæle skal sammen føre en kampagne for at få tilflyttere til kommunen. 

Der skal ikke ansættes konsulentfirma !

Jeg ved, at det er en stor opgave; men hvis ikke vi kommer i offensiven, ender det galt. 

I kommunen er der 5500 pendlere ,som skal bruges aktivt som ambassadører for det godt liv i kommunen. 

Er der udlagt erhvervsgrunde og byggegrunde nok ?. Ejendomsmæglere skal stå for salget.

Kan kommunen være mere erhvervsvenlig inden for lovens rammer ? 

Områder, der skal "bearbejdes" er Århus og Randers og Hornslet. 

Finansiering : markedsføring .Ikke fra skolernes budget. 

venlig hilsen
Ivan Hammer Sørensen, Ørsted

Høringssvar – Fremtidens Folkeskole i Norddjurs Kommune

Debatten om Fremtidens Folkeskole har naturligt handlet om, hvordan vi skaber den bedste skole for vores børn, og hvad de forskellige modeller koster.

Men jeg savner et vigtigt spørgsmål: 

Hvad koster det for hele Norddjurs, hvis et lokalsamfund mister sin skole?

En skole er mere end undervisning og et punkt på kommunens budget. Den er en vigtig del af et lokalsamfund og har betydning for, hvor børnefamilier vælger at bosætte sig.

Hvad betyder en skolelukning for tilflytningen? Hvor mange familier vælger måske et andet sted, en helt anden kommune, fordi der mangler en lokal skole? 

Og hvad betyder det på længere sigt for skatteindtægter, foreningsliv, butikker og elevgrundlag?

Er der regnet på hvad disse konsekvenser har af økonomisk betydning i de forskellige modeller?

Hvis svaret er nej, hvordan kan vi så vide, at vi vælger den løsning, der samlet set er bedst for Norddjurs, også på længere sigt?

Kommunalbestyrelsen er valgt til at varetage hele kommunens udvikling. Derfor bør beslutningen om skolestrukturen også vurderes bredere end ud fra, hvad der er mest effektivt på skoleområdet her og nu.

Vi skal selvfølgelig have styr på økonomien de kommende år. Men vi skal også turde tænke 5 eller 10 år frem. 

Norddjurs har i disse år en mulighed for at tiltrække unge familier, som har svært ved at finde fodfeste på det meget dyre boligmarked i og omkring Aarhus. Vi har natur, plads, attraktive boligpriser og stærke lokalsamfund.

Lad os bruge de kvaliteter offensivt. 

Jeg vil derfor opfordre kommunalbestyrelsen til at se de små skoler som en del af kommunens bosætningsstrategi og sikre, at konsekvenserne for lokalsamfund og tilflytning reelt indgår i beslutningsgrundlaget for fremtidens folkeskole.

Det billigste valg i dag kan vise sig at blive dyrt for Norddjurs i fremtiden. 

Så kære lokalpolitikere Når I om 10 eller 15 år ser tilbage på jeres beslutninger, skal I så kunne se en kommune, der tilpassede sig tilbagegang – eller en kommune, der havde modet til at investere i udvikling?

Vi hepper op jer og håber, I vælger udvikling.

Kære politikere

Jeg kan tilskrive mig gruppen af borgere i Vivild, der valgte byen til pga Langhøjskolen, hvor min datter går i indskolingen.

Vi er meget glade for en velfungerende skole, med høj trivsel, hvor eleverne tager sig godt af hinanden på tværs af årgange.

Jeg ved, at I allerede har fået meget at tænke over i forhold til beslutningerne om fremtidens skole i Norddjurs, men vil alligevel gøre jer opmærksomme på den store opgave Langhøjskolen løfter for omkringliggende skoler i form af inklusion af børn med særlige behov. Jeg har 30 års erfaring i arbejdet med børn med særlige behov og kan se alene i min datters klasse, at flere børn lykkes på Langhøjskolen fordi inklusionen virker. Børn, der på større skoler vil være klemt og have svært ved at være i et almindeligt skoletilbud. Det er ikke for at male fanden på væggen, men jeg håber, at I tager det seriøst og med i jeres beregninger, at flere børn vil blive skubbet over i dyre specialtilbud, hvis I beslutter at lave større skoletilbud med flere elever i klasserne og flere elever på matriklen. Flere af disse børns forældre har  fået Langhøjskolen anbefalet af kommunens fagpersoner i PPR, fordi børn med udfordringer rummes på skolen Langhøjskolen.

Så kære politikere. Ved at lukke Langhøjskolen vil I med stor sandsynlighed få en større udgift til jeres specialiserede tilbud i kommunen. Tag det med I jeres overvejelser og lad Langhøjskolen bestå, som noget ganske unikt for vores børn som bor i skoledistriktet, og for de  skønne børn, som vælger skolen til som et alternativ til de store skoler, hvor børn med særlige behov oftere ekskluderes end indkluderes. 

Vh Livs mor, Dorte Høg

Høringssvar fra Trine Hansen

Jeg ønsker med dette høringssvar at udtrykke min store bekymring over forslaget om at lukke Østre som skoleafdeling i Grenaa.

Jeg er forælder til to børn på Østre, som går i henholdsvis 3.B og 6.A, og for os er Østre ikke blot en bygning, der kan vurderes ud fra udgifter til vedligeholdelse. Det er børnenes skole, deres trygge hverdag, deres venner, lærere og faste rammer.

Jeg savner i materialet et langt større fokus på de menneskelige og pædagogiske konsekvenser af at lukke en velfungerende skoleafdeling. Når økonomien ved de forskellige bygninger sammenlignes, bør man samtidig forholde sig til, hvad det betyder for flere hundrede  børn at miste deres nuværende skole og potentielt også deres eksisterende klassefællesskaber. 

Særligt bekymrer det mig, at det endnu ikke fremgår tydeligt, hvad der skal ske med de nuværende klasser på Østre. Hvis børnene skal fordeles mellem Vestre og Søndre efter nye skoledistrikter, risikerer børn, der har gået sammen i mange år, at blive splittet. Et 
skoleskift er i sig selv en stor forandring. Det bør ikke samtidig betyde, at børnene mister den klasse og de relationer, som giver dem tryghed i skoledagen.

Jeg mener derfor, at kommunen bør undersøge mulighederne for at bevare Østre langt grundigere, inden der træffes en beslutning om at lukke afdelingen. At Østre vurderes dyrere at renovere end de øvrige matrikler bør ikke stå alene som argument for, hvilken skole der  skal nedlægges. Der bør også lægges vægt på skolens placering, elevgrundlag, skolemiljø, trafikale forhold, børnenes trivsel og konsekvenserne for familierne i området. 

Hvis kommunen på trods af indsigelserne beslutter at lukke Østre, mener jeg som minimum, at der bør gives en klar garanti for, at eksisterende klassefællesskaber så vidt overhovedet muligt flyttes samlet.

Børnene bør ikke betale prisen for en strukturel og økonomisk beslutning ved både at miste deres skole og deres klassekammerater.

Jeg håber derfor, at politikerne vil genoverveje forslaget om at lukke Østre og inddrage både børn, forældre og medarbejdere grundigt, inden der træffes en så vidtgående og permanent beslutning. 

Østre er mere end en matrikel. Det er vores børns skole og hverdag, og det bør veje tungt i den endelige beslutning. 

Jeg ønsker at gøre kraftig indsigelse mod forslaget om at lukke Østre som skoleafdeling i Grenaa. 

Det er meget svært at forstå, hvorfor kommunen overvejer at lukke en velfungerende skole med etablerede klassefællesskaber, engagerede medarbejdere og børn, som har deres trygge og faste hverdag på Østre. 

Når en skole fungerer, bør udgangspunktet være at bevare og udvikle den – ikke at lukke den.

Østre er ikke bare en bygning eller en post i et kommunalt regneark. Det er en skole med børn, familier, lærere, relationer og klassefællesskaber, som er bygget op gennem mange år. En lukning kan ikke gøres om, når først skolen er væk.

Jeg finder det derfor meget problematisk, hvis forventede udgifter til bygninger bliver et afgørende argument for at vælge netop Østre fra. Hvis Østre har et større renoveringsbehov, bør spørgsmålet også være, hvorfor bygningerne er nået dertil, og om nødvendige  investeringer kan gennemføres og prioriteres over en årrække. 

Et vedligeholdelses- eller renoveringsbehov gør ikke i sig selv en skole dårlig. Og det bør efter min opfattelse ikke være tilstrækkeligt til at lukke en skole, der ellers fungerer.

Hvis kommunen mener, at Østre skal lukke, savner jeg derfor en langt stærkere dokumentation for, at det samlet set er den bedste løsning for børnene og for Grenaa.

Hvor er den samlede vurdering af konsekvenserne?

Hvad betyder det for børnenes trivsel? Hvad betyder det for de eksisterende klassefællesskaber? Hvordan bliver skolevejene? Hvad bliver konsekvensen af at samle flere børn på færre matrikler? Og hvad sker der konkret med de klasser, der allerede fungerer godt på Østre? 

Det bekymrer mig særligt, at man kan overveje at træffe en så stor beslutning, uden at forældrene samtidig har et klart svar på, om børnene får lov til at beholde deres nuværende klasser.

Børnene skal ikke først miste deres skole og derefter risikere også at miste det klassefællesskab, de har været en del af gennem flere år.

Strukturændringer kan måske give mening på et regneark, men en folkeskole skal først og fremmest fungere for de børn, der bruger den hver eneste dag.

Derfor mener jeg, at kommunen bør være meget tilbageholdende med at nedlægge en velfungerende skole alene for at få en ny skolestruktur til at passe. 

Østre fungerer i dag. Børnene har deres hverdag der. Klassefællesskaberne eksisterer allerede. Medarbejderne og rammerne omkring børnene er etableret.

Der bør være meget tungtvejende grunde til at rive noget velfungerende op med rode.

Jeg opfordrer derfor politikerne til at bevare Østre og i stedet undersøge, hvordan skolen kan udvikles og dens bygninger bringes tidssvarende.

Hvis Østre trods dette besluttes lukket, bør kommunen som absolut minimum forpligte sig til at bevare de eksisterende klasser samlet ved en eventuel flytning.

Høringssvar vedrørende fremtidig skolestruktur på Langhøjskolen

Fra en familie, der aktivt har valgt Vivild som det sted, vores barn skal vokse op

Vi skriver dette høringssvar som forældre til et barn, der i dag går i børnehaven i Vivild og skal begynde på Langhøjskolen i 2027. 

For os handler spørgsmålet om Langhøjskolens fremtid ikke kun om bygninger, økonomi, elevtal eller tomme lokaler.

Det handler om vores barns hverdag, vores families valg af hjem og den by, vi bevidst har valgt at vores søn skal vokse op i. 

Vi ønsker os, at vi har tid til lektierne før ulvetimen rammer i hverdagene.

At vores søn skal kunne gå eller cykle i skole, cykle hjem til en ven og selv kunne komme til sport. Vi ønsker, at han skal lære sit lokalområde at kende og gradvist blive mere selvstændig i trygge omgivelser

Vi har selv været de børn, som har nedlagt utallige timer i bus til og fra skole samt sport. -Det ønsker vi ikke skal blive tvunget ned over os at vores søn nu skal.

Det er mange år siden, vi selv gik ud af folkeskolen.

Både skole og samfund har sidenhen ændret sig. -Men det har gjort indtryk på mig, at flere af de lærere, der var unge, da jeg selv gik på langhøjskolen, stadig arbejder der i dag. 

Det får mig til at tænke på, at der er noget særligt ved skolens miljø, kultur og arbejdsplads, som får medarbejdere til at blive i så mange år. 

Hvis de værdier, jeg selv oplevede som barn på skolen, stadig lever i dag, så mener jeg, at det bør indgå i vurderingen af, hvad en mindre lokal skole kan tilbyde. 

Trivsel - tryghed - læring - venskaber

Hvis Langhøjskolen består, er vores plan og ønske selvfølgelig , at vores søn skal gå på Langhøjskolen. 

Det skyldes ikke, at vi mener, at større skoler nødvendigvis er dårligere skoler. Men ud fra vores egne erfaringer har vi draget den konklusion, at det handler om, at vi som forældre har valgt nogle andre rammer for vores barn. -Nemlig en lille lokal skole med øje for eleven i enkelthed.

Noget af det, vi oplever som særligt værdifuldt ved Langhøjskolen, er samspillet mellem de forskellige alderstrin.

De ældste børn i børnehaven som er ved at gøre klar til tidlig sfo (hvis der bliver det) har eksempelvis fået deres egen “læsekammerater” fra 3. klasse.

For et barn, der skal begynde i skole, kan det gøre overgangen mere tryg at kende en større elev, som man kan hilse på og gå til.

Samtidig får de større børn lov til at have et ansvar og opleve, at de har betydning for de mindre. -Det skaber relationer på tværs af klassetrin og et fællesskab, hvor børnene ikke kun er skolekammerater, men også en del af en større sammenhæng.

På den måde hænger trivsel, fællesskab og læring tæt sammen. 

Langhøjskolen står ikke alene.

Den er en del af det lokale fællesskab der er, sammen med foreningerne, butikkerne, naturen og de mennesker der bor i området.

I Sportsforeningerne er der lokale frivillige, som bruger deres fritid på børnene. -Det betyder noget, at træneren måske også kunne være den person, man møder i Brugsen, frisøren, genbrugen eller en man kender fra andre sammenhænge.  -Det er måske små ting, men det er netop den slags genkendelighed og relationer, der skaber et lokalsamfund.

Hvis skolen lukkes, risikerer byen ikke kun at miste sin skole. Den mister kommende børnefamilier såvel som nuværende familier. 

Som vil føre til et mindre kundegrundlag, hvilket kan gøre det sværere at opretholde lokale tilbud som sport og lokale butikker. -Har kommunen råd til at miste et helt distrikt?

Konsekvenserne af en skolelukning bør vurderes bredere ud, end blot hvad der kan spares på en skolelukning. Uden at vurdere alle nye udgifter med. Vi forstår godt, at kommunen skal se på økonomi, elevtal og bygningernes anvendelse. -Men vi håber, at vurderingen også  tager højde for, hvad der får børnefamilier til at vælge Vivild frem for en større by. 

En lokal skole er ikke kun en udgift. Den er også en del af byens mulighed for at tiltrække familier, skabe liv og bevare et aktivt lokalsamfund. - Som Vivild i øvrigt er i vækst på. Her er ikke mange huse til salg, og de der har været i en nyere tid, er blevet købt af netop unge  børnefamilier.

Da vi købte vores hus i Vivild i 2019, købte vi ikke kun mursten.

Vi købte et hjem i et lokalsamfund, hvor skole, fritidsliv, venner, natur og indkøb ligger tæt på. 

Vi har siden brugt tid, penge og kræfter på at skabe de rammer, vi ønsker for vores familie.

Hvis Langhøjskolen lukker, ændres en væsentlig del af det grundlag, som vores beslutning om at bosætte os i Vivild byggede på.

Hvis vores barn fremover skal transporteres langt hver dag, kan vi derfor komme i en situation, hvor vi må overveje at sælge vores hus. -Ikke fordi vi ønsker at sælge, ej heller at flytte fra Vivild. Men fordi vi vil prioritere vores barns hverdag og de rammer, vi mener, er de  rigtige for børn. Så familieliv og arbejdsliv atter kan gå hænge sammen igen.

Vi ønsker ikke at underkende kommunens økonomiske udfordringer. Men vi håber, at beslutningsgrundlaget bliver bredere end kroner, elevtal og kvadratmeter. 

Vi mener, at kommunen bør tage højde for:

• Hvad Langhøjskolen betyder for børnenes trivsel og tryghed.
• Hvad daglig transport betyder for børn og familier.
• Hvilken betydning skolen har for foreningsliv og lokale fællesskaber.
• Hvordan en skolelukning vil påvirke byens mulighed for at tiltrække nye børnefamilier.
• Hvilke konsekvenser en lukning kan få for boligmarkedet eksisterende boligejere. Og nuværende arbejdspladser på og omkring skolen.
• Om der findes andre måder at anvende bygningerne eller håndtere eventuelle ledige lokaler på. (5.6) med eventuelle distrikt omlægninger
• Bør kommunen udsætte skole lukninger, til man ved mere om hvordan man kunne anvende de ekstra penge regeringen har sat af i 2027 til udsatte skoledistrikter. Som kommunen kan søge om. 

For os er Langhøjskolen ikke blot en bygning.

Den er en vigtig del af den samlede ramme, der gør Vivild til et lokalsamfund , hvor børnefamilier vælger at bo. Fordi vi både har fritidsliv handel, børnehave/vuggestue og skole. -Det bekymre os, hvis kommunen forventer at lokalsamfundet kan overleve uden grundstenene  til byens vækst.

Tak fordi du læste med.

Mvh Johanne Kold Therkildsen
Kim Skødt Hansen

Høringssvar fra Michelle Bruun

Høringssvar fra Tove Hjort Jensen

Hej

Jeg har boet i Vivild hele mit liv. Kan husk som barn at, jeg var tryg ved at cykle i skole, der var cykelsti hele vejen og der var ikke ikke langt. Alt dette gjorde man var tryg. Ligeledes har min søn haft samme vilkår, hvilket har gjort det dejligt trygt. Så derfor skal skolen blive. Også  så vores lille samfund kan forblive dejligt og trygt for fremtidens børn i Vivild. TAK

Venligst Joan.

Høringssvar fra Sarah Ryberg

Høringssvar om Fremtidens Skoler

Jeg er målløs, og kan på ingen måde se fornuften i at lukke hverken Langhøjskolen, Allingåbroskolen eller Rougsøskolen i Børneby Nord.

Det må i alt sin enkelthed ikke ske.

Behold 2 skoler med 0.-6. klasse, og giv os 1 skole med yderligere overbygning 7.-9. klasse. 

Mit hjerte bløder for landsbysamfundene, når INGEN børnefamilier vil flytte på landet, fordi man ikke har et skoletilbud inden for overskuelig afstand.

Og overskuelig afstand er ikke 15km eller mere - her tænker jeg på børnene fra Udbyhøj, Udby, Holbæk, Kare, Voer, Hollandsbjerg osv.

Ingen skal stille sig tilfreds med mindre end det er nu, punktum!

Aller værst, så græder mit hjerte for vores børn.

Det er børn, for pokker - store børn og i særdeleshed små børn, der oven i skal drøne rundt i skolebusser i evigheder som det er lige nu. Busruterne er allerede blevet sparet gevaldigt!

Bliver det så bedre, med flere direkte ruter, hvis skolerne lukker? Giver det vores børn bedre befordring i at komme trygt til og fra skole - måske inden for en tid, hvor man ikke skal op før ‘Fanden får sko på’, eller man når hjem inden aftensmaden bliver kold??

Helt ærlig, det gør det jo ikke.. Nej vel?

Lukning af skolerne er indiskutabelt ikke en mulighed.

Børnefamiliernes eksistensgrundlag med en skole inden for nogenlunde rækkevidde er allerede skrøbelig - I må fandeme ikke få hele lortet til at styrte sammen. 

Og hvad skal der ske med børnehaverne, som ligger på skolerne, hvis skolerne lukker?????? Hvor skal de så være????

Ej, min hjerne kan simpelthen ikke kapere det hjerteflimmer der opstår, når den tanke kommer oven i.

Vågn nu op, kære politikere!

Hør på os!

Mvh en grædende, blødende mor til snart kommende skolebarn i Ørsted, Rougsøskolen.

Tinna Denis

Høringssvar fra Nørager Beboerforenings bestyrelse

Høringssvar fra Medarbejderne i OMU for Skole- og Dagtilbud

Høringssvar fra Bestyrelsen på Søren Kanne-skolen

Er det virkelig meningen at i vil stjæle børns ungdom, ved at lukke skoler, så de har langt til skole, den ekstra tid de skal bruge i busser, går ud over alt det sjove ved at være barn, så som sport og andre fritidsinteresser, det vil også betyde at hver andet hus vil stå tom om nogle  år, og de små samfund vil dø.

Lad nu skolerne være og reparer det der trænger.

Høringssvar fra MED-udvalget i Børneby Nord

Høringssvar fra Søren Kanne-skolens LMU

Høringssvar fra Søren Larsen

I skrivende stund løber min datter for livet på Auning Skole, ligesom min ældste søn har gjort det de sidste tre år, og som min yngste søn drømmer helt vildt om at gøre om fire år.

Et døgn og et event, som de har hørt meget om i deres tid i grundskolen og som de virkelig har glædet sig til hvert år. 

Løb for livet er et megafedt og total gennemført koncept, som eleverne ser frem til og husker tilbage på med stor glæde og entusiasme. 

Men Løb for livet, som glæder så mange børn i Auning skoles udskoling, kan måske være fortid med den fremtidige skolestruktur.

Ligesom Løb for livet kan være fortid, kan udbuddet af valgfagene og de fire linjer, som udskolingens elever kan vælge mellem i deres tid på Auning Skole, blive fortid om kort tid. 

Som skolestrukturen er nu, med en samlet udskoling i vest, udbydes der fire forskellige valgfag - håndværk og design, billedkunst, madkundskab og musik. Eleverne kan altså vælge hvilket af de fire fag, de ønsker at have som valgfag og aflægge valgfagsprøve i. En prøve hvis karakter kommer til at fremgå af deres afgangsbevis. Bryder man udskolingen op og fordeler de ældste elever på flere matrikler, dør muligheden sandsynligvis også for at kunne vælge blandt fire fag. Mit gæt vil være, at der udvælges to af fagene på baggrund af lærernes  undervisningskompetencer, og så satser man på, at alle eleverne er glade for de to muligheder. Mon ikke de kommer til at vælge med nødvendighed og ikke ud fra lyst, kompetencer og engagement? Det bliver helt sikkert lidt af en mundfuld for et ungt menneske at skulle  aflægge valgfagsprøve i musik, hvis man ikke spiller et instrument og skal lære det hele på blot ét skoleår, sammen med musikteori, noder osv. Og mon det vil kunne højne karaktergennemsnittet? 

Når man skal i 9.klasse på Auning skole, har man igen fire muligheder for at rette sig mod noget, som man tænker, vil kunne matche bedst ud fra interesser og mulige fremtidsdrømme - heriblandt muligheden for at tage højde for, at der også er elever, som gerne vil gå håndværkervejen med fokus på de kloge hænder og praksisfaglighed.

Med fire linjemuligheder er chancen for at ramme flere elevers interesser større, end hvis man blot får valget mellem to linjer - og hvilke to, hvis linjer overhovedet bliver en mulighed?

For vores ældste dreng blev 9.EP-linjen, som er skolens erhvervslinke, hans vej igennem en god 9.klasse. Han var kørt træt i alt det boglige og var til tider svær at drive afsted i skole, men 9.klasse i EP-klassen, med praktik, håndværk og masser af praksisfaglighed, fik ham til at klare sig igennem og få en fin afgangseksamen. Han fandt en sammenhæng mellem det boglige og det praksisnære og tilmed fandt han frem til, hvad hans videre uddannelse skal bestå af. Lyst og motivation havde en afgørende betydning for, at han bibeholdt en stabil skolehverdag uden højt fravær og endte med et fint karaktergennemsnit. Jeg krummer tæer med tanken om, at man er på vej til at ødelægge et så godt og værdifuldt skoletilbud. 

Ligeledes har et opbrud efter 6.klasse vist sig at være yderst værdifuldt for vores to unge udskolingsbørn, da det har skabt mange flere venskaber på tværs af byer og givet dem et større netværk med andre, som de har det godt med. Det giver børnene en god robusthed, at skulle deltage i nye fællesskaber - ikke allerede efter 3.klasse, men efter 6.klasse giver det bare rigtig god mening. Det er med til at lægge et godt fundament for dem, at de har gjort sig nogle erfaringer med at indgå i nye fællesskaber sammen med deres klassekammerater, inden de en dag står alene på en efterskole eller på en ny uddannelsesinstitution, hvor de ikke kender nogen og selv skal skabe nye fællesskaber uden en kendt ved sin side.

Med de ændringer, som lige nu er i spil i den nye skolestruktur, ser jeg det som en væsentlig forringelse af vores ældste elevers muligheder for få en god, differentieret og for dem en mere meningsfuld skolegang i udskolingen. Med kun to spor pr. årgang, skruer vi simpelthen tiden tilbage og sætter vores unge mennesker i en forringet skolehverdag. De får ikke den samme mulighed for et differentieret tilbud med flere muligheder, de får i stedet det, som man vil kunne tilbyde dem, og så håber man på, at de passer ind i én af de kasser, man skaber. Der vil ikke kunne laves fire valgmuligheder hverken i valgfag eller som linjer med blot to klasser, medmindre man tænker, der er økonomi til at køre med halve klasser.

Det må siges at være et meget ringere tilbud, end det man vil kunne give dem i en samlet udskoling med fire spor på hver årgang. 

Jeg har hverken forstand på mursten, matrikler eller renovering, det er der rigeligt andre, der har en mening om, men jeg mener, at vi ved skille vores samlede udskoling ad i flere dele på forskellige matrikler, laver et skoletilbud, som stiller vores unge mennesker væsentligt  ringere, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt!! 

Derfor håber jeg virkelig, at man vil arbejde på at bibeholde en samlet udskoling et sted - ikke for lokalsamfundets skyld eller for byens skyld, men for vores børns skyld!!

Bedste hilsner
Christina Hougård Jensen, mor til børn i Børneby Nord, Allingåbro og udskolingen på Auning skole.

Høringssvar vedrørende forslag om lukning af Toubro Skole i Trustrup 8570

Til Norddjurs Kommune

Jeg ønsker hermed at udtrykke min modstand mod forslaget om at lukke Toubro Skole i Trustrup.

Norddjurs Kommune oplever allerede udfordringer med fraflytning, og jeg er bekymret for, at en skolelukning vil forstærke denne udvikling. En lokal skole har stor betydning for, om børnefamilier vælger at bosætte sig i området og blive boende. En lukning kan føre til færre 
tilflyttere, fraflytning af børnefamilier, faldende boligværdier og tab af lokale arbejdspladser.

Samtidig er det vigtigt at se på betydningen for resten af byen. Min Købmand i Trustrup er et vigtigt lokalt tilbud, hvor borgerne kan handle dagligvarer tæt på hjemmet. En lokal købmand er med til at gøre hverdagen lettere for både børnefamilier, ældre og andre borgere, samtidig med at den bidrager til liv og aktivitet i byen. Hvis Trustrup mister sin skole og dermed bliver mindre attraktiv for børnefamilier, kan det på længere sigt også påvirke kundegrundlaget for den lokale købmand. Det risikerer at skabe en negativ udvikling, hvor færre 
lokale tilbud gør byen mindre attraktiv, og hvor byen dermed mister endnu flere borgere samt endnu flere arbejdspladser. 

Som bosiddende i Trustrup ønsker jeg selv at kunne benytte Toubro Skole, når jeg får børn i fremtiden. Jeg ønsker, at kommende generationer skal have mulighed for at vokse op i et lokalsamfund med både en lokal skole, en købmand og et stærkt fællesskab.

Jeg opfordrer derfor Norddjurs Kommune til at genoverveje forslaget og tage de langsigtede konsekvenser for Trustrup og omegn alvorligt.

Jeg stemmer imod lukningen af Toubro Skole og håber, at kommunen vil arbejde for at bevare de lokale tilbud, der er med til at sikre Trustrups fremtid. 

Med venlig hilsen
En borger bosiddende i Trustrup

Til Norddjurs Kommune

Jeg ønsker hermed at afgive mit høringssvar vedrørende forslagene til fremtidens folkeskoler i Norddjurs Kommune. Jeg vil gerne udtrykke min modstand mod forslaget om at lukke Toubro Skole i Trustrup, da jeg er bekymret for de konsekvenser, en eventuel lukning vil få  for lokalområdet, kommunens udvikling og de nuværende og kommende børnefamilier. 

Norddjurs Kommune står allerede over for udfordringer med fraflytning og med at fastholde borgere i lokalområderne. En lukning af Toubro Skole risikerer at forstærke denne udvikling. En lokal skole er ikke blot et sted, hvor børn modtager undervisning, men også en vigtig  del af lokalsamfundets sammenhængskraft, attraktivitet og fremtidige udvikling.

Jeg er bekymret for, at en skolelukning vil gøre det mindre attraktivt for børnefamilier at bosætte sig i Trustrup og omegn. Hvis familier ikke længere har mulighed for at sende deres børn på en lokal skole, kan det medføre, at flere vælger at flytte fra området, eller at  potentielle tilflyttere fravælger det. Dette vil kunne svække lokalsamfundet yderligere og på længere sigt få negative konsekvenser for både bosætning og den lokale boligøkonomi, herunder ejendomsværdierne.

Derudover er jeg bekymret for de arbejdspladser, der kan gå tabt i forbindelse med en eventuel lukning. Det vil ikke alene påvirke de ansatte på skolen, men potentielt også få bredere konsekvenser for lokalområdet. Den éne købmand i miles omkreds vil også risikere at  skulle lukke ned hvis ikke der er bosætning og omsætning nok. Det er derfor vigtigt, at beslutningen vurderes ud fra mere end de umiddelbare økonomiske besparelser, og at de langsigtede konsekvenser for lokalsamfundet indgår i kommunens overvejelser.

Som bosiddende i Trustrup har jeg også en personlig interesse i at bevare Toubro Skole. 

Jeg håber selv at få børn i fremtiden og ønsker at have muligheden for at benytte den lokale skole. Jeg mener, at det skal være muligt for kommende generationer at vokse op i et lokalsamfund, hvor der fortsat er adgang til en lokal folkeskole, og hvor børnefamilier har gode rammer for at etablere sig og blive boende.

Jeg opfordrer derfor Norddjurs Kommune til at genoverveje forslaget om at lukke Toubro Skole og til at inddrage de langsigtede konsekvenser for bosætning, arbejdspladser, boligværdier og lokalsamfundets fremtid i den endelige beslutning.

Jeg stemmer imod en lukning af Toubro Skole og håber, at kommunen vil prioritere en løsning, der understøtter og bevarer livet i Trustrup og de omkringliggende lokalsamfund.

Med venlig hilsen
Nanna Schmidt på Petersborgvej i Trustrup

Høringssvar vedrørende forslag om lukning af Toubro Skole og konsekvenserne for Trustrup

Til Norddjurs Kommune 

Jeg ønsker hermed at udtrykke min modstand mod forslaget om at lukke Toubro Skole. Jeg er bekymret for de konsekvenser, en lukning vil få for Trustrup og omegn, både socialt, økonomisk og for byens fremtidige udvikling.

Norddjurs Kommune oplever allerede udfordringer med fraflytning, og jeg frygter, at en skolelukning vil gøre det endnu sværere at tiltrække og fastholde børnefamilier. Det kan medføre fraflytning, faldende boligværdier og tab af lokale arbejdspladser. En lokal skole er ikke  blot et sted for undervisning, men en vigtig del af fundamentet for et levende lokalsamfund. 

Samtidig er jeg bekymret for konsekvenserne for Toubro Hallen, som danner ramme om mange af de aktiviteter, der samler byens borgere. Hallen er et vigtigt samlingspunkt for både børn, unge og voksne. Her dyrkes blandt andet badminton, håndbold og spinning, og der 
afholdes Sjov Lørdag en gang om måneden, hvor børnefamilier mødes, og børnene får mulighed for at være aktive og skabe sociale relationer. Hvis hallen også må lukke, mister Trustrup ikke blot et idrætssted, men et vigtigt fællesskab, der skaber liv og sammenhold på  tværs af generationer.

Min Købmand i Trustrup er også en vigtig del af byen og noget, vi gerne skal bevare. Det er rart at have en lokal købmand tæt på, hvor man kan handle sine dagligvarer. Hvis både skolen og hallen lukker, kan det betyde, at færre børnefamilier vælger at bosætte sig i Trustrup, og det kan på sigt også gå ud over købmanden. Det kommer også til at gå udover de mange arbejdspladser.

Jeg opfordrer derfor Norddjurs Kommune til at se på de samlede og langsigtede konsekvenser af forslagene. Når både skole, idrætsfaciliteter og lokale fællesskaber er i fare, bør det give anledning til alvorlig overvejelse af, hvad det vil betyde for Norddjurs's fremtid. 

Jeg stemmer imod lukningen af Toubro Skole og opfordrer kommunen til at bevare de tilbud og fællesskaber, der gør Trustrup til et attraktivt sted at bo og vokse op. 

Med venlig hilsen
Klaus Schmidt

Høringssvar vedrørende fremtiden for Toubro Skole i Trustrup

Til Norddjurs Kommune

Som bosiddende i Trustrup vil jeg gerne give mit syn på forslaget om at lukke Toubro Skole. Jeg synes, det er vigtigt at se på, hvad en lukning vil betyde for hele byen og ikke kun for selve skolen. 

Jeg arbejder som tømrer i Lyngby og har valgt at bo i Trustrup, hvor min kæreste og jeg håber at skulle stifte familie i fremtiden. 

For mig betyder det meget, at vores kommende børn får mulighed for at gå på den lokale skole og vokse op i et trygt miljø, hvor de kan skabe venskaber og blive en del af lokalsamfundet. Toubro Hallen er også truet af lukning.. Og det er blandt andet et sted, hvor folk  mødes på tværs af alder gennem sport og fælles aktiviteter. Her er der blandt andet badminton, håndbold, spinning og Sjov Lørdag, hvor børn og børnefamilier kan mødes og være sammen. 

Hvis hallen også forsvinder, vil byen miste et vigtigt samlingspunkt. 

Min Købmand er med til at holde liv i byen og gøre hverdagen nemmere for os, der bor her. Jeg er bange for, at hvis skolen og hallen lukker, vil det gøre Trustrup mindre attraktiv for familier. Det betyder på sigt, at færre flytter hertil, og at flere vælger at flytte væk. Det kan  både betyde dårligere omsætning og resultere i lukning af den lokale købmand samt færre arbejdspladser.

Jeg mener, at en skole er meget mere end et sted, hvor børn går til undervisning. Den er også med til at skabe liv, sammenhold og fremtid i en by. Derfor håber jeg, at kommunen vil overveje de samlede konsekvenser af en lukning, inden der træffes en endelig beslutning. 

Jeg ønsker, at Trustrup fortsat skal være et sted, hvor unge mennesker og børnefamilier har lyst til at slå sig ned. Det er nemt at komme til og fra grenå og århus, der er en godt boligmarked og en skøn natur omkring. Jeg kan KUN se minusser ved at lukke toubro skolen...

Derfor håber jeg, at Toubro Skole bliver bevaret, så der også er gode muligheder for vores kommende generationer. Hvis det skulle ske at i vælger at lukke toubro skolen som i nu har truet så mange gange med, resultere det i at folk bliver nød til at flytte dem til den nærest liggende skole som er Rosmus skole i syddjurs kommune, og det vil resultere i endnu færre penge for Norddjurs samfundet. 

Så tænkt jer nu bare lidt om tak.

Med venlig hilsen
Daniel Morten Schnell

Høringssvar fra Jakob Borst Sørensen

Høringssvar fra Chris og Amalie Lodal Christensen

Jeg skriver dette høringssvar som borger i Norddjurs Kommune. Jeg er mormor, farmor og bonusbedste til i alt 10 børnebørn, hvoraf de 5 af dem stadig har mange år foran sig i folkeskolen her i kommunen. Det er med mine børnebørns fremtid og vores lokalsamfunds  overlevelse for øje, at jeg råber vagt i gevær. Hvis vi skal tiltrække ressourcestærke børnefamilier og sikre vores lokale erhvervsliv optimale udviklingsmuligheder, er en tryg, nær og velfungerende folkeskole det absolut vigtigste fundament.

Det er derfor dybt bekymrende, at de aktuelle spareforslag lægger op til afdelings og skolelukninger. Skolelukninger sender et signal om afvikling, hvilket skader kommunens image og tiltrækningskraft markant. Det rammer også vores lokale erhvervsliv hårdt: Virksomheder  kan ikke vækste eller tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis medarbejderne fravælger at bo i kommunen, fordi de lokale skoler lukker eller udhules.

Regeringen præsenterede den 23. september en ny landdistriktspulje på en halv milliard kroner frem mod 2030, som er skræddersyet til at bremse skolelukninger i netop kommuner som vores. Når staten rækker os en økonomisk håndsrækning for at bevare  sammenhængskraften og understøtte rammevilkårene for vækst, skylder vi erhvervslivet, tilflyttere og nuværende familier at gribe den.

Jeg ønsker som bedsteforælder at rejse følgende konkrete spørgsmål og opfordringer til politikerne:

1. Hvad er politikernes Plan B, hvis de planlagte lukninger og forringelser medfører, at pendlerforældre vælger at tage deres børn med til skoletilbud i nabokommunerne på vej til arbejde? (Herved mister Norddjurs jo både det statslige bloktilskud pr. barn og risikerer på sigt,  at familierne helt flytter deres adresse væk fra kommunen).
2. Hvordan vil politikerne sikre vores erhvervsliv gode udviklingsmuligheder og adgang til arbejdskraft, hvis man samtidig forringer det absolut vigtigste velfærdstilbud for medarbejdernes familier – den nære folkeskole?
3. Hvordan vil politikerne sikre, at Norddjurs Kommune fremstår så attraktiv som muligt  for tilflyttere, når man overvejer at fjerne fundamentet under lokalsamfundene?
4. Vil politikerne garantere, at Norddjurs Kommune aktivt søger og sikrer 10 millioner kroner af regeringens pulje på 500 millioner kroner, så vi kan bevare skolerne og bruge dem aktivt i markedsføringen af vores kommune og erhvervsliv?

Hvis vi lukker skoler for at spare 10 millioner kroner her og nu, taber vi langt større skatteindtægter og erhvervsaktivitet på sigt, fordi både tilflyttere og virksomheder fravælger Norddjurs – og fordi eksisterende borgere vil søge mod skoler uden for kommunegrænsen. Vi bør  i stedet bruge denne situation proaktivt. Ved at hente de statslige midler og frede vores skoler kan vi sende et kraftfuldt signal til omverdenen om, at Norddjurs prioriterer børn, tryghed, bosætning og vækst. 

Jeg opfordrer på det kraftigste Kommunalbestyrelsen til at standse lukningsplanerne og i stedet sikre kommunens langsigtede attraktivitet for mine børnebørn og kommende generationer ved at holde hånden under vores skoler. 

Med venlig hilsen,
Ane Kjær
Gormsvej 18
8586 Ørum Djurs

Høringssvar fra Michael Rasmussen

Høringssvar fra Kitty Thinggaard

Kommunalbestyrelsen og Børne-, Familie og Skoleudvalget i Norddjurs Kommune

Vedrørende: Høringssvar nr. 2 – Forslag om hybridundervisning og retten til hele skoleforløbet (0.-9. klasse) i kendte rammer

Jeg skriver dette supplerende høringssvar som borger og bedsteforælder i Norddjurs Kommune, fordi jeg mener, at vi er nødt til at tænke helt ud af boksen i stedet for blot at gribe til de vante, destruktive værktøjer som skole- og afdelingslukninger. Innovative 
løsninger skaber et stærkt image. Jeg ønsker, at Norddjurs skal have et rygte som en kommune, hvor vi sætter det absolutte fokus på børnenes tryghed og læring – fremfor rygtet om en kommune, der har fokus på mursten fremfor børnenes tarv. 

Vores børn bør have en fundamental ret til at gennemføre hele deres skolegang – fra 0. til 9. klasse – i de trygge og kendte rammer i deres eget lokalområde. At rykke unge teenagere ud af deres velfungerende miljøer i udskolingen, blot fordi et elevtal falder, skaber utryghed og mistrivsel.

Hvis de enkelte skoler i en periode ikke har det fulde elevgrundlag til traditionelle klasser, bør vi i stedet udnytte de teknologiske muligheder, som vi ved fungerer.

Jeg foreslår derfor en konkret hybridmodel for udskolingen i Norddjurs Kommune:

• Fjernundervisning på tværs af skoler: Lad læreren undervise flere mindre klasser (f.eks. tre 8. klasser med 12-17 elever) på samme tid via skærm. 
• Roterende fysisk tilstedeværelse: Læreren skiftes til at være fysisk til stede på de forskellige matrikler. Når læreren er fysisk på Skole A, modtager Skole B og Skole C undervisningen online via streaming på klassens storskærm – præcis som vi lærte at gøre det under corona-pandemien. Det forudsætter naturligvis, at der er en voksen (f.eks. en pædagog eller medhjælper) fysisk til stede i de online lokaler til at understøtte rammerne.
• Bevaring af de lokale unge-miljøer: Modellen gør det muligt for de unge at blive i deres velfungerende klasser i nærområdet, bevare deres kammerater og undgå lange, opslidende busture til større skoler.
  Under corona beviste både lærere og elever, at digital og virtuel undervisning kan lade sig gøre. Hvis vi tør gå forrest med denne type tænkning, kan Norddjurs Kommune skabe sig et unikt landskendt image som en fremsynet og børnevenlig kommune. Vi kan 
  vise hele Danmark, at vi løser demografiske udfordringer med moderne teknologi, fordi vi nægter at gå på kompromis med børnenes tryghed og læring.

Jeg ønsker at spørge politikerne:

1. Vil Børne-, Familie- og Skoleudvalget undersøge muligheden for at etablere et innovativt pilotprojekt med hybrid- og fjernundervisning i udskolingen, så vi kan bevare 0.-9. klasse på de mindre skoler? 
2. Er politikerne parate til at skabe et positivt image for Norddjurs Kommune som et sted, hvor vi beskytter børnenes tryghed og tænker i nye læringsformer, frem for at lade kommunen få et rygte, der handler om mursten frem for børnenes tarv?

Lad os gøre Norddjurs til en foregangskommune, der tiltrækker nye familier på grund af vores mod og omsorg for børnenes rammer.

Med venlig hilsen,
Ane Kjær
Gormsvej 18
8586 Ørum Djurs

Høringssvar fra Morten Bay Pedersen

Høringssvar fra Cecilia Bay Pedersen

Høringssvar fra Morten Pedersen

Høringssvar fra Birgit og Torben Katholm

Høringssvar fra Janni og Martin Nygaard

Hvor meget skal kommuneskatten hæves for at ingen skole lukkes?

Høringssvar fra Dan og Janne Kastrup Johansen

Høringssvar fra Søskendepar fra Langhøjskolen

Høringssvar fra Medarbejderne i specialafdelingen på Langhøjskolen i Vivild

Høringssvar fra Søren Skramsø

Høringssvar vedrørende fremtidig skolestruktur i Norddjurs Kommune

Efter borgermødet i Auning Hallen den 5. oktober

Jeg har efter borgermødet i Auning Hallen den 5. oktober endnu sværere ved at forstå, hvilken retning Norddjurs Kommune ønsker for vores folkeskoler.

Jeg hører på den ene side, at det ikke alene handler om økonomi, men om at skabe bedre trivsel, stærkere faglighed og en bedre fremtid for kommunens børn.

Samtidig oplever jeg, at rigtig mange af de forslag, der er på bordet, i sidste ende handler om at spare penge. 

Hvis målet reelt er bedre trivsel og bedre faglige resultater, synes jeg derfor, at vi bør starte med at se på, hvor problemerne faktisk findes, og hvad der allerede fungerer. 

Hvor kommer udfordringerne med trivsel og faglighed fra?

Der bliver talt meget om dårlig trivsel blandt børn og unge i Norddjurs Kommune. Men er der undersøgt, om den dårlige trivsel er ens på tværs af kommunens skoler? 

Det samme gælder de faglige resultater og afgangsprøverne. 

Hvis en stor del af eleverne ikke består afgangsprøverne, kunne jeg godt tænke mig at vide, om det primært er bestemte skoler eller bestemte områder, eleverne kommer fra.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi undersøger det, før vi konkluderer, at færre og større skoler automatisk vil give bedre trivsel og bedre faglighed. 

For måske er der skoler, hvor trivslen faktisk er høj, hvor eleverne klarer sig godt, og hvor de mindre rammer er en del af forklaringen.

Langhøjskolen har nogle helt særlige rammer

På Langhøjskolen oplever vi netop en skole, hvor der er fokus på nærvær, fællesskab og på at se det enkelte barn. 

Skolen arbejder blandt andet med PALS, som har fokus på positiv adfærd, færre konflikter og bedre trivsel. Det er et arbejde, som skolen er nået langt med, og som jeg mener bør indgå i vurderingen af skolens fremtid. 

Langhøjskolen har desuden specialklasser, som fungerer rigtig godt. Eleverne møder hinanden på tværs og lærer, at børn ikke behøver være ens for at høre til i det samme fællesskab.

Det synes jeg faktisk er en vigtig del af folkeskolens opgave.

Derudover har skolen frivillige pensionister, som to gange om ugen hjælper elever med læsning og lektier efter skoletid.

Det er en fantastisk ordning.

For vores familie betyder det blandt andet, at børnene kan få læst og lavet deres lektier, inden de kommer hjem. Det betyder, at de stadig har mulighed for at gå til sport og have et fritidsliv uden at skulle vælge mellem lektier, fritidsaktiviteter og familieliv. 

Det er måske ikke en post, man kan sætte et stort tal på i et kommunalt budget, men det er en værdi, som har betydning for både børn og familier.

Hvad sker der med børnenes hverdag, hvis skolen lukker? 

Vi taler meget om, hvor børnene skal gå i skole, men jeg synes, vi taler alt for lidt om den hverdag, der følger med.

Hvis børn fra vores område skal transporteres længere til skole, bliver skoledagen ikke bare længere. 

Transporttiden bliver også taget fra børnenes fritid. 

Det kan betyde, at nogle børn ikke længere kan nå deres sport eller andre fritidsaktiviteter.

Det kan også betyde, at lektierne først skal laves sent på dagen, når barnet er træt efter en lang skoledag og transport. 

Det er særligt relevant, når vi taler om mindre børn.

For os voksne kan det måske lyde som en mindre ændring, at et barn skal bruge 30-45 minutter ekstra på transport hver dag. Men for et barn kan det være en væsentlig del af den tid, der ellers skulle bruges på leg, venner, fritidsaktiviteter, lektier og familieliv.

Er alle de økonomiske konsekvenser regnet med?

Jeg savner også en tydelig beregning af de samlede økonomiske konsekvenser ved at lukke skoler uden for Grenaa. 

Hvis en skole lukkes, skal flere børn transporteres længere.

Det betyder flere busser, længere kørselsafstande og flere timer brugt på transport.

Er disse udgifter regnet ind i de besparelser, der bliver præsenteret?

Det er svært at vurdere, om en skolelukning reelt er den bedste økonomiske løsning, hvis man primært ser på udgifterne til selve skolen, men ikke samtidig medregner de ekstra udgifter, som følger med bagefter. 

Hvorfor ser vi ikke mere på mulighederne i Grenaa?

Jeg synes derfor, at man bør undersøge, om besparelserne nødvendigvis skal findes ved at lukke skoler i de mindre lokalsamfund.

Der er flere skoler i Grenaa, hvor afstandene mellem elevernes hjem og skolerne generelt er kortere, og hvor flere børn har mulighed for selv at gå eller cykle til skole. 

Hvis kommunen ønsker at samle elever på færre skoler, bør man derfor også undersøge, om en del af den nødvendige tilpasning kan ske i Grenaa, mens man bevarer skolerne i de mindre lokalsamfund. 

Det handler ikke om, at én bestemt skole skal lukkes i stedet for en anden.

Det handler om, at alle muligheder bør undersøges lige grundigt, før man træffer en beslutning, som får meget store konsekvenser for børn, familier og lokalsamfund.

Vivild er allerede et attraktivt skoleområde

Jeg synes også, det er vigtigt at se på, hvad der faktisk sker i området omkring Vivild. 

Der kommer elever til Langhøjskolen fra andre skoledistrikter, blandt andet fordi familier vælger skolen på grund af trivslen og de mindre rammer. 

Der er også børn fra blandt andet Fjellerup og Stenvad, som går på Langhøjskolen.

Samtidig oplever vi, at der fødes flere børn i Vivild og de omkringliggende landsbyer, og at der kommer flere børn i vores vuggestuer.

Derfor har jeg svært ved at forstå, hvordan vi på den ene side kan tale om, at vi skal have flere børnefamilier til at bosætte sig i de mindre lokalsamfund, mens vi på den anden side overvejer at fjerne en af de vigtigste institutioner for børnefamilierne: den lokale skole.

Hvis vi ønsker levende lokalsamfund, bør vi vel også bevare de ting, der gør dem attraktive for børnefamilier.

Jeg mener fortsat, at forslag 5.6 bør være med i overvejelserne

Jeg mener derfor fortsat, at forslag 5.6 bør tages alvorligt og undersøges nærmere.

Ikke fordi det nødvendigvis er den perfekte løsning, men fordi det efter min mening er et forslag, der i højere grad forsøger at bevare de lokale skoler og samtidig tage hånd om kommunens økonomiske udfordringer.

Vi bør spørge os selv, hvad vi ønsker for Norddjurs Kommune om 10, 15 og 20 år.

Ønsker vi kommunens mindre byer med lokale skoler, fritidsliv, foreningsliv og stærke fællesskaber?

Eller ønsker vi en udvikling, hvor flere og flere børn skal transporteres til større skoler?

For mig er svaret klart.

Jeg tror på, at børn trives bedst, når de har faste rammer, kendte voksne og et fællesskab, hvor de føler, at de hører til.

Jeg tror også på, at en skole ikke kun er et sted, hvor børn modtager undervisning. En skole er en del af det lokale samfund og er med til at skabe grundlaget for både fritidsliv, foreningsliv og tilflytning. 

Derfor mener jeg, at vi skal passe på de skoler og lokalsamfund, der allerede fungerer.

Vi skal selvfølgelig finde ansvarlige løsninger på Norddjurs Kommunes økonomiske udfordringer. Men børnene bør ikke betale prisen, hvis løsningen alene findes ved at lukke deres lokale skole. 

For mig handler det i sidste ende om én ting: Hvad er bedst for vores børn?

Tak fordi du læste med
Mor til 4 børn i Vivild

Høringssvar fra Inger Mortensen

Høringssvar fra Jannie og Martin Busk Jensen

Høringssvar fra Stefanie Tækker Rasmussen

Høringssvar om Fremtidens folkeskoler i Norddjurs Kommune

Det forslag som flertallet i Børne-, familie og Skoleudvalget har ønsket at sende i høring, vil - efter min mening - få vidtrækkende betydning for bosætningen i det nuværende Børneby Nord område.

Som lokalborger i Vivild, der har haft 3 børn gående på Langhøjskolen, vil jeg vælge at tage udgangspunkt omkring Langhøjskolen. 

At et område mister et samlingssted som en skole, vil være en gennemgående ændring for et lokalt samfund. Og jeg er bekymret for den fremtidige bosætning i et bysamfund som Vivild.

Jeg var med til borgermødet på VGI, hvor det blev gentagne gange sagt af de fremmødte politikere, at dette ikke var en spareøvelse, men for at lave en bedre folkeskolen og for elever og deres trivsel.

Med det forslag som flertallet for udvalget har fremlagt, virker det til, at økonomien har vægtet højere end elevernes trivsel. 

Forslagene AB1 og AB2, hvor man samler Allingåbroskolen, Rougsøskolen og Langhøjskolen på én matrikel, vil give mange børn en længere transporttid end i dag. Mig bekendt, vil det være en udfordring at huse alle eleverne fra de 3 skoler på én af de nuværende skoler. Det må betyde, at en af skolerne skal udbygges kraftigt eller at en helt ny skole skal bygges (AB2). Begge dele vil være omkostningsfulde, og må give en væsentlig udgift for kommunen.

Vil en samlet skole i Børneby Nord være godt for eleverne? Det er jeg ikke sikker på.

Det vil betyde, at flere børn end i dag, vil få en længere skoledag, da de transporteres længere. Man må gå ud fra, at dette også vil indgå i de overvejelser, de forslag, der er sat til høring. Eleverne vil miste den nærhed, der gør at skolen ligger i lokalområdet. 

I Forslaget AB3, hvor man vil beholde fra børnehaveklassen til 3. klasse på 2 af skolerne, vil man lave en lille enhed, hvor man kan frygte, at det bliver svært at tiltrække personale, da få lærere skal dække mange fag - og fag som de måske ikke har kompetencer til. Det kunne  blive en ikke attraktiv arbejdsplads. En tanke vil være, at forslag AB3 blot er en genvej til at man om ganske få år, vil samle alle elever i Børneby Nord på én skole. 

Det fremstår useriøst at fremstille forslagene AB2 og AB3. AB2 er urealistisk, hvor vil kommunen finde pengene til at bygge en ny skole? AB3 vil kun rive plasteret langsomt af - det vil minde om det, der sket på Voldby skole.

Alle forslagsstillerne kommer fra mindre bysamfund, og de bør vide, hvor stor betydning institutioner som skoler og foreningslivet har for sammenhængskraften i disse samfund. Og at når disse institutioner forsvinder, hvad det betyder for bosætningen og livet i disse byer. 

Norddjurs kommune dækker over et stort areal, og hvis man ønsker byudvikling og tilflyttere andre steder end i Grenå og Auning, så er man nødt til at prioritere de mindre bysamfund som Allingåbro, Ørsted og Vivild. Når man hører borgermesteren og andre  byrådsmedlemmer tale om fremtiden for Norddjurs, og om at trække nye borgere til kommunen, så er nøgleordene blandt andet udviklingen af hele Norddjurs kommune - herunder de mindre bysamfund. 

Ved at centralisere skoletilbuddet i Børneby Nord vil man ikke understøtte den vision, som politikerne i Norddjurs kommune taler om - tværtimod. De, der søger de mindre bysamfund, søger netop det nære - hvor der er skole og foreningslivet er en af grundpillerne.

Derfor bør man genoverveje forslag 5.6, hvor der i Børneby Nord vil være en skole fra bh-klasse - 9. klasse og 2 andre skoler fra bh-klasse til 6. klasse. 

Er udviklingen i de mindre bysamfund blevet så vigtigt, at det skal tages væk ud af kommunal politik?

Hvis byrådet vedtager et af forslagene AB1, AB2 og AB3, bliver de mindre samfund nødt til at handle selv for at skabe en udvikling i deres eget område. Vi bliver nødt til at handle, da vi sidder tilbage med følelsen af ikke at blive prioriteret, ikke at blive taget seriøst og ikke at  blive hørt.

Stor ros til de borgere i Vivild og Nørager, der har været med i styregruppen om at bevare Langhøjskolen. I har været saglige og udfordret de rapporter og tal, der er kommet fra kommunen i forhold til Langhøjskolen.

Politikere er valgt i hele kommunen og de skal repræsentere hele kommunen. Måske er politikerne underlagt rammer fra staten der gør, at det ikke er muligt at understøtte de mindre bysamfund? Men det strider imod de meldinger, der kommer fra den nuværende regering - her lægger man netop op til at fastholde flere af de mindre skoler, for netop at bevare de mindre bysamfund. 

Hvis kommunen ikke vil give et grundlag for udviklingen - herunder en skolestruktur - må borgerne gribe til de muligheder man nu har i et demokrati som det danske. 

På borgermødet på VGI i foråret spurgte jeg Benno Blæsild om den udgift til skoledriften i Norddjurs kommune indeholdt de penge, som man sender med skolepligtige elever ud af kommunen. Som jeg forstod ham, så var det medregnet i den samlede udgift til skoledriften i  Norddjurs kommune. Det vil sige at de elever, der har søgt skoletilbud i andre kommuner eller på friskoler i området, stadigvæk er en udgift for kommunen.

På dialogmødet i Auning mandag den 5/10 startede mødet med en præsentation om at gøre folkeskolen bedre i Norddjurs kommune. Der blev fremlagt tal, der viste, at der vil blive frigivet store midler til skolerne, hvis man lukkede 2 af skolerne i Børneby Nord og  sammenlagde skolerne i Grenå. I dette var en kommende transport af skoleelever ikke medregnet. I den udsendelse, der efterfølgende har været på TV2 Østjylland, bliver det pludselig økonomien, der bliver omdrejningspunktet og ikke det at lave en bedre folkeskole. 

Alexander Myrhøj (SF) bliver citeret for at ”der en brutal økonomisk realitet”. Man sidder tilbage med spørgsmålet, hvorfor blev det ikke italesat på det første møde i Vivild? 

Umiddelbart virker det til, at der har været en skjult dagsorden fra starten af denne proces om fremtidens folkeskole i Norddjurs. 

Igen har det ikke været om at skabe de bedste rammer for elevernes trivsel og skolegang, men om at kommunen skal spare. At man har villet bruge ”dialogen” og hørringsvar til at blive klogere, men det har været et skalkeskjul, så man kan sige, at borgerne er blevet hørt. 

Når man ser på skolestrukturen i Norddjurs kommune, så er der ingen friskoler i den vestlige del af kommunen. Det har der ikke været, da borgerne har valgt at bakke op om folkeskolerne.

Hvis forslagene der er sat til høring, bliver stemt igennem, vil jeg håbe, at der tages initiativ til en friskole i området, der kan understøtte udviklingen i lokalområdet omkring Vivild og Nørager.

Med venlig hilsen
Torben Stampe
Vivild

Høringssvar til Norddjurs Kommune vedrørende en mulig lukning af Rougsøskolen

Til Norddjurs Kommune

Jeg mener, at det vil være helt forkert at lukke Rougsøskolen. En skolelukning vil efter min opfattelse få konsekvenser langt ud over skolens økonomi. Det handler også om bosætning, foreningsliv og fremtiden for denne del af kommunen. 

1. Bosætning og den reelle besparelse

En lokal skole har stor betydning, når børnefamilier vælger, hvor de vil bo. Hvis Rougsøskolen lukker, frygter jeg, at områdets huse bliver sværere at sælge, og at færre børnefamilier flytter hertil. Det vil gøre det vanskeligere at skabe nyt liv og udvikling i området. 

Samtidig forsvinder alle udgifter til skolebygningerne ikke ved en lukning. Hvis kommunen beholder bygningerne, vil der fortsat være udgifter til drift og vedligeholdelse, så de ikke står og forfalder.

Derfor bør kommunen fremlægge en beregning af den reelle besparelse, hvor disse udgifter indgår.

2. Risiko for ændringer i boligområdet

Hvis efterspørgslen fra børnefamilier falder, frygter jeg, at flere huse i stedet bliver udlejningsboliger, blandt andet til kommunal boliganvisning. Min bekymring handler om, at området mister en balanceret udvikling og tilflytning af børnefamilier. Kommunen bør derfor også  vurdere, hvordan en skolelukning kan påvirke boligmarkedet og befolkningssammensætningen. 

3. Bevar og udnyt skolens rammer

Efter min opfattelse er Rougsøskolen blevet godt vedligeholdt gennem mange år. Det bør indgå i vurderingen af, om det er mere fornuftigt at fortsætte driften og udnytte de eksisterende rammer.

Jeg mener desuden, at der er plads til, at overbygningen kan komme tilbage til skolen.

Jeg opfordrer derfor kommunen til at undersøge denne mulighed som et alternativ.

4. Konsekvenser for hele lokalsamfundet

Skolen er en vigtig del af grundlaget for et aktivt lokalsamfund. Hvis færre børnefamilier bor i området, kan det på længere sigt svække grundlaget for hallen, håndbolden, fodbolden og den lokale købmand.

Jeg frygter derfor en negativ udvikling, hvor en skolelukning bliver begyndelsen på, at flere lokale tilbud forsvinder. Disse konsekvenser bør indgå i beslutningen sammen med de direkte besparelser. 

Min opfordring Norddjurs Kommune bør udvikle hele kommunen. En lukning af Rougsøskolen vil efter min mening sende et signal om, at denne del af kommunen bliver nedprioriteret.

Jeg opfordrer derfor kommunalbestyrelsen til at bevare Rougsøskolen og undersøge mulighederne for at styrke skolen, herunder at føre overbygningen tilbage.

En kortsigtet besparelse risikerer at få langsigtede konsekvenser for hele området.

Høringssvar fra Skolelederforeningen i Norddjurs

Høringssvar fra Ørsted Kro og Ørsted Kros venner

I siger, at I vil udvikle vores område. Men i virkeligheden afvikler I det, når I vil lukke en eller flere skoler. Hvorfor lukke noget, som fungerer? Der er ingen der vil bosætte sig her, hvis I lukker skoler og kommunen vil miste indtægter, hvis man affolker, i stedet for at tiltrække  nye familier. De vil have trygge områder og tilbud til deres børn, som de kan få her og som de ikke skal ud på en hel dagsrejse, for at få. I Allingåbro er der tilflyttere fra større byer, som Randers og Århus. De vil ikke komme hertil, hvis skolen lukkes.

Vores huse taber i værdi, hvis skolerne lukker og bliver i værste fald usælgelige. 

Kommunen mister indtægter, i form af ejendomsskat/grundskyld. Det koster penge at tjene penge. Det ender med, at butikkerne lukker, hvis I lukker skoler, fordi der så ikke er nogen til at handle og støtte de lokale butikker. Områderne affolkes og til sidst, er der kun  pensionisterne tilbage. 

Vi skal udvikle og gøre det attraktivt for andre at flytte hertil. Vi har rigtig mange godt tilbud herude og det skal vi blive ved med at have. Vi skal bevare de små skoler, som fungerer godt.

Lav nu 1 skole med overbygning og 2 med 0-6 klasse. Det er det bedste alternativ og det har fungeret før. Hvorfor er dette forslag ikke taget med i høring? I Allingåbro, kommunens 3. største by, mht. indbyggere, har Allingåbroskolen før været overbygningsskole, for både  Rougsøskolen og Langhøjskolen og det har fungeret rigtig godt, før kommunen begyndte sine forkerte spareøvelser. Der er pladsen til det og der skal ikke bruges flere millioner på at udbygge skolen. Få det tilbage og lad 0-6 klasser blive på Rougsøskolen og Langhøjskolen  og flyt alle Specialklasserne til Langhøjskolen, da de er rigtig gode til det. Alt KAN og SKAL ikke flyttes til Auning Skole.

Vores Børneby Nord er tryg og god for vores børn og attraktiv for tilflyttere og det SKAL bevares.

Jeanette og Henrik Andersen.

Høringssvar vedr. "Fremtidens Folkeskole".

Når man, som jeg, er opvokset på Djursland, får man en helt speciel kærlighed til hele egnen. Jeg har boet i både Slagelse og Århus kommune, plus et par andre steder i løbet af mit liv, men uanset hvor jeg har boet, har min plan altid været at komme hjem til Djursland.

Hvorfor er Djursland noget særligt? Det er det af flere årsager, men det jeg har oplevet på Djursland, som jeg ikke har set andre steder, er et sammenhold og en frivillighed, som er helt unik.

Jeg er ikke specielt interesseret i håndbold, men bliver alligevel stolt på Djurslands vegne, når Norddjurs Håndbold klarer sig flot i 1. division. 

Jeg er ikke specielt interesseret i fiskeri, men beundrer alligevel det sammenhold og den fightervilje, der er i et lokalsamfund som det i Bønnerup, når man skal kæmpe mod staten o.l. for det kystnære fiskeri. 

For nogle år siden kæmpede hele Ørsted for sin kro, og hvor var det bare godt at se, at det projekt lykkedes.

I Allingåbro har man kæmpet mod butikslukninger og ikke mindst for "Djursland for fuld damp", en kamp der bestemt ikke er afsluttet endnu.

Det er blot nogle få eksempler på de kampe, som er foregået rundt om i Norddjurs. Ingen af disse kampe var vundet uden en enorm frivillig indsats. 

Hvad har alt det så med "Fremtidens Folkeskole" at gøre?

Jeg er bosat med min familie i Nørager, og lige præcis i denne lille by oplever jeg en fightervilje og en enorm retfærdighedssans, som efterhånden er blevet sat på mange prøver gennem årene. Vores utroligt velfungerende børnehave har tit været til debat, når det gjaldt  besparelser. Denne gang er så Langhøjskolens tur. Den ligger ganske vist i Vivild, og selvom Vivild og Nørager er kendt for sine kampe på sportsbanerne, så tag ikke fejl. Nørager og Vivild er som et søskendepar i denne situation. Vi må godt genere hinanden, men andre skal  holde fingrene væk.

Sammenholdet mellem de 2 byer har aldrig været stærkere i min levetid.

Jeg tror ikke man finder mange steder i landet hvor der er så mange frivillige som i vores del af kommunen. Det er ildsjælene, der giver liv til det lokalsamfund, som kommunen sætter rammerne for.

Der ligger lige nu tre forslag til "Fremtidens Folkeskole" og man kan vist roligt sige at ingen af dem favoriserer vores del af kommunen. Og hvad der er endnu værre, så er det også svært at se, at det skulle favorisere børnene. Jeg er helt med på, at de forventede besparelser  skal skabe økonomisk råderum til flere lærere og lignende tiltag på de andre/nye matrikler, men det er bare forsøgt så mange andre steder uden held. Jeg har spurgt flere kommunalpolitikere, til diverse møder, om hvorfor Norddjurs model er den rigtige, og ingen har kunnet give et svar som var tilfredsstillende.

Jeg har arbejdet med Salg/marketing i en stor del af mit arbejdsliv, og en af de ting man brugte en del kræfter på, var at analysere på de initiativer man satte i gang, og så måske skæve lidt til hvad andre var gode til. Desuden lærte jeg at man kun skulle stoppe en succes når  man havde udviklet noget, der potentielt var endnu bedre. Lad os putte Langhøjskolen ind i den ligning. For hvad fungerer? Trivslen er helt i top. Fraværet er helt i bund. Ledelsen på skolen har dygtigt fået sammensat en gruppe af lærere, som kan lide at arbejde der. Så er  der jo hele specialafdelingen, som er så godt fungerende, at børn bliver flyttet fra andre skoler til Langhøjskolen. En proces der ikke altid er nem for disse børn, men som bliver løst flot af de ansatte på skolen. 

Når man ser bort fra disse ting, i de 3 tilbageværende forslag, så kan man let få den mistanke, at dette i virkeligheden kun drejer sig om økonomi? 

Hvis vi kun ser på økonomien, kan det blive lidt mere diffust. Men lad os lege med den uhyrlige tanke, at man lukker Langhøjskolen. Hvad så? Der er kalkuleret med en nedgang i skolebørn på 5 %. Det er simpelthen alt for optimistisk. Rigtig mange børn i vores del af  kommunen, vil have den korteste skolevej til Midtdjurs friskole (Nimtofte). De har lige nu plads til 14 børn, men kan åbne op for flere. Alene usikkerheden omkring processen har allerede flyttet børn til Både Nimtofte og Ryomgård. Mit bedste bud er at mindst 50% af børnene på Langhøjskolen vil søge uden for kommunen, og det er selvfølgelig forudsat at vi ikke starter en friskole op selv.

Hvad der er mindst lige så vigtigt, er at man vil reducere alt det som jeg startede med at rose kommunen for. I de kommuner man kan sammenligne vores kommune med, ser man kun på kort sigt en befolkningsnedgang men i det lange løb bliver husene fyldt op igen.

Husene bliver mindre værd, og derfor flytter der folk ind i dem som har en lavere indkomst. Hvilket forekommer logisk. 

Derudover stiger mængden af personer på overførselsindkomst i samtlige kommuner, som lukker skoler. Med Lollands kommune som det værste eksempel. På Lolland er man faktisk ved at opgive som kommunalpolitiker, og har spurgt Christiansborg om hjælp. Jeg har søgt  alt det jeg evner for at finde eksempler på kommuner, der føler de har sparet noget ved at skære ned på skoler, og jeg kan ikke finde nogen. Hvis de findes, så lad os se på, hvad de gør. 

Min far sad i Nørre Djurs kommunalbestyrelse i 5 perioder, så jeg er opvokset med politik og har hørt mange politiske diskussioner derhjemme. Det har både lært mig at der ikke findes nemme løsninger, men det har også lært mig at samtlige 27 medlemmer i kommunalbestyrelsen sidder der, fordi de vil Norddjurs. Min opfordring er, at næste gang I mødes, så skal I se hinanden i øjnene, og spørge jer selv: "Er vi for hurtigt ude?" og "Findes der måske en helt femte løsning?". 

Så udsæt afstemningen, og undersøg, om denne proces kan gennemføres bedre. For alle ildsjælene. For alle de frivillige. Og...nå ja, for alle BØRNENE. 

Venlig hilsen
Kasper Eriksen ( En stolt Djurslænding )

Høringssvar fra Kirsten

Høringssvar fra Katrine Kempel

Godt debatindlæg skrevet af Monika Frey-Mortensen, om hvad der rører sig i et lokalsamfund der vil smuldre, hvis Toubroskolen bliver lukket.   Der er nogle kommunalpolitikere der ikke tænker langsigtet, men blot vil have penge i kassen her og nu. Sørgeligt. 😔

Kære Norddjurs Kommune

Vi ønsker at indsende et høringssvar vedrørende den kommende beslutning om fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. 

Ved den tidligere høring skrev vi som et par fra Aarhus, der overvejede at flytte til Nørager og stifte familie. Siden da er vores planer blevet til handling. Vi har nu købt en byggegrund i Nørager, og vi påbegynder opførelsen af vores hus i november. Dermed har vi valgt at  investere i vores fremtid i Norddjurs Kommune.

Vi traf beslutningen, fordi vi oplever Nørager som en attraktiv by med et stærkt lokalsamfund, et trygt nærmiljø og et aktivt foreningsliv. Byen er kendetegnet ved et stort engagement blandt borgerne og et stærkt fællesskab. Samtidig er der gode daginstitutioner og mange  fritidsmuligheder for børn og unge. Nørager kan blandt andet bryste sig af at have en idrætsforening, som er blandt de stærkeste i Norddjurs Kommune, med seniorhold på højeste niveau i både fodbold og håndbold. Det vidner om en by med sammenhold, frivillighed og  gode muligheder for familier.

Vi har fulgt debatten om fremtidens folkeskole meget tæt, da den har stor betydning for vores valg om at bosætte os i området. Da vi købte byggegrunden, var det med en forventning om, at der fortsat ville være gode lokale skoletilbud i nærheden. 

For os, og mange andre børnefamilier, er skolen ikke blot et undervisningstilbud.

Skolen er et omdrejningspunkt for lokalsamfundet og en afgørende faktor, når man vælger, hvor man vil bygge hus, stifte familie og skabe sit liv.

Derfor undrer vi os over, at 5.6 modellen tilsyneladende er taget af bordet. Set udefra virkede modellen som et forsøg på at finde en balance mellem behovet for bæredygtige skoler og ønsket om at bevare attraktive lokalsamfund. Vi savner en klar begrundelse for, hvorfor  denne model ikke længere indgår som en reel mulighed i de videre drøftelser.

Som kommende borgere og forhåbentlig kommende forældre i kommunen finder vi det vigtigt, at der ikke alene fokuseres på de kortsigtede økonomiske konsekvenser, men også på de langsigtede konsekvenser for bosætning og udvikling. Norddjurs Kommune arbejder  aktivt for at tiltrække nye borgere, og vores egen historie viser netop, hvor stor betydning skoler, daginstitutioner og stærke lokalsamfund har for den beslutning. 

Vi mener derfor, at skolens betydning for bosætning bør tillægges stor vægt i den endelige beslutning. En velfungerende lokal skole er ofte forskellen på, om unge familier vælger at flytte til eller fra et område. Hvis Norddjurs Kommune fortsat ønsker at tiltrække  ressourcestærke familier, som investerer i boliger, lokalsamfund og foreningsliv, er det afgørende at sikre attraktive skoleløsninger tæt på familiernes hverdag. 

Vi håber derfor, at Byrådet træffer en beslutning, som ikke alene tager højde for kommunens aktuelle udfordringer, men også for den fremtidige udvikling af lokalsamfundene og kommunens muligheder for at tiltrække nye borgere. Vores egen investering i Nørager er et  udtryk for vores tro på området og dets fremtid. Den tro håber vi, at kommunen vil understøtte gennem en løsning, der styrker både bosætning, fællesskab og lokale skoletilbud. 

Med venlig hilsen
Mathias og Julie
Nørager, Norddjurs Kommune

Høringssvar fra Martin Kragbæk

Til Norddjurs Kommune

I skræmmer vores uskyldige børn!

I skræmmer os som forældre! 

I ødelægger vores trivsel!

Jeg ønsker med dette høringssvar at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er for vores lokalsamfund og børns trivsel samt fremtid, at Langhøjskolen bevares som skole fra 0.- 6. klasse. 

Langhøjskolen er ikke blot en skolebygning. Den er motoren for et lokalt samfund og et STÆRKT lokalt samfund, som tydeligt ses i denne tid. 

Vi oplever, at vores lokalområde de seneste år har fået mange nye tilflyttere – ikke mindst unge mennesker og børnefamilier.

Det viser, at der er interesse for at bosætte sig i området og skabe et familieliv her. 

Bare i og omkring Lystrup er der omkring 15 børn i alderen 0-5 år. Og der er inden for de sidste 3 år flyttet 5 yngre par til byen, som sikkert også giver højere elevtal på sigt. Det er børn, som i de kommende år potentielt vil være en del af Langhøjskolens elevgrundlag. 

Derfor mener jeg, at man ikke kun bør se på, hvor mange elever der går på skolen i dag. Man bør også se på den udvikling, der sker i de kommende år. Og måske dette regnestykke vil være nemmere for kommunen at regne ud end mange af de skæve regnestykker, der hidtil er fremlagt?!

For de yngste børn betyder afstanden til skolen meget. 

Langhøjskolen giver børnene mulighed for at færdes i deres eget nærområde, møde deres kammerater uden nødvendigvis at være afhængige af deres forældres bil og være en del af det lokale fællesskab. 

Jeg vil også gerne sætte fokus på de børn, der allerede nu går i børnehave og skal begynde i skole sommeren 2027. 

For mange af disse børn fylder skolestarten rigtig meget. De glæder sig til at blive skolebørn, og de taler om, at de skal starte i skole sammen med deres venner fra børnehaven. For dem er det en stor og spændende begivenhed, som de ser frem til med glæde og  forventning. Tanken om at følges med kendte venner giver dem tryghed i en tid, hvor der i forvejen sker mange nye ting.

Men som forældre må vi desværre også forholde os til den usikkerhed, der følger med kommunens planer om besparelser og ændringer på Langhøjskolen. Vi ved, at der kan komme ændringer, som betyder, at børnenes forventninger til deres skolestart måske ikke bliver til  virkelighed. Måske skal de starte et andet sted, måske bliver deres hverdag anderledes end forventet, og måske bliver de adskilt fra nogle af de venner, som de har glædet sig til at følges med. 

Det er bekymrende, at vi allerede nu som forældre skal stå i en situation, hvor vi har svært ved at give vores børn den tryghed og sikkerhed, de har brug for, når de spørger ind til deres kommende skolestart. 

Er det virkelig sådan, I ønsker, at vores børn skal møde deres første skoledag – med usikkerhed om, hvor de skal gå i skole, og om de kan følges med deres venner, som de har tilbragt den første del af deres liv med? 

Hvor ligger respekten og trygheden i det henne?

Vi taler ofte om børns trivsel, tryghed og gode overgange fra børnehave til skole. Men trivsel handler ikke kun om, hvordan børnene har det, når de først er begyndt i skolen. Det handler også om den tid, der går forud, og om at skabe ro, forudsigelighed og positive  forventninger til en af de store overgange i deres liv.

Jeg mener ikke, at små børn skal være dem, der betaler prisen for økonomiske beslutninger, som endnu ikke er endeligt afklaret. Deres behov for tryghed og fællesskab bør veje tungt, når kommunen træffer beslutninger om skolens fremtid.

Jeg opfordrer derfor Norddjurs Kommune til også at tage hensyn til de kommende skolebørns forventninger, relationer og trivsel. For dem er Langhøjskolen ikke blot et spørgsmål om skolens farve eller klimavenlige vinduer. Det handler om deres venner, deres hverdag og  den tryghed, de har brug for, når de skal tage det første store skridt ind i skolelivet. 

Jeg og ligesom andre forældre bosætter sig i et område nær skole af hensyn til børnenes fremtidige gang til og fra skole. Og det er JER som politikere, der trækker transporten ned over os samt giver børnene et mere sårbart sted at bo! 

For vi ikke har samme muligheder for sikker transport på cykel som andre byer her i Børneby Nord.

Flere af de andre skoler i Børneby Nord har bedre muligheder for børnene for at cykle mellem by og skole via cykelstier og mere sammenhængende trafiksikre ruter. Det har vi ikke på samme måde.

Det er ikke kun et spørgsmål om transporttid. Det handler også om børnenes mulighed for selvstændighed, fritid, legeaftaler og deltagelse i det lokale fællesskab.

Det er meget muligt, at jer politikere tænker, dette bare er en fase, vi som forældre bare skal over, men det er som sagt tidligere motoren i vores samfund og den, der tiltrækker tilflyttere. 

Når børnefamilier overvejer, hvor de skal bosætte sig, betyder nærhed til skole, institutioner, fritidsaktiviteter og andre familier meget.

Hvis Langhøjskolen ikke længere er en skole fra 0.-6. klasse, ved vi, at løbet er kørt for at tiltrække børnefamilier og et større lokalt samfund, som beviseligt er i stor udvikling.

I bliver simpelthen nødt til at turde se længere frem end de næste få år, som jeres flotte skrivebord nu rækker til. Og hertil kan I regne den miljøvenlige transport ud, som jo åbenbart intet betyder i denne sammenhæng?!

Fremlæg nu en opgørelse på om 5 år med REALISTISKE tal! Og ikke nu, hvor man kan være tilbøjelig til at tro, dette tidspunkt er planlagt?

Se nu på de små kommende børn. 

Jeg mener, at beslutningen om Langhøjskolens fremtid bør tage udgangspunkt i hele områdets udvikling. Og om evt. den bør tage flere elever med fra øst end dem, som allerede nu tiltrækker. 

De cirka 15 børn fra 0-5 år, som allerede nu bor i og omkring Lystrup, er blot ét eksempel på, at der findes kommende elever.

Jeg har forståelse for, at Norddjurs Kommune står over for økonomiske prioriteringer, og at der kan være behov for at finde besparelser. Men der må også tages højde for, at disse besparelser er sårbare.

Man bør ikke blot overveje, men grundigt undersøge, hvor økonomien alternativt kan findes andre steder i kommunen, før man træffer en beslutning, der kan få store og langsigtede konsekvenser for et helt lokalsamfund.

Jeg mener, at kommunen bør se på, om der er områder i den ØSTLIGE del af Norddjurs Kommune, hvor der kunne gøres noget inden for besparelser.

I og omkring Grenaa er der desuden generelt større muligheder for, at større børn kan færdes sikkert på cykel via cykelstier og mere sammenhængende ruter.

Det betyder ikke, at jeg på nogen måde ønsker en bestemt anden skole lukket. Det betyder, at jeg mener, at kommunens samlede skoleøkonomi bør undersøges grundigt, før man vælger at spare på en lokal skole, hvor konsekvenserne rækker langt ud over selve  skoledriften.

En besparelse på Langhøjskolen kan måske se fornuftig ud på et regneark her og nu.

Men hvis resultatet samtidig bliver færre tilflyttere, færre børnefamilier, faldende elevtal og et svækket lokalsamfund, bør kommunen også medregne de langsigtede konsekvenser, når motoren slukkes. 

Jeg opfordrer derfor kommunen til at fremlægge en reel samlet vurdering af, hvor besparelsen kan findes med mindst mulig skade på kommunens lokalsamfund, bosætning og børnenes hverdag. 

Og bør man overveje, om alt det her overhovedet er en nødvendighed at ryste ben under børn og forældre? Skal man se på andre besparelser i kommunen? Som ikke kommer til at berøre børn og deres fremtid. 

DET ER IKKE BARE MURSTEN OG TAL PÅ ET REGNEARK, I SIDDER MED! Det er børn, nybagte familier, ældre – alt det her rammer. Jeg synes, man bør se på dette med andre øjne end hidtil og med en langt større RESPEKT!

Jeg ønsker et Norddjurs, hvor der også i fremtiden er plads til børnefamilier, hvor landsbyerne udvikler sig, og hvor børn kan vokse op tæt på deres skole, venner og lokale fællesskab.

Langhøjskolen er en investering i vores børn og i vores lokalsamfund.

Derfor siger jeg 5.6. Model Bevar Langhøjskolen fra 0.-6. klasse. Bevar Rougsøskolen fra 0.-6. klasse. Træk overbygningen hjem til Allingåbro. 0.-9. Klasse

Bevar de lokale skoler og bevar muligheden for et levende lokalsamfund i fremtiden.

Med venlig hilsen
Peter Kold Jørgensen
Far til en på 5 år og en på 3 år

Høringssvar fra Rougsøhallen

Høringssvar fra Anja Borup Jakobsen

Høringssvar fra Nørager Boldklubs bestyrelse

Bevar Ørsted Skole – det handler om hele byens fremtid!

Jeg har selv en dreng på 5 år, som skal begynde på skolelivet næste år, og det skal han meget gerne på Ørsted Skole. 

Jeg kommer selv fra Nordjylland, og jeg ved, hvor vigtigt det er at have en lokal skole – især i en mindre by som Ørsted.

En skole er ikke bare et sted, hvor børnene får deres daglige undervisning. Den er også en vigtig del af byens liv, fællesskab og fremtid.

Når en lokal skole lukker, rammer det ikke kun børnene og deres forældre. Det rammer hele byen. Det kan blive sværere at tiltrække børnefamilier, og på sigt risikerer man at miste noget af det fællesskab og liv, som er med til at holde byen levende. 

Børnene risikerer også at få deres hverdag og fritidsinteresser knyttet til andre byer.

Det kan på sigt få konsekvenser for det lokale foreningsliv, som er en utrolig vigtig del af fællesskabet i en mindre by. 

Vi taler ofte om at bevare livet i de mindre byer og skabe gode rammer for børnefamilier. Men hvordan skal det lykkes, hvis man samtidig fjerner nogle af de ting, der gør det attraktivt at bosætte sig der?

En skolelukning handler ikke kun om tal i et regneark. Den handler om familier, mennesker, børn og en hel bys fremtid. 

Jeg håber virkelig, at politikerne vil se på de langsigtede konsekvenser og tænke på, hvad en lukning vil betyde for Ørsted – ikke kun her og nu, men også mange år frem. 

Kig på de langsigtede konsekvenser, og bevar Ørsted Skole! 

Mvh. Anette Nielsen-Toftelund

Jeg ønsker at komme med mit besyv i forhold til fremtidens folkeskole i Norddjurs. 

Jeg har et barn, som går i 5.klasse på Langhøjskolen. Hun er meget glad for skolen, kammaraterne og lærerne. Som forældre er det en fornøjelse at sende sit barn hen i en skole, som bare fungerer. 

Lærerne er glade, arrangerede og har et meget lavt sygefravær. Det smitter af på vores barn, således at hun trives både fagligt og socialt. Desuden er skolen livsnerven i lokalsamfundet, og den er en vigtig del af, at der er mennesker, som har lyst til at bosætte sig i Vivild og  omegn. Jeg synes, at det ville være skørt at lukke en skole, som på alle plan fungerer så godt. Jeg kan ikke tilslutte mig forslaget om lilleskolen fra 0.-3.klasse men ønsker, at skolen fortsat går til 6.klasse.

Når det kommer til udskolingen, kan jeg slet ikke forstå, at man vil dele udskolingen op i Vest, så der sidder 2 klasser i Auning og muligvis 2 klasser på en anden skole. Jeg forstår ikke, at man ikke vil bygge videre på det arbejde, som gennem mange år er lagt i Auning. Jeg  synes, at man fratager de unge mennesker nogle muligheder ved at dele udskolingen i Vest op på 2 skoler. Jeg tænker ikke, at der bliver mulighed for det samme udvalg af valgfag og heller ikke mulighed for at vælge linjer. Jeg tænker, at det bliver svært at tilbyde fx. juniormesterlære, når der er 2 klasser. For mange elever er det netop motivationen til at komme igennem skoletiden og til at bestå Folkeskolens Afgangseksamen. Det er jo ikke kun i Norddjurs, at der er mange elever, som ikke består afgangseksamen, så jeg synes, at det er  vigtigt, at der kommer noget fokus på det. Det starter helt fra eleverne er små, så hvis der er huller i matematikken eller dansk allerede der, så er der også huller, når man står i 9.klasse og skal til eksamen. Det er vigtigt, at man kan tiltrække kvalificerede undervisere på alle 
klassetrin, således at undervisningen ikke varetages af vikarer. Der skal være styr på ledelsen på skolerne, så lærerne har et ordentligt arbejdsmiljø og den støtte de har brug for, således at de kan bruge al deres energi på at undervise vores børn bedst muligt. Der skal også  være mulighed for tolærer-ordning hele vejen gennem skoletiden, hvilket både gavner de fagligt stærke og svage elever.

Så lad os bevare Langhøjskolen til 6.klasse med det stærke faglige miljø og den gode trivsel, hvilket giver et rigtigt solidt fundament at bygge videre på i udskolingen.

Desuden synes jeg, at man skal samle udskolingen et sted i Vest, hvor der er nogle lærere, som gerne vil denne gruppe børn, der skal være styr på ledelsen og der er fysiske rammer til det. Hvis de fysiske rammer ikke er tilstede, så må der bygges, således at de er der. Jeg  håber, at i lytter til os borgere og ikke bare lukker skoler, som fungerer rigtig godt.

Høringssvar fra Børneby Nords Fællesbestyrelse

Høringssvar vedrørende fremtidig skolestruktur

Som bosiddende lige op ad Allingåbroskolen er vi bekymrede for de trafikale konsekvenser, hvis to skoler lukkes, og mere end 450 børn samles på Allingåbroskolen. 

Det vil naturligt medføre øget trafik til og fra skolen, både i form af personbiler og skolebusser. Området omkring skolen består primært af villaer og boligveje, som ikke er dimensioneret til en væsentligt større trafikmængde. Der er samtidig ikke mulighed for at udvide  vejene ind til skolen.

Vi er samme tid bekymret for børnenes trafiksikkerhed, når mængden af skolebuskørsel i området vil blive øget betydeligt.

Men vores bekymring rækker længere end trafikken. Vi mener, at den foreslåede skolestruktur vil være med til at svække vores nære lokalsamfund og på sigt skabe negativ vækst og affolkning i blandt andet Vivild og Ørsted og videre ud mod Udbyhøj.

Skoler og daginstitutioner er ikke bare bygninger og udgifter – de er katalysatorer for vækst, udvikling og sammenhængskraft i lokalsamfundene. Når skoler og institutioner forsvinder, bliver det sværere at tiltrække og fastholde børnefamilier, og dermed risikerer man at sætte gang i en udvikling, hvor endnu flere flytter væk.

Vi vil derfor opfordre politikerne til at tænke både logistik, infrastruktur og udviklingen af vores lokalsamfund grundigt ind, før der træffes en endelig beslutning. 

En beslutning om skolestruktur handler ikke kun om økonomi og elevtal. Den handler også om, hvilken fremtid vi ønsker for vores del af kommunen.

Høringssvar fra Bestyrelsen for Nørager Invest

Høringssvar fra Maj Aalund og Jens Krogsgaard

Vi er en tilflytterfamilie med to små børn, som har valgt at bosætte os i Revn, en lille landsby uden for Grenaa. Vi har helt bevidst valgt livet på landet og de små lokalsamfund til, fordi vi ønsker, at vores børn skal vokse op i trygge og nære rammer, hvor fællesskabet er stærkt, og hvor der er mulighed for at gå på en mindre, lokal skole. 

Vores plan har hele tiden været, at vores børn skal gå på Toubro Skolen. Det samme gælder flere andre børnefamilier i vores nærområde. Derfor er det både frustrerende og bekymrende, at Norddjurs Kommune nu overvejer at lukke en skole, som har så stor betydning for de familier, der allerede bor her, og for dem, der overvejer at flytte hertil.

For os er skolerne i Grenaa ikke et reelt alternativ. De har desværre et meget dårligt ry blandt mange af de børnefamilier, vi taler med, og det har naturligvis betydning for vores valg. Vi har netop valgt at bosætte os i et mindre lokalsamfund, fordi vi ønsker noget andet for  vores børn. Hvis Toubro Skolen lukker, kommer vores børn derfor ikke til at gå i skole i Grenaa. Vi vil i stedet vælge en skole i Syddjurs Kommune.

Vi ved, at flere familier i vores nærområde har det på samme måde, og vi har desuden hørt, at skoler i Syddjurs allerede forbereder sig på at kunne modtage flere børn fra Norddjurs. Det bør efter min mening give anledning til alvorlig eftertanke hos kommunens beslutningstagere.

Jeg mener især, at kommunen bør forholde sig til følgende:

• Den reelle økonomiske besparelse: Hvad sparer Norddjurs Kommune egentlig ved at lukke Toubro Skolen, hvis en betydelig del af børnene i stedet vælger skoler i Syddjurs? Kommunen skal som udgangspunkt fortsat betale for skolegangen, når børn bosat i Norddjurs går i folkeskole i en anden kommune. Jeg savner derfor en beregning, der tager højde for, at børnene ikke nødvendigvis flyttes til skolerne i Grenaa. Ellers risikerer man at lukke en lokal skole for at spare penge, samtidig med at man sender både børn og penge ud af kommunen.
• Bosætningen i de små landsbyer: Vi er selv et eksempel på en børnefamilie, der aktivt har valgt at flytte til Norddjurs på grund af de muligheder, der findes i de mindre lokalsamfund. Hvis kommunen lukker de lokale skoler, fjerner man samtidig en væsentlig grund til, at  nye børnefamilier vælger at bosætte sig her. Det virker selvmodsigende at ville tiltrække nye borgere til landdistrikterne, hvis man samtidig afvikler nogle af de institutioner, der gør områderne attraktive.
• Betydningen for lokalsamfundene: En lokal skole er meget mere end et sted, hvor børn bliver undervist. Den er med til at skabe relationer, fællesskab og liv i landsbyerne. Når en skole lukker, mister området ikke blot et undervisningstilbud, men også en vigtig del af det, der binder lokalsamfundet sammen. Og når først skolen er væk, er det svært at forestille sig, at den kommer tilbage.

Jeg synes grundlæggende, at der mangler en forståelse for, at vi er mange familier, som bevidst har valgt de små landsbysamfund til. Vi ønsker ikke nødvendigvis de samme tilbud som familier, der har valgt at bosætte sig inde i Grenaa.

Vi ønsker netop muligheden for noget andet, og det burde være en styrke for Norddjurs Kommune, at man kan tilbyde forskellige måder at leve og bo på. 

Jeg frygter, at kommunen med en lukning af Toubro Skolen kommer til at spare sig fattig. 

En besparelse på kort sigt kan vise sig at være en dyr beslutning på længere sigt, hvis flere børn søger skolegang i nabokommunen, og færre børnefamilier vælger at bosætte sig i de små landsbyer. 

Vi har valgt at bosætte os i Norddjurs Kommune, fordi vi holder af livet i de små lokalsamfund, og vi ønsker også at blive boende. Men vores børns skolegang er vigtigere end kommunegrænser. Hvis Toubro Skolen lukker, vil vi uden tøven vælge en skole i Syddjurs, ligesom  mange andre.

Jeg håber, at kommunen vil huske, at en skolelukning ikke blot handler om at flytte elever fra én bygning til en anden. Det handler også om, hvilken kommune Norddjurs ønsker at være i fremtiden, og om der fortsat skal være plads til de familier, der ønsker at leve og opdrage deres børn uden for de større byer.

Med venlig hilsen
Marie
Revn

Høringssvar fra Kristina Vonsild Andersen

Høringssvar om den mulige lukning af Toubro Skolen

Vi er en børnefamilie, der er flyttet til Revn, en lille landsby uden for Grenaa. Vi valgte bevidst at bosætte os på landet, fordi vi ønsker, at vores børn skal vokse op i trygge, overskuelige rammer med et stærkt lokalt fællesskab. En vigtig del af vores beslutning var muligheden  for, at børnene kunne gå på en mindre, lokal skole.

Vi har hele tiden regnet med, at vores børn skulle gå på Toubro Skolen. Det samme gælder flere familier i nærområdet. Derfor er kommunens overvejelser om at lukke skolen både bekymrende og skuffende. En sådan beslutning vil få betydning for de familier, der allerede  bor her, og for børnefamilier, som overvejer at flytte til området. 

En skole i Grenaa er ikke et alternativ, vi ønsker for vores børn. Vi valgte netop et mindre lokalsamfund, fordi vi søger en anden hverdag og et andet skoletilbud. Hvis Toubro Skolen lukker, vil vi derfor vælge hjemmeskoling eller sandsynligvis søge til Syddjurs Kommune, hvor  vi også i en periode overvejede at flytte hen.

Før kommunen træffer en beslutning, bør den blandt andet gøre sig bevidst om de konsekvenser det kunne have for bosætningen i området. En lokal skole er en vigtig del af det, der gør området attraktivt for børnefamilier. Det hænger dårligt sammen at ville tiltrække nye  borgere til landsbyerne og samtidig fjerne nogle af de tilbud, der får familier til at vælge dem.

Der er familier, som bevidst vælger landsbylivet og de mindre fællesskaber. Vi efterspørger ikke nødvendigvis det samme som familier, der bosætter sig i Grenaa. 

Muligheden for at leve på forskellige måder bør være en styrke for Norddjurs Kommune – ikke et argument for at afvikle lokale tilbud.

Vi har valgt Norddjurs både fordi jeg selv er vokset op her og fordi der er skønne små lokalsamfund og fællesskaber, som jeg aldrig har mødt i en by. Min kæreste og jeg er selvstændig erhvervsdrivende, vi er lokale kulturaktører – og vi ønsker at blive boende, men har flere  overvejelser nu hvor vores børn snart får skolealderen.

Hvis Toubro lukker ser vi ingen andre alternativer i Norddjurs Kommune. 

Høringssvar fra Villads

Høringssvar fra Bestyrelsen i Nørager Børnehave og Vuggestue

Som forælder til børn på skolen ønsker jeg at udtrykke min store bekymring over de foreslåede ændringer og særligt over risikoen for, at Afd. Østre lukkes.

For mig er det afgørende, at der i denne proces tænkes på børnene først. Uanset hvilken beslutning der træffes, må børnenes trivsel, tryghed og læringsmiljø være det vigtigste parameter.

Afd. Østre tilbyder nogle helt særlige rammer, som er svære at erstatte. Skolen ligger i rolige omgivelser væk fra trafikken, hvilket giver børnene mulighed for at færdes trygt både i skole- og fritid. De store og skønne udeområder giver plads til leg, bevægelse og fællesskab,  og den store hal er et fantastisk aktiv for både undervisning, idræt og sociale aktiviteter. Derudover råder skolen over mange lokaler og gode fysiske rammer, som skaber muligheder for både faglig udvikling og trivsel. 

Det vil derfor være meget beklageligt, hvis netop Afd. Østre bliver den afdeling, der må lukke. Jeg mener, at de unikke faciliteter og de trygge omgivelser bør vægte tungt i de politiske overvejelser. 

Hvis det alligevel ender med en lukning, er det helt afgørende, at overgangen sker så skånsomt som muligt for børnene. De må ikke opleve unødvendige brud i deres hverdag og relationer. Derfor bør eleverne fortsætte sammen med deres nuværende klassekammerater, og  deres lærere og pædagoger bør følge med klasserne i det omfang, det er muligt. 

At miste sin skole er en stor omvæltning for et barn. Derfor bør børnene ikke samtidig miste deres venner, deres fællesskab og de voksne, som de er trygge ved. En samlet overgang med kendte klassekammerater og lærere vil være med til at sikre, at processen bliver så  smertefri som muligt. 

Det har gennem hele processen været et vedvarende rygte, at det er Afd. Østre, der skal lukke. Som forælder har det været frustrerende at opleve, hvordan vores afdeling igen og igen bliver omtalt som den afdeling, der er mindst værd at bevare, eller som værende i dårlig  stand. Jeg mener, at dette billede er både ensidigt og uretfærdigt. Når man ser ud over bygninger og budgetter og i stedet ser på hverdagen, møder man en skole, hvor børnene trives, hvor medarbejderne er engagerede, og hvor forældrene bakker op om fællesskabet. Det 
er en skole, som mange er stolte af at være en del af.Jeg ønsker derfor, at beslutningstagerne også ser på de værdier, som ikke kan måles i mursten og regneark. 

De bør se på glæden ved at gå i skole, de tætte relationer mellem elever og medarbejdere, de trygge rammer og det stærke fællesskab, som kendetegner Afd. Østre. Hvis flere fik øjnene op for den virkelighed, vi oplever hver dag, er jeg overbevist om, at de ville se en skole  med kvaliteter, som er værd at bevare. En skole er ikke kun en bygning. En skole er mennesker, relationer og fællesskaber. Det er netop dét, Afd. Østre rummer, og derfor håber jeg, at der bliver lyttet til de børn, forældre og medarbejdere, som hver dag oplever, hvor meget  skolen betyder.

Høringssvar fra Lars og Cecilie Hald Sørensen

Høringssvar fra Rasmus Blomstrand Meineche

Høringssvar fra Karen Pedersen

Bevar Langhøjskolen -Nørager og Vivilds lokalsamfund 

Et lokalsamfund der fungere. Det er vi ofte blevet rost for af Norddjurs kommune. “Skønt at have nogle små landsbyer der udvikler sig og blomstre.” Hvordan er det I gør derude, er vi ofte blevet spurgt om.

Ja hvordan gør vi…? Vi har bl. andet lært at kæmpe for det vi tror på. Helt frivilligt. En læring som jeg er sikker på bliver skabt via de foreninger, vi alle er en del af i vores dagligdag. Det skaber et helt utroligt sammenhold at kæmpe for noget sammen. 

Vi kæmper for vores nye hal. Vi har kæmpet for en ny legeplads. Vi kæmper for vores købmand. Vi kæmper for at få busserne til at køre tilfredsstillende og på sikre holdepladser. ( Hvilket i øvrigt stadig er en kæmpe kamp) Vi kæmper hver dag for at skabe oplevelser for vores  børn, unge og ældre. Helt frivilligt. Som sommerfester. Høstfest. Revy. Lucia. Som håndbold/fodboldtrænere. Frivillig i klubbens café. Kæmper for at holde vores faciliteter flotte ved arbejdsdage, holde byen ren osv.

Vi kæmper for vores Børnehave, som er mega attraktiv og med højest trivsel i kommunen. Men som også alligevel gang på gang kommer på spareplanen.

Og ja vi har et unikt lokalsamfund på denne egn. Vi vil ikke flytte herfra. Vi vil gerne have nye familier til at flytte hertil. Det er vi lykkedes ret godt med. Vi er stolte af det sted vi bor, og det er den fortælling vi giver videre. En positiv fortælling som er en forudsætning for  udvikling i et lokalsamfund. 

Denne positive fortælling er I ved at ødelægge. I vil ødelægge vores skoletilbud.

0-3 klasse eller en lukket skole. Er det et bedre tilbud? 

Ved godt at “jeres fortælling” (set fra et kommunalt perspektiv) lyder som “en udvikling af fremtidens folkeskole i Norddjurs”. Men den fortælling er de færreste der tror på. Hvis det skal udvikle et samfund er folk nødt til at tro på fortællingen. Ellers flygter de. 

Ellers kommer de slet ikke hertil.

Men I har jo stadig mulighed for at lave den positive fortælling. I kan jo fortælle at I har lyttet til alle de gode argumenter for at bevare Langhøjskolen. Fortælle at I anderkender den kultur der er skabt i denne del af kommunen. Fortælle at I vil prioritere de små lokalsamfund i  kommunen. Når I skaber disse fortællinge, vil I få flere til at flytte herud.

Tænk hvis vi ikke altid skulle bruge vores energi på kommunale anliggender. Tænk hvis vores skole, vores børnehave, vores busser bare kører efter planen. Så kunne vi lægge vores kamp og energi i det vi virkelig brænder for og det vi er pisse gode til.

Fritiden. Frivilligheden. Klubånden. Fællesskabet.

Lav nu den positive fortælling. Fortæl at I er blevet klogere ved at læse alle høringssvarene. 

Fortæl at I er blevet klogere på økonomien. 

Fortæl at I anerkender alle dem der har brugt tid og energi på at kæmpe. 

Fortæl at I bevarer Langhøjskolen 0-6 klasse. 

Fortæl at nu køre busserne som de skal.

Når jeg nævner busserne igen, så er det oplevelser fra vores dagligdag som har stor betydning.

Når et barn flere gange kommer frustreret og grædende hjem fra skole fordi busserne er så uforudsigelige. Det er ikke okay. Og hun går endda i 8. Klasse. Så tænk hvis det bliver fra 3.- eller 0. Klasse.

Og hvis Langhøjskolen bliver lukket så bliver problemet med busserne jo endnu større. 

Høringssvar fra Mathilde Foldager Termøhlen

Høringssvar vedrørende AB1 – lukning af Toubroskolen

Til Norddjurs Kommune

Vi skriver som forældre til et barn i 2. Klasse på Toubroskolen, og vi vil på det kraftigeste opfordre kommunen til at genoverveje forslaget om at lukke skolen. 

For os handler det ikke kun om en skolebygning eller et elevtal. Det handler om vores barns trivsel, tryghed og hverdag – men også om hvilken fremtid vi ønsker for Lyngby og det omkringliggende lokalsamfund.

Vores barn trives – hvorfor ændre noget, der fungerer?

Vores datter er glad for at gå på Toubroskolen. Hun går i klasse med børn, hun også gik i børnehave med, og hun har derfor kunnet fortsætte sine venskaber ind i skolen.

Samtidig er noget af det særlige ved Toubroskolen, at børnene er sammen på tværs af årgange. Hendes klasse har timer sammen med 1. og 0. klasse, og børnene er også sammen på tværs af årgangene i SFO’en. 

Det skaber et fællesskab, hvor børnene kender hinanden på tværs af alder. Det er et fællesskab, som fungerer.

Kommunen fremhæver selv trivsel og stærke fællesskaber som centrale elementer i arbejdet med fremtidens folkeskole. Derfor bør kommunen også se på og værne om de fællesskaber, der allerede fungerer i praksis. 

En større skole er ikke automatisk en bedre skole for alle børn.

2. Kommunens eget materiale viser, at økonomien ikke er så enkel

Vi hæfter os særligt ved kommunens egne beregninger.

Kommunens materiale viser, at Toubroskolens økonomi kan påvirkes markant gennem sammenlæsning på tværs af årgangene. I beregningen reduceres det opgjorte merforbrug fra 3,10 mio. kr. til omkring 0,20 mio. kr., når sammenlæsning indgår.

Det er en væsentlig forskel. Samtidig har Toubroskolen allerede erfaring med at organisere undervisningen på tværs af årgange.

Derfor mener vi, at kommunen bør fremlægge et opdateret og konkret regnestykke for, hvad det vil koste at bevare Toubroskolen med den fleksible organisering, der allerede anvendes, før man beslutter at lukke skolen. 

Hvis en lokal skole kan fortsætte med et relativt begrænset økonomisk merforbrug, bør man efter min mening undersøge den mulighed grundigt frem for at vælge en permanent lukning.

3. Transporten er ikke bare et tal

Vi valgte som børnefamilie at bo i Lyngby blandt andet, fordi der var en lokal skole.

Det var vigtigt for os, at vores barn kunne have en skole tæt på hjemmet.

Hvis Toubroskolen lukkes, er alternativet for os en skolegang længere væk, blandt andet i Grenaa. Vi er ikke trygge ved at sende vores datter med bus så langt hver morgen, og vi har samtidig arbejde, som skal hænge sammen med hendes skoleliv- hvilket vi allerede nu kan  se bliver en udfordring.

Det er ekstra bekymrende, fordi skolebusforholdene allerede efter vores oplevelse er blevet forringet efter ændringer og nedlæggelser af ruter. 

Kommunen bør derfor ikke kun spørge, om børnene kan transporteres til en anden skole.

Man bør spørge: Hvor lang tid skal børnene reelt bruge på transport hver dag? Hvornår skal de hjemmefra? Hvornår kommer de hjem? Hvordan påvirker det SFO, fritidsaktiviteter, legeaftaler og familiernes arbejdsliv?

Kommunens materiale gør samtidig opmærksom på, at udgifter til befordring ikke indgår i de økonomiske beregninger. 

Det betyder, at det samlede økonomiske billede af en skolelukning bør undersøges langt grundigere. 

4. En skolelukning påvirker hele lokalsamfundet

Vi har valgt Lyngby som vores hjem blandt andet på grund af den lokale skole. Det bør kommunen tage alvorligt. En lokal skole er en del af den infrastruktur, der gør et område attraktivt for børnefamilier.

Hvis skolen forsvinder, forsvinder ikke kun et skoletilbud. Der forsvinder også en stor, vigtig og værdifuld del af det lokale fællesskab. 

Det påvirker:

• hvor attraktivt området er for nye børnefamilier,
• om eksisterende familier vælger at blive,
• børnenes fritidsliv og legeaftaler, foreningslivet,
• og områdets udvikling på længere sigt.

Hvis Norddjurs Kommune ønsker levende lokalsamfund og ønsker at fastholde og tiltrække børnefamilier, bør man derfor se skolelukningen i et langt større perspektiv end selve skolebudgettet. 

5. Se på hele regnestykket – ikke kun besparelsen

Vi har forståelse for, at kommunen skal få økonomien til at hænge sammen.

Men en skolelukning er en permanent beslutning, og derfor bør alle konsekvenser være med i beslutningsgrundlaget. 

Vi mener, at kommunen som minimum bør fremlægge et samlet regnestykke, der også tager højde for:

• øgede transport- og befordringsudgifter,
• eventuelle udgifter til ændrede busruter,
• kapacitetsændringer på de skoler, der modtager eleverne,
• eventuelle bygningsudgifter, 
• konsekvenser for SFO,
• og de langsigtede konsekvenser for bosætning og elevtal.

Det er vigtigt, fordi en besparelse ét sted ikke nødvendigvis er det samme som en samlet besparelse for kommunen.

6. Hvorfor hele 3 skoler i Grenå, fremfor at beholde Toubro?

Vi sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor man eventuelt vil bevare hele tre store skoler i Grenå, når der er plads til alle de nuværende børn på to af skolerne, det giver ingen mening at bevare tre skoler på bekostning af Toubro skolen. For forældre i Grenå er det næppe den  store indgriben i deres hverdag, hvis de skal køre 500 m hen til næste skole, men for os i Trustrup/ lyngby betyder det en stor omvæltning i vores hverdag hvis vores børn skal til at transporteres helt Grenå.

Vores ønske til Norddjurs Kommune

Vi beder derfor kommunen om at forkaste forslaget om at lukke Toubroskolen og i stedet undersøge, hvordan skolen kan bevares og udvikles.

Vi håber især, at kommunen vil:

• undersøge en fortsat drift med sammenlæsning og fleksibel organisering,
• fremlægge det fulde økonomiske regnestykke inklusive befordring,
• dokumentere de forventede faglige og trivselsmæssige gevinster ved en større skole,
• undersøge de reelle transporttider og konsekvenser for børnene,
• og vurdere konsekvenserne for Lyngby og det omkringliggende lokalsamfund.

For os er vores datter, og børnene på Toubro skolen ikke bare et tal i et regneark.

Vores datter er en pige, der trives på sin skole. Hun har venner, hun har kendt siden børnehaven. Hun har relationer til børn på tværs af årgangene. Hun er glad for den lille skole og den tryghed, den giver hende, et fantastisk udgangspunkt for er godt børneliv.

Vi valgte at bo her, fordi vi ønskede netop den form for nærhed og lokale fællesskaber for vores barn.

Vi håber derfor, at kommunen vil vælge at udvikle Toubroskolen frem for at afvikle den. 

Bevar Toubroskolen – for børnene, familierne og Lyngbys fremtid!!

Med venlig hilsen
Rita Winkel og Thomas Winkel
Forælder til elev i 2. klasse på Toubroskolen

Kære politikere i Norddjurs Kommune

Jeg skriver dette høringssvar som mor, som borger i Ørsted og som et menneske, der oprigtigt ønsker, at vores lokalsamfund også skal være et godt sted at vokse op, leve og skabe en fremtid.

Jeg skriver, fordi jeg er bekymret. Ikke bare for vores skole, men for hele det lokalsamfund, som jeg og mange andre har valgt at være en del af. 

Jeg har en datter, der skal starte i førskole til april. Det burde være noget, jeg kunne glæde mig til med sommerfugle i maven og forventninger til en ny, spændende tid i hendes liv. I stedet skal jeg nu forholde mig til, om den skole, hun skal begynde sin skolegang på,  overhovedet får lov til at eksistere.

Hvis Rougsøskolen lukker, betyder det, at min lille pige skal sendes med en bus til en anden skole, væk fra de vante omgivelser og ind i nye rammer med nye voksne og nye børn. Hun er kun fem år. Jeg synes ganske enkelt ikke, at det er rimeligt, at så små børn skal bære  konsekvenserne af beslutninger, som de hverken forstår eller har haft nogen indflydelse på.

En lille lokal skole kan noget helt særligt.

Her er der mulighed for at se det enkelte barn, kende dets styrker og udfordringer og skabe tætte relationer mellem børn, forældre og personale. Her handler skoledagen ikke kun om undervisning, men også om trivsel, tryghed, læring og venskaber.

Det er ikke ensbetydende med, at store skoler ikke kan gøre det godt. Men vi må heller ikke bilde os selv ind, at en sammenlægning af skoler automatisk skaber en bedre folkeskole. Flere børn under samme tag er ikke i sig selv lig med bedre trivsel, stærkere fællesskaber  eller højere faglighed.

Hvad er det for en kommune, I ønsker at skabe?

Jeg har svært ved at forstå, hvordan Norddjurs Kommune på den ene side ønsker at tiltrække flere borgere og børnefamilier, men på den anden side overvejer at lukke en af de helt centrale institutioner, som gør det attraktivt at bosætte sig i et lokalområde.

For mig hænger det ganske enkelt ikke sammen.

Hvis man som børnefamilie skal vælge, hvor man vil slå sig ned, betyder det noget, om der er en skole i nærheden. Det betyder noget, om børnene kan vokse op i trygge rammer, gå i skole med børn fra lokalområdet og være en del af et fællesskab, der rækker ud over  skoletiden.

Hvilket signal sender I til kommende tilflyttere, når en skole i området risikerer at forsvinde? Og hvilket signal sender I til os, der allerede har valgt at bosætte os her? 

Jeg ønsker ikke at flytte fra Ørsted. Jeg ønsker, at min datter skal vokse op her. Jeg ønsker, at hun skal have mulighed for at gå på den lokale skole, få venner i nærområdet og blive en del af det fællesskab, som gør en mindre by til et hjem. 

Men hvis skolen lukker, vil jeg – ligesom andre familier – blive nødt til at overveje, om det fortsat er her, vi skal bo.

Ikke fordi vi har lyst til at flytte. Men fordi de rammer, vi har valgt vores liv ud fra, bliver ændret fundamentalt. 

Og hvad sker der så med Ørsted og de omkringliggende byer, hvis flere familier træffer samme beslutning? 

Færre børnefamilier betyder færre børn, færre kunder i de lokale butikker og et mindre grundlag for foreningslivet. Det kan blive sværere at fastholde lokale tilbud, virksomheder og arbejdspladser. Samtidig risikerer vi, at efterspørgslen på boliger falder, og at husenes værdi  bliver påvirket.

Det er ikke bare en skole, der risikerer at lukke. Det er et helt lokalsamfund. 

Hvis det ikke handler om økonomi, hvad handler det så om? 

Jeg har hørt, at det ikke handler om økonomi. Men når man ser på de forslag, der er fremlagt, er det svært ikke at stille spørgsmål ved den forklaring. 

Der tales om en helt ny, samlet skole til omkring 350 millioner kroner. Hvor skal de penge komme fra? Hvilke økonomiske konsekvenser vil det få for kommunen på længere sigt? Og hvorfor er det ikke i stedet en mulighed at investere i de tre skoler, vi allerede har, så vores  børn kan fortsætte deres skolegang i kendte og trygge omgivelser?

Jeg er bekendt med de tre modeller, der er sendt videre til høring. 

Jeg er også bekendt med, at forslaget om én skole fra børnehaveklasse til 9. klasse og to skoler fra børnehaveklasse til 6. klasse ikke er blevet stemt videre.

At en model ikke er stemt videre, betyder ikke nødvendigvis, at den ikke fortjener at blive taget alvorligt. Når konsekvenserne er så store for børn, familier og lokalsamfund, bør alle realistiske muligheder undersøges grundigt.

Jeg håber, I vil være villige til at se på, hvordan de eksisterende skoler kan bevares og udvikles, frem for på forhånd at betragte en centralisering som den nødvendige løsning.

Min opfordring til jer

Jeg beder jer om at se ud over de umiddelbare beregninger og overveje, hvad beslutningen vil betyde på lang sigt.

Se på min datter og de andre børn, der står foran deres første skoledag. Se på de familier, der allerede har valgt at skabe deres liv i vores område. Se på de mennesker, der hver dag bidrager til, at Ørsted og de omkringliggende byer er levende lokalsamfund.

Vi er ikke blot tal i en opgørelse. Vi er borgere, der gerne vil blive boende, engagere os og være med til at skabe en god fremtid for vores børn. 

Men det kræver, at der også er en fremtid at vælge til.

Hvis I ønsker flere tilflyttere, stærke lokalsamfund, et aktivt foreningsliv og lokale arbejdspladser, så skal I også passe på de grundsten, der gør det muligt. 

Derfor håber jeg, at I vil tænke jer grundigt om, før I træffer en beslutning, der kan få konsekvenser for generationer fremover. 

For når først skolen er lukket, kan den være svær at få tilbage. Og når først børnefamilierne er flyttet, foreningerne har mistet deres grundlag, og de lokale tilbud er forsvundet, kan det være for sent at rette op på konsekvenserne. 

Med håb om, at I vil lytte til os, der bor her, og vælge en løsning, hvor vores børn og lokalsamfund også bliver tænkt ind i fremtiden.

Med venlig hilsen 
En bekymret mor og borger i Ørsted

Høringssvar fra Morten Torp Nielsen

Høringssvar fra Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole

Høringssvar fra Dagtilbuddet i Børneby Nord

Ørsted skal helst beholde Rougsøskolen.

Den bedste løsning for vor by og fremtiden.

Jeg ønsker at Rougsøskolen skal bestå.

Til rette vedkommende.

Vi købte ejendommen Fattiggården på Tushøjvej 3 mellem Lystrup og Lystrup Strand i 2016.

Som par fra henholdsvis Randers og Hadsten, var det primære fokus for os landlig idyl med plads og højt til himlen, det bæredygtige og så især et sammentømret og harmonisk lokalsamfund for vores planlagte familie. Med kun 3 km til en skole, var vores drøm opfyldt. Og  det er bare blevet bedre med årene eftersom vi har bragt 3 børn til verden. Wilma på 6 år er netop startet i Børnehaveklasse. Wester på 3 er startet i børnehave. Og Gry på 8 mdr skal snart i vuggestue. Vores to ældste børn er LYKKELIGE for at komme i institution. 

Pædagoger og lærere kan simpelthen ikke ønskes bedre!! Vi roser dem alle jævnligt for deres indlevelse i børnenes gøren og laden og færden. Det bliver ikke bedre!

Men nu er vores drøm truet.

Det er mig fuldstændig uforståeligt at man kan overveje at nedlukke sådan et samfund. 

For det er præcis det der kommer til at ske!

Lukker skolen, så lukker brugsen, så flytter folk, så lukker idrætsforeninger og foreningsliv generelt. Og bliver folk så boende? Næppe... Så er pensionisterne tilbage. Ja, nogle år. Og hvad så? 

Så har man dræbt et helt perfekt velfungerende lokalsamfund! Med hvilken agenda? En alt for optimistisk og komplet urealistisk plan om -ja jeg har faktisk ikke den fjerneste anelse om hvilke positive ting der kunne vrangforestilles at komme ud af det!?!?

Frustrationen vil ingen ende tage for os!

Og hvilke muligheder vil det efterlade os med? Friskole er en meget mulig løsning, tænker jeg! Ja vi er nærmest presset til det, for vores børn skal ikke skoles ind på en propfyldt institution og drukne i mængden.

Ikke tale om!

Alternativt må vi opgive vores drømmehus, som vi selv har bygget og se mod andre samfund med mere forståelse for børnenes velvære og trivsel!

Langhøjskolen er SÅ fantastisk et sted for vores børn at være.

De elsker det! 

Så kære politikere.

Vær sød at genoverveje... Det bliver et kæmpe tab for ALLE hvis I skulle finde på at lukke skolen!

Med venlig hilsen
Bygningssagkyndig og Brandrådgiver Martin Møller Hviid

Høringssvar fra Djurs Consult

Jeg synes toubto skal bevares.

Grundet det lave elev tal er det 100 pct Norddjurs kommunes egen skyld. De skaber usikkerhed på skole området. Selv kan man jo se og læse at Norddjurs har problemer nok med de unge i grenå. Så sæt i nu den skole op til 9 klasse. Få lavet en plan. Der holder mere end 10  år.

Og tænk Hvad det koster grenå på sigt med at miste borgerene i oplandet. Og eleverne havner i syddjurs. 

I er ved at grave et hul for jer selv der inde.

Grenå er udkant danmark og der er vand hele vejen rundt, i mistede selv færgen, og biltema fik i os kludret op på jeres proceser. 

Måske i skulle lære at lytte og lære at regne og kig fremad. Trustrup lægger 100 pct statetisk korrekt.

Jeg tror i politikere er bange for at sætte penge i byen og området og få vækst før grenå.

Hvis boligerne falder i pris vil det ramme hele kommunen, da kredit foreningerne ser på området og de nærliggende områder, så der for ser jeg kun i laver et kæmpe selvmål med at skabe jeres usikkerhed. 

Men jeg tror det vil smitte godt af på grenå by og handel med en god stabil lang sigtet fredning og plan for toubro og 8570 området.

I burde have regnet på alt dette. 

Skolen står jo egentlig i en pæn velholdt stand og med et liv for unge med en god idrætsforening også. 

Håber i tager det seriøst der inde. 

Høringssvar fra Sibel og Victor Fisker Simonsen

Høringssvar fra Susanne Borg Bakmann Salling

Høringssvar fra Martin Andersen og Janni Rasmussen

Vi er en børnefamilie, der er flyttet til Revn, en lille landsby uden for Grenaa. Vi valgte bevidst at bosætte os på landet, fordi vi ønsker, at vores børn skal vokse op i trygge, overskuelige rammer med et stærkt lokalt fællesskab. En vigtig del af vores beslutning var muligheden  for, at børnene kunne gå på en mindre, lokal skole.

Vi har to børn, der inden for de næste fire år skal starte i skole, og vi har hele tiden tænkt Toubroskolen ville være det naturlige valg.

Den gamle Mølleskole ville også have været oplagt, men den er her desværre heller ikke længere. Når man taler med familier i området, medførte lukningen af Mølleskolen i sin tid store omkostninger for lokalsamfundet. Vi frygter, at lukning af Mølleskolen vil have samme skadelig effekt på lokalsamfundet.

Før kommunen træffer en beslutning, bør den blandt andet gøre sig bevidst om de konsekvenserdet kunne have for bosætningen i området. En lokal skole er en vigtig del af det, der gør området attraktivt for børnefamilier. Det hænger dårligt sammen at ville tiltrække nye borgere til landsbyerne og samtidig fjerne nogle af de tilbud, der får familier til at vælge dem.

Der er familier, som bevidst vælger landsbylivet og de nære fællesskaber, som en lokal skole er med til at kultivere.

Lokalsamfund som vores i Revn har lige nu mulighed for at gøre sig selv attraktive for børnefamilier, der ønsker lokal forankring og som kan se potentialet i et liv på landet. At lukke en skole, som kan blive omdrejningspunkt for et helt lokalsamfund ville være at skyde sig selv  i foden, hvis man gerne vil etablere mennesker og familier, der også på den lange bane kan engagere sig i området. 

Vi har valgt Norddjurs fordi der er muligheder, lokalsamfund og fællesskaber, som jeg aldrig har mødt i en by. Vi er en lille familie på fire med egen virksomhed og som tilføjer en masse liv og værdi til lokalsamfundet. Vi er glade for vores hjem og by og vi ønsker at blive  boende, men bliver nødt til at genoverveje, hvis den lokale skole forsvinder.

Høringssvar fra MED-udvalget fra Djurslandsskolen

Høringssvar fra Personalet på Langhøjskolen

Høringssvar vedr. skolestrukturen: Bevarelse af Toubro Skole som 0.-6. klasses skole

Til Norddjurs Kommune, Kommunalbestyrelsen og Børne- og Ungdomsudvalget

Jeg/vi skriver dette høringssvar for at opfordre Kommunalbestyrelsen til at bevare Toubro Skole som en fuldt dækkende 0.-6. klasses skole. 

Toubro Skole er ikke bare en undervisningsinstitution; den er motoren og hjertet i Trustrup og omegn. En bevarelse af skolen som en 0.-6. klasses skole er helt afgørende for vores børns trivsel, forældrenes opbakning og hele lokalsamfundets overlevelse og udvikling. 

Vores ønske om at bevare skolen bygger på følgende hovedargumenter: 

1. Unikt forældresammenhold og trygge rammer
   På Toubro Skole er der et ekstraordinært stærkt forældresammenhold. Fordi skolen har en overskuelig størrelse, kender forældrene hinanden på tværs af klassetrinnene. Det skaber et stærkt pædagogisk partnerskab, høj opbakning til skolens arrangementer og en stor tryghed for børnene. Børnene bliver set, mødt og støttet af et nærmiljø, der løfter i flok. Det giver en stærk faglig og social ballast helt frem til og med 6. klasse.
2. Nøglen til at lokke børnefamilier til Trustrup
   Hvis Norddjurs Kommune ønsker tilflytning og vækst i landdistrikterne, er en levedygtig 0.-6. klasses skole den absolut vigtigste forudsætning. Unge børnefamilier, der overvejer at flytte til Trustrup, kigger først og fremmest på skolen. En fuld grundskole fra 0.-6. klasse  sender et klart signal om, at Trustrup er en fremtidssikret by, hvor man kan slå sig ned og lade sine børn vokse op i trygge rammer. Bliver skolen skåret ned, mister Trustrup sin tiltrækningskraft over for nye tilflyttere. 
3. Gensidig afhængighed med det lokale idræts- og foreningsliv
   Skolen og det lokale foreningsliv i og omkring Trustrup hænger uløseligt sammen. Børn, der går i skole sammen lokalt, følges ad over i idrætsforeningerne efter skoletid. Skolen skaber de venskaber, der holder gang i børneholdene i sportshallen og på boldbanerne.  Svækkes skolen, rammer det direkte ned i foreningslivets medlemstal og det frivillige engagement, som drives af de samme engagerede forældre. 
4. Afgørende for det lokale erhvervsliv og byens overlevelse
   Et velfungerende lokalsamfund med en sund skole er også afgørende for Trustrups lokale virksomheder og erhvervsliv. Lokale arbejdspladser er afhængige af, at området er attraktivt at bo i for medarbejdere og deres familier. Skolen skaber liv i byen, opretholder kundegrundlaget for det lokale erhvervsliv og sikrer, at Trustrup forbliver en levende og levedygtig by frem for en sovende stationsby.

Konklusion

Toubro Skole er limen, der holder Trustrup sammen – socialt, kulturelt og økonomisk. 

Vi opfordrer derfor Kommunalbestyrelsen og Børne- og Ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune til at investere i helheden og bevare Toubro Skole som en 0.-6. klasses skole. Det er en investering i børnenes trivsel og i en stærk, attraktiv kommune. 

Med venlig hilsen
Nanna Legarth Præst
Forældre til børn i børnehaven og på
toubroskolen

To skoler med klassetrin til 3. Klasse og Allingåbro med overbygningen til 9. Klasse.

Hvis man beslutter at lukke en skole, så bør man i det mindste sikre bedre transport af børnene. Så børn fra udkanten ikke skal have længere transport. 

I min optik giver det bedst mening at Allingåbro bidrager med overbygningen, da den ligger mere centralt - og dens placering ligger i midten af de to andre skoler. 

To skoler med klassetrin op til 3. Klasse, vil sikre en bedre opstart for de mindste til et langt folkeskole liv.

Høringssvar fra Cathrine og John Pedersen

Sidder som mor til 3 der alle har haft en god skoletid på Rougsøskolen og er kommet godt ud på arbejdsmarkedet. Har nu 1 barnebarn i Ørsted som flyttede hertil for 3 år siden og blev taget virkelig godt imod af lærer og klassekammerater. Det tror jeg ikke vil ske hvis det  blir en større skole. Der vil ikke være tid/overskud til det enkle barn. 

Nogen vil gå tabt.

Det er også betryggende at man kan møde deres lærer i bybilledet og lære at kende dem. Ved at man får en snak om alt andet en blot skolen.

Det vil ikke ske hvis skolen lukker og de skal på større skole. Så vil man ikke ane hvem lærerne er osv.

Har 2 børnebørn i Auning, hvor jeg syntes der er for mange på skolen. 

LAD OS BEVARE ROUGSØSKOLEN.

Tænk på hvor langt børnene får frem og tilbage. De får jo ikke lov/tid til at være børn og have legeaftaler eller fritidsaktiviteter. 

Ingen børn skal tilbringe deres fritid i en skolebus.

Hvis skolen lukker , lukker idrætslivet og spejderne og ja købmanden. Folk vil flytte herfra mens de stadig har chance for at få solgt deres boliger, og nye flytter ikke til når der ikke er skole, hal eller idrætsforening. 

Kære politikere Tænk jer nu om. Det er børn, vores guld i handler med, ikke mursten.

Hilsen en bekymret bedstemor

Høringssvar om manglende indsigt i grundlaget for Fremtidens folkeskole

Jeg finder det stærkt bekymrende, at vi som borgere skal afgive høringssvar om fremtidens skolestruktur uden at kunne få indsigt i beregningsgrundlaget bag forslagene.

Jeg har søgt aktindsigt i blandt andet beregningerne bag det forventede lokalebehov og omkostningerne ved en skole med 0.–9. klasse på Rougsøskolen i Ørsted.

I svaret af 12. oktober henviser kommunen til de offentliggjorte oplysninger, men afslår adgang til de bagvedliggende beregninger og overvejelser, fordi de foreligger som interne arbejdsdokumenter. 

Selvom min anmodning konkret vedrørte Rougsøskolen i Ørsted, forstår jeg kommunens svar sådan, at de bagvedliggende beregninger for de øvrige skoler og modeller heller ikke er tilgængelige for borgerne. Bekymringen for manglende indsigt i høringsgrundlaget rækker  derfor ud over Ørsted.

Det efterlader os med tal og konklusioner, men uden mulighed for at efterprøve de forudsætninger, de bygger på. Hvordan skal vi vurdere, om de forventede udgifter og besparelser er realistiske, og om modellerne er sammenlignet på et rimeligt grundlag? 

Det undrer mig desuden, hvordan behovet for nye klasselokaler og de tilhørende omkostninger er vurderet, når kommunen oplyser, at der ikke foreligger færdige tegninger eller projektdokumenter, som viser lokalernes fordeling på Rougsøskolen til og med 9. klasse. Jeg  efterlyser derfor også en forklaring på, hvordan man er nået frem til det angivne lokalebehov. 

Når beslutningen har så store konsekvenser for børn, familier og lokalsamfund, bør kommunen sikre åbenhed om grundlaget. En høring skal give borgerne reel mulighed for at forholde sig kvalificeret til forslagene.

Jeg opfordrer derfor til, at beregningerne og deres væsentlige forudsætninger offentliggøres i en forståelig form, og at borgerne får tid til at kommentere dem, inden der træffes en endelig beslutning. 

Høringssvar vedrørende Fremtidens folkeskoler i Norddjurs Kommune 

Hevringholm, 13. oktober 2026

Jeg har boet det meste af mit liv i Vivild. Jeg er opvokset her. Jeg har gået i børnehave, gået i SFO og selv været elev på Langhøjskolen. Min årgang var den første årgang, der blev flyttet efter 6. klasse.

Jeg har spillet fodbold i Vivild og Nørager. 

Jeg har været ansat i både SFO'en og børnehaven. Jeg har i 11 år været håndboldtræner i Vivild IF, siddet otte år i bestyrelsen for Vivild IF og sidder nu på andet år som næstformand i Vivild Borgerforening. Derudover har jeg gennem årene hjulpet til ved et utal af de 
begivenheder, der har fundet sted i Vivild.

Så kunne man jo tro, at jeg af rent nostalgiske årsager ønsker at bevare Langhøjskolen.

Men det er ikke derfor. 

Jeg har gennem alle mine år som Vivildborger aldrig været i tvivl om det sammenhold, byen og lokalområdet kan mønstre, når det virkelig gælder. Og situationen omkring Langhøjskolen er en sådan situation. 

For det her handler ikke bare om en skolebygning.

Det handler om fremtiden for et helt lokalsamfund. 

Bevar det, der allerede fungerer. 

Norddjurs Kommune har selv haft ansvaret for Langhøjskolen og dermed også for den bygningsmasse, som i dag beskrives som værende i dårlig stand. 

I kommunens materiale opereres der med meget betydelige udgifter til renovering.

Lokalt er der samtidig fremlagt andre og væsentligt lavere vurderinger. Det bør i sig selv give anledning til, at beregningsgrundlaget bliver undersøgt grundigt, inden man bruger bygningernes tilstand som argument for at lukke en velfungerende skole. 

For på trods af de fysiske rammer formår ledelsen og medarbejderne på Langhøjskolen at skabe et godt og trygt skolemiljø.

Og så bliver jeg nødt til at spørge: 

Er det ikke netop dét, Fremtidens Folkeskole skulle handle om? 

At skabe bedre trivsel, stærke fællesskaber og gode læringsmiljøer, så der samtidig skabes bedre forudsætninger for fagligheden?

En god skolekultur kan ikke bare pakkes ned i flyttekasser og flyttes til en anden matrikel.

Man kan ikke alene flytte personale og ledelse og forvente, at resultatet automatisk bliver det samme. Kultur, relationer, tryghed og et godt læringsmiljø bliver skabt over tid mellem børn, medarbejdere, forældre og det lokalsamfund, skolen er en del af. 

Det har vi allerede på Langhøjskolen. 

Så bevar det, der fungerer. Ændr det, der ikke fungerer. Og lær af det, der fungerer godt. 

Størst er ikke nødvendigvis bedst.

Langhøjskolen er mere end en skole

Skolens betydning for lokalsamfundet må ikke undervurderes. 

En lokal skole er med til at gøre et område attraktivt for børnefamilier. Den skaber fællesskaber på tværs af familier, understøtter fritidslivet og giver børn en tilknytning til det sted, hvor de bor.

Vi oplever i Vivild i disse år noget positivt.

Der er initiativ og engagement. Området omkring V'et, hvor storkene står, er et synligt eksempel på den vækst, der sker i byen. Og ikke bare hvilken som helst vækst, men den vigtigste af slagsen: børn. Nye initiativer og forretninger opstår, og mennesker investerer både tid  og penge i vores lokalområde.

En skolelukning vil efter min mening være en enorm hæmsko for den vækst og udvikling, vi netop nu forsøger at skabe.

Det gælder ikke kun de familier, der allerede bor her.

Når en familie overvejer at bosætte sig i et mindre lokalsamfund, ser den naturligvis på, hvad området tilbyder: Er der daginstitution? Er der skole? Er der fritidsaktiviteter? Er der indkøbsmuligheder? Og kan vores børn få en god og tryg hverdag her? 

Hvis skolen fjernes, fjerner man samtidig én af de vigtigste grunde til at vælge Vivild som stedet, hvor ens børn skal vokse op.

En besparelse har også en pris. 

Jeg anerkender fuldt ud, at Norddjurs Kommune står med en økonomisk udfordring, og at der er behov for at se på, hvordan vores skoler drives.

Men der er også en pris, der ikke står i et Excel-ark. 

Hvis skolen forsvinder, skal flere børn bruge en større del af deres hverdag på transport. 

Det gælder børn helt ned til seksårsalderen.

Den tid kommer et andet sted fra. Fra familien. Fra legeaftaler. Fra fritidsaktiviteter. Fra fodboldbanen og håndboldhallen. Fra muligheden for selv at bevæge sig rundt i sit lokalområde.

Som en, der har brugt 11 år som håndboldtræner i Vivild IF, ved jeg, hvor stor betydning børnenes relationer har for det lokale foreningsliv.

Børn møder ikke bare deres klassekammerater i skolen. De møder dem igen til håndbold, fodbold og andre aktiviteter. Forældrene lærer hinanden at kende. Nogle bliver trænere. Andre kommer i bestyrelser. Nogle arrangerer byfest eller andre aktiviteter. 

Sådan bliver et lokalsamfund skabt. 

Hvis børnenes daglige centrum flyttes til en anden by, risikerer deres fritidsliv og deres forældres netværk over tid også at flytte med. 

Ønsket er ikke at bevare Langhøjskolen af nostalgiske årsager. 

Ønsket er at se på det, vi faktisk har.

Vi har en skole. Vi har medarbejdere og ledelse, der hver dag skaber rammerne for vores børn. Vi har et aktivt foreningsliv. Vi har mennesker, der bruger tusindvis af frivillige timer på at gøre området attraktivt.

Vi har borgere og erhvervsdrivende, der investerer i byen. 

Og vi har et lokalsamfund, der stadig tror på sin egen fremtid.

Jeg synes derfor, man skal være meget sikker på den langsigtede gevinst, før man fjerner én af de institutioner, som er med til at gøre den fremtid mulig.

For når først skolen er væk, er den meget svær at få tilbage. 

Mit ønske til Kommunalbestyrelsen er derfor klart:

Vælg forslag 5.6. Bevar Langhøjskolen som skole til og med 6. klasse.

Bevar det, der virker. Udvikl det, der kan blive bedre. Og lad være med kun at spørge, hvad det koster at bevare vores skole. 

Det er en kæmpe fordel med små lærer steder. Som kan starte i skolen og fortsætte i praktik pladsen. Min erfaring siger, at man lærer meget og bliver mere kreativ. Ikke bare et nummer i virksomheden, men en person. Derfor er det vigtigt med 0.-9 på Rougsø skolen og  Allingåbro skolen. De unge mennesker som kommer ud der. Vil erhvervs livet sætte stor pris på senere.

Kære udvalg.

Jeg foreslår på det kraftigste at Langhøjskolen fortsætter sit virke med skolegang til 6. Klasse. Denne skole har den højeste trivsel i hele kommunen og ser også frem til en stigning i elevtal i de kommende år da denne del af kommunen faktisk, modsat mange andre steder,  oplever en stigning i børnetal. Denne positive vækst i børn, børnefamilier og derigennem økonomi til kommunen vil øjeblikkeligt vendes ved en skolelukning.

En skolelukning vil have enorm betydning for lokalsamfund. Det vil gøre det meget svært at tiltrække børnefamilier og holde på de allerede bosiddende og derfor vil der ske en nedgang i børnefamilier i området som har en negativ virkning på mange led i kæden i  lokalsamfundene.

Derfor skal de små landsbyskoler alle bestå. 

Der skal kigges skarpt på budgetoptimering og optimal brug af bygningerne, for selvfølgelig er der andre løsninger end skolelukninger som vil have så mange konsekvenser for landsbysamfundene. En optimering af skoledistrikter, hvor Vivild skole også vil modtage elever fra  Fjellerup vil også skabe en større elevtilførsel og lette på glesborg skole. Derfor skal fokus ligge på løsninger for at optimere driften af skolerne, fremfor at lukke en eller flere, som vil ligge store dele af kommunen øde. 

Mvh Jonas Pedersen

Høringssvar fra Chris Kuhr Stampe

Høringssvar fra Vivild Idrætsforenings gymnastikafdeling

Høringssvar vedrørende ny skolestruktur i Norddjurs Kommune

Bevar og styrk den fælles udskoling på Auning Skole

Auning Skole har et helt unikt tilbud til eleverne i 7.–9. klasse. Det er et tilbud, som vi bør værne om og udvikle – ikke afvikle uden grundige overvejelser om konsekvenserne for elevernes faglighed, trivsel, sociale relationer og muligheder i fritidslivet. 

Udskolingen på Auning Skole samler elever fra hele Område Nord og Vest, blandt andet fra Auning, Rougsøskolen, Langhøjskolen og Allingåbroskolen. Her mødes unge med forskellige baggrunde og erfaringer og får mulighed for at skabe nye venskaber på tværs af  lokalområderne.

Det er efter min opfattelse en stor styrke, som rækker langt ud over selve undervisningen.

Faglig kvalitet og attraktive muligheder Auning Skole tilbyder en bred og alsidig udskoling, hvor eleverne får mulighed for at vælge retning efter interesser, evner og fremtidsdrømme.

Med linjer som Bevægelse og Sundhed, Samfund og Business, Verden og Mennesker samt Erhverv og Praksisfaglig får eleverne mulighed for at fordybe sig og blive bedre rustet til deres videre uddannelsesvalg.

Hertil kommer muligheden for juniormesterlære, som giver en praksisnær vej gennem skolegangen.

Det er et tilbud, der kræver et fagligt miljø med tilstrækkelig størrelse, bredde og kompetencer.

En større udskoling giver bedre muligheder for at skabe attraktive undervisningstilbud, udvikle lærernes faglighed og sikre et professionelt kollegialt miljø. Det er samtidig med til at gøre skolen til en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne kan udvikle sig både personligt  og fagligt.

Vi bør derfor spørge os selv: Hvordan sikrer vi den bedst mulige undervisning for vores unge – både nu og i fremtiden?

Et stærkt ungdomsmiljø og sociale fællesskaber

Udskolingen handler ikke kun om karakterer, fag og prøver. Den handler også om at blive ung, finde sin plads og lære at indgå i nye fællesskaber.

Når eleverne samles fra flere lokalområder, får de mulighed for at møde nye kammerater, skabe venskaber på tværs og opleve et ungdomsmiljø med plads til forskelligheder.

Det er vigtigt i en tid, hvor unge har brug for både faglige udfordringer, sociale relationer og mulighed for at finde deres egen vej.

Et større ungdomsmiljø giver ganske enkelt flere muligheder for at finde ligesindede og skabe relationer, som kan følge de unge videre i livet. 

Skolestruktur og foreningsliv hænger sammen

Som engageret i foreningslivet ser jeg også en vigtig sammenhæng mellem skolestrukturen og de unges muligheder i fritiden. 

I mindre lokalsamfund kan det være vanskeligt at samle tilstrækkeligt mange unge til at opretholde et bredt udbud af fritidsaktiviteter. Det gælder ikke mindst holdsport, hvor der kræves et vist antal deltagere for at skabe velfungerende hold og gode sociale miljøer. 

Når unge mødes på tværs af lokalområder i skolen, opstår der venskaber, som også kan føre dem ind i nye fritidsfællesskaber. Det er ikke nødvendigvis den lokale idrætsforening, de vælger. Nogle vælger en anden forening, fordi deres skolekammerater er der, og fordi 
de sammen kan dyrke den aktivitet, de brænder for.

Det er ikke et nederlag for lokalsamfundene. 

Det er en mulighed for, at flere unge bliver en del af et aktivt fritidsliv og oplever glæden ved foreningsfællesskabet.

Vi bør derfor se skolen, foreningslivet og ungdomsmiljøet som dele af den samme helhed. Gode rammer for de unge skabes ikke alene i klasselokalet, men også gennem de fællesskaber, der opstår uden for skoletiden. 

Tænk langsigtet – ikke kun lokalt

Jeg har forståelse for, at der er stærke følelser forbundet med de lokale skoler. 

Skolerne er en vigtig del af vores lokalsamfund, og trygheden ved de mindre miljøer skal tages alvorligt.

Men beslutningen om en ny skolestruktur må ikke alene træffes ud fra lokale hensyn, traditioner eller udokumenterede påstande.

Den skal træffes på et oplyst grundlag, hvor vi undersøger konsekvenserne for undervisningskvalitet, trivsel, økonomi, medarbejdernes arbejdsvilkår og de unges muligheder – både i skolen og i fritiden.

Vi skal naturligvis passe på de mindre skolers styrker. Men vi må også turde erkende, at større faglige og sociale miljøer kan give muligheder, som det er vanskeligt at skabe i mindre enheder.

Det afgørende spørgsmål bør ikke være, hvilken løsning der bedst bevarer den nuværende struktur, men hvilken løsning der samlet set giver vores børn og unge de bedste muligheder.

En opfordring til kommunens politikere

Jeg vil derfor opfordre kommunens politikere til at tænke visionært og langsigtet. 

Tænk på kvaliteten i undervisningen. Tænk på de unges trivsel. Tænk på de sociale relationer. Tænk på mulighederne i fritidslivet. Og tænk på, hvordan vi bedst ruster vores unge til fremtiden. 

Lad disse hensyn være styrende for beslutningen – ikke alene ønsket om at bevare en bestemt struktur eller imødekomme lokale forventninger.

Vi har brug for politikere, der tør løfte blikket fra sognegrænserne og se Norddjurs Kommune som en helhed. Politikere, der tør træffe de svære beslutninger, når de er bedst for børnene og de unge på længere sigt.

Det kræver mod at ændre noget, vi kender.

Men det kræver også mod at fastholde en løsning, når den efter en grundig vurdering er den bedste.

Mit budskab er derfor klart: Bevar og styrk den fælles udskoling på Auning Skole, og lad faglig kvalitet, trivsel og fremtidens muligheder for vores unge veje tungere end lokale særinteresser.

Vores børn og unge fortjener, at vi træffer beslutninger med blik for hele deres liv – ikke kun deres skolegang her og nu.

Med venlig hilsen
Tom Bytoft

Til Norddjurs Kommune

Jeg ønsker at udtrykke min modstand mod en lukning af Toubroskolen og gøre opmærksom på de alvorlige konsekvenser, det kan få for Trustrup og omegn. 

Trustrup er en by i udvikling. Vi har endelig fået Letbanen, omkring 30 ubebyggede byggegrunde og planer om nye ældreboliger gennem B45. Vi har gode muligheder for at tiltrække ressourcestærke familier, der ønsker natur, tryghed og gode forbindelser til arbejdspladser i  de større byer. 

Men en lokal skole er afgørende for, om børnefamilier vælger at bosætte sig her.

Hvis skolen lukker, risikerer byggegrundene at forblive ubebyggede, og byens udvikling kan gå i stå.

B45's planer om nye ældreboliger hænger også sammen med dette. Hvis børnefamilier ikke flytter til byen, kan det blive vanskeligere for ældre at sælge deres huse og flytte i de nye boliger. Dermed risikerer både boligmarkedet og planerne om nye ældreboliger at gå i stå. 

Min Købmand i Trustrup har otte fuldtidsansatte og 12 unge mennesker ansat. En lukning af Toubroskolen kan gøre byen mindre attraktiv for børnefamilier og dermed svække købmandens kundegrundlag. 

Hvis købmanden må lukke eller går konkurs, risikerer otte fuldtidsansatte at miste deres arbejde, mens 12 unge mister deres fritidsjob. For de fastansatte medarbejdere risikere de at miste deres faste indkomst og arbejdsplads. Det kan få store konsekvenser for deres familier  og økonomiske tryghed, særligt hvis det er vanskeligt at finde tilsvarende arbejde i lokalområdet.. Hvilket det er.

For de unge betyder det ikke blot tab af indtægt, men også tab af deres første erfaringer med arbejdsmarkedet, ansvar, samarbejde og kundeservice.

Det vil være et alvorligt tab for den lokale beskæftigelse og for de unges muligheder for at få erhvervserfaring. Samtidig mister byen et vigtigt samlingspunkt, som gør hverdagen lettere for både familier og ældre.

Med den planlagte omfartsvej uden om byen bliver købmandens lokale kundegrundlag endnu vigtigere. Hvis skolen samtidig lukkes, risikerer købmanden at blive presset fra flere sider. Mister Trustrup både skole og købmand, bliver det endnu sværere at tiltrække nye  borgere.

Hvis Toubroskolen lukker, vil børnene i skolens område, få den længste skolevej i hele Norddjurs Kommune, både målt i afstand og transporttid. 

Det er en urimelig konsekvens for børn og familier, som har valgt at bosætte sig i et lokalsamfund med en lokal skole. En længere skolevej kan betyde mere transport i hverdagen, mindre tid til fritidsaktiviteter og venner samt en større belastning for familierne.

Samtidig risikerer mange børn at miste tilknytningen til deres lokalområde, hvis deres skolegang fremover foregår langt fra hjemmet. Det svækker både fællesskabet og den lokale identitet.

Toubrohallen er et vigtigt samlingspunkt for hele området med badminton, håndbold og mange andre aktiviteter gennem ugen. 

Min Købmand støtter blandt andet Sjov Lørdag i Toubrohallen, som afholdes én gang om måneden. Det er et vigtigt tilbud for børnefamilier, hvor børn mødes, og forældre skaber relationer og bliver en del af lokalsamfundet.

Hvis skolen lukker, er jeg bekymret for, at hallens fremtid også kommer i fare. Hvis både skolen og hallen forsvinder, mister området ikke blot vigtige tilbud til børn og unge, men også en stor del af det fællesskab, der holder byen sammen. 

Kommunen bør derfor sikre, at Toubrohallens fremtid tænkes med ind i beslutningen, så områdets idrætsliv og sociale aktiviteter ikke også går tabt. 

Trustrup er en by i udvikling – men uden skolen en by i afvikling Trustrup har gode muligheder for fremtidig vækst med Letbanen, byggegrundene, det lokale handelsliv, foreningslivet og planerne om nye boliger. Men disse muligheder kræver, at de grundlæggende tilbud 
bevares.

Hvis skolen lukker, risikerer vi en negativ spiral med færre tilflyttere, et svækket boligmarked, truede arbejdspladser og færre lokale tilbud. Hvis købmanden og hallen også forsvinder, bliver det endnu vanskeligere at vende udviklingen.

Jeg opfordrer derfor Norddjurs Kommune til at se på helheden og ikke kun på de økonomiske konsekvenser for skoleområdet. 

En skole er ikke blot en udgift, men en investering i børnene, bosætningen, arbejdspladserne og hele lokalområdets fremtid.

Jeg opfordrer Kommunalbestyrelsen til at bevare og styrke Toubroskolen som en afdeling med 0.-6. årgang og dermed give Trustrup og omegn mulighed for fortsat udvikling. 

Trustrup er en by i udvikling i dag, men hvis i lukker skolen, er det en by i afvikling imorgen.

Mvh Frederik Schmidt - Købmand i Trustrup APS

Jeg ønsker at udtrykke min bekymring over en eventuel lukning af Toubroskolen og de konsekvenser, det vil få for Trustrup, Lyngby og de omkringliggende landsbyer. 

Som kommende far betyder det meget for mig, at mine børn får mulighed for at vokse op i et trygt lokalsamfund, hvor de kan gå i skole tæt på hjemmet, være en del af lokale fællesskaber og få en hverdag med tid til både læring, fritid og venner. Jeg ønsker ikke, at mine kommende børn skal være afhængige af at skulle helt til Grenaa for at gå i skole, når vi har en lokal skole med gode muligheder for at skabe netop de rammer, som mange børnefamilier efterspørger.

Toubroskolen er en mulighed – ikke en udgift

Som selvstændig erhvervsdrivende i Trustrup/Lyngby ser jeg med stor bekymring på konsekvenserne af en skolelukning. En velfungerende lokal skole er afgørende for, at familier vælger at bosætte sig i området.

Hvis skolen forsvinder, risikerer vi at svække både bosætningen, det lokale erhvervsliv og grundlaget for fremtidig udvikling. 

Trustrup har omkring 30 ledige byggegrunde og gode muligheder for at tiltrække nye borgere. Vi har Letbanen, naturen og muligheden for at tilbyde en hverdag med mere plads og tryghed end i de større byer. 

Vi bør derfor arbejde aktivt for at tiltrække ressourcestærke børnefamilier fra Aarhus og omegn frem for at fjerne de tilbud, som netop gør området attraktivt.

Mange familier betaler i dag betydelige beløb for at sende deres børn på privatskoler, fordi de ønsker mindre elevgrupper, nærhed til naturen, store udearealer, plads til det enkelte barn og gode muligheder for læring og trivsel. 

Toubroskolen har allerede mange af de kvaliteter, som familier efterspørger og betaler dyrt for andre steder.

Med den rette udvikling og en tydelig profil med natur, udeskole, nærvær og plads til den enkelte elev bør Toubroskolen kunne blive et attraktivt alternativ til de større skoler. I stedet for at afvikle skolen bør kommunen undersøge, hvordan dens særlige kvaliteter kan bruges  aktivt til at tiltrække flere elever og skabe vækst i lokalområdet.

En skole er afgørende for byens fremtid

Som selvstændig er jeg afhængig af, at der er liv, arbejdspladser og udvikling i området.

Hvis skolen lukker, risikerer Trustrup og Lyngby at blive mindre attraktive for børnefamilier, hvilket kan påvirke både boligmarkedet og de lokale virksomheder negativt.  

En skolelukning kan dermed få konsekvenser langt ud over skoleområdet. 

Færre tilflyttere kan betyde, at byggegrunde forbliver ubebyggede, at boligmarkedet går i stå, og at lokale virksomheder får vanskeligere ved at fastholde deres kundegrundlag. 

Vi har en reel mulighed for at udvikle Trustrup til et attraktivt bosætningsområde for familier, der ønsker natur, tryghed og gode transportmuligheder til arbejdspladserne omkring Aarhus. Men det kræver, at vi bevarer de grundlæggende tilbud, som gør det muligt at skabe et godt familieliv her. 

Jeg mener derfor, at det vil være en alvorlig fejl at lukke Toubroskolen, før man har undersøgt potentialet i at udvikle og markedsføre skolen som et attraktivt lokalt skoletilbud.

Min opfordring til Kommunalbestyrelsen

Jeg opfordrer Norddjurs Kommune til at bevare og styrke Toubroskolen som en afdeling med 0.-6. årgang og i stedet arbejde målrettet på at gøre skolen mere attraktiv for både nuværende og kommende familier.

Vi skal turde tænke langsigtet og se skolen som en investering i børnene, bosætningen, det lokale erhvervsliv og hele områdets fremtid. Vi skal have folk udefra til at se byen som et attraktivt sted, så de kan flytte til, betale skat i netop vores kommune og derved stadig holde  byen i udvikling frem for afvikling.

Vi skal ikke lukke en lokal skole med kvaliteter, som andre familier betaler dyrt for at få. Vi skal udvikle den og bruge dens styrker til at tiltrække nye familier til Trustrup og omegn. 

Som kommende far og selvstændig erhvervsdrivende ønsker jeg et levende lokalsamfund, hvor mine børn kan vokse op, og hvor der også i fremtiden er gode muligheder for at bo, arbejde og drive virksomhed.

Derfor håber jeg, at Kommunalbestyrelsen vælger at bevare og styrke Toubroskolen frem for at træffe en beslutning, der risikerer at bremse udviklingen i vores lokalområde.

Mvh Frederik Schmidt - Lokal erhvervsdrivende og bosat i Trustrup 

Høringssvar fra Henrik Hansen

Først tog i vores plejehjem og solgte det for en slik, så flyttede I skolens bibliotek og nu vil I så langsomt eller hurtigt lukke toubroskolen, for hvis I bruger modellen om en skole med børnehave og op til 3. klasse, ja så er der jo ikke nogle forældre der sender deres børn på  toubroskolen, da de så skal skifte skole igen efter 3. kl, har I fuldstændig tabt sutten derinde på rådhuset.?

I ødelægger jo fuldstændig det gode sammenhold der er herude i Lyngby, Trustrup og omegn, vi har købmand, lægehus og en masse byggegrunde der blir svære at  sælge, hvis der ikke er en skole, letbanen og busser der kører til Grenå og Århus. På mødet på Søndre skole sagde Benno at det ikke handlede om økonomi, hvad pokker handler det så om. Luk nu en af skolerne i Grenå og flyt eleverne ud på toubroskolen, det koster jo det samme om  bussen kører den ene eller anden vej, håber I kommer til fornuft og lad så være med at ødelægge det gode sammenhold vi har herude.

Mv hilsen 
Susanne Lassen 🙏

Høringssvar til Kommunen

Som kommende mor er jeg meget optaget af, hvilke rammer mit barn skal vokse op under, og hvilke muligheder der skal være for børnefamilier i Trustrup og omegn.

Derfor er jeg bekymret over udsigten til en lukning af Toubroskolen.

For mig handler en lokal skole om mere end undervisning. Det handler om tryghed, fællesskab og en hverdag, hvor børn kan gå i skole tæt på hjemmet og vokse op med venner og lokale relationer. Jeg ønsker, at mit barn skal have mulighed for at gå i en lokal skole frem for  at skulle transporteres helt til Grenaa.

Trustrup har et stort potentiale. Vi har endelig fået Letbanen, omkring 30 ledige byggegrunde og gode muligheder for at tiltrække børnefamilier fra eksempelvis Aarhus og omegn, som ønsker natur, tryghed og mere plads i hverdagen. 

Mange forældre betaler i dag dyrt for privatskoler, fordi de ønsker mindre elevgrupper, nærhed til naturen, store udearealer og plads til det enkelte barns udvikling. Det er netop nogle af de kvaliteter, Toubroskolen allerede rummer. I stedet for at lukke skolen bør kommunen 
arbejde for at udvikle og synliggøre dens styrker, så den bliver et attraktivt valg for flere familier.

En skolelukning risikerer derimod at gøre Trustrup mindre attraktiv for tilflyttere og dermed bremse udviklingen af byen.

Jeg er også bekymret for, hvad en skolelukning kan betyde for Min Købmand i Trustrup. Købmanden er en vigtig del af hverdagen og et nødvendigt tilbud for både familier og ældre. Hvis færre børnefamilier vælger at bosætte sig i byen, kan kundegrundlaget blive svækket,  og i værste fald risikerer vi, at købmanden må lukke.

Det vil fjerne endnu et vigtigt tilbud og gøre byen mindre attraktiv for nye borgere.

Samtidig har B45 planer om at opføre nye ældreboliger i Trustrup. Hvis byen mister sin lokale skole og bliver mindre attraktiv for tilflyttere, risikerer boligmarkedet at gå i stå.

Når ældre får sværere ved at sælge deres nuværende boliger, kan det også blive vanskeligere for dem at flytte i de kommende ældreboliger. Dermed risikerer B45's byggeplaner ikke at blive realiseret, ligesom de omkring 30 ledige byggegrunde kan forblive ubebyggede. 

Vi risikerer altså en negativ spiral, hvor skolen lukker, købmanden kommer under pres, boligudviklingen går i stå, og færre familier vælger Trustrup til. Det vil være en alvorlig svækkelse af hele lokalsamfundet. 

Jeg opfordrer derfor Norddjurs Kommune til at bevare og styrke Toubroskolen som en afdeling med 0.-6. årgang og i stedet arbejde aktivt for at tiltrække flere familier til området.

Trustrup har gode forudsætninger for at være et attraktivt sted at bo og stifte familie. Men det kræver, at vi bevarer de tilbud, der skaber tryghed, fællesskab og udvikling.

Som kommende mor ønsker jeg, at mit barn skal vokse op i et levende lokalsamfund med en lokal skole, gode indkøbsmuligheder og stærke fællesskaber.

Trustrup er i dag en by i udvikling, men hvis skolen lukker er den snart en by i afvikling.

Mvh Camilla Sørensen - Bosat i Trustrup

Høringssvar fra Vivild Borgerforening

Høringssvar fra Østdjurs 91 Fodbold

Høringssvar fra Janni Thorngaard og Kewin Jakobsen

Høringssvar fra Jens Pedersen og Mia Christensen

Jeg er far til 2 drenge, som går på rougsøskolen og i børnehaven, og jeg er selv en af de mange erhvervs drivene, og derfor bliver jeg dybt bekymret for mine og andres børn, når I snakker om skolelukninger i yderområderne, som er vores hjem.

Jeg er overbevist om, at hvis I lukker yderligere ned for vores skole i Ørsted, vil unge mennesker og børnefamilier, ikke længere søge hjem og fremtid herud i et yderområde, da det ikke er attraktivt, for hvis man lukker en skole, som rougsøskolen, der ligger længst ude,  lukker man helt automatisk også mere og mere ned for et samfund generelt, alt foreningsliv svinder ind, fritidsaktiviteterne bliver der mindre af, for hvor er børnene?? De sidder i en bus og er trætte efter en lang dag med transport. 

Dengang vores overbygning lukkede på rougsøskolen, gik vores klubmedlemmer for badminton i hallen ned med cirka 50%, det vil altså sige at allerede dengang, så man en desværre negativ påvirkning i vores lille lokale samfund, pga. en lukning af vores overbygning.

Jeg undrer mig også over, at man ser på en mulig lukning af en skole, som faktisk kan rumme elever op til 9 og 10 klassetrin, som der tidligere har været. Dengang hvor kommunen valgte at lukke ned for vores overbygning og sende elever til Allingåbroskolen, fandt man  pludselig ud af at, deres skole alligevel ikke kunne rumme alle eleverne dengang. 

Hvis man kigger på rougsøskolen og dens lokaler, såsom vores biologi og fysik lokaler, som var helt nybygget, dengang I valgt et flytte overbygningen. Vi har også fine lokaler på skolen, som sløjdlokale, hjemkundskab, billedkunstslokaler osv. 

Man kunne fx vælge at nedlægge de 2 gamle gymnastiksale på rougsøskolen, og på den måde, passe på et varmebudget? Da vi i Ørsted har en dejlig stor, funktionel og brugbar hal, som man kunne leje, så vi muligvis også en hal om 10år. Den ligger desuden også på samme  p-plads som skolens, som også kan benyttes, uden vores børn skal krydse større veje, som i andre byer.

Ligeledes undrer jeg mig over, at man ikke kigger på vores børn, som faktisk er de vigtigste ”brikker” i jeres forskellige udspil, fordi tingene skal gå op, og desværre er det vores børn, der bliver taberne i det her, ligegyldigt hvilket udspil i vælger at fortrække frem for andet.

Det frustrerer mig dybt at vores børn, som faktisk trives, hvor de er, har kompetente lærer og føler sig trygge i en stabil hverdag på rougsøskolen, at man muligvis vælger at flytte vores børn væk fra det og tilfører endnu mere transport tid, og hvor de skal bruge en masse  energi på at indgå i nye fællesskaber, med nye klassekammerater, et helt nyt læringsmiljø og nye lærer, og endnu mere transport tid, i stedet for at vores børn kan få lov til at ligge fokus i deres undervisning og ikke i mere transport tid. 

Mark S. Sørensen
Jette S. Sørensen

Høringssvar vedr. Fremtidens folkeskole:

Kære politikere

Vi er forældre til en dreng der lige nu går i børnehave. Han skal i skole om 3 år og skulle egentlig tilknyttes Langhøj skolen.

Det virker ikke så optimistisk lige nu.

Han trives rigtig godt i Nørager børnehave, en dejlig lille institution hvor alle børn og voksne kender hinanden. Det samme billede er vi overbevist om vi vil se på Langhøj skolen.

Tilgængæld er vi meget usikre på, om han vil komme i mistrivsel, hvis han skal starte i en stor skole; som i jo ligger meget op til.

Skulle det ske, at I stemmer igennem at det bliver to store centrale skoler i børneby nord, så kommer vi til enten at bakke op om en friskole i Vivild, eller indskrive vores dreng i skole i Nimtofte eller Ryomgård. Det gør vi fordi vi er overbevist om vores dreng vil trives bedst i en lille skole, og fordi at det rent logistisk kan hænge bedre sammen i vores hverdag.

Vi håber i vil tænke en ekstra gang inden I stemmer, OG at i vil regne en ekstra gang på bl.a ekstra transport omkostninger til skolebus, dalende elevtal og mistrivsel blandt eleverne.

Høringssvar fra Murerfirmaet NN Byg

Bevar toubroskolen!

Det har store og mærkbare konsekvenser, når en lille, lokal skole står til at lukke. Både for børnenes hverdag og for hele lokalsamfundets overlevelse. 

Jeg er selv gammel elev på Toubroskolen og mine to drenge går der nu.

Konsekvenser for eleverne hvis vores skole lukker;

• Tab af tryghed og nære relationer: Små skoler har ofte en høj grad af overskuelighed. Eleverne kender alle lærere og kammerater på tværs af klassetrin, hvilket skaber stor tryghed – især for sårbare børn.
• Længere og mere trættende transportid: Skolelukninger betyder ofte, at børnene skal køre i bus til en større skoler i byen. Det giver en længere arbejdsdag for børnene og mindre fritid.
• Sværere overgang til nye rammer: Det kan være en voldsom omstilling at flytte fra en lille klasse til store klasser på en centralskole, hvor der er mere larm og mindre individuel opmærksomhed fra lærerne.
• Adskillelse af fritidsliv og skoleliv: Når skolen flyttes væk, flytter kammeraterne også geografisk. Det gør det sværere at mødes spontant efter skoletid. 

Konsekvenser for lokalsamfundet;

• Lokalsamfundets kulturelle hjerte forsvinder: Skolen fungerer ofte som det naturlige samlingspunkt for sport, foreningsliv, fællesspisning og kulturelle arrangementer uden for skoletid. 
• Fraflytning og faldende huspriser: Området bliver markant mindre attraktivt for unge børnefamilier. Det kan føre til faldende ejendomspriser og i værste fald starte en negativ spiral, hvor det lokale erhvervsliv (som købmænd og håndværkere) også må lukke.
• Svækkelse af det lokale foreningsliv: Når børnene går i skole et andet sted, melder de sig ofte også ind i idrætsforeninger i de større byer. Det dræner de lokale klubber for medlemmer og frivillige forældre.

Kærlig hilsen
Pernille Møller

Høringssvar fra Kristina og Klaus Johnsen

Høringssvar fra Maria og Christoffer Stensvig

Høringssvar fra Kenneth Hellman Pedersen

❤️ Bevar Toubroskolen – for vores børn, vores fællesskab og vores fremtid! ❤️

Jeg skriver dette med hjertet. Både som far til børn, der går på Toubroskolen, og som leder af den nye café i hallen. 

For mig er det her ikke bare en debat om en skole, der måske skal lukke. Det handler om mine egne børn, deres venner, deres tryghed og den hverdag, de kender.

Samtidig er jeg med til at skabe nyt liv i hallen gennem caféen og vores fællesspisninger, hvor børn og forældre mødes og bliver en del af et større fællesskab.

Jeg kæmper derfor ikke kun for mine egne børns skole. Jeg kæmper også for det fællesskab, vi er ved at bygge op, og for fremtiden i vores lokalområde. 

For mig er Toubroskolen ikke bare en skole.

Den er en del af mine børns barndom og hjertet i vores fællesskab. ❤️

Vi er ikke færdige med at skabe noget godt her. Vi er kun lige begyndt!

Bevar Toubroskolen! ❤️

Høringssvar fra Fie Sandholm Eriksen

Kære politikere i Norddjurs kommune

Som forældre til 2 kommende skolebørn på Toubro skolen, håber jeg inderligt I vil genoverveje jeres planer om at, lukke Toubro skolen. 

Det vil få store konsekvenser for lokalområdet.

En af kommunens store visioner for fremtiden er at, tiltrække tilflyttere til kommunen, men dette harmonerer ikke ret godt med man samtidig vil lukke skolen.

Lukker man skolen risikerer man at børnefamilierne flygter fra området, da mange ikke vil kunne få hverdagen til at hænge sammen med længere transport tider.

Har kendskab til flere familier, som netop har valgt at, bosætte sig i området netop på grund af at, man har alt hvad man har brug for indenfor kort afstand og derfor gør, man ikke er afhængig af fx. Bil. 

Huspriserne i området er lavere her, end i de større byer i kommunen, hvilket også gøre det nemmere for børnefamilier at, etablere sig selv med mindre indkomster. 

Lukker man skolen risikerer man at, huspriserne vil falde og området vil langsomt dø.

Istedet for at, lukke skolen burde man istedet investere i og udvikle skolen og lokalsamfundet i Trustrup og omegn. 

Området har så meget at, byde på bl.a billige byggegrunde med skøn beliggenhed tæt på naturen, stort foreningsliv bl.a “sjov lørdag”, flere mindre erhvervsdrivende (lokale arbejdspladser), letbanen, velfungerende købmand samt en skøn vuggestue/børnehaven beliggende  lige ved siden af skolen.

I stedet for at, afvikle vores dejlige lokalsamfund ved at, fratage os vores dejlige skole, burde i stedet for kigge på hvordan Trustrup og omegn kan udvikles og gøres endnu mere attraktivt for tilflyttere - særligt børnefamilierne. 

Trustrup er den største by i den del af kommunen og der bør være et skoletilbud i den del af kommunen - også i fremtiden. 

Så kære politikere - tænk jer om inden I nedlægger ikke kun en skole, men et helt lokalsamfund.

Høringssvar fra Martin Nygaard

Høringssvar fra Anni Schmidt

Høringssvar fra Anne Kristine

Høringssvar til fremtidens folkeskole i Norddjurs kommune

Som husejer og borger i Norddjurs kommune føler jeg mig nødsaget til at blande mig i debatten om fremtidens folkeskole her i kommunen. 

Min mand og jeg er ”tilflyttere” og købte vores første hus i Ørsted i 1998. Vi søgte specifikt efter et sted at stifte familie på Djursland og faldt for Ørsted, da der var skole - dengang til 10 kl.), rigtig mange fritidsaktiviteter, som ikke skulle køres efter – i det hele taget et meget  velfungerende landsbysamfund. Vi havde aldrig valgt en by som Ørsted, hvis ikke der havde været en skole i nærområdet. Vores børn er for længst rigtig godt igennem folkeskolen, og i gang med deres uddannelser. Begge drømmer de om en dag at bosætte sig i mindre  landsbyer og stifte familie – og det, der vægter højest for dem, er at der er en skole tæt på.

Mon ikke der er mange andre, der har det som et afgørende parameter, når man bosætter sig?

Lukker man skolen vil landsbysamfundet dø.

Lukker man skolen vil man ikke kunne holde gang i fritidsaktiviteterne lokalt.

Lukker man skolen vil det ikke længere være attraktivt at flytte til den vestlige del af kommunen – man vil ikke på samme måde kunne tiltrække ressourcestærke børnefamilier.

Lukker man skolen vil huspriserne falde og man bliver stavnsbundet – eller huset kan lejes ud med stor risiko for at tiltrække endnu flere på overførselsindkomster. 

Kom nu på banen – vil I afvikling eller udvikling af Norddjurs?

Vil I bruge penge på at holde liv i - og udvikle på vores skoler – eller øge den i forvejen skyhøje andel af borgere på overførselsindkomster?

I skylder os at tage det seriøst, når vi råber vagt i gevær. Vi tror på, at der er fremtid i den nuværende skolestruktur i Norddjurs!

Bibehold 0-6 klasse på alle 3 skoler i Børneby nord og saml overbygningen her fra på en af skolerne, så Auning skole ikke er så belastet. Skolerne har brug for ro og rammer til at skabe noget stabilitet med fokus på trivsel og læring – ikke kæmpe for overlevelse hver 4. år, og  hvornår I ellers bestemmer jer for at ryste posen. Vi har valgt at bosætte os her i Norddjurs ud fra den virkelighed, at der er en skole tæt på. Vi bakker op om vores skønne landsbysamfund og bidrager til fællesskabet – og vi har valgt jer til at varetage vores interesser. 

Med venlig hilsen
Joan og Jan Sandholdt
Ørsted

Høringssvar fra 4 børn fra Rougsøskolen og Langhøjskolen

Vedrørende forslag om skolelukninger i Norddjurs Kommune

Vi er fire børn, som gerne vil give vores mening til kende om forslaget om at lukke lokale skoler i Norddjurs Kommune. Vi håber, at I vil lytte til os, for det handler om vores skolegang, vores venner og det lokalområde, vi er vokset op i.

Vi har alle gået på vores lokale skoler i den vestlige del af Norddjurs Kommune. De ældste af os startede på Rougsøskolen, mens vi tre yngste har gået eller er i gang med at færdiggøre 0.-6. klasse på Langhøjskolen.

Vi flyttede ikke fra Rougsøskolen, fordi der var noget galt med skolen, men fordi vi flyttede fra Hevring til Vivild, og det passede bedre med vores hverdag. 

Vi elsker vores lokale folkeskoler, og vi har haft nogle af de bedste skoleår på både Rougsøskolen og Langhøjskolen. 

Vi har oplevet god trivsel, god undervisning, omsorg og lærere, som hjælper os, når vi har svært ved noget i skolen. Ordblindhed er en del af vores familie, men vi har fået hjælp og støtte til at komme videre. Vi to ældste er kommet rigtig langt og får flotte karakterer i både  8., 9. og 10. klasse.

Derfor synes vi, det er vigtigt at fortælle, at selvom tallene måske viser, at nogle unge i Norddjurs Kommune har svært ved at bestå deres afgangsprøver, så er det ikke hele historien. Vi er et eksempel på børn, der har fået rigtig meget ud af vores lokale skoler, og som er godt på vej videre i uddannelsessystemet.

Vi ved godt, at Norddjurs Kommune har økonomiske udfordringer, og at der skal findes penge. Men vi synes, det er forkert at lukke vores skoler, uden at alle muligheder er undersøgt grundigt først. 

Har I undersøgt alle muligheder for besparelser, inden I vælger at lukke vores skoler?

Vi tænker også på, alle de ekstra udgifter til skolebusser og transport der ikke er regnet med. På mødet den 5. oktober Måske er der andre steder i kommunens budget, hvor der kan findes penge, så vores lokale skoler kan bevares.

I skal vide at bussen for at komme til Ryomgård Realskole kører fra Vivild kl. 7.40, vi skal skifte i Auning, og vi er fremme i Ryomgård kl. 8.30.

Efter alle de problemer, der har været med skolebusserne efter sommerferien, og med nye køreplaner næsten hver fredag, bliver vi bekymrede for, hvor lang tid de mindste børn skal sidde i bussen, hvis vores lokale skoler lukker.

Vi synes, det er vigtigt, at børn også har mulighed for at gå i skole tæt på, hvor de bor. Ikke alle børn har lige let ved lange busture, og det betyder også noget for vores hverdag, vores fritid og vores familier. 

En anden stor fordel ved vores lokale skoler er, at klasserne er mindre. Der er mere ro til undervisningen, lærerne har bedre mulighed for at hjælpe os, og vi kender hinanden på tværs af klasserne.

På vores lokale skoler føles vi som én stor familie.

Vi hjælper hinanden, også selvom vi ikke er bedste venner. Vi kender hinanden, vi føler os trygge, og vi oplever, at alle kan være en del af fællesskabet. Det betyder rigtig meget for os, og vi synes ikke, at det bare kan gøres op i tal og kroner.

Vi elsker vores lokalområde og er glade for at vokse op her. Men det er svært at forestille sig, hvordan vores område vil være i fremtiden, hvis de lokale folkeskoler forsvinder. Skolerne er ikke bare bygninger.

De er en vigtig del af vores lokalsamfund og af det fællesskab, vi er vokset op i.

Vi er børn, og vi ved godt, at vi ikke kender alle kommunens økonomiske tal. Men vi kender vores skoler, vores lærere, vores venner og vores hverdag. Derfor synes vi også, at vores mening er vigtig, når der skal træffes beslutninger om vores fremtid. 

Vi håber, at I vil tage os alvorligt og huske, at det er os børn, der skal leve med konsekvenserne af jeres beslutning. 

Vi beder jer om at undersøge alle muligheder grundigt, før I beslutter at lukke vores lokale skoler.

Vi håber, I vil læse vores høringssvar, lytte til os og tage vores oplevelser med i jeres beslutning.

Med venlig hilsen 
Fire tilfredse børn fra Rougsøskolen og
Langhøjskolen 💚

Høringssvar fra Anne Stjernholt

Hermed fremsendes høringssvar vedrørende skolestrukturen i Norddjurs Kommune med en klar opfordring til at bevare en stærk, lokal skolestruktur og holde alle kommunens skoler åbne.

Det er afgørende for Norddjurs Kommunes fremtid, sammenhængskraft og bosætning, at der ikke gennemføres skolelukninger. 

Vigtige argumenter for at bevare alle skoler:

Lokalsamfund og bosætning: Skolen er hjertet i vores lokalsamfund. Lukkes den lokale skole, svækkes tilflytningen og lysten til at blive boende i lokalområderne, hvilket skader kommunens samlede vækst og skattegrundlag.

Børnenes trivsel og tryghed: Nære og overskuelige skolemiljøer skaber tryghed, relationer på tværs af årgangene og høj trivsel. Lange transporttider til større matrikler fjerner værdifuld fritid og overskud fra børnenes hverdag. 

Aktivt forenings- og lokalliv: Lokale skoler fungerer som samlingspunkt for foreninger, idrætsliv og kultur. Forsvinder skolen, mister lokalområdet den infrastruktur, der holder foreningslivet levende.

Langsigtet økonomisk risiko: Besparelser ved skolelukninger opsluges ofte af øgede udgifter til bustransport, genhusning/ombygning samt tab af tilflyttere og skatteindtægter på sigt.

Vi opfordrer derfor Kommunalbestyrelsen til at tænke i langsigtede, bæredygtige løsninger og bevare alle skoler i Norddjurs Kommune til gavn for børn, familier og lokalsamfund.

Sørg nu for at få alting med, alle beregninger, alle konsekvenser for vores lokalområder. Konsekvenser for vores små byer i yderkanten af kommunen, Konsekvenser for foreningslivet, Konsekvenser for husejere, firmaer osv osv.

I kan simpelthen ikke tillade jer at gamble med så mange menneskers hverdag, på så tyndt et grundlag.

Det er så forhastet og uigennemtænkt. 

Hvis I først lukker vores skoler, så er der ingen vej tilbage. 

BEVAR VORES SKOLER.

Høringssvar fra Børnehaven Høgereden og støtteforeningen Høgeredens Venner

Høringssvar fra Ørsted Menighedsråd

Bevar Langhøjskolen som 0.-6. klasses skole – undersøg mulighederne, før I træffer beslutning om lukning

Mit klare ønske er, at Langhøjskolen bevares som den lokale 0.-6. klasses skole, vi har i dag.

Jeg mener, at kommunen bør undersøge alle realistiske muligheder for at bevare skolen, inden man træffer en så vidtrækkende beslutning for børnene og lokalsamfundet. 

Renovering behøver ikke nødvendigvis at ske på én gang. Jeg foreslår, at kommunen undersøger en etapevis renovering, hvor man først prioriterer de lokaler og bygningsdele, der er nødvendige for at drive en god og tidssvarende skole. Samtidig bør man se på, om  lokalerne kan udnyttes bedre, og om skolen kan indrettes mere hensigtsmæssigt, så unødvendige arealer ikke skal renoveres med det samme. Der bør fortsat være mulighed for at udvide, hvis elevtallet senere stiger. 

Jeg ønsker også, at kommunen undersøger alternative måder at organisere undervisningen på. Langhøjskolen er allerede opdelt i faserne 0.-3. klasse og 4.- 6. klasse. Kan man bygge videre på denne organisering med fleksibel holddeling, samlæsning af udvalgte fag og 
aldersintegreret undervisning, hvor det giver pædagogisk mening?

Kan man eksempelvis organisere nogle undervisningsforløb med to klassetrin sammen og sammensætte lærer- og pædagogressourcerne mere fleksibelt, uden at gå på kompromis med faglighed, trivsel eller den nødvendige voksenkontakt? 

Undervisningsministeriet beskriver netop mulighederne for aldersintegrerede klasser på små skoler og i landdistrikter.

Aldersintegrerede klassetrin har på andre landsbyskoler været med til at gøre skolen økonomisk og pædagogisk bæredygtig. Der findes konkrete modeller, som bør undersøges nærmere, før man opgiver en lokal skole.

Jeg opfordrer derfor Norddjurs Kommune til at udarbejde en konkret plan for, hvordan Langhøjskolen kan bevares som 0.-6. klasses skole gennem en kombination af etapevis renovering, bedre udnyttelse af bygningerne og en fleksibel organisering af undervisningen.

Debatten om folkeskolens fremtid på TV 2’s Højskolen og den efterfølgende livedebat satte fokus på nogle helt centrale spørgsmål: Hvad har børn brug for for at lære, trives og udvikle sig – og hvordan sikrer vi, at folkeskolen kan rumme børn med forskellige behov? 

For mig er det afgørende, at vi ikke kun vurderer skolen ud fra elevtal, økonomi og faglige målinger. Vi skal også se på de rammer, børnene møder hver dag. Nogle børn trives i store fællesskaber, mens andre har brug for mere overskuelige rammer, tydelig struktur, kendte  voksne og nære relationer for at føle sig trygge og kunne deltage i undervisningen. 

Det er særligt vigtigt i en tid, hvor bekymrende skolefravær fylder stadig mere.

Dansk forskning peger desuden på, at klassestørrelse og sociale relationer har betydning for børns trivsel. Det bør derfor indgå i kommunens vurdering af Langhøjskolens fremtid, at mindre og overskuelige fællesskaber kan have værdi, som ikke nødvendigvis kan aflæses i et 
regneark.

Langhøjskolen bør bevares og udvikles som en tryg, lokal skole fra 0. til 6. klasse. Det handler ikke kun om at bevare en bygning, men om at bevare et nærmiljø, hvor børn kan gå i skole tæt på hjemmet, hvor familier kan føle tilknytning til lokalsamfundet, og hvor skolen  fortsat kan være et vigtigt omdrejningspunkt for fællesskabet i Vivild. 

Vi bør undersøge, hvordan vi kan bevare og udvikle det, vi allerede har, før vi beslutter at afvikle det.

Jeg håber derfor, at kommunen vil give det en reel chance at finde en bæredygtig løsning, hvor skolen fortsat kan bestå som 0.-6. klasses skole.

Høringssvar fra Holmsted VVS og Blik – Toubro Skoles betydning for Trustrups fremtid

Som lokal virksomhed i Trustrup ønsker Holmsted VVS og Blik at bidrage med et erhvervsmæssigt perspektiv på den fremtidige skolestruktur i Norddjurs Kommune.

Vi ser med bekymring på de forslag, der kan medføre en svækkelse eller lukning af Toubro Skole. Efter vores opfattelse bør beslutningen ikke alene handle om den fremtidige organisering af kommunens skoler. Den bør også ses i et større perspektiv, hvor Trustrups udviklingsmuligheder, bosætning og lokale erhvervsliv indgår.

En lokal skole er en vigtig forudsætning for en levende by. 

Når børnefamilier overvejer, hvor de skal bosætte sig, ser de ikke kun på boliger og arbejdspladser. De ser også på, hvilke muligheder lokalområdet tilbyder deres børn, og om der findes et stærkt lokalt fællesskab. Her spiller skolen en væsentlig rolle.

Toubro Skole er derfor ikke kun relevant for de familier, der har børn indskrevet i dag.

Skolen har også betydning for de familier, som overvejer at flytte til området, og for de virksomheder, der ønsker at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Som virksomhed har vi interesse i, at Trustrup fortsat er et attraktivt sted at bo og arbejde. Et velfungerende lokalsamfund skaber bedre forudsætninger for lokal handel, foreningsliv, arbejdspladser og fremtidig vækst. Hvis vigtige lokale tilbud forsvinder, risikerer vi gradvist at  svække det fundament, som byens udvikling bygger på.

Bevar det, der fungerer – og udvikl potentialet

Vi mener, at Toubro Skole bør betragtes som en ressource for lokalområdet. Der er allerede en skole med elever, engagerede medarbejdere og et lokalt fællesskab. Det bør give anledning til at undersøge, hvordan skolen kan udvikles, frem for at fokusere på løsninger, der  begrænser dens fremtid. 

Vi hører positive tilbagemeldinger fra kunder i Trustrup og omegn om skolen, dens medarbejdere og den tætte forbindelse mellem skole og hjem. Det er et værdifuldt fundament, som det vil være oplagt at bygge videre på. 

Vi vil derfor gerne rette en særlig anerkendelse mod skolens personale.

Dygtige og engagerede medarbejdere er afgørende for kvaliteten af en skole, og deres indsats er med til at skabe en institution, som lokalområdet kan være stolt af. Den erfaring og de relationer, der allerede findes, bør indgå aktivt i kommunens overvejelser om skolens 
fremtid.

Et konkret forslag: Udvikling til en skole fra 0. til 9. klasse

Holmsted VVS og Blik foreslår, at Norddjurs Kommune undersøger mulighederne for at udvikle Toubro Skole til et komplet skoletilbud fra 0. til 9. klasse gennem en gradvis optrapning over fire år.

Vi mener, at der kan være et tilstrækkeligt elevgrundlag i Trustrup og omegn til at skabe en velfungerende skole med alle klassetrin på sigt. Det kræver naturligvis, at elevprognoser, økonomi, undervisningskvalitet, lokaler og bemanding bliver undersøgt grundigt. Men  muligheden bør vurderes på et dokumenteret grundlag, før den afvises.

Vi foreslår derfor, at kommunen udarbejder en konkret udviklingsplan med følgende mål:

• Første år: Kortlægning af det nuværende og forventede elevgrundlag samt en plan for skolens fremtidige organisering og økonomi.
• Andet år: Første trin i udbygningen, hvis elevgrundlaget og de nødvendige faglige rammer er til stede. 
• Tredje år: Yderligere udbygning og evaluering af elevtal, kvalitet og økonomi.
• Fjerde år: Målet er et komplet skoletilbud fra 0. til 9. klasse, hvis de faglige, økonomiske og lovgivningsmæssige forudsætninger er opfyldt.

Vi foreslår samtidig, at kommunen inddrager forældre, skolens medarbejdere, lokale foreninger og erhvervslivet i arbejdet. En langsigtet løsning bør udvikles i samarbejde med de mennesker og virksomheder, der har en direkte interesse i lokalområdets fremtid.

En beslutning med konsekvenser langt ud over skolen Hvis Toubro Skole svækkes eller lukker, kan konsekvenserne række langt ud over de elever, der skal finde en ny skole. Det kan påvirke familiernes valg af bopæl, interessen for nye byggegrunde og mulighederne for at 
fastholde aktivitet i byen. 

Vi kan ikke på forhånd fastslå, hvor store disse konsekvenser vil blive. Men vi mener, at de bør undersøges og indgå i kommunens samlede beslutningsgrundlag på lige fod med de direkte økonomiske beregninger for skoledriften.

Det er vores opfattelse, at en lokal skole bør betragtes som en langsigtet investering i et områdes attraktivitet og udviklingsmuligheder. Beslutninger om skolestrukturen kan få betydning i mange år frem, og derfor bør der også ses på de langsigtede gevinster og risici. 

Vores opfordring til Norddjurs Kommune

Holmsted VVS og Blik opfordrer Norddjurs Kommune til at bevare Toubro Skole og undersøge mulighederne for at udvikle den til en komplet skole fra 0. til 9. klasse over en fireårig periode.

Vi opfordrer konkret kommunen til at fremlægge elevprognoser for Trustrup og omegn, undersøge de økonomiske og praktiske muligheder for en gradvis udbygning og inddrage lokalområdets borgere, foreninger og virksomheder i processen.

Vi ønsker en løsning, der ikke alene tager højde for kommunens nuværende behov, men også giver Trustrup mulighed for at udvikle sig som et attraktivt lokalsamfund for kommende generationer. 

Trustrup skal være et sted, hvor familier har lyst til at bosætte sig, børn kan gå i en lokal skole, og virksomheder fortsat har gode muligheder for at drive og udvikle deres forretning.

Toubro Skole er en vigtig del af det fundament. Derfor mener vi, at den skal bevares og have mulighed for at vokse.

Med venlig hilsen
Simon Holmsted
Holmsted VVS og Blik
Århusvej 192
8570 Trustrup

Høringssvar vedrørende fremtidens skolestruktur i Norddjurs Kommune – Bevar skolen i Ørsted og prioritér børnenes trivsel

Til Norddjurs Kommune

Jeg ønsker med dette høringssvar at udtrykke min klare modstand mod skolelukning i Ørsted. Jeg opfordrer på det kraftigste Norddjurs Kommune til at genoverveje de foreslåede ændringer og i stedet arbejde videre med model 5.6, hvor børnenes trivsel, tryghed og behov  for stabile rammer skal være det vigtigste udgangspunkt.

For mig er der ingen tvivl: Børnenes trivsel skal komme før økonomiske besparelser, bygningsmæssige hensyn og administrative løsninger.

Børnene skal være omdrejningspunktet

Når vi taler om fremtidens folkeskole, handler det ikke blot om bygninger, elevtal og budgetter. Det handler om børn. Om deres hverdag, deres venskaber, deres tryghed og deres mulighed for at udvikle sig både fagligt og socialt. 

En skole er meget mere end et sted, hvor børn modtager undervisning. Den er en vigtig del af deres liv og en ramme om de relationer, der skaber tryghed og tilhørsforhold. For mange børn betyder kendte voksne, nære kammerater og overskuelige omgivelser utroligt  meget.

En skolelukning eller en væsentlig ændring af skolestrukturen kan medføre store omvæltninger for børnene. De kan blive nødt til at forlade deres kendte rammer, vænne sig til nye omgivelser og opbygge nye relationer. Det er ikke nødvendigvis en forandring, som alle børn  håndterer på samme måde.

Derfor mener jeg, at kommunen bør undersøge konsekvenserne for børnenes trivsel grundigt, inden der træffes beslutninger, som ikke umiddelbart kan gøres om.

Vi skal ikke udsætte børnene for unødvendige forandringer, hvis der findes andre løsninger, som kan sikre en bæredygtig skolestruktur.

Model 5.6 bør undersøges grundigt

Jeg vil gerne bakke op om, at model 5.6 indgår seriøst i den videre politiske behandling. Modellen, der omfatter en skole fra børnehaveklasse til 9. klasse og to skoler fra børnehaveklasse til 6. klasse i Børneby Nord, bør vurderes ud fra dens muligheder for at bevare lokale og  trygge skolemiljøer.

Jeg mener, at det er vigtigt at undersøge, om denne model kan skabe en bedre balance mellem hensynet til kommunens økonomi, den faglige kvalitet og børnenes behov for kontinuitet i deres skolegang. 

Hvorfor vælge en løsning, der indebærer lukning eller omfattende ændringer af lokale skoletilbud, hvis en anden model kan bevare nærheden og samtidig understøtte en langsigtet skolestruktur?

Jeg opfordrer derfor kommunen til at fremlægge en grundig og gennemsigtig sammenligning af modellerne. Den bør ikke alene indeholde økonomiske beregninger, men også konkrete vurderinger af børnenes trivsel, transporttid, læringsmiljø, sociale relationer og behov for støtte.

Det er afgørende, at model 5.6 ikke blot bliver vurderet på, hvad den koster her og nu, men også på, hvilke konsekvenser den kan få for børnene og lokalsamfundet på længere sigt.

Tryghed, nærhed og stabile relationer betyder noget

Børn har brug for en skole, hvor de føler sig set, hørt og accepteret. Et trygt skolemiljø kan være afgørende for deres lyst til at lære, deres deltagelse i fællesskabet og deres generelle trivsel.

En lokal skole kan give børnene en overskuelig hverdag med kortere afstand mellem hjem og skole og tættere forbindelse til deres nærmiljø. Den kan samtidig understøtte relationerne mellem elever, forældre og medarbejdere.

Ved at bevare skolen i Ørsted er der mulighed for at værne om disse relationer og skabe kontinuitet i børnenes hverdag.

Jeg mener, at kommunen bør stille sig selv følgende spørgsmål:

• Hvilke konkrete forbedringer af børnenes trivsel vil en skolelukning medføre?
• Hvordan sikres det, at børn, der har brug for ekstra støtte og tryghed, ikke bliver negativt påvirket af et skoleskift?
• Hvilke konsekvenser får ændringerne for transporttid, familiernes hverdag og børnenes fritidsliv?
• Er de forventede økonomiske besparelser tilstrækkelige til at opveje de mulige menneskelige og lokale konsekvenser?

Det er spørgsmål, der fortjener konkrete svar, før kommunen træffer en endelig beslutning.

Skolen er en vigtig del af Ørsteds fremtid

En lokal skole har også stor betydning for et lokalsamfunds sammenhængskraft og udviklingsmuligheder.

For børnefamilier kan nærheden til en skole være en væsentlig faktor, når de vælger, hvor de vil bosætte sig. Skolen bidrager til at skabe liv i byen og understøtter fællesskaber på tværs af familier og generationer.

Jeg er derfor bekymret for de langsigtede konsekvenser, som en skolelukning kan få for Ørsted. Hvis det lokale skoletilbud forsvinder eller forringes, risikerer byen at blive mindre attraktiv for kommende børnefamilier. Det kan påvirke både bosætning, foreningsliv og byens  fremtidige udvikling.

Kommunen bør arbejde for at udvikle hele Norddjurs Kommune – også de mindre byer og lokalsamfund. Det kræver, at man ser værdien i de lokale tilbud og undersøger mulighederne for at bevare og styrke dem frem for automatisk at betragte dem som steder, hvor der  skal spares.

Økonomi er vigtig, men må ikke stå alene

Jeg anerkender, at Norddjurs Kommune skal tage ansvar for økonomien og sikre en langsigtet bæredygtig skolestruktur. Men økonomisk ansvarlighed handler også om at tænke langsigtet og vurdere de samlede konsekvenser af de beslutninger, der træffes.

En besparelse på papiret er ikke nødvendigvis den bedste løsning, hvis den samtidig skaber større afstand til skolen, udfordrer børnenes trivsel eller svækker et lokalsamfund.

Jeg efterlyser derfor en helhedsvurdering, hvor både de økonomiske, pædagogiske, sociale og lokale konsekvenser bliver belyst.

Jeg ønsker desuden, at kommunen undersøger alternative muligheder for at udnytte de eksisterende bygninger og ressourcer bedre, inden en skolelukning besluttes.

Det bør være et grundlæggende princip, at man først undersøger alle realistiske alternativer, når beslutningerne har så stor betydning for børn og familier.

Min klare opfordring til Norddjurs Kommune

Jeg opfordrer Norddjurs Kommune til:

• At afvise skolelukning i Ørsted som den foretrukne løsning.
• At arbejde videre med model 5.6 og undersøge dens muligheder for at bevare lokale skoletilbud.
• At lade børnenes trivsel, tryghed og læring veje tungest i den endelige beslutning.
• At fremlægge en grundig konsekvensvurdering af alle modeller, herunder transport, sociale relationer og konsekvenser for børn med særlige behov.
• At undersøge alternative økonomiske og organisatoriske løsninger, før der træffes irreversible beslutninger.
• At sikre, at udviklingen af fremtidens folkeskole omfatter hele kommunen og ikke sker på bekostning af de mindre lokalsamfund.

Afslutning

Jeg håber inderligt, at Norddjurs Kommune vil lytte til de bekymringer, som forældre og borgere giver udtryk for, og tage ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for kommunens børn.

Vi taler om børnenes hverdag og deres fremtid. Det er beslutninger, som vil kunne mærkes i mange år fremover. Derfor skal de træffes med omtanke, grundighed og respekt for de børn og familier, der bliver berørt. 

Børn er ikke blot elevtal i et regneark. De er mennesker, der har brug for tryghed, fællesskab, nærhed og voksne, som tager deres trivsel alvorligt.

Jeg ønsker en folkeskole, hvor børnene kommer først, hvor de lokale fællesskaber bliver værdsat, og hvor økonomiske hensyn ikke står alene.

Jeg opfordrer derfor Norddjurs Kommune til at bevare skolen i Ørsted og give model 5.6 en reel og grundig behandling, inden der træffes en endelig beslutning.

Mvh Lone Elsborg
Mormor til en elev på Rougsøskolen og
borger I Ørsted.

Høringssvar til Norddjurs Kommune – Bevar skolen i Ørsted og sæt børnenes trivsel først!

Kære Norddjurs Kommune

Jeg skriver dette høringssvar som forælder til et barn på skolen i Ørsted. Jeg er stærkt imod en lukning af skolen, og jeg håber inderligt, at kommunen vil lytte til os forældre og ikke mindst tænke på de børn, hvis hverdag, tryghed og fællesskab er på spil.

For mig handler det her ikke bare om skolebygninger, elevtal og økonomi. Det handler om mit barn. Om tryghed, genkendelighed, gode venner, nærhed og en hverdag, der hænger sammen. Det handler om at have et sted, hvor mit barn føler sig hjemme, bliver set og er en  del af et fællesskab.

Småt, men godt! Det er sådan, jeg ser skolen i Ørsted. Det lille og nære er ikke en svaghed – det er en styrke. Her er der mulighed for at kende hinanden, skabe tætte relationer og føle sig som en del af et fællesskab. Det er værdier, jeg mener, vi skal passe på frem for at  sætte dem over styr.

For børn betyder tryghed og genkendelighed utrolig meget. At kende sine omgivelser, have gode venner tæt på og møde kendte ansigter i hverdagen giver ro og overskud til at lære og udvikle sig. Jeg ønsker, at mit barn skal have de bedste muligheder for at trives – både  fagligt og socialt.

Jeg frygter, at en skolelukning vil rive noget vigtigt væk fra mit barn og de andre børn i Ørsted. De skal ikke bare flyttes fra én bygning til en anden. De skal også forholde sig til nye omgivelser, nye relationer og en ændret hverdag. Hvorfor udsætte børnene for så store  forandringer, hvis der findes andre løsninger?

Børnenes trivsel skal komme før alt andet.

Det må ikke blive økonomiske beregninger alene, der afgør, hvor vores børn skal gå i skole.

Tryghed tæt på hjemmet og vennerne

Noget af det, jeg sætter allermest pris på ved skolen i Ørsted, er nærheden. Skolen ligger ikke langt fra vores hjem, og mit barn har gode venner tæt på. Det giver en naturlig sammenhæng mellem skolelivet, fritiden og det at vokse op i et lokalsamfund.

Det betyder noget at have sin skole tæt på hjemmet. Det betyder noget at kunne være sammen med sine venner efter skoletid, deltage i lokale aktiviteter og føle, at ens hverdag foregår i trygge og velkendte rammer.

Jeg ønsker ikke, at mit barn skal miste den nærhed og det fællesskab, som er en naturlig del af livet i Ørsted. Jeg ønsker, at mit barn fortsat skal kunne vokse op med venner i nærheden og en skole, der er en naturlig del af hverdagen. 

Idrætshallen er også en del af fællesskabet

Idrætshallen ligger lige ved siden af skolen, og det er endnu en vigtig del af det lokale miljø. Skole, idræt og fritidsliv hænger sammen og giver børnene mulighed for at være aktive og dyrke fællesskaber tæt på hjemmet.

En skole er ikke blot et sted, hvor børn modtager undervisning. Den er også med til at skabe liv omkring sig og understøtte de lokale aktiviteter og relationer, som betyder så meget for både børn og voksne.

Jeg er bekymret for, hvad der sker med dette fællesskab, hvis skolen lukker. Det handler ikke kun om undervisning, men om hele den sammenhæng, der gør Ørsted til et godt sted at være barn og familie. 

Hvad sker der med Ørsted, hvis skolen lukker?

Jeg frygter helt oprigtigt, at Ørsted vil miste en stor del af sit liv, hvis skolen forsvinder.

Skolen er et vigtigt samlingspunkt og en del af byens identitet. Den har betydning for de familier, der allerede bor her, men også for de børnefamilier, der overvejer at flytte til området.

Hvilke børnefamilier vil fremover vælge Ørsted, hvis der ikke længere er en lokal skole? Hvordan skal byen fastholde sit fællesskab, hvis børnene skal sendes ud af byen for at gå i skole? 

Jeg er bange for, at en lukning kan sætte gang i en negativ udvikling, hvor byen gradvist mister børnefamilier, aktiviteter og liv. Jeg ønsker ikke at se Ørsted blive en by, hvor grundlaget for fællesskab og udvikling langsomt forsvinder.

Jeg ønsker tværtimod, at Norddjurs Kommune skal være med til at bevare og udvikle de mindre lokalsamfund. En lokal skole bør ses som en investering i børnene og i byens fremtid – ikke kun som en udgift på et budget. 

Staten har afsat 500 millioner kroner – søg de penge! 

Jeg undrer mig over, at man taler om at lukke lokale skoler, samtidig med at staten har varslet en pulje på 500 millioner kroner frem mod 2030 til at forebygge skolelukninger. 

Jeg ved godt, at pengene ikke nødvendigvis kan dække alle kommunens udgifter, og at de konkrete vilkår skal afklares. Men netop derfor mener jeg, at Norddjurs Kommune bør undersøge mulighederne grundigt og gøre alt, hvad der er muligt, for at få del i de statslige  midler.

Søg de penge, for pokker! Undersøg alle muligheder, før I beslutter at lukke vores skole.

Jeg har svært ved at forstå, hvis man vælger at lukke en lokal skole uden først at have undersøgt, om statslig støtte kan være med til at bevare den. Jeg forventer, at kommunen aktivt undersøger puljen, tager kontakt til de relevante myndigheder og fremlægger en konkret  vurdering af, om støtten kan bidrage til at sikre skolens fremtid.

Jeg vil derfor opfordre kommunen til at redegøre for:

• Om skolen i Ørsted kan komme i betragtning til støtte fra puljen.
• Hvilke krav og kriterier der skal opfyldes for at søge.
• Om en eventuel støtte kan indgå i en økonomisk bæredygtig løsning. 
• Hvorfor skolelukning skal være nødvendig, hvis der endnu ikke er fuldt overblik over mulighederne for statslig hjælp.

Jeg mener, at det er helt rimeligt at undersøge alle muligheder, inden man træffer en beslutning, der får så store konsekvenser for børnene og hele lokalsamfundet.

Jeg holder fast i model 5.6

Jeg ønsker, at model 5.6 fastholdes og behandles seriøst som en mulighed for at bevare lokale skoletilbud.

Jeg mener, at kommunen skal se på hele billedet og ikke kun på de umiddelbare økonomiske konsekvenser. Der skal også tages hensyn til børnenes trivsel, deres venner, deres tryghed, transporten til og fra skole og de lokale fællesskaber. 

Jeg ønsker en løsning, hvor man forsøger at bevare det nære og trygge skolemiljø, samtidig med at kommunen arbejder for en økonomisk ansvarlig og langsigtet skolestruktur.

Jeg opfordrer derfor Norddjurs Kommune til at undersøge model 5.6 grundigt, inddrage de statslige støttemuligheder og forklare åbent, hvorfor man eventuelt skulle vælge en løsning, der medfører lukning, frem for at arbejde for at bevare skolen i Ørsted. 

Min appel som forælder 

Jeg skriver dette, fordi jeg bekymrer mig om mit barns fremtid. Jeg ønsker ikke, at mit barn skal miste en tryg og genkendelig hverdag, sine nære skolevenner og en skole tæt på hjemmet, hvis der findes andre muligheder.

Jeg ønsker, at mit barn og kommende generationer fortsat skal kunne vokse op i Ørsted med en lokal skole, gode venner i nærheden, et aktivt fritidsliv og et stærkt fællesskab.

Jeg ønsker at bevare det, der gør Ørsted til et godt sted at være barn.

Småt, men godt. Trygt, nært og fuldt af fællesskab. Det er værdier, vi ikke har råd til at miste.

Jeg beder derfor Norddjurs Kommune om at lytte til os forældre, sætte børnenes trivsel først, fastholde model 5.6 og undersøge alle muligheder for at skaffe økonomisk støtte, før der træffes en endelig beslutning.

For mig handler det ikke bare om, hvor mit barn skal gå i skole. Det handler om, hvilken barndom jeg ønsker at give mit barn – og hvilken fremtid jeg ønsker for Ørsted. 

Med venlig hilsen
Thomas Eriksen

Høringssvar fra Stine Rasmussen

Bevar toubroskolen

Høringssvar fra Rougsø KFUM Håndbold

Vedrørende Fremtidens Folkeskole i Norddjurs Kommune

Rougsø KFUM Håndbold ønsker med dette høringssvar at bidrage med vores perspektiv som lokal idrætsforening i et mindre lokalsamfund. Vi har læst kommunens scenarier for fremtidens folkeskole, og vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser de kan få for vores forening  og for det lokale fællesskab i Rougsø-området.

En lokal skole er grundlaget for et stærkt foreningsliv

Vi har tidligere været den største håndboldklub i den vestlige del af Norddjurs Kommune målt på ungdomsspillere under 18 år. Det har vi været stolte af. Det var resultatet af mange års målrettet arbejde med at skabe et stærkt, inkluderende og lokalt forankret fællesskab,  hvor børn og unge har haft mulighed for at dyrke håndbold og være en del af et trygt socialt miljø.

Desværre har vi allerede i denne sæson oplevet, at både vores U15-pigehold og U15- drengehold er gået i opløsning. Flere spillere er startet på efterskole i 9. Kl., som har gjort, at holdene ikke har haft spillere nok. I den forbindelse har nogle valgt at skifte klub, mens andre  helt er stoppet med håndbold.

Det er en udvikling, der vækker stor bekymring. Vores frygt før sommerferien var, at vi ville opleve en markant tilbagegang i den kommende sæson. Den frygt er desværre blevet til virkelighed.

Vi har allerede set konsekvenserne

Da overbygningen først blev flyttet fra Rougsøskolen og senere fra Allingåbroskolen i 2013, oplevede vi et tydeligt fald i antallet af ungdomsspillere i vores klub. Allerede dengang var der store protester og bekymringer for, hvad det ville betyde for det lokale foreningsliv. Set  i bakspejlet må vi konstatere, at bekymringerne var velbegrundede.

Vores erfaring er, at frafaldet for alvor sætter ind, når børnene når 7. klasse.

Hverdagen bliver præget af længere skoledage, mere transport og mindre tid til fritidsaktiviteter. Det bliver ganske enkelt sværere at få skole, transport, lektier, venner og håndbold til at hænge sammen.

Når de unge først mister tilknytningen til det lokale foreningsliv, er det ikke altid muligt at få dem tilbage.

Derfor er vi bekymrede for, at en yderligere svækkelse af den lokale skolestruktur vil forstærke en udvikling, som vi allerede mærker konsekvenserne af i praksis.

Skole, fritid og fællesskab hænger sammen

For en lokal forening som Rougsø KFUM Håndbold er en lokalt forankret skole helt afgørende. Skolen er ikke kun et sted, hvor børnene modtager undervisning. Den er også et centralt omdrejningspunkt for kammeratskaber, aktiviteter og sammenhængskraft i lokalsamfundet. 

Vi har haft stor succes med, at børnene kan gå direkte fra skole eller SFO til håndboldtræning. Det gør det nemmere for børnene at deltage og skaber en tryg og overskuelig hverdag for både dem og deres forældre.

Når skole, fritidsliv og lokale faciliteter hænger sammen, bliver det lettere for børn at være aktive og for forældrene at få hverdagen til at fungere. 

Hvis Rougsøskolen lukker, risikerer vi at miste en væsentlig del af dette grundlag.

Børnene får længere afstand til deres lokale fritidstilbud, og det bliver vanskeligere at fastholde den naturlige tilknytning til håndbolden og fællesskabet i hallen.

En skolelukning handler derfor ikke kun om skolegang. Den handler også om børnenes muligheder for at være en del af et aktivt lokalsamfund.

Konsekvenserne rammer også Rougsøhallen

Færre børn i lokale fritidsaktiviteter får ikke alene konsekvenser for vores forening. Det påvirker også Rougsøhallen og de fælles faciliteter, som er med til at holde lokalsamfundet levende. 

Færre aktive børn og ungdomshold kan betyde mindre aktivitet, mindre behov for haltider og dermed lavere indtægter fra halleje. Det kan svække de økonomiske forudsætninger for at opretholde hallens tilbud og drift.

Som en af områdets store børne- og ungdomsforeninger bidrager Rougsø KFUM Håndbold væsentligt til aktiviteten i hallen. 

Hvis medlemsgrundlaget bliver mindre, risikerer vi derfor en negativ udvikling, hvor færre børn fører til mindre foreningsaktivitet, som igen kan svække de lokale faciliteter og tilbud. 

Det er en udvikling, der kan få konsekvenser langt ud over vores egen forening. 

Tænk hele børnelivet med i fremtidens skolestruktur

Vi mener, at beslutninger om fremtidens folkeskole skal vurderes i et bredere perspektiv end skolernes økonomi og organisering. Der bør også tages højde for konsekvenserne for børnenes hverdag, deres fritidsmuligheder, de lokale foreninger og de fælles faciliteter.

Hvis Norddjurs Kommune ønsker at skabe gode rammer for børn og unge, skal der være sammenhæng mellem skole, transport, fritidsliv og lokalsamfund. Det kræver, at man også ser værdien i de mindre, lokalt forankrede skoler.

Vi opfordrer derfor kommunen til at fastholde intentionerne om kortere transporttid og en bedre sammenhæng i børnenes hverdag og omsætte dem til konkrete løsninger, der understøtter de lokale skoler og foreningslivet. 

En lukning af Rougsøskolen vil efter vores vurdering risikere at svække ikke blot vores klub, men hele det lokale fællesskab, som gennem mange år er blevet bygget op omkring skolen, hallen og foreningslivet. 

Vores budskab er enkelt

Ingen skole – ingen børn – ingen håndbold.

Lad os beholde børnene i lokalområdet. Lad os bevare de rammer, der gør det muligt for børn og unge at gå i skole, dyrke deres fritidsinteresser og være en del af et stærkt lokalt fællesskab.

Rougsø KFUM Håndbold opfordrer Norddjurs Kommune til at tænke i nærhed, tilgængelighed og lokal forankring, når fremtidens skolestruktur skal besluttes.

For en lokal skole er ikke kun en skole. Den er en investering i børnenes hverdag, foreningslivet og fremtiden for hele lokalsamfundet.

Med venlig hilsen 
Bestyrelsen
Rougsø KFUM Håndbold

Vi havde en fest … men så kom Preben.

Her er ikke tale om henvisning til Preben Gramstrup / fm3.dk og ”de kloge kvadratmeter”. Der er blot tale om et pudsigt sammenfald.

Overskriften er en lidt fri fortolkning af en eksisterende bogtitel.

I denne sammenhæng, er festen ikke den slags med balloner og hoppeborge, men den slags fest der opstår, når børn trives, medarbejdere kender hinanden, lokalsamfund bakker op, og skoler bliver en naturlig del af det sted folk bor. En fest, hvor nærhed, engagement og  lokale fællesskaber er lige så vigtige som regneark og modeller.

Men så kom Preben … 

Preben er ikke en person. Preben er tankegangen der dukker op, når økonomiske beregninger begynder at fylde mere end mennesker. Når den umiddelbare gevinst ved større enheder får større opmærksomhed end de værdier, der risikerer at gå tabt. Når robusthed alene 
måles i elevtal, spor og driftsøkonomi.

Det fremlagte høringsmateriale argumenterer grundigt for, at større skoler kan skabe økonomisk balance og organisatorisk robusthed. Materialet viser samtidig betydelige anlægsomkostninger, usikkerheder om elevudvikling, samt risiko/sandsynlighed for store,  uforudsigelige transportudgifter. Flere af forslagene begrundes særligt med forventede økonomiske forbedringer og muligheden for at reducere antallet af matrikler. 

Det er naturligvis legitimt. Kommunen har et ansvar for at drive skolerne økonomisk forsvarligt.

Galileo Galilei ville ”måle alt, hvad der kunne måles, og gøre det umålelige måleligt”.

N.F.S. Grundtvig og Christen Kold ville ”oplive før oplyse”.

Min store bekymring er, at det materiale, der skal danne grundlag for fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune, har mere fokus på mål, end på liv og oplysning.

Det er i min optik dybt bekymrende, da tankerne fra de to herrer, Grundtvig og Kold, stadig (forhåbentligt) er fundamentale for den skole vi alle ønsker os. 

Spørgsmålet er, om man i tilstrækkelig grad har undersøgt, hvad der forsvinder, når man reducerer antallet af skoler og samler flere børn på færre matrikler.

I materialet beskrives fællesskaber som noget, der styrkes gennem større skoler.

Det er en antagelse. Forældre og borgere oplever omvendt, at fællesskaber opstår i overskuelige miljøer, hvor børn, forældre og medarbejdere kender hinanden. Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem skolens størrelse og kvaliteten af fællesskab, undervisning og faglighed.

I Børneby Nord risikerer lokalsamfundenes skoler, at blive reduceret til satellitter, eller helt forsvinde. Her bør man spørge sig selv, om formålet med en folkeskole alene er at levere undervisning billigst muligt, eller om skolen også er en bærende institution i lokalsamfundet.

Høringsmaterialet beskriver flere modeller, hvor skoledriften samles på færre matrikler for at opnå økonomiske gevinster og større organisatorisk robusthed.

Høringsmaterialet peger på robuste økonomier. Men robusthed handler også om forældrenes tillid, medarbejdernes engagement og børnenes oplevelse af tilhørsforhold. Hvis disse faktorer svækkes, kan konsekvensen blive øget søgning til private alternativer, hvilket i sidste  ende kan underminere de økonomiske forudsætninger, som forslagene bygger på. 

Derfor opfordres kommunalbestyrelsen til at være varsom med at lade struktur blive et mål i sig selv. 

De bedste skoler skabes ikke nødvendigvis ved at samle flest mulige elever bag de samme mure. De skabes ved at kombinere faglig kvalitet, stærk ledelse, engagerede medarbejdere og levedygtige fællesskaber.

Vores fest er værd at bevare. Hvis den slutter, er det svært at starte den igen.

- Og vi vil jo allesammen huske, hvad der skete. Vi havde en fest … men så kom Preben.

Bevar toubroskolen

Ønsker 0 til og med 9 klasse

Klart der ikke er mange elever når der hele tiden bliver lagt op til lukning

Hele området bliver ødelagt hvis I lukker skolen,

Hvad med virksomhederne de forsvinder også , husene bliver usælgelige, det bliver spøgelsesbyer 

STOP lad os bevare det har vi har

Høringssvar fra Elisabeth Lundin

Bevar Langhøjskolen fra 0. - 6. klasse + specialklasserække.

Se hvorfor her:

https://www.facebook.com/share/v/1CxziQyts9/?mibextid=wwXIfr

https://www.facebook.com/share/v/1CTn8j2i5Z/?mibextid=wwXIfr

https://www.facebook.com/share/v/1JgxTZt7n5/?mibextid=wwXIfr

En lukning af Toubro Skole, vil være en katastrofe ikke kun for børnene, men for et hel lokal område. 

Hvorfor skal der ligge 3 skole i Grenå og ikke en eneste land skole?

Det er ikke første gang, Toubro skole er lukningstruet, lad den nu for en gang skyld få lov at leve og udvikle sig. Hele område 8570 er i stor udvikling og det skyldes også daginstitution samt skole.

Får Toubro skole lov til, at gå fra 0 - 9 klasse igen, vil skole blomstre endnu mere op. Skole er i god stand, med kæmpe udeområde og gode klasselokaler.

Høringssvar fra Karina Nielsen

Høringssvar fra Annette Møs, Musik- og bevægelsespæd., Nørager d. 14.10.2026

Siden 1984 – 42 år - har jeg haft min gang på Langhøjskolen i Vivild som underviser i Musikskolen (nu hedder det Kulturskolen Norddjurs). Skolebørnene kommer til undervisning efter skoletid eller lidt senere fra SFO.

Vi har altid haft mange musik- og billedkunstelever fra skolen, som har huset mange store fælles forestillinger, forårskoncerter og minikoncerter gennem årene.

Børnene i området har haft mulighed for at benytte sig af Kulturskolens tilbud, fordi det foregår på den lokale skole. En vigtig faktor for udvikling af fællesskaber indenfor kreativitet, musik, kunst og kultur. 

Kulturskolens tilbud i lokalområdet vil forsvinde, hvis Langhøjskolen lukker.

Kære politikere i Norddjurs Kommune

Min mand og jeg har for nylig købt et hus i Allingåbro, og vi har fået en lille datter, som vi håber på – uanset hvilken skole hun ender med at gå på – får en god, tryg og lærerig skolegang.

Som mor er jeg først og fremmest optaget af, at vores datter trives, udvikler sig fagligt og socialt og får de bedste forudsætninger for sin fremtid. For mig kommer skolens geografiske placering i anden række, hvis blot kvaliteten af undervisningen og børnenes trivsel er i  orden.

Jeg er derfor ikke imod forandringer, blot fordi de kan påvirke vores egen by. Jeg er derimod optaget af, at beslutninger om skolestrukturen træffes på et grundlag, hvor man ser på hele billedet og ikke alene på økonomiske hensyn eller elevtal.

Det handler om børnenes hverdag, deres læringsmiljø og de rammer, vi som kommune ønsker at give vores børn.

Jeg er udmærket klar over, at en lukning af Allingåbroskolen eller en reduktion til en 0.- 3. klasses skole vil få konsekvenser for foreningslivet og bylivet. Det vil det også gøre i enhver anden by, hvor en skole står over for samme situation.

Jeg synes det er vigtigt at bruge mindst mulige penge på renovering og ombygning, og i stedet bruge pengene på at indrette allerede eksisterende rammer. 

Allingåbro er geografisk godt placeret:

Allingåbroskoles geografiske placering er også værd at fremhæve. Byen har gode cykelstiforbindelser til flere omkringliggende byer, hvilket giver muligheder for, at nogle børn kan transportere sig til skole på en sikker og aktiv måde. 

Samtidig kan en skole i Allingåbro være med til at sikre en mere ligelig fordeling af transporttiden for børnene i området. Hvis skolestrukturen ændres, bør man derfor ikke alene se på, hvor mange børn der kan samles på én skole, men også på, hvor lang tid børnene skal  bruge på transport hver dag.

Transporttid er ikke blot et spørgsmål om logistik. Det er også tid, der tages fra børnenes fritid, familieliv og mulighed for at deltage i aktiviteter efter skole. Det bør indgå i den samlede vurdering af de økonomiske og menneskelige konsekvenser ved en eventuel lukning eller  reduktion af skolen.

Mulighed for overbygningselever i eksisterende rammer: 

Allingåbroskolen har tidligere haft overbygningselever og det er derfor relevant at undersøge, om skolens eksisterende rammer igen vil kunne rumme de ældre klassetrin, for at undgå bekostelige tilbygninger/renoveringer. 

Naturen som et levende læringsrum:

Allingåbro Skole ligger i naturskønne omgivelser med kort afstand til flere oplagte læringsmiljøer, blandt andet Allingåen, vådområdet uden for Allingåbro, Fjordcentret, Auning Svømmehal og Gammel Estrup.

Disse steder giver mulighed for undervisning uden for klasselokalet, hvor børnene kan opleve natur, historie og lokalsamfund på tæt hold. Det kan gøre undervisningen mere konkret, varieret og nærværende og give eleverne mulighed for at lære gennem egne oplevelser. 

Flere af disse destinationer kan nås til fods eller på cykel. Det giver ikke alene gode muligheder for en aktiv og praksisorienteret skoledag, men kan også mindske behovet for buskørsel i forbindelse med udflugter og undervisning uden for skolen. 

Jeg mener derfor, at Allingåbros geografiske placering og de lokale læringsmuligheder bør betragtes som en ressource, der kan udnyttes aktivt i undervisningen.

En skole er også en del af børnenes hverdag:

Jeg er bevidst om, at en skole ikke nødvendigvis skal bevares alene for at holde liv i en by. Det afgørende må være, at børnene får den bedst mulige skolegang.

Men netop derfor mener jeg, at Allingåbroskolen skal vurderes på alle de muligheder, den rummer: et sammenhængende børnemiljø fra vuggestue til skole, et lokalt fællesskab, en hensigtsmæssig geografisk placering og adgang til en række læringsrige omgivelser. 

For os som ny familie i Allingåbro handler dette ikke alene om at beskytte vores eget valg af bopæl. Det handler om at sikre, at der også fremover er gode og sammenhængende rammer for børn og familier i området.

Jeg håber derfor, at I vil se på mulighederne for at bevare Allingåbroskolen som en fuld skole og ikke alene betragte en lukning eller reduktion som en økonomisk løsning. 

Vores børn fortjener en skolestruktur, hvor der både er fokus på faglighed, tryghed og gode rammer for deres hverdag. Jeg håber, at Allingåbroskolen også fremover kan være en del af dette.

Med venlig hilsen
En mor og nytilflytter i Allingåbro.
Karoline Byskov

Høringssvar fra Trustrup Håndværker og Borgerforening

Høringssvar fra Skolebestyrelsen og LMU v. Auning Skole

Høringssvar fra Områdesamarbejdet i Bybånd Syd

Høringssvar fra MED-udvalget for Område Grenaas Dagtilbud

Høringssvar: Bevar Langhøjskolen fra 0. -6.klasse - bevar lokalsamfundet i Vivild og Nørager

Fra Haludvalget i Nørager Boldklub

Haludvalget i Nørager Boldklub ønsker at udtrykke bekymring over de tre forslag, der er sendt i høring og indebærer lukning eller reducering af Langhøjskolen, som er Nørager Boldklubs lokale skole. 

I Nørager har vi vist et stort lokalt engagement ved at skaffe millioner af kroner til opførelsen af en hel hal – helt uden økonomisk hjælp fra Norddjurs Kommune.

Blandt de beløb, der er skaffet eller bevilget, er:

• 300.000 kr. fra Elrofonden.
• 250.000 kr. fra Sparekassen Danmark Fonden.
• 250.000 kr. fra Norlys Vækstfond
• 200.000 kr. fra Sparekassen Danmark Fonden fordelt på to bevillinger.
• 126.600 kr. fra Musikfabrikken Nørager.
• 25.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Fond.
• 500.000 kr. i anslået frivilligt arbejde.

Nørager Boldklubs andel er 3.848.400 kr.

Vi tager ansvar for vores lokalområde og investerer tid, penge og kræfter i at skabe gode rammer for børn, unge og foreningsliv.

Derfor er det bekymrende, at Langhøjskolen samtidig risikerer at blive lukket. 

En lokal skole og en lokal hal understøtter hinanden. Begge er afgørende for et levende lokalsamfund, attraktive rammer for børnefamilier og fremtidig bosætning.

Vi opfordrer derfor Norddjurs Kommune til at genoverveje forslagene om lukning af Langhøjskolen og tage hensyn til det store lokale engagement og de investeringer, som allerede er gjort for at sikre Nøragers fremtid.

Med venlig hilsen
Haludvalget i Nørager Boldklub
Claus Laursen, Claus Pedersen, Torben Jensen og Gert Johnsen

Høringssvar fra TÅIF Håndbolds bestyrelse

B45 er i gang med at udvikle et boligprojekt i Trustrup, som også omfatter byfornyelse i samarbejde med Aqua Djurs og Norddjurs Kommune.

I den forbindelse er det vigtigt, at der er klarhed om der fortsat er en skole i lokalområdet, da dette har stor betydning for den fremtidige bosætning. 

Hvis man fortsat ønsker at Trustrup skal være en Center by med henblik på fremtidig udvikling og bosætning, i lighed med den succes der har været i Auning, er det vigtigt, at man skaber klarhed om fremtiden for Trustrup. Dette på en måde så der er en fremtidig stabilitet, der  sikrer, at der fortsat er villighed til at investere i udviklingen af området.

Indtil der er klarhed om dette, vil B45 derfor være tilbageholdende med fortsat projektering og udvikling af nye boliger mv. i dette område.

Høringssvar fra Anette Lykke Olsen

Høringssvar fra Ørsted murerforretning

Høringssvar fra Louise Kempel Pedersen

Høringssvar fra Arbejdsgruppen for Rougsøskolen

Allingåbro skolen er efterhånden meget slidt også i selv murværket mm. Både Rougsø og langhøj er i bedre stand ifh til murværk og bærende elementer. 

Luk Allingåbro skolen. Lad langhøjskolen og Rougsø skolen overleve som 0-6 klasses skoler.

Auning kan beholde overbygningen fra nord og ellers kan denne placeres på Rougsø skolen.

Allingåbro skolen ligger midt mellem Ørsted, Vivild og Auning. Transport mæssig vil elever fra distrikt Allingåbro have kortere transport til end hvis man lukker skolerne i Vivild og Ørsted da disse skoler har langt til deres ydre dele af distrikterne. Elever fra Vivild og Ørsted  distrikt vil få betydeligt længere transport tid end omvendt.

I forvejen halter også trivselen på Allingåbro skolen og det gør at der er en del elev flugt der fra, til de andre lokale skoler i nord.

Hilsen Jan

Høringssvar fra Charlotte Blach Christensen

Jeg er virkelig ked af, at skolelukning er noget vi er nødsaget til at diskutere og tage stilling til. Tænk at I skal have lov at skræmme både børn og voksne på den måde.

Og for hvad? For at spare penge. Jeg tror vist at I glemmer, at disse skoler er samfundets fremtid. Alle børnene på skolerne er samfundets fremtid og i stedet for at give dem en tryg og solid start på livet, så vælger I at lukke den skole og de samfund de kender. 

Pludselig skal vi diskutere transport og penge og det betyder mere end tryghed og overskud til legeaftaler og fritidsaktiviteter. 

Jeg er sikker på, at hvis I tænker jer om, så vil pengene være værd at finde et sted lige nu til at bevare alle skolerne. For hvis ikke de findes, så kan I være sikker på, at skulle betale for disse børn og muligvis deres forældre på et senere tidspunkt. Det er så ubegribeligt for mig,  at I ikke forstår hvad det gør ved børn og voksne at skulle bruge så meget tid på transport, en evt flytning og måske er hus der ikke kan sælges fordi vi bor ude på landet. Alle disse usikkerheder vil ende ud i mennesker som har svært ved at håndtere en hverdag, flere sygedage, flere der skal gribes af samfundet og af psykiatrien hvor vi heller ikke finder penge til at hjælpe de danske borgere. 

Det eneste I tænker på er gode gennemsnit i skolen og børn som skal klargøres til voksenlivet i form af at kunne arbejde hårdt.

Fungere uden at tænke sig om.

Livet handler ikke om at arbejde hårdt. Man skal ikke hjernevaskes til at tro, at hårdt arbejde giver en ret til at holde ferie en gang imellem.

Lad os nu lære vores børn, at det er ok at være barn, at være anderledes og måske dygtig til andre ting end et højt gennemsnit i skolen.

Jeg tror ikke helt I er klar over, hvad det gør ved både børn og voksne når I lukker ned et samfund, for det er nøjagtigt det I gør ved at lukke en skole, uanset hvilken skole. Alle byer burde have en skole. Vi er så mange selvstændige og så mange frivillige der holder de små  samfund oppe at køre og vi elsker at bo på landet. 

Find de penge til at bevare alle skolerne og så stop den snak i fremtiden. Pengene findes, det er bare et bevidst valg om at vælge en god og tryg ramme for vores børn som skal skabe rammerne for fremtiden. Og hvis I presser dem for hårdt eller gør dem usikre, så sidder de  til sidst og spiller diverse computerspil og vlogger for at tjene penge.

Kom nu ind i kampen for vores alles skyld.

Tak

Få 0 til 9 klasse tilbage på skolen.

Håber i er klar over hvor vigtig ejendoms priser og vurderinger er i kommunerne og nærliggende for både køber og investorer i kommunen. Selv er grenå jo snart en udlejer by og ikke en ejer by. Skolen har stor betydning for lokal området og grenå by og handel. Den ligger stratetisk godt for udviklingen i kommunen og handel i grenå.

Høringssvar fra Marianne Madsen

Høringssvar fra Ann og Martin Koustrup Birkmann

Høringssvar fra Christina Koudahl

Høringssvar fra Kirstine og Jesper Blach Knudsen

Til kommunalbestyrelsen...

Uhh ha, godt jeg ikke blev politiker alligevel, for sikke et arbejde I står overfor og midt i! 

Det må ikke være sjovt at have et professionelt virke og samtidig en helt almindelig borger. Nok om det, ville blot påpege at det er sejt lige i tiden!

Jeg ejer den lille købmandens butik "Min Købmand" i Nørager, hvor jeg har investeret både tid, kræfter og en masse "surt opsparet skillinger" i for at få biksen til at køre rundt i vores lille lokalsamfund, fordi jeg tror på butikkens fremtid. Jeg har ejet den i 5 år nu, og presset er enormt fra konkurrenterne side - det vidste jeg sku ikke for 5 år siden, men vi lever videre! Og nu skal vi som butik måske til at undvære Langhøjsskolen :( Taber vi den kamp, så kan vi meget nemt tabe den lille butik også!

Vi som butik er afhænge af at folk blive boende og byen er attraktiv, uden en skole, så bliver det svært at holde på borgere og lokke flere til!

En skole er meget mere end en bygning.

Den er med til at skabe liv, fællesskab og tryghed for børnefamilier. Hvis vi mister vores lokale skoler, risikerer vi også at miste tilflyttere, arbejdspladser og på sigt grundlaget for vores lokale butikker og foreninger. 

Vi er mange, der hver eneste dag kæmper for at holde liv i de små byer. Derfor gør det ondt at tænke på, at beslutninger, der måske giver en økonomisk besparelse her og nu, kan få store konsekvenser for lokalsamfundene mange år frem :( 

Jeg har fuld forståelse for, at kommunens økonomi skal hænge sammen, men jeg håber inderligt, at I vil se på både de menneskelige og langsigtede økonomiske konsekvenser, inden I træffer den endelige beslutning.

For når først livet forsvinder fra vores små lokalsamfund, kan det være svært at få tilbage.

Med venlig hilsen
Maja Steen
Min Købmand Nørager

Høringssvar fra Bestyrelsen og MED-udvalget i Børneby Midt

Øv øv så er Toubro skolen på tale igen.

Jeg har 2 døtre, den ældste går nu på afdeling søndre, men de 7 år hun gik på Toubro skolen, var bare nogle fantastiske år for hende, min yngste går i 3 klasse og er så glad for at gå i skole på Toubro skolen

Hvorfor har det så været nogle fantastiske år for dem, det har det fordi skolen ikke er så stor, der er ikke så mange elever i klasserne, læren har mulighed for at komme rundt til alle eleverne, der er et godt socialt sammenhold og en god læring på skolen.

At lukke en skolen, vil ikke kun gå ud over skolen, det vil også gå ud over området, de børnefamilier som har slået sig ned i området, det vil gå udover virksomhederne, det foreningsliv som er kommet godt op at køre, og den lokale købmand vi har i Trustrup.

Det vil komme til at gå ud over børnetallet i dagplejerne/vuggestuen og børnehaven, da mange måske vælger at flytte deres børn til det område hvor deres barn/børn senere skal gå i skole. 

Man skal også lige huske, hvad skete der da mølleskolen lukkede, der rejste mange elever til vores nabo kommune, og pludselig havde Norddjurs ikke sparet så meget som de havde håbet på, jeg ved godt i siger det ikke handler om at der skal spares penge, men om trivsel, men tror ikke der nogle som hoppe på denne.

At det vil være med til at hjælpe børns trivsel, kan jeg være meget i tvivl om, da mange elever skal til at bruge mere tid på transport for at komme i skole i Grenå.

Hvor lang tid vil det eks ikke tage for eleverne at komme fra Kærby til Grenå??

Håber også I har det med i jeres overvejelser. 

Mvh en frustreret mor

Høringssvar fra Lasse Jensen og Christine Mollerup

Høringssvar fra Forældrebestyrelsen for dagtilbud område Grenå

Angående de 3 forslag på fremtidens folkeskole går jeg med forslag 1.2 om at beholde Toubro skolen i 0-6 klasse. 

Jeg er mor til to børn på Toubro Skolen. Vi har valgt at vores børn skal gå på skolen da vi bor i Trustrup og vi gerne vil det lokale.

Toubro skolen er en mindre skole hvor alle elever og lærer kender hinanden og den resurse udnyttes. Toubro har nogle omgivelser som en by skole ikke har. De har deres egen urtehave hvor eleverne bruger de ting de sår til madkunstskab, de har en æbleplantage hvor  jorden er doneret af den lokale landmand til formålet.

På Toubro udnyttes det at det er en mindre skole. Jeg har foreksempel en søn der sidste år havde matematik med en klasse højre end den han gik i, fordi det passede til hans niveu og det kunne etableres fra den ene dag til den anden fordi han kender lærerne og eleverne.

Eleverne acceptere hinanden og der laves undervisning på tværs af klasserne, hvor de store hjælper dem der er mindre end dem selv. Det er det en mindre skole kan!

Toubro skolen er en lokal skole! - Børnene kan cykle til skole, og de har nogle af deres klassekammerater i gå afstand hjemmefra.

Foreksempel vil det give os et problem i skolernes ferie hvor der ikke kører bus, hvis skolen skulle ende med at blive lukket og de skal gå i skole/sfo i Grenaa. 

Hvordan skulle de komme frem og tilbage uden et transportmiddel?

Vi har valgt det lokale. Jeg sidder selv med i skolebestyrelsen og sad der også sidst hvor den var lukningstruet. Men det er ikke kun skolen vi er intreseret i. Det er også det foreningsliv der er her ude. Vi er selv med i flere foreninger for at støtte op om lokalområdet og for at  det lokale samarbejde skal blive større!

Området har både dagpleje, vuggestue, børnehave og derfor skal der selvfølgelig også være en skole! 

Venlig hilsen
Nadja Møller

Høringssvar fra Peter Jakob Schmidt