Jeg skriver dette høringssvar både som forælder og som lærer. Som forælder ønsker jeg en tryg skolegang for mine børn med nære relationer, kendte voksne og et stærkt fællesskab. Som lærer ser jeg samtidig forslaget i et bredere perspektiv og er optaget af, hvad der faktisk skaber trivsel og læring for børnene.
Min klare holdning er, at alle tre skoler i Nord skal bevares.
Jeg anerkender, at Norddjurs Kommune står med både økonomiske og faglige udfordringer. Elevernes faglige resultater skal naturligvis være et fokusområde. Men jeg mener ikke, at vi kan konkludere, at skolernes størrelse og organisering er årsagen til problemerne, blot fordi det er dyrere at drive tre skoler end én.
Hvis vi ønsker at forbedre folkeskolen, skal vi først finde årsagerne til problemerne, før vi ændrer strukturen.
Vi skal se på hele billedet
Der bliver lagt vægt på, at Norddjurs Kommune bruger mange penge på skoleområdet, samtidig med at elevernes faglige resultater ikke er gode nok. Det er relevant, men det fortæller ikke i sig selv, hvorfor resultaterne ser ud, som de gør.
Vi har en folkeskole, som har ændret sig markant de seneste år. Børn vokser op med konstant digital stimulering, sociale medier, smartphones, gaming og nu også kunstig intelligens. De har adgang til hjælpemidler, som kan løse eller forklare opgaver på få sekunder.
Samtidig forventer vi, at de skal kunne koncentrere sig, fordybe sig og præstere uden disse hjælpemidler, når de møder prøverne.
Vi har også haft coronanedlukninger, ændrede skolevaner, stigende mistrivsel og en elevgruppe, hvor flere børn har komplekse behov og behov for støtte.
Samtidig har lærerne skullet omstille sig igen og igen. Vi har først skullet integrere digitale platforme og devices i undervisningen, lære eleverne at bruge dem aktivt og derefter igen ændre praksis i takt med nye anbefalinger om mindre skærmbrug og færre private digitale
enheder.
Vi er stadig ved at finde ud af, hvad den massive digitalisering betyder for børn og unges koncentration, læring og måde at tilegne sig viden på.
Derfor mener jeg, at vi skal være varsomme med at forklare komplekse problemer med en simpel strukturel løsning.
Som lærere lærer vi netop at se bag om en adfærd. Hvis et barn ikke kan koncentrere sig, bliver uroligt eller ikke lærer det forventede, spørger vi ikke kun, hvordan vi kan ændre barnets adfærd. Vi spørger, hvad der ligger bag.
Det samme bør vi gøre på systemniveau.
Større er ikke nødvendigvis bedre
Jeg kan godt forstå argumentet om, at en større skole kan give stordriftsfordele. Færre bygninger og en anden organisering kan potentielt frigive penge.
Men en økonomisk gevinst er ikke det samme som en pædagogisk gevinst.
Der er ikke belæg for at konkludere, at en større skole i sig selv giver bedre faglige resultater eller bedre trivsel. OECD peger tværtimod på, at mindre skoler kan have nogle klare fordele, blandt andet fordi de kan skabe større tilhørsforhold og mere interaktion mellem elever, forældre og skolens personale. OECD fremhæver også, at mindre klasser kan give lærerne bedre mulighed for at fokusere på den enkelte elevs behov.
Et dansk studie af skolelukninger fandt desuden, at elever fra skoler, der blev lukket, blev fagligt negativt påvirket på kort sigt. Effekten var størst blandt elever, der oprindeligt gik på små skoler. Forskerne peger blandt andet på den forstyrrelse, som selve skolelukningen og overgangen til en ny skole medfører.
Det betyder ikke, at små skoler altid er bedre. Men det betyder, at vi heller ikke kan tage for givet, at større skoler automatisk giver bedre trivsel og læring.
En økonomisk besparelse er dokumenterbar.
En forventet pædagogisk gevinst er en antagelse.
Relationer er en del af læringen
Jeg har haft ansættelser både på Langhøjskolen og på en større skole i Norddjurs Kommune. Jeg har derfor oplevet forskellen på de to skoleformer fra lærerens perspektiv.
Jeg har oplevet, hvordan en mindre skole kan give en helt anden grad af overskuelighed og nærhed. Der er færre elever at forholde sig til, og det er lettere for de voksne at kende børnene, deres relationer og deres behov.
Det er ikke det samme som at sige, at gode relationer ikke kan skabes på en stor skole.
Selvfølgelig kan de det. Men rammerne for relationsarbejdet er forskellige.
Når man arbejder med en mindre elevgruppe, er der bedre mulighed for at kende det enkelte barn. Man kan lettere opdage, hvis et barn ændrer adfærd, hvis en relation begynder at blive vanskelig, eller hvis et barn trækker sig fra fællesskabet.
et er ikke bare "rart", at læreren kender barnet. Det er en del af forudsætningen for at kunne undervise barnet godt.
OECD's TALIS-undersøgelse understreger netop betydningen af lærer-elev-relationer.
Gode relationer mellem lærere og elever er forbundet med blandt andet lærernes mulighed for at lykkes med deres undervisning og deres trivsel.
Det er særligt vigtigt, når vi samtidig oplever en elevgruppe, hvor flere børn har behov for ekstra støtte og hvor flere børn har svært ved at navigere i mange mennesker, mange indtryk og mange relationer.
Jeg har selv oplevet forskellen mellem at arbejde i en større skole og på en mindre skole. Jeg har oplevet, hvordan nogle børn kan forsvinde lidt i mængden på en stor skole, mens de på en mindre skole kan være langt lettere at få øje på.
Det er ikke et argument imod store skoler.
Det er et argument for, at vi ikke må undervurdere værdien af den lille skole.
Vi skal være særligt varsomme med de yngste
Det gælder ikke mindst børnene i 0. klasse.
Overgangen fra børnehave til skole er en stor omvæltning. Barnet skal forholde sig til nye voksne, nye rammer, nye krav og ofte nye kammerater.
PÅ Langhøjskolen har mange børn allerede et kendskab til skolen gennem børnehaven og SFO'en. De kender bygningerne, området, nogle af de voksne og flere af de andre børn. De ved, hvor de skal være, og hvad de forskellige steder bruges til.
Det betyder, at noget af det, der ellers ville være nyt og krævende, allerede er kendt.
Den kontinuitet bør ikke undervurderes. Hvis barnet allerede føler sig trygt og hører til, kan mere af barnets energi bruges på at deltage og lære. Det er særligt vigtigt for børn, som har sværere ved overgange eller bliver hurtigt overstimulerede.
Derfor er jeg bekymret for, hvad en meget stor skole vil betyde for de yngste og mest sårbare børn.
Transport er ikke bare et økonomisk spørgsmål
Hvis flere hundrede børn fremover skal transporteres til én skole, er det heller ikke kun et spørgsmål om busser og kroner.
Det er et spørgsmål om børnenes hverdag.
Hvad betyder det for et barn i 0. klasse at skulle sidde i en bus i op mod en time?
Hvad betyder det for et barn, der bliver overstimuleret af støj og mange mennesker?
Hvem griber barnet, hvis det bliver ked af det, bange eller får brug for hjælp?
Og hvordan sikrer vi, at de yngste børn har adgang til en tryg voksen, hvis noget går galt undervejs?
De spørgsmål bør være besvaret, før transporten kan betragtes som en ubetydelig konsekvens af en sammenlægning.
Jeg savner derfor også, at alle udgifter og konsekvenser er med i regnestykket. Hvis der skal etableres flere eller længere busruter, skal det selvfølgelig indgå. Det samme gælder de potentielle konsekvenser, hvis flere elever end forventet vælger en anden skole.
Hvem risikerer vi at miste?
I materialet er der indregnet en forventning om, at omkring 5 procent af eleverne vil flytte sig.
Det bør derfor undersøges grundigt, hvor robust den antagelse er.
Vi har allerede eksempler fra Norddjurs Kommune på, at skoleændringer kan føre til, at elever søger andre skoler, også på tværs af kommunegrænsen.
Hvis flere elever end forventet vælger en anden skole, kan en del af den forventede økonomiske gevinst forsvinde.
Det er derfor ikke nok at beregne, hvad det koster at drive skolerne. Vi bør også beregne risikoen ved den løsning, vi vælger.
Skolen er mere end en skole
Jeg ved, at mange høringssvar kommer til at handle om lokalsamfundet. Det gør mit også.
Men ikke kun af nostalgiske årsager.
En lokal skole er en del af den infrastruktur, der gør et område attraktivt for børnefamilier. Skolen er samtidig et samlingspunkt for meget mere end undervisning. Den bruges til foreningsliv, musikskole, lektiehjælp, arrangementer og aktiviteter.
Når skolen forsvinder, ændrer man derfor ikke kun børnenes skolevej. Man ændrer også på det lokale fællesskab og på rammerne for bosætning.
Jeg er selv flyttet til området, fordi ønsket om en mindre skole var en del af det, vi lagde vægt på som familie. Vi ønsker den tryghed og det tætte fællesskab, som en mindre skole kan give.
Det er ikke et argument for, at alle familier skal vælge en lille skole.
Men det er et argument for, at kommunen bør tage alvorligt, at skolevalg og bosætning hænger sammen.
Vi har allerede effektiviseret. Nu skal vi passe på med kun at kigge på strukturen
Jeg har forståelse for, at kommunen skal få økonomien til at hænge sammen. Der er allerede organiseret med fælles ledelse, og derfor mener jeg ikke, at svaret nødvendigvis findes i endnu en strukturel besparelse.
Spørgsmålet bør i stedet være, om de midler, der eventuelt kan frigives ved en sammenlægning, faktisk giver en dokumenterbar forbedring for børnene.
For hvis argumentet er, at flere penge skal bruges på trivsel, flere voksne, bedre undervisning og støtte til eleverne, så bør vi også være sikre på, at vi ikke samtidig fjerner nogle af de rammer, der allerede skaber tryghed og gode relationer.
Min anbefaling
Jeg mener derfor, at alle tre skoler i Nord skal bevares.
Jeg er ikke imod forandring. Jeg er imod at gennemføre en så omfattende forandring, før vi har dokumenteret, at den løser det problem, vi forsøger at løse.
Hvis vi vil forbedre elevernes faglige resultater og trivsel, skal vi se på hele billedet: elevernes ændrede hverdag, digitalisering, flere støttebehov, lærernes arbejdsvilkår, tid til forberedelse og relationsarbejde samt de konkrete udfordringer på de enkelte skoler.
Vi skal ikke bare spørge, hvad der er billigst.
Vi skal spørge, hvad der virker.
Og hvis vi endnu ikke kan dokumentere, at en stor samlet skole giver bedre trivsel og læring, mens vi samtidig ved, at de lokale skoler skaber tryghed, relationer og tilhørsforhold for mange børn, mener jeg ikke, at vi har et tilstrækkeligt grundlag for at lukke dem.
Vi bør ikke fjerne noget, der fungerer, for at erstatte det med noget, vi håber fungerer bedre.