Bofællesskaberne på Banesvinget

Et skilt der viser vej til de forskellige huse

To huse - ét fællesskab

Velkommen til bofællesskaberne på Banesvinget!

Lige bag ved Aunings handelscentrum, tæt på indkøbsmuligheder og med få meter til offentlig transport, finder du bofællesskaberne på Banesvinget.

Bofællesskaberne danner rammen for dagligdagen for cirka 22 voksne borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.

Bofællesskaberne på Banesvinget hører under Socialområdets Område Ørsted, Auning og Allingåbro.

Mere om Banesvinget

Bofællesskaberne i Auning består af to huse: Banesvinget 18 og Banesvinget 20.

Der er et godt socialt sammenhold mellem beboerne på tværs af de to huse.

Hus 18 er i to etager og rummer 12 lejligheder. I stueetagen ligger køkkenet, som er et vigtigt samlingspunkt for beboerne i dagligdagen. På husets 1. sal er der et afslapningsområde med sofa, tv og underholdning.

Hus 20 er i én etage og rummer 10 lejligheder samt et fælles køkken og en stor, fælles stue.

I den store fælles have kan du sammen med de øvrige beboere spille fodbold, basketball, bordtennis eller springe på trampolin. Derudover hygger vi også med bål på bålpladsen eller i vores bålhytte.

Hverdagen tilrettelægges ud fra dine individuelle ønsker, behov og kompetencer.

Vi lægger vægt på, at du har indflydelse, selvbestemmelse og føler ansvar for beslutninger, som vedrører  dig selv og hverdagen i bofællesskaberne.

Vi har fokus på, at du udvikler dine kompetencer og får mod til at tage ansvar for dit eget liv. Det betyder dog ikke, at du skal klare alting selv. 

I bofællesskaberne vil du modtage den nødvendige støtte til praktiske gøremål i hjemmet, herunder til madlavning, tøjvask, rengøring mv.

Du kan også få støtte til at indgå i sociale relationer, tage del i fællesskabet eller komme i uddannelse eller i job.

Den støtte, du modtager, følger af de indsatsmål, som du, din sagsbehandler og din kontaktpædagog har truffet beslutning om.

I bofællesskaberne på Banesvinget er der plads til alles interesser.

I hverdagen er mange af vores beboere i arbejde, i praktik eller under uddannelse. Andre er i aktivitets- og samværstilbud.

I fritiden er der rig mulighed for at deltage i forskellige sociale aktiviteter som for eksempel den ugentlige herre- eller kvindeklub, fælles klubtilbud, motionstilbud mv.

Derudover prioriterer vi at være en del af lokalsamfundet og benytter os hyppigt af de mange tilbud, der er i området. For eksempel er der flere beboere, som går til svømning i Auning svømmehal eller til ridning i Rideklub Auning.

Vi tager også ofte på fælles indkøbsture og på cykeltur rundt i lokalområdet.

Aktiviteterne tilpasses efter dine ønsker og muligheder for at deltage.

Motion og bevægelse

I dagligdagen har vi fået et øget fokus på idræt og bevægelse.

Med en idrætscertificering er medarbejderne blevet klædt på til at anvende idræt, leg og bevægelse i hverdagen samt inspirere til øget deltagelse i den frivillige idræt, så borgerne får øget trivsel, mere bevægelsesglæde, højere grad af samvær og fællesskab med andre borgere og sundere vaner.

Traditioner

Vi har en lang række tilbagevendende traditioner og arrangementer i årets løb. Blandt andet kan nævnes:

  • bankoaften
  • sommerfest
  • juleafslutning
  • fastelavnsfest
  • pårørendearrangementer

Ferieture

På Banesvinget har du mulighed for at deltage i flere ferieture og udflugter i løbet af året.

Blandt andet holder vi meget af at tage af sted på festivaller som for eksempel Sølund, Skive mm.

Du og de øvrige beboere  er med til at bestemme, hvor turene går hen.

Kvalitet, faglighed og menneskesyn

Der arbejdes ud fra høje standarder omkring kvalitet, faglighed og menneskesyn.

Der arbejdes altid ud fra servicelovens § 1

Stk 1. Formålet med denne lov er

1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,

2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og

3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Stk 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Stk 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte.

Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Afdelingsledelsen sætter rammen i forhold fokus på menneskesyn og øget specialisering, herunder faglighed og samarbejde:

Kerneopgaven

Kerneopgaven

Vores kerneopgave og målet for vores arbejde er at respektere og styrke selvbestemmelse og øge og bevare selvhjulpenhed på en meningsfuld og motiverende måde.

Norddjurs Kommunes værdier: Fællesskab, ordentlighed, udvikling og tillid. Dertil værdsætter vi: Selvbestemmelse, værdighed, integritet og sårbarhed.

Vores handicapforståelse: Et handicap opstår, når der er misforhold mellem personens forudsætninger og omgivelserne. Vores opgave er at kompensere, lære og støtte borgerens udvikling bedst muligt.

Faglige tilgange og metoder 

Vores overordnede tilgang er den neuropædagogiske.

Med udgangspunkt i viden om neuropsykologi (Hvordan påvirker hjernefunktion den enkeltes adfærd og tænkning) fremmer vi borgerens resurser og kompenserer for funktionsnedsættelser for at give den bedste mulighed for trivsel og udvikling.

Vi har fokus på anerkendelse og værdsættelse, med det formål, at den enkelte motiveres til forandring og udvikling.

Vi lægger vægt på at inddrage borgeren mest muligt som ekspert i eget liv, for at modvirke magtesløshed og udvikle selvstændighed. (Empowerment)

Vi ønsker at fremme borgerens recovery, så den enkelte har et godt liv, trives og lever med de funktions-begrænsninger, der måtte være.

Vi har fokus på at anvende alle tilgængelige kommunikationsformer, for at tilstræbe at den enkelte forstår og bliver forstået.

Konkrete metoder kan blandt andet være IKT (informations- og kommunikationsteknologi) og ASK (Alternativ supplerende kommunikation ex foto, tegninger, Tegn Til Tale, ord, lyde m.m.

Kerneopgaven fungerer som vores overordnede mål, mens faglighederne, tilgangene (og de faglige teorier) bliver midlet

Af metoder vi benytter kan nævnes:

LA2, som er en samtale og refleksionsmetode til i samarbejde og dialog med borgeren, at forebygge og håndtere udfordrende adfærd og forebygge mistrivsel.

Low Arousal kaldes også Afstemt Pædagogik. Grundtanken her er, at pædagogen med egen adfærd, kan støtte borgeren til ro og trivsel.

Teacch er en metode hvor der indtænkes struktur i fysisk indretning af lokaler (Ex Aktivitetscenter) og personaleadfærd med henblik på at støtte borgeren mest muligt enkelt og forudsigeligt, for at fremme tryghed og trivsel og give mulighed for læring.

Kontakt Ø er en metode, der giver borgeren et eller flere faste holdepunkter i sin hverdag. Kontakt-øen har fast struktur, med indledning, samvær og afslutning, og tilbydes på samme tid og samme sted på et givet tidspunkt dagligt.

De 10 H’ er dækker over de 10 spørgeord: Hvad, Hvordan, Hvornår, Hvorfor, Hvor, Hvornår, Hvor meget, Hvor længe, Hvem, Hvad så.. - en struktur til sikring af konkretisering og præcisering af f. eks. Visuelle støttesystemer, så  de besvarer de spørgsmål, borgeren med nedsat funktionsevne ikke kan stille.

Visuelle støttesystemer er oftest individuelt tilpasset hjælp til planlægning af opgaven, dagen, ugen etc. der tydeliggøres ved billeder, pictogrammer eller konkreter.

Sociale historier er korte fortællinger (evt understøttet af billeder) om konkrete daglige episoder, der kan støtte borgeren i, hvordan den pågældende kan håndtere en svær kontakt, tilbagevendende problemstilling, eller ex et indkøb.

KRAP er en metode, der bygger på kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. KRAP har en række redskaber, der kan hjælpe tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats. En del af disse redskaber undervises personalet i på vores interne kursus.

KAT -Kassen – Kognitiv, Affektiv Træning. Det er et samtaleredskab, der kan bruges til samtale om tanker og følelser, hjælpe borgeren med at få styr på hvad der fylder og give udtryk for det.

Kerneopgaven

Vi sikrer alle beboere selv- og medbestemmelse i forhold til beslutninger, der vedrører dem selv og hverdagen i botilbuddet.

Til dette formål er der på hvert botilbud nedsat et beboerråd, mens der på hvert aftaleområde findes et pårørenderåd.

Repræsentanterne til beboerrådene og pårørenderådene udpeges gennem valghandling i botilbuddene.

Rådene repræsenterer beboernes interesser og inddrages i generelle spørgsmål vedrørende beboernes hverdag og udvikling af botilbuddene.

På denne måde bidrager rådene (i samarbejde med ledelsen og medarbejderne) til at sikre, at dagligdagen fungerer bedst muligt og i henhold til borgernes ønsker og behov.

Afsættet for beboerrådenes og pårørenderådenes arbejde er Norddjurs Kommunes pårørendepolitik.

Det grundlæggende i pårørendepolitikken er, at et stærkt samarbejde med borgerne og deres pårørende er afgørende for at give borgerne de bedste forudsætninger for et godt og indholdsrigt liv.

En god dialog med beboerne og de pårørende er værdifuld for ledelse og medarbejdere i forhold til at kunne løfte deres opgave bedst muligt.

Samtidig giver det tryghed for både beboere og pårørende at have et sted at gå hen med spørgsmål og forslag.

Kommunalbestyrelsen har fastsat vedtægterne for beboerrådenes og pårørenderådenes arbejde.

Læs vedtægter for beboerrådene og pårørenderådene

Læs Norddjurs Kommunes pårørendepolitik

Hus 20
Hus 18

Kontakt

Banesvinget

Telefon: 23 22 72 85

Afdelingsleder

Tine Ditlevsen

Email: tsd@norddjurs.dk

Politikker og kvalitetsstandarder

Vores arbejde udføres med udgangspunkt i Norddjurs Kommunes politikker, kvalitetsstandarder og den socialpolitiske tilgang (åbner som pdf i nyt vindue):
 

Socialpolitisk tilgang

Handicappolitik

Pårørendepolitik

Psykiatripolitik

Kvalitetsstandard - Personlig pleje praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte

Indsatskatalog - Socialpædagogisk støtte