Vores kerneopgave er:
At respektere og styrke selvbestemmelse
Øge og bevare selvhjulpenhed
På en meningsfuld og motiverende måde.
Dette indebærer at understøtte den enkelte borgers mulighed for inklusion og deltagelse i samfundet, tilpasse tilbud og fysiske rammer efter den enkelte borgers behov samt kompensere, lære og støtte den enkelte borgers udvikling bedst muligt.
Samspillet med borgerne
Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor det positive og anerkendende samspil med borgerne er i centrum. Som medarbejdere er vi bevidste om vores egen følelsesmæssige udstråling og arbejder aktivt med affektsmitte, da vores adfærd aflæses og spejles af dem vi er sammen med.
Vi møder hver enkelt borger med respekt og forståelse for deres individuelle behov, ønsker og grænser. Ved at lytte aktivt og anerkende borgernes følelser og handlinger, styrker vi deres selvværd og skaber en følelse af at høre til. Vi lægger vægt på at se og fejre selv de små fremskridt, fordi vi ved, at det gør en forskel i borgernes oplevelse af livskvalitet.
Relationsarbejdet er en vigtig del af vores daglige indsats. Vi arbejder målrettet på at opbygge tillidsfulde og meningsfulde relationer, hvor nærvær og empati er nøgleord. Gennem stærke relationer skaber vi et fundament, hvor borgerne føler sig trygge og har mulighed for at udvikle sig både personligt og socialt.
Endelig er borgerinddragelse en central del af vores tilgang. Vi sikrer, at borgerne har reel indflydelse på beslutninger, der vedrører deres liv, gennem dialog, samarbejde og fælles planlægning. Når borgerne får mulighed for at tage del i deres egen hverdag, styrkes deres selvbestemmelse og ansvarsfølelse, hvilket øger både trivsel og motivation.
Etik i arbejdet – dilemmahåndtering med Etikos Når vi som fagpersoner træffer beslutninger og når vi med vores professionelle dømmekraft foretager handlinger, der har betydning for andre menneskers liv og trivsel, er det afgørende, at vi gør os etiske overvejelser. I arbejdet med mennesker vil vi dagligt stå i mindre og større dilemmafyldte situationer. Et dilemma er en ”konflikt” mellem to eller flere alternativer.
I Område ØAA benytter vi refleksions- og håndteringsredskabet Det Etiske Landskab. Det Etiske Landskab inddrager de etiske teorier; pligtetik, konsekvensetik og nærhedsetik. Tre etikker der har modsatrettede perspektiver, men som tilsammen kan belyse og skabe faglig refleksion og analyse. Vi skal hele landskabet igennem før vi kan træffe velovervejede og ansvarlige håndterings- og handlemuligheder. Vi finder ikke løsninger, men finder frem til, hvordan vi gennem prøvehandlinger vil håndtere et dilemma og altid tænkt ind i kerneopgaven.
Pligtetikken (faglighed, struktur // rettigheder og selvbestemmelse) lægger vægt på, at vi handler i overensstemmelse med gældende lovgivning, retningslinjer og faglige principper. Det handler om at sikre, at borgerens rettigheder og selvbestemmelse respekteres, og at vi som fagpersoner udviser professionel ansvarlighed – også når det er svært.
Konsekvensetikken (en velfungerende hverdag, effektivitet // selvhjulpenhed) fokuserer på, hvilke handlinger der skaber de bedste resultater – ikke kun for den enkelte borger, men også for fællesskabet. Her vurderer vi, hvordan vores valg påvirker trivsel, samarbejde og opgaveløsning. Konsekvensetikken fokuserer på selvhjulpenheden hos borgeren.
Nærhedsetikken (omsorg, tryghed // mening, motivation) er empati, indlevelse og omsorg. Vi er opmærksomme på borgerens umiddelbare behov og reagerer med nærvær og menneskelig forståelse. Her er det relationen samt mening og motivation for borgeren, der guider vores handlinger.
LA2
LA2 indeholder samtale- og refleksionsredskaber, der har særligt fokus på at forstå borgerens perspektiv. Med LA2 medtænkes borgeren som erfaringsekspert, og metoden bygger på en tænkning om, at borgerinddragelse og selvbestemmelse er centralt for trivsel, forebyggelse af voldsomme episoder og magtanvendelser samt sikkerhed.
LA2 er inspireret af Low Arousal - suppleret med borgerinvolverende elementer fra Recovery-tankegangen og Åben Dialog.
LA2 arbejder ud fra tre centrale planer: Trivsel, tryghed og læring.
Trivselsplaner: Udarbejdes med alle borgere for at fremme trivsel i hverdagen.
Tryghedsplaner: Udarbejdes med borgere, for at forebygge voldsomme episoder, håndtere og reducere disse.
Læringsplaner: Udarbejdes efter voldsomme episoder for at lære af dem og forbedre fremtidig praksis.
De centrale elementer i LA2
Trivselsplaner
Formål: Forebygge voldsomme episoder ved at fremme trivsel i hverdagen.
Indhold:
Borgerens ressourcer: Identificere og styrker borgerens styrker og positive egenskaber.
Netværk: Involvere borgerens sociale netværk for at støtte trivsel.
Trivsels- og mestringsstrategier: Udvikle strategier, der hjælper borgeren med at håndtere dagligdagens udfordringer.
Faglige tilgange: Udarbejde fælles faglige tilgange, som de fagprofessionelle kan anvende for at støtte borgeren.
Tryghedsplaner
Formål: Håndtere og reducere antallet og intensiteten af voldsomme episoder.
Indhold:
Udløsende årsager: Identificere faktorer, der kan udløse voldelige episoder.
Borgerens adfærd og mestringsstrategier: Forstå borgerens reaktioner og udvikle strategier til at håndtere dem.
Fagprofessionelles støtte: Beskrive, hvordan de fagprofessionelle kan støtte borgeren i situationer, der kan udvikle sig voldsomt.
Læringsplaner
Formål: Lære af voldelige episoder for at forebygge fremtidige episoder.
Indhold:
Refleksion over episoden: Analysere, hvad der skete før, under og efter episoden.
Borgerens mestringsstrategier: Forstå, hvordan borgeren håndterede episoden.
Fagprofessionelles støtte: Evaluere, hvordan de fagprofessionelle støttede borgeren, og hvordan denne støtte kan forbedres.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en pædagogisk tilgang, der bygger på viden om hjernens funktion og udvikling – især med fokus på, hvordan mennesker lærer og bearbejder information, ofte med særligt hensyn til personer med neurologiske eller kognitive udfordringer.
De centrale elementer i neuropædagogik er:
Hjerne forståelse: Viden om fx hukommelse, opmærksomhed, impulskontrol, og hvordan traumer, skader eller udviklingsforstyrrelser påvirker hjernen.
Individuel tilgang: Fokus på personens livserfaringer, styrker og begrænsninger frem for standardiserede metoder.
Relationel pædagogik: Betydningen af trygge relationer, forudsigelighed og motivation for læring og trivsel.
Pædagogisk refleksion: Løbende vurdering af, hvad der virker, og hvordan indsatsen kan justeres.
Hvordan arbejder vi med neuropædagogik i praksis:
Vi tilpasser vores tilgang, aktiviteten, kravene, støttesystemer og omgivelserne til den enkelte borgers behov og funktionsniveau. Vi prioriterer genkendelighed og gentagelser, da dette fremmer aktiviteternes betydning for borgernes trivsel og udvikling.
For at de fagprofessionelle opnår indsigt i hvilke kompetencer og ressourcer borgeren har, udarbejdes der en udviklingsbeskrivelse (Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse, DPU) på hver borger. En DPU afdækker 8 udviklingsområder, der tilsammen giver et helhedsbillede af væsentlige udviklingsaspekter hos borgeren (NUZO).
Dokumentation/Nexus
Målet med vores dokumentation, er at gøre borgeren til aktør i eget liv, samt overføre viden. Det er vigtigt for fagligheden, og det kan hjælpe os med at se mønstre i adfærden hos den enkelte borger samt er empiri til dialog med borger og mellem fagpersonerne. Vi dokumenterer via Nexus. Vi skriver kun det vi oplever - ikke vores egne fortolkninger af situationerne. Vi er bevidste om, at vi skriver for borgeren og ikke om borgeren. Vi skriver kort, præcist, relevant og anerkendende - vi bruger SMART modellen.
Vi dokumenterer også for at kunne orientere den myndighed, der har bestilt en indsats om status og udvikling.
Den helhedsorienterede indsats Vi leverer en helhedsorienteret indsats gennem kerneopgaven, så hverken det socialpædagogiske eller sundhedsfaglige perspektiv kan stå alene. Det tværfaglige samarbejde skal være i fokus og alle faglige perspektiver skal bringes i spil i alle indsatser, da det er med til at styrke og højne faglighed og indsats.
Derfor er medicinhåndtering, sundhedsfaglig dokumentation samt samarbejde med relevante eksterne aktører, af samme vigtige betydning for den faglige indsats som de socialfaglige tilgange og metoder. Det er essentielt at kerneopgaven altid løses tværfagligt.
Faglighed drejer sig om, hvordan man som fagperson omsætter egen viden og faglighed i praksis. Det tværfaglige samarbejde er en vigtig del i arbejdet med kerneopgaven i Norddjurs kommune og dermed også området, da problemstillingerne ofte kan være komplicerede eller en borgers mål kalder på samarbejde mellem forskellige aktører.