Sundhedsplejen er gået sammen med Gammel Estrup Danmarks Herregårdmuseum og Museum Østjylland om at etablere Fars Legestue i Norddjurs.
Legestuen er et forum for småbørn i alderen 0 -3 år og deres aktive fædre på barsel. Her kan de være sammen og møde andre i samme situation.
Der bliver også mulighed for at få råd og vejledning fra en sundhedsplejerske og stille alle de spørgsmål, som fædrene måtte have.
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum ved Auning og Museum Østjylland i Grenaa skiftes til at byde far og barn velkommen til et par timers legestue fra den 29. marts 2022.
Der er åbent hver tirsdag fra kl. 11 til kl. 13, og det er gratis at være med.
For mere information kontakt:
Museum Østjylland, Lisette Berg Andersen, lba@museumoj.dk, 22 79 54 32.
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Simone Wildau Sauter, sws@gammelestrup.dk, 87 95 07 14.