På Forkant med Fravær
Et tilbud til elever med begyndende skolefravær eller modstand mod at komme i skole.
Et tilbud til elever med begyndende skolefravær eller modstand mod at komme i skole.
På Forkant med Fravær er et tilbud til elever med begyndende skolefravær eller modstand mod at komme i skole.
Langt de fleste børn og unge går glade i skole om morgenen. Men for nogle, kan det virke så uoverskueligt at komme i skole, at de vælger at isolere sig hjemme, får ondt i maven eller har stor modstand mod at komme afsted.
’På Forkant med Fravær’ er et tilbud til børn og unge, der har svært ved at komme i skole og hvor hjælpen sættes ind, før problemerne vokser sig for store.
Tilbuddet er for elever der går i 0.– 10. klasse på en folkeskole, en friskole eller på 10KCD i Norddjurs Kommune.

’På Forkant med Fravær’ er for elever med begyndende skolefravær eller modstand mod at komme i skole. Hvis du som forælder kan nikke genkendende til flere af nedenstående spørgsmål, er indsatsen måske det der skal til, for at hjælpe dit barn med at trives i skolen.
Forældre og skole indstiller i fællesskab barnet til indsatsen. Kontakt derfor dit barns lærer eller skolens ledelse.
Ved indstillingen udfyldes et visitationsskema og du skal som forælder underskrive en samtykkeerklæring, der giver Norddjurs Kommunes skolefraværsteam mulighed for samarbejde med andre ansatte i kommunen, om den bedste indsats for dit barn.
Skulle det ske, at dit barn ikke bliver visiteret til ’På Forkant med Fravær’, vil du få andre forslag til hvordan I kommer videre i skolen og familien.
Kommer dit barn med i ’På Forkant med Fravær’ får I tilknyttet en tovholder fra Norddjurs Kommunes skolefraværsteam.
Tovholderen er en fast gennemgående person, som har ansvaret for at koordinere og afholde møder med jer, skolen og andre, der kan hjælpe jeres barn.
Indsatsen er altid tilpasset den enkelte elev, familien og skolen og der er ikke to forløb, der er ens. Men der er en række indsatser, der er fælles for alle forløb.







