Torvehandel i Grenaa og Fjellerup

Her finder du information om torveområderne, og hvordan de kan benyttes til torvehandel, udeservering og arrangementer.

Er du interesseret i at leje en stadeplads, så anbefaler vi, at du læser regulativet, som opridser alle reglerne for torvehandlen.

Læs regulativ for gågader, torve og pladser

Ønsker du at leje en stadeplads, skal det ske senest 1 uge før du ønsker at være på arealet første gang.

Du kan booke ved at skrive til vejogejendom@norddjurs.dk – skriv hvilket område du ønsker at være i.

På Møllebækvej ved Fjellerup Strand findes der seks pladser, som kan lejes i perioden fra d. 1. juni til d. 30. september på alle ugens dage og uden tidsbegrænsning.

Kontakt Norddjurs Kommune på vejogejendom@norddjurs.dk for nærmere aftale.

Stadepladser

Udvalgsvarer - f.eks. tøj, sko og smykker

Gælder dog kun hvis man er der mindst en gang om ugen over en sammenhængende lejeperiode på mindst fire måneder.

Dagligvarer

Gælder dog kun varer, som forsvinder ved brug—dog ikke tobak, alkohol, sodavand, chokolade– og sukkervarer.

Danske husflidsprodukter

Gælder produkter, hvor fremstillingen ikke kræver håndværksmæssig eller industriel uddannelse, og som er fremstillet uden anden hjælp end fra ægtefælle og hjemmeværende børn eller børnebørn,

Næringsmidler fra landbrug

Gælder næringsmidler fra jordbrug, husdyrhold og fiskeri samt mindre husdyr, fjerkræ. Blomster, træer, kranse og buske er også omfattet heraf.

Betaling for en dags plads, sker ved mobilepay betaling. Man kan betale til ”Torvehandel Norddjurs Kommune” på nummeret 73690.

Det er vigtigt, at du angiver navn eller stadepladsnummer ved indbetalingen.

Betaling for en fast stadeplads sker ved fremsendelse af faktura.

Har du spørgsmål, ideer eller kommentarer til torvehandlen, er du velkommen til at skrive til vejogejendom@norddjurs.dk

  • Helårsleje: 2.058 kr.

  • Kvartalsleje: 669 kr.

  • 4 måneders leje (kun gældende i Fjellerup): 720 kr.

  • Dagsbetaling: 67 kr.

Kontakt

Vej og Ejendom