Det er dit ansvar som grundejer at sikre din ejendom mod oversvømmelser. Det gælder uanset om oversvømmelsen kommer fra havet, overfladestrømning, vandløb, skybrud eller andet.
Private ejendomsejere er således selv ansvarlig for vandhåndtering på egen grund, som f.eks. bortpumpning af vand fra kældre, lavninger m.m. Grundejer skal sikre sig selv mod evt. opstuvning fra kloak eller indtrængende vand fra overfladen.
Her kan du læse mere om dit ansvar i forbindelse med vand i kælderen.
Får du vand ind i din ejendom og har behov for akut hjælp, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter dit forsikringsselskab. Dit forsikringsselskab vil rådgive dig om, hvad du skal gøre og evt. igangsætte nødvendige tiltag.