Trivsel og Læring (PPR) i Norddjurs Kommune giver pædagogisk, psykologisk vejledning til forældre, skole og institutioner til børn og unge fra 0-18 år.
Hvad gør du nu:
Drejer det sig om én ung eller et barn, der er bosiddende i Norddjurs, kan forældre og skole/institution sende en indstilling til PPR.
- Er du tilflytter, kan du kontakte din egen PPR og bede dem oversende PPR-sagen til PPR i Norddjurs.
- Anbringer du en ung eller barn, skal anbringende kommune sørge for at informere Norddjurs Kommune samt sørge for samtykke til at PPR-sagen kan oversendes til PPR i Norddjurs.
Der henvises til afsnittet om ”Elever, der anbringes i Norddjurs Kommune”.