Trivsel og Læring (PPR)

Et lille barn rækker ud efter blade på træerne i skoven

Trivsel og Læring (PPR) er en del af Skole- og dagtilbudsområdet.

Trivsel og Læring (PPR) er en uvildig og tværfaglig afdeling på børn og ungeområdet. Afdelingen yder rådgivning, vejledning, vurdering og specialpædagogisk støtte i forhold til problemstillinger omkring læringsmiljøer, grupper af børn og enkelte børn.

Man kan som forældre altid henvende sig til Trivsel og Læring (PPR) og få vejledning om, hvordan PPR kan inddrages.

Trivsel og Lærings arbejdsområde omfatter børn og unge i alderen 0 - 18 år.

Medarbejderne i Trivsel og Læring er tværfagligt sammensat og består af psykologer, tale-høre konsulenter, fysioterapeuter, familie- og specialvejledere, specialpædagogiske vejledere og læsekonsulenter. 

I undersiderne til denne side kan du læse mere om Trivsel og Læring (PPR), hvem vi er, og hvad vi kan hjælpe med.

Børne- og ungdomsudvalget har godkendt denne kvalitetsstandard Trivsel og Læring (PPR) (pdf, åbner nyt vindue).

Du kan også læse vores Samarbejdsgrundlag (pdf, åbner nyt vindue).

Trivsel og læring har fokus på barnets trivsel, udvikling og læring.

  • Trivsel og læring arbejder ud fra en systemisk, anerkendende tilgang.

Desuden arbejder Trivsel og læring sammen med resten af skole- og dagtilbudsområdet ud fra følgende fire værdier:

Kontrol - Barnet skal kunne overskue situationen

Anerkendelse - Barnet bliver set og hørt på egen præmisser

Forbundethed - Barnet oplever at tilhøre et socialt fællesskab på værdige vilkår

Bevægelse - Barnet oplever at have handlemuligheder i sin situation

Trivsel og læring arbejder i alle henseender for et målrettet og udviklende skole- og dagtilbudsmiljø, der er inkluderende for alle børn jvf. kommunens Politik for inklusion og tidlig indsats (pdf).

Inden for denne ramme anvender Trivsel og Læring (PPR) en vifte af forskellige metoder alt efter opgaven. Du kan læse om udvalgte metoder ved at klikke dig rundt i menuen til venstre.

Et tæt samarbejde om børns læring og trivsel.

Trivsel og læring (PPR) arbejder tæt sammen med personalet i skoler og dagtilbud om børn og unges læring og trivsel.

Hvert år udarbejdes en grundkontrakt for det kommende års samarbejde, og når Trivsel og læring (PPR) indgår i særlige forløb eller indsatser, udarbejdes desuden en forløbskontrakt mellem Trivsel og Læring (PPR) og skolen og/eller dagtilbuddet.

Indstilling til Trivsel og Læring (PPR) foregår som regel gennem skole eller dagtilbud.

Ønsker I at indstille til Skole- og fraværsprojektet, skal der udover indstillingsskemaet til Trivsel og Læring (PPR) også udfyldes en samtykkeerklæring.  Denne samtykkeerklæring indsendes sammen med indstillingen.

Indstilling til Trivsel og Læring (PPR) foregår som regel gennem skolen eller dagtilbuddet. Ønsker I at indstille til "På forkant med fravær", skal der både udfyldes et indstillingsskema til Trivsel og Læring (PPR) samt en separat samtykkeerklæring. Begge dele findes nedenfor.

Få et råd om børns udvikling.

Du kan skrive til SPØRG PPR (Trivsel og Læring - PPR) webrådgivning, hvis du er barn/ung, forælder eller professionel i Norddjurs Kommune.

Klik her for at udfylde henvendelse til Trivsel og Læring (PPR) (du skal benytte NemID/MitID)

Vi besvarer spørgsmål om børn og unges udvikling, trivsel. og læring.

Bemærk, der kan være ventetid på svar. Du modtager svar i din e-boks.

Hvis dit spørgsmål er akut, anbefaler vi dig at ringe direkte til Trivsel og Læring (PPR)s sekretariat på 24 77 19 11.

Procedure i forbindelse med etablering af undervisningstilbud til børn og unge (6-16 år) fra andre kommuner, som anbringes i Norddjurs Kommune.

I forbindelse med anbringelse af børn og unge i dagbehandlingstilbud i Norddjurs Kommune skal anbringende kommune, ifølge lovgivningen, underrette anbringelseskommunen forud for anbringelsen med henblik på at etablere en faglig dialog forud for visitationen til barnets kommende undervisningstilbud.

Dette skal foregå sideløbende med, og senest ved indskrivning af barnet/den unge på anbringelses-stedet. Undervisningstilbuddet skal således indgå i grundlaget for valg af opholdssted.

Hvad gør du nu, når det drejer sig om en anbragt ung eller barn, her skal anbringende kommune sørge for at informere Norddjurs Kommune, samt sørge for samtykke til at PPR-sagen kan oversendes til PPR i Norddjurs  - sko.dag@norddjurs.dk Att.: PPR, Rikke Mathiesen

Som grundlag for vurdering af relevant undervisningstilbud henvises til følgende Oplysnings-skema til PPR.doc, som bedes blive fremsendt sammen med barnets PPR journal til administrativ sagsbehandler Rikke Munk Mathiesen på mail rmr@norddjurs.dk eller på adressen Trivsel og læring (PPR), Torvet 3, 8500 Grenaa, Norddjurs Kommune.

 

Har du yderligere spørgsmål så kontakt:

Rikke Munk Mathiesen
Administrativ Sagsbehandler
Trivsel og Læring (PPR)