Når du sender sikker post, skal du anvende MitID, så vi er sikre på, at mailen med de fortrolige oplysninger er sendt fra dig.
Hvis du ikke har en MitID, kan en sådan rekvireres på MitID´s hjemmeside.
Læs mere om sikker post på borger.dk
Kommunens sikre e-mail-adresse er: sikkerpost@norddjurs.dk
Bemærk: Du kan bruge sikkerpost@norddjurs.dk via borger.dk eller E-boks.
Du bør som udgangspunkt ikke sende mails med personfølsomme oplysninger til denne mailadresse fra din personlige mailklient.
Når du sender en e-mail til kommunen, og du er bekendt med, hvilken afdeling og evt. sagsbehandler mailen skal sendes til, bedes du venligst påføre det på din post til kommunen.
NB: Du kan risikere, at din mail havner i kommunens spamfilter eller post fra Norddjurs Kommune ender i dit spamfilter eller uønsket post. Hvis du har en fornemmelse af, at mails ikke er kommet frem, kontakt venligst Norddjurs Kommune.
Er mail fra Norddjurs Kommune ikke dukket op i din mailboks, så kan den være i uønsket post eller spammappen.
Henvend dig til Norddjurs Kommune for at få bekræftelse på afsendelse af mail.