Grenaa By - I August Kroghs fodspor
Nobelprismodtager, professor og æresborger beskriver August Krogh. Men før alt den ære og berømmelse var August blot et nysgerrigt barn. Han elskede at udforske Grenaas haver og marker, undersøgte dyr i alle størrelser og eksperimenterede med teknik. Gå en tur i Augusts fodspor og lyt til fortællingen om hans opvækst i Grenaa i slutningen af 1800-tallet. Over syv steder følger vi ham fra barndomshjemmet, til familiens bryggeri og ud i den natur, som August selv gik på opdagelse i.
Lyt og læs mere på Egnsarkivets hjemmeside
Grenaa Plantage - Hjemstavn
Find høretelefonerne frem og kom med på en helt særlig lydoplevelse i Grenaa Plantage. Imens du går af stierne i plantagen, vil dine ører blive fyldt med lokale stemmer, fortællinger og hjemstavnpoesi. Du vil med garanti komme til at reflektere over, hvor du føler dig hjemme, og hvor din hjemstavn er.
Podwalk’en henvender sig til de 13-120 årige, varer cirka 60 minutter og kan lyttes kvit og frit. Er du ikke i nærheden af Grenaa Plantage kan podwalk’en også opleves i et andet naturområde i Norddjurs. Hjemstavn er skabt af Teater Fluks i samarbejde med Norddjurs Kommune.
Start ved at scanne QR-koden ved infostanderen eller tryk på linket herunder.
Lyt til podwalken