Landsgennemsnittet for at få behandlet en byggeansøgning ligger på 56 dage, og i de østjyske kommuner er gennemsnittet nede på 37 dage.
Norddjurs Kommunes placering glæder derfor formanden for Natur-, Teknik- og Miljøudvalget, Niels Ole Birk, ekstra meget:
"Vi har igennem de senere år arbejdet målrettet på at nedbringe sagsbehandlings-tiderne på byggesager i kommunen, og jeg er stolt over, at vi nu ligger i den bedste tredjedel i landet. Det skyldes i høj grad også, at vi sammen med borgerne og virksomhederne har haft fokus på, hvordan vi i fællesskab kunne lykkes med en god proces, herunder særligt samarbejdet omkring forberedelsen af byggesagerne," fortæller han.
Et øget fokus på forhåndsdialog er et af flere tiltag i den 'Handleplan for hurtigere byggesagsbehandling', som blev igangsat tilbage i efteråret 2024.
Øget fokus på forhåndsdialog
I Norddjurs Kommune anvendes forhåndsdialog som et samarbejdsredskab om den gode proces i forbindelse med større eller komplekse byggesager.
Forhåndsdialogen sikrer, at man som ansøger kommer godt fra start - og at der sammen med kommunen kan skabes et overblik over rammer, forventninger, lovkrav mv. fra starten.
Det giver de bedste forudsætninger for et godt samarbejde og for en smidigere og hurtigere sagsbehandling.
For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:
Niels Ole Birk, formand for Natur-, Miljø- og Teknikudvalget
Mail: nobn@norddjurs.dk
Mobil: 21 67 03 15
Henrik Scharling Bernberg, chef for Plan, Byg og Miljø
Mail: hesb@norddjurs.dk
Mobil: 40 13 45 40