Stå på klimabussen ved biblioteket i Grenaa i uge 17

Publiceret 27-03-2026

I forbindelse med bibliotekets fokus på FNs Verdensmål i Uge 17 vil Norddjurs Kommunes klimateam parkere deres bus foran Grenaa bibliotek onsdag d. 22. april og torsdag d. 23. april.

Norddjurs Kommunes klimateam
Kommunens klimateam

Bussen er på plads onsdag d. 22/4 fra kl. 9.00-12.00 og fra kl. 10.00-11.00 vil der være et oplæg om Verdensmål og Grøn Trepart i Norddjurs.

Det er projektleder Jakob Sølvhøj Roelsgaard, som vil gøre os klogere på sammenhængen mellem de globale Verdensmål og den nationale aftale om den Grønne Trepart.

Han vil blandt andet komme ind på:

  • Verdensmålenes betydning i en dansk kontekst.
  • Hvordan taler den Grønne Trepart ind i verdensmålene.
  • Den aktuelle status på den Grønne Trepart i Norddjurs Kommune.

Tilmelding til Verdensmål og Grøn Trepart her

Torsdagens køreplan byder på et busstop fra kl. 13 – 16 og et Hverdagens Klimatopmøde fra kl. 17.30-20.00.

Hverdagens Klimatopmøde er muliggjort med midler fra Novo Nordisk Fonden, og vi byder på både på aftensmad og noget at drikke denne aften.

Klimatilpasningsmedarbejder Mette Høj Thorup guider os igennem ”Topmødet”, der handler om måder at få mere klimavenlige vaner – og samtidig have en hyggelig aften med andre engagerede borgere fra Norddjurs.

Så tag familie og venner under armen og kom med til Hverdagens Klimatopmøde d. 23. april.

På aftenen får du:

  • Let og tilgængelig klimaviden
  • En underholdende klimaquiz
  • Adgang til en særlig CO2-regnemaskine, hvor du kan få indblik i din husstands CO2-udledninger
  • Inspiration til grønne vaner i hverdagen

Tilmelding til Hverdagens Klimatopmøde her

Kontakt

Mette Høj Thorup
Klimatilpasningsmedarbejder
Plan, Byg og Miljø