Derfor søger vi foreninger i Norddjurs Kommune, som råder over en fane, og som har lyst til at være en del af en festlig faneborg, når vi byder Kongeparret velkommen på Grenaa Havn.
Kongeskibet Dannebrog med Kongeparret ombord stævner ind i Grenaa Havn den 2. juni, og det bliver en festdag ud over det sædvanlige.
Har jeres forening en fane og lyst til at deltage? Så hører vi meget gerne fra jer senest den 4. maj 2026.
Det praktiske:
Der kan stille to personer pr. fane fra hver forening, og man skal forvente at stå klar fra omkring kl. 08.00 tirsdag morgen og et par timer frem. Nærmere tidspunkt og detaljer omkring fanebæring og lignende kommer der besked om senere.
Send venligst nedenstående oplysninger på indkoeb@norddjurs.dk.
- Foreningens navn
- Kontaktoplysninger
- Navn på faneansvarlig
- Beskrivelse af fanen
- Hvem deltager den 2. juni
- Billede af fanen
Da der er begrænset plads på havnen, kan vi desværre ikke garantere, at alle tilmeldte foreninger kan få plads.
Har du spørgsmål inden tilmelding, er du velkommen til at sende dem til samme mail.
Til orientering er det militær koordinator fra Skive Kaserne, som er ansvarlig for opstilling af æreskommando og faneborg den 2. juni på havnen i Grenaa.
Vi glæder os til at modtage jeres tilmelding og sammen med jer at samle en smuk faneborg og markere dagen i fællesskab.