På baggrund af omlægningsplanerne har vi udarbejdet et kort over de projekter Treparterne har skitseret, samt de projekter som allerede er igangværende i Norddjurs Kommune (pdf).
Projekterne har primært til formål at reducere udledningen af kvælstof og CO2 i Norddjurs Kommune, samtidig med at der arbejdes for at genskabe lavbundsarealer og vådområder samt styrke biodiversiteten gennem mere sammenhængende naturområder.
Arbejdet med omlægningsplanen har balanceret forslag til arealer, der kan omlægges til gavn for havmiljø, klima og natur under hensyntagen til, at der fortsat skal være en stærk fødevareproduktion på Djursland.
Ejere af jord inden for de områder der er omfattet af omlægningsplanen, er allerede blevet kontaktet af Norddjurs kommune med yderligere oplysninger, men hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på nedenstående kontaktoplysninger.
Ligeledes er det muligt at høre mere den 27. november kl. 09.00-17.00 i Administrationsbygningen i Allingåbro, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro hvor Norddjurs Kommune holder åbent kontor.
Her kan du komme og stille spørgsmål til de enkelte projekter og høre mere om arbejdet i den Grønne Trepart.
Du kan læse mere om nogle af de igangværende projekter her Vådområdeprojekter - Norddjurs Kommune.
Hvis du har spørgsmål til skitseprojekterne lan du kontakte os på telefon eller mail.
Generelle Spørgsmål
Jakob Sølvhøj Roelsgaard
E-mail: JASR@NORDDJURS.DK
Mobil: +45 24 63 81 55
Spørgsmål Til Projekter
Daniel Elkjær Rasmussen
E-mail: dara@norddjurs.dk
Mobil: +45 23 47 56 68