Høringer af lokalplaner og kommuneplantillæg

Find information om Lokalplaner, byplanvedtægter og kommuneplantillæg.

Gennem lokalplaner gøres kommuneplanens politiske strategi og målsætninger konkrete.

Udkast til afgrænsningsnotat - Energiklynge Djursland

Norddjurs Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af Energiklynge Djursland.

Projektet er miljøvurderingspligtigt i henhold til Miljøvurderingsloven. Der skal derfor udarbejdes en miljørapport (VVM) for projektet for at belyse projektets indvirkning på miljøet. Afgrænsningsnotatet er lavet for at fastlægge de områder, der skal undersøges nærmere i den kommende miljørapport.   

Afgrænsningsnotatet er offentliggjort i perioden 23. juni til 1. august 2026.

Endelig vedtagelse af lokalplan 140-707 og tillæg nr. 6. ny dagligvarebutik i Fjellerup

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har den 16. juni 2026 endeligt vedtaget lokalplan 140-707 Ny dagligvarebutik og kommuneplantillæg nr. 6. 

Offentliggørelse Lokalplan 140-707 og kommuneplantillæg nr. 6

Lokalplan 140-707

Kommuneplantillæg nr. 6

Klagevejledning

Ifølge Planloven kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du ikke mener, at Kommunalbestyrelsen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at Kommunalbestyrelsen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Planklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.naevneneshus.dk. Her logger du som borger på linket www.borger.dk, og som virksomhed på linket www.virk.dk

Klagen er indgivet, når den er lagt ind i Klageportalen. 

Når du klager, skal du betale et gebyr. Klagegebyret for privatpersoner er 900 kr. og for virksomheder og organisationer 1.800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. 

Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentliggørelse, dvs. senest den 21. juli 2026.

 

Forslag til Lokalplan nr. 134-707 og Tillæg 3 til kommuneplan 2025 for Projekt Fjellerup Udvikling

Grundet en teknisk fejl på Plandata.dk er kommuneplantillæg nr. 3 ikke blevet offentliggjort, og har derfor ikke været tilgængelig for andre myndigheder. Derfor sendes det nu i 8 ugers høring.

Forslag til kommuneplantillæg er offentliggjort den 02. juli 2026, og sendes i offentlig høring i 8 uger der udløber den 27. august 2026.

Offentlighedsfasen for Lokalplanen (fremgår af Plandata.dk) er afsluttet jf. nedenstående.

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har den 21. april 2026 vedtaget forslag til lokalplan 134-707 og tillæg 3 til Kommuneplan 2025 for Projekt Fjellerup - rekreative muligheder ved Fjellerup Strand.

Forslaget er offentliggjort den 30. april 2026 og sendes i 8 ugers offentlig høring, der udløber den 25. juni 2026.

I forbindelse med lokalplanforslaget er der truffet afgørelse om at der skal udarbejdes en Miljør­apport for planlægningen.
Det beror på, at planlægningen omfatter et populært naturområde, som ligger inden for strand-beskyttelseslin­jen, og at der i den indledende debat har været udtrykt bekymring for planlægningens påvirkning af miljøet.

Forslag til lokalplan 135-707 for Område til offentlige formål ved Auningvej i Gjesing og kommuneplantillæg nr. 4.

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har den 21. april 2026 vedtaget forslag til lokalplan 135-707 for Område til offentlige formål ved Auningvej i Gjesing og kommuneplantillæg nr. 4.

Offentliggørelse forslag til lokalplan 135-707

Forslag til lokalplan 135-707

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 

Forslaget er offentliggjort den 28. april 2026 og sendes i 8 ugers offentlig høring, der udløber den 23. juni 2026.

I forbindelse med lokalplanforslaget og kommuneplantillægget er der truffet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Klagefristen er 4 uger, senest den 26. maj.

Foroffentlighedsfase for Kommuneplantillæg nr. 8

Norddjurs Kommune har modtaget en ansøgning om udvidelse fra en virksomhed i landsbyen Hedegård, og på den baggrund har igangsæt planlægning for en landsbyafgræsning ved landsbyen.

Kommunalbestyrelsen besluttede at igangsætte planlægningen på mødet den 17. februar 2026.

Norddjurs Kommune har udarbejdet denne redegørelse, så naboer og andre interesserede kan få lejlighed til at fremsætte synspunkter, ideer og forslag til det forestående planlægningsarbejde.

Frist for fremsættelse af bemærkninger, ideer og forslag

Eventuelle bemærkninger, forslag og ideer til det forestående planlægningsarbejde kan sendes til Norddjurs Kommune, Natur, Byg og Miljø, Torvet 3, 8500 Grenaa eller til plan@norddjurs.dk senest den 26. maj 2026.

Mere om lokalplaner/byplanvedtægter

På oversigtskortet kan du finde en lokalplan/byplanvedtægt.

Erhvervsstyrelsen har et oversigtskort, hvorpå du kan finde lokalplaner:

Gå direkte til oversigtskort over lokalplaner på plandata.dk.

Kortet virker som følger:

  • Zoom ind på området

  • Søg via adresse / matrikelnummer / lokalplannummer

  • Tag info (i) og du får mulighed for at se plandokumentet

Lokalplaner er juridisk bindende dokument, der bestemmer, hvordan de ejendomme, som planen omfatter, kan bebygges og anvendes.

Lokalplaner udarbejdes og vedtages efter reglerne i Planloven.

Planloven indeholder en liste over, hvad kommunerne må bestemme i lokalplaner, og den opstiller en procedure for, hvordan lokalplaner skal offentliggøres og vedtages.

I en lokalplan fastlægger Kommunalbestyrelsen således bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område.

Hvad er en lokalplan?

En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser, som gælder for ejere, lejere og brugere af de ejendomme eller områder, som planen omfatter.
Lokalplanen kan blandt andet bestemme:

  • hvordan lokalplanområdet må anvendes
  • placering og omfang af bebyggelse, veje, friarealer m.m.
  • materialevalg og udseende

Udarbejdelse af lokalplaner sker i henhold til "Planloven", lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018. Loven sikrer, at kommunalbestyrelsen til enhver tid kan igangsætte udarbejdelse af nye lokalplaner – og at kommunen skal udarbejde en lokalplan som forudsætning for at gennemføre:

  • større byggerier/nedrivninger, anlægsarbejder eller udstykninger
  • ændring af et områdes anvendelse
  • bevaring af et eksisterende område (eks. bevaringsværdige bygninger, kulturhistorisk miljø)
  • væsentlige ændringer i øvrigt, som har betydning for borgerne i Norddjurs

Lokalplanen gælder kun fremtidige forhold. Den er altså ikke til hinder for, at nuværende bebyggelse kan blive liggende. Den hindrer heller ikke, at den hidtidige anvendelse af bygninger og ubebyggede arealer kan fortsætte - hvis det er lovlige forhold.

Lokalplanen skal som udgangspunkt være i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der som forudsætning for vedtagelse af lokalplanen udarbejdes et kommuneplantillæg.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke strider mod lokalplanens grundlæggende principper. Hvis en dispensation vurderes at have betydning for naboer og andre berørte, kan kommunalbestyrelsen kun give dispensation efter en forudgående høring.

Vedtagne lokalplaner på Plandata.dk

Du kan se alle vedtagne lokalplaner på Plandata.dk.

Når du har klikket på linket herover, får du et kort over hele Danmark

  • Zoom ind eller søg på din adresse eller kommune i søgefeltet i øverste højre hjørne på skærmen
  • Klik på planen og du får mulighed for at se selve plandokumentet

Lokalplanforslag i høring

Nye lokalplanforslag skal i offentlig høring i mindst 2 og højst 8 uger, alt efter hvor kompleks den er.

Herefter tager kommunalbestyrelsen stilling til de indsigelser og ændringsforslag, der er kommet i høringsperioden.

Har du yderligere spørgsmål så kontakt:

Norddjurs Kommune