Oplev talende skulpturer

Publiceret 22-03-2024

De lokale skulpturer i Ørsted, Vivild, Glesborg, Lyngby og Trustrup bliver i april og maj vakt til live med gadeteater.

Her vil skulpturerne med en kunstnerisk ’oversættelsesmaskine’ fortælle om deres tanker.

Målet er at sætte fokus på den lokale kunst og kultur, der er tilgængelig i borgernes hverdag.

”Snak med Skulpturerne” er del af et landsdækkende projekt, som kommer til at foregå i 75 landdistriktsbyer for 20.000 børn hen over de næste 5 år.

Norddjurs Kommune har støttet projektet som foreningen ’Kunst ud til Folket’ står bag.

Gadeteater og talende skulpturer kan opleves på følgende datoer:

  • Ørsted den 17. april
  • Vivild den 23. april
  • Glesborg den 7. maj
  • Trustrup-Lyngby den 14. maj

For mere information, læs pressemeddelelsen fra Kunst ud til Folket