Handicaprådets tilgængelighedspulje tildelt

Publiceret 17-06-2022

Norddjurs Kommune øger tilgængelighed for borgere med handicap.

Med Handicaprådets tilgængelighedspulje gives der hvert år tilskud til projekter med henblik på at forbedre handicappede borgers adgang til kulturelle-, sports- og fritidsaktiviteter i Norddjurs.

Handicaprådets tilgængelighedspulje har været uddelt siden 2015, og udgør årligt 100.000 kr.

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 24. maj 2022, at imødekomme Handicaprådets indstilling, hvorved fire ansøgninger har fået tilskud til projekter, der øger den fysiske tilgængelighed for borgere med handicap.

Niels Erik Iversen, formand for Handicaprådet, er glad for at kunne støtte projekterne:

”Det er vigtigt, at vi i Kommunen arbejder for at sikre tilgængelighed for alle, så alle kan få glæde af de tilbud der tilbydes. Med midlerne har vi netop mulighed for at forbedre den fysiske tilgængelighed, så personer med handicap i højere grad inkluderes."

Der gives tilskud til følgende:

  • Djurslands Rideklub
  • Vivild Idrætsforening
  • Café Grenaa, KFUM’s sociale arbejde
  • Dronningens Ferieby.

Midlerne skal blandt andet medfinansiere ny belægning ved Djursland Rideklub, så stien til ridehallen og laden bliver mere tilgængelig for kørestolsbrugere.

Vivild Idrætsforening og Café Grenaa fik midler til renovering af indgang og toiletter.

Sluttelig fik Dronningens Ferieby midler til indkøb af ladcykler, som skal give borgere med handicap bedre mulighed for at komme ud i naturen i området.

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Niels Erik Frisk Iversen, Formand for Handicaprådet
Nielserik.iversen@outlook.dk
Tlf.: 40 46 94 80

Karoline Bergkvist Søgaard, Næstformand for Handicaprådet
Karos@norddjurs.dk
Tlf.: 51 51 75 71