Afvandingsproblemer?

I de senere år er det dokumenteret, at klimaet er under forandring, hvilket bl.a. forårsager forøgede nedbørsmængder, en ændret nedbørs-fordeling (tørkeperioder/skybrud) og en længere grøde-vækstsæson pga. mildere vintre.

Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at vandløbsregulativerne for de offentlige vandløb ikke giver nogen garanti mod periodiske oversvømmelser af de vandløbsnære arealer i alle tænkelige vejrsituationer, og at der ikke er nogen lovbestemt pligt for vandløbsmyndigheden til at intensivere grødeskæring og anden vedligeholdelse som følge af klimaændringer.

I forbindelse med klimaændringerne går samfundsudviklingen snarere i retning af, at man mange steder ønsker en ekstensivering af landbrugsudnyttelsen af visse vandløbsnære arealer, for at tilbageholde/bremse vandet, så risikoen for kostbare oversvømmelser af nedstrøms beliggende byer, veje mm. reduceres.

I Norddjurs Kommune registreres vandstanden løbende på mange vandløbsstrækninger.

Du kan følge vandstanden dagligt på hjemmesiden Vandportalen.dk.

Vandportalen.dk

Når tørveholdige jorder på lavbundsarealer i ådalene langs vandløb drænes eller udgrøftes af hensyn til landbrugsdrift, sænkes grundvandsstanden i området, og tørvelagene i jorden bliver udsat for luftens ilt.

Herved påbegyndes der uvægerligt en bakteriel nedbrydning af tørvene. Dette medfører en ”sætning” af tørvene, hvorved jordlagene langsomt synker sammen, og jordoverfladen kan i visse tilfælde ende med at ligge flere meter lavere end før dræningen/udgrøftningen.

Denne naturlige og uundgåelige proces medfører derfor, at den ”gevinst” man opnåede med den oprindelige afvanding og grundvandssænkning, langsomt men sikkert mindskes, for til sidst måske ikke længere at være til stede, hvorved det ikke længere er muligt at opretholde den landbrugsdrift, der blev igangsat umiddelbart efter afvandingen.

Det er meget forskelligt, i hvilket omfang dette gør sig gældende langs de enkelte vandløb. Det afhænger bl.a. af jordbundsforhold, terrænforhold og dyrknings-historiske forhold.

Det er velkendt at strukturudviklingen i jordbruget i Danmark i mange år har gået i retning af stadigt færre og større bedrifter.

Denne udvikling har også betydet af jordejerne har investeret i stadigt større, tungere og mere effektive landbrugsmaskiner.

På nogle jordtyper kan færdsel med disse tunge maskiner bevirke at jordlagene (og evt. også nedgravede drænrør) bliver trykket sammen, bliver mere kompakte, og derved får en ringere evne til opsuge og nedsive regnvandet der falder på marken. Dette fænomen kaldes også traktose.

De fleste dræn i Danmark er oprindeligt anlagt i perioden ca. 1860-1970, hvor det var muligt at opnå betydelige statstilskud og fordelagtige statslån til drænings- og afvandingsprojekter. Drænene er dimensioneret efter erfaringerne og nedbørsforholdene på anlægstidspunktet.

Det er velkendt, at nedgravede drænrør under marker ikke har en ubegrænset levetid, hvilket især gælder for de ældre dræn, der blev udført ved nedgravning af teglrør. Den typiske levetid for dræn på mineraljord ca. 80-120 år, og på tørvejord ca. 30 år.

Den kortere levetid på tørvejorde skyldes ikke mindst de ovennævnte sætninger og sammentrykninger af tørvelagene, der får drænene til at forskubbe sig og blive tilstoppede.

Sker der ikke en tilstrækkelig og rettidig vedligeholdelse og/eller udskiftning af drænene, kan man naturligvis ikke forvente at kunne opretholde en uændret afvanding af de drænede arealer.

I 1973 skønnede Landsudvalget for Planteavl, at der på landsplan var et behov for omdræning af ca. 525.000 ha landbrugsjord, men siden er der årligt kun omdrænet 5-10.000 ha, eller samlet 210-420.000 ha siden 1973.

Af "Dansk Markdræningsguide" udgivet af SEGES i 2015, fremgår det at der er et årligt omdræningsbehov på ca, 27.000 ha. I perioden 1975 til 1988, hvor der stadig blev givet tilskud til dræning, blev der imidlertid kun omdrænet 5-10.000 ha årligt.

Tilskuddet ophørte helt i 1989, hvorfor der ikke er grund til at tro at omfanget af vedligeholdelsen af dræn er forøget væsentligt siden da.

DCE har i 2013 gennemført et udredningsprojekt vedrørende dræns betydning for afvanding og de naturlige og menneskeskabte faktorer som influerer på dræns virke som vand-afleder fra marker. Rapporten fra udredningsprojektet kan findes her.

Der findes ikke undersøgelser af nyere dato, og hvorvidt omfanget af vedligeholdelsen af dræn i Norddjurs Kommune ligger over eller under landsgennemsnittet er ukendt.

Dansk Markdræningsguide (pdf fra SEGES)

Udredningsprojekt vedrørende dræns betydning for afvanding (pdf fra DCE)

I de senere år har der været tendens til dyrkning af mere og mere majs i Danmark. Da denne afgrøde høstes væsentligt senere end andre afgrøder, kan der derfor i højere grad opleves problemer med våde og fugtige marker på høsttidspunktet, der ofte ligger helt hen i oktober måned.

I visse vandløb kan tidligere vandløbsmyndigheder, evt. efter udokumenterede aftaler med lodsejere, have udført en vandløbsvedligeholdelse der overgik forpligtelserne iht. vandløbsregulativet, hvorved lodsejerne i praksis har oplevet en bedre afvanding og service, end man principielt havde krav på.

Hvis en sådan praksis ophører, f.eks. i forbindelse med at en ny vandløbsmyndighed overtager opgaven, vil lodsejerne opleve dette som en forringelse af afvandingen. Men hvis den tidligere vandløbsvedligeholdelse i princippet var en overtrædelse af vandløbsregulativet, kan man juridisk set ikke stille krav om, at denne praksis skal fortsætte.

Kommunens forpligtelser mht. vandløbsvedligeholdelse er således alene fastsat af regulativerne, hverken mere eller mindre.

Ændringer af f.eks. klima, jordbundsforhold eller dræn medfører ikke ”automatisk” nogen ændringer af hverken vandløbsvedligeholdelsen, vandløbsregulativerne eller af vandløbsmyndighedens forpligtelser.