Bekymring for et barn eller en ung

Har du en bekymring for et barn eller en ung, skal du underrette kommunen.

Har du mistanke om, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling, seksuelle overgreb eller lever under forhold, som bringer deres sundhed eller udvikling i fare, har du pligt til at underrette kommunen.

Dette gælder også, hvis du får kendskab til kommende forældre, som har problemer, der giver dig en formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.

I menuen herunder kan du bl.a. læse mere om, hvordan du underretter kommunen, hvordan kommunen håndterer din underretning, og hvad dine rettigheder er som underretter.

Når du underretter, skal du beskrive din bekymring så konkret som muligt:

  • Hvad har du set eller hørt?
  • Osv.

En underretning kan indgives telefonisk eller skriftligt og den kan være anonym. Læs mere under fanen "Underretningens form".

Du skal være opmærksom på, at når du underretter, får forældrene til barnet at vide, hvem der har underrettet, med mindre du vælger at være anonym.

Forældrene får underretningen til gennemlæsning - også selvom du underretter anonymt. Vær derfor opmærksom på, at du ikke formulerer dig på en måde, så du kan identificeres.

Digital fremsendelse af underretning kan ske på følgende måder:

Telefonisk underretning

Ring til administrationen på Socialområdet, tlf.: 89 59 10 00 i åbningstiden:

Dag Tidspunkt
Mandag - onsdag Kl. 10.00 - 15.00
Torsdag Kl. 10.00 - 17.00
Fredag Kl. 10.00 - 12.00

Udenfor åbningstiden kan Den Sociale Døgnvagt kontaktes på tlf.: 21 73 60 18

Hvis du ikke kender barnets eller den unges bopælskommune, kan du rette henvendelse til Ankestyrelsen på én af følgende måder:

  • Telefonisk på tlf: 33 41 12 00 alle hverdage mellem kl. 9.00 - 15.00

  • Send en mail til: ast@ast.dk (heraf må ikke fremgå CPR-nr.)

  • Send en sikker mail til: sikkermailast@ast.dk (kan kun bruges, hvis du har sikker mail)

 

Der er ingen formkrav til en underretning, uanset om den indgives telefonisk eller skriftligt.

Det er blot vigtigt, at du kun skriver/oplyser om det, du ved. Du bør være så konkret i dine beskrivelser som muligt.

Herunder er der en række spørgsmål, du kan bruge som inspiration til at skrive en underretning.

  • Personlige data på barnet du gerne vil underrette om. Navn, adresse, fødselsdag, mv.
  • Er der søskende?
  • Hvad er din relation til barnet? (Hvis du vil være anonym, skal dette undlades)
  • Hvad er du bekymret for?
  • Hvad gør barnet, som gør dig bekymret? (beskrive en konkret hændelse)
  • Hvor ofte oplever du, at barnet reagerer på en måde, så du bliver bekymret?
  • Hvem er indblandet i det, der gør dig bekymret?
  • Hvor længe har du været bekymret?
  • Har du tidligere reageret på din bekymring?
  • Har du talt med barnet om det, du har hørt/set? Og hvad sagde barnet?
  • Har du talt med de involverede voksne om det, du har hørt/set? Og hvad sagde de?
  • Har du kendskab til, hvordan barnet udvikler sig? Trivsel? Humør?
  • Hvordan er barnets forhold til andre børn og voksne?
  • Hvem er du, og hvordan kan kommunen komme i kontakt med dig for yderligere oplysninger? Undlades, hvis du gerne vil være anonym.

Du kan vælge at være anonym, når du underretter. Dog skal du være opmærksom på, at forældrene som udgangspunkt præsenteres for underretningens indhold. 

Når du underretter kommunen om et konkret barn eller en ung, skal kommunen inden for seks hverdage sende en kvittering på underretningen.

Som underretter bliver du ikke part i sagen, og du hører derefter - som udgangspunkt - ikke mere fra kommunen (med mindre du er fagperson eller part i sagen).

Du får heller ikke oplysninger om, hvorvidt kommunen har iværksat støtte til barnet eller familien.

Når kommunen modtager en underretning, skal kommunen inden for 24 timer efter modtagelsen vurdere, hvorvidt der kan være behov for at iværksætte akutte foranstaltninger.

Hvis en underretning ikke giver anledning til iværksættelse af akutte foranstaltninger, skal kommunen stadig undersøge forholdene og på den baggrund vurdere, om bekymringen giver anledning til at tilbyde støtte til barnet, den unge og/eller familien. 

Hvis du oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkeligt hurtigt og alvorligt på baggrund af din underretning, kan du kontakte Ankestyrelsen på én af følgende måder: 

  • Telefonisk på tlf.: 33 41 12 00 alle hverdage mellem kl. 9-15 

  • Send en ikke-sikker mail på: ast@ast.dk (undlad CPR-nr)

  • Send en sikker mail på: sikkermailast@ast.dk (kan kun benyttes, hvis du har sikker mail)

Hvis du ikke kender barnets eller den unges kommune, bør du rette henvendelse til Ankestyrelsen.

Du kan også rette henvendelse til Ankestyrelsen, hvis du oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkeligt hurtigt og alvorligt på baggrund af din underretning.

Underret til Ankestyrelsen på én af følgende måder:

  • Telefonisk på tlf.: 33 41 12 00 alle hverdage mellem kl. 9.00 -15.00

  • Send en mail på: ast@ast.dk 

  • Send en sikker mail på: sikkermailast@ast.dk (kan kun bruges, hvis du har sikker mail).

Har du gennem dit arbejde mistanke om eller kendskab til et barn, som har brug for hjælp, har du en særlig pligt til at kontakte os.

Det kan du gøre via følgende formular:

Formular

Hvis du sender via dette link, sender du sikkert. 

Husk at vælge den rigtige modtager af din besked i feltet "Modtager". Her skal du vælge "underretning".

Du kan også sende sikkert til følgende mail: sikkerunderretning@norddjurs.dk (du kan KUN sende sikkert, hvis du selv har en sikker mail).

Skærpet underretningspligt for fagpersoner og offentligt ansatte

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, har en skærpet pligt til at underrette kommunen, hvis man under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Der stilles ikke krav til, at du som fagperson har et kendskab til barnets eller den unges forhold. Den skærpede underretningspligt betyder, at du har pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung har behov for særligt støtte.

Opfølgning på underretningen

Som fagperson har du ret til at høre, om der handles over for dem, som du har underrettet om.

Kommunen skal således, med mindre særlige forhold gøre sig gældende, videregive oplysninger til den fagperson, der har underrettet, om hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger for barnet eller den unge under 18 år.

Kommunen kan orientere den faglige underretter om, hvilke type foranstaltning, den har sat i værk. Det kræver, at oplysningerne vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som underretter kan yde barnet.

Hvis du har brug for hjælp uden for kommunens almindelige åbningstid, kan du kontakte Norddjurs Kommunes Sociale Døgnvagt.

Den Sociale Døgnvagt bemandes af rådgivere i Børne- og familierådgivningen og er åben for henvendelser på hverdage efter kl.16.00, i alle weekender samt på helligdage og på særlige lukkedage.

Kontakt os på tlf. 21 27 32 61

 

Kontakt

Norddjurs Kommune
Modtagelsen

Kontakt uden for kommunens åbningstid

Børn- og Ungevagten
Børn- og familierådgivningen
Alle hverdage uden for kommunens åbningstid og i weekender, helligdage og særlige lukkedag
Telefon:21 27 32 61

Se også

Norddjurs Kommunes beredskabsplan ved mistanke om vold eller overgreb mod et barn eller en ung:

Beredskabsplan

Norddjurs Kommunes politik for børn og unge i udsatte positioner:

Politik for børn og unge i udsatte positioner

Send underretning via borger.dk