Poul Nielsen er formand for Norddjurs Motionsvenner og FC Grenaa, samt initiativtager til Handimotion under FC Grenaa. På baggrund af sit store engagement er han kåret som Årets Frivillig 2016.
Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med frivilligt arbejde?
Det var da jeg som 18-årig blev lærling ved en slagtermester i Viborg. Jeg meldte mig ind i lærlingeklubben, der dengang kun talte 3-4 medlemmer. Jeg syntes, vi skulle have flere med, så der kunne ske noget. Jeg blev valgt som formand, og med lidt arbejdsomhed lykkedes det at få alle lærlinge i byen med i klubben. Den første større begivenhed, vi arrangerede, var en studietur til Hamborg i samarbejde med det tyske forbund, der guidede os rundt på skole og slagterier. Turen kostede 75 kroner pr. mand, da vi fik langt det meste af turen dækket – dels af et overskud fra amerikansk lotteri på slagteriet i forbindelse med studieturen, dels af de lokale slagtermestere og af fagforeningen.
Hvad gav dig lysten til at engagere dig som frivillig dengang?
Det var et ønske om, at der skete noget, og at vi som lærlinge kunne få et fælles netværk. Da jeg først havde taget hul på det frivillige arbejde, syntes jeg, det var spændende, at jeg kunne få ting til at lykkes. Det gav mig lysten til at fortsætte, og jeg blev ved, så længe jeg var lærling.
Hvis du skal give et overblik over dit CV som frivillig, hvad har du så lavet af forskellige ting?
Jeg kom til Grenaa i 1972, da jeg blev tilbudt at blive slagtermester i VIME Supermarked efter et år i Haderslev og et år i Aarhus. I 1973 startede jeg til fodbold i Grenaa IF, og i januar 1974 meldte jeg mig ind i FC Grenaa, hvor jeg blev hovedformand i 1985.
I en lidt anden boldgade var jeg med til at starte Radio Djursland op, hvor jeg sad med i bestyrelsen og leverede sportsresultater i radioen. Jeg har også lavet ferieaktiviteter for børn og familier i Grenaa i nogle år og været med i det lokale idrætssamvirke.
Igennem FC Grenaa har jeg også siddet i DGIs bestyrelse og forretningsudvalg og været involveret i DGIs Internationale Udvekslingsarbejde, hvor jeg blandt andet har været med til at sende unge på ungdomscamps til både Japan, Rusland og Skotland.
Ved siden af startede min kone og jeg gåture med udviklingshæmmede tilbage i 1980’erne. For mig åbnede det for nogle nye muligheder og meninger med idrætten. Vi startede folkedans for udviklingshæmmede, og i samarbejde med Grenaas genoptræningscenter startede vi Norddjurs Motionsvenner, der kunne hjælpe borgere med at holde gang i træningen, efter endt forløb ved kommunen. Siden har vi også startet Handimotion under FC Grenaa, hvor vi har legende træning med fysisk og psykisk handicappede. Der er jeg selv med som frivillig. I forlængelse af det arbejde sidder jeg også med i Norddjurs Kommunes følgegruppe for idrætsaktiviteter for handicappede. Jeg tror, det opsummerer det hele.
Du har været vidt omkring og bruger utrolig meget tid på det frivillige arbejde. Hvad får du tilbage for alt det, du giver som frivillig?
Jeg får muligheden for at give noget videre til andre. Da jeg som dreng boede ude på landet med min familie, havde vi ikke meget at rutte med. Vi var syv søskende, og siden jeg var 11-12 år tjente jeg mine egne lommepenge ved at sælge kaniner. Min store udfordring var, at jeg havde taleproblemer. Det er takket være taleundervisning og hjælp fra min storesøster og svoger, at jeg er, hvor jeg er i dag. Det, at jeg har fået den hjælp, gør også, at jeg gerne vil give noget videre til andre. Og så synes jeg, det er sjovt at være med til at få ting til at ske.
Det giver da også lidt stolthed, når man får at vide af borgere og turister, at man er med til at gøre Grenaa til en attraktiv by. Jeg kan godt lide at se, at andre får en god oplevelse. Om det så er børn, unge, familier, ældre eller handicappede. Og så møder jeg jo også selv rigtig mange søde mennesker.
Jeg er blevet overrasket over så mange lykønskninger, jeg har fået, efter jeg blev kåret som Årets Frivillig. Der var endda en af dem, jeg spillede fodbold med i FC Grenaa i 1973, der skrev til mig, og jeg hørte fra flere andre, som jeg ikke har talt med i over 20 år. Det varmer da, at så mange husker mig og tilkendegiver, at de synes, jeg har været med til at gøre en forskel. Men jeg har altså haft god hjælp af mange andre frivillige. Uden dem og min familie ville det ikke kunne lade sig gøre.
Fakta
Navn: Poul Nielsen
Opvokset: På en gård i Nørre Rind
Alder: 68 år
Privat: Gift med Mai-Britt. Har 2 børn og 5 børnebørn.