Nedrivning af bevaringsværdige bygninger på matr.nr. 5 bd Trustrup by, Lyngby, beliggende ved Lyngbyvej 16, 8570 Trustrup.
Ejeren af ejendommen ved Lyngbyvej 16, 8570 Trustrup, har ansøgt om nedrivningstilladelse til nedrivning af to bevaringsværdige bygninger, registreret som bygning nr. 2 og nr. 3 i BBR (Bygnings- og boligregistret).
Bygningerne er begge registreret som bevaringsværdige i Grenaa Kommuneatlas, og er begge blevet vurderet til bevaringsværdien 4 i SAVE – registreringssystemet.
Jf. Bygningsfredningslovens § 18 må bevaringsværdige bygninger ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort.
Høringsfristen udløb den 13. marts 2025, og Norddjurs Kommune har meddelt tilladelse til nedrivning:
Afgørelsen er offentliggjort på Norddjurs Kommunes hjemmeside den 20. marts 2025.
Klagefristen udløber den 17. april 2025.