Foredrag med forfatter Peter Øvig Knudsen: ”Da jeg blev sindssyg”
Hvornår: Torsdag den 10. oktober kl. 19:00 – 21.00
Sted: AUC. Sønderport 8, 8500 Grenaa.
Tilbage i januar 2018 blev Peter Øvig indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, og fik diagnosen ”svær psykotisk depression”.
Efter to måneders indlæggelse blev han udskrevet uden tegn på sindssyge. Men rejsen tilbage til hverdagen og familien blev alligevel lang.
Med udgangspunkt i bogen ”Jeg er hvad jeg husker”- som udkom i 2021, fortæller Peter Øvig om at bevæge sig ind i den dybe depression, og om at blive underkastet behandlingsformen elektrochok, som han frygtede mere end stort set alt andet på jorden, men som skulle vise sig at være mirakuløs.
Peter Øvig beskriver, hvordan han fik sit særdeles kritiske syn på psykiatrien vendt på hovedet. Især beretter han om at opdage, at han efter sygdommen er blevet en anden.
Billetter skal bestilles på nedenstående link, det er GRATIS at deltage:
Bestil billet