Iryna – en af de 50.000 fordrevne med en fremtid her?

Publiceret 05-07-2024

I sidste uge behandlede udlændingestyrelsen ansøgning nummer 50.000 efter særloven for ukrainere. Mennesket bag et af tallene er Iryna Kukharuk.

Billede af Iryna Kukharuk

Hun flygtede med sine to døtre da de var syv år. Nu er tvillingepigerne blevet 9 år gamle, de går glade i skole i Grenaa, hun arbejder som rengøringsdame og smiler tøvende når snakken handler om familiens fremtid.

En lille Honda er proppet med syv mennesker, en hund og et par tasker. Den kører fra det besatte Kherson, der i april 2022 er hærget af hårde kampe mellem russiske og ukrainske styrker. Fem dage senere træder Iryna Kukharuk ud med døtrene Anna og Jeva på de stille veje i Grenaa.

Hendes svigermor og svigermorens danske mand træder også ud. Han har boet i Ukraine i en del år, men ejer en lejlighed i Grenaa, som de nu står foran. Selvom de er i tryghed i Danmark, er Iryna Kukharuk fyldt med uro:

"Jeg læser mange nyheder. Min mor og bror bor stadig i Kherson, der er bomber hver dag, jeg er nervøs og stresset for dem. Min mand er flygtet fra Kherson til Odessa, men jeg tænker meget på ham, og om han har det godt."

Frivillige med enorm betydning

Iryna og tvillingepigerne på 7 år flytter ind hos svigermoren og hendes mand med kun en kuffert og en taske, hvor de bor de første fire måneder. De får hurtigt hjælp fra frivillige til at skaffe de mest nødvendige fornødenheder.

På en tur ned i supermarkedet får Iryna også kontakt til Oksana, som hjælper med at oversætte.

"Oksana har boet i Grenaa i 10-12 år og taler godt dansk, så hun hjælper mig med at oversætte, også når jeg skal tale med kommunen," forklarer Iryna Kukharuk.

Mange andre ukrainere bliver indlogeret på det tidligere plejehjem Bakkely i Gjesing, hvor frivillige yder en kæmpe indsats for at hjælpe med at tage godt imod de fordrevne ukrainere.

Netop den frivillige hjælp har en enorm betydning for, at de nye naboer kan komme i gang med en ordentlig hverdag, fortæller Karoline Bergkvist Søgaard, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune:

”Både omkring Bakkely, fra forskellige frivilligorganisationer og borgere i al almindelighed har vi set en rørende hjertevarme og et åndeligt overskud. Samarbejdet mellem kommune og frivillige har givet ukrainerne en menneskelig modtagelse, og de frivilliges indsats kan nærmest kun undervurderes."

2 ud af 3 i arbejde i Norddjurs

Den revisor uddannede kvinde kommer hurtigt i gang med en hverdag. Børnene starter i skole, og Iryna kommer i praktik som rengøringsdame, imens hun lærer dansk på sprogskolen.

"Jeg talte ikke dansk da jeg var i praktik, jeg brugte telefon og Google translate. Men hver dag forstod jeg lidt mere, og sprogskolen hjalp godt," forklarer Iryna Kukharuk.

I sommeren 2023 bliver hun tilbudt arbejde som sommerafløser på plejehjemmet, og siden foråret har hun været selvforsørgende med rengøringsjobs på både plejehjem, bibliotek og i sommerhuse.

"I Ukraine arbejdede jeg på kontor som revisor i en stor supermarkedskæde. Nu arbejder jeg med mine hænder og får motion ved at gå på arbejde. Det er noget andet, men jeg er glad."

Hendes chefer beskriver hende som smilende og arbejdsom, og de ord passer også på hendes mand. I december 2023 får han udrejsetilladelse fra Ukraine og slutter sig til resten af familien her i Danmark. Han er uddannet bankmand og agronom, arbejder nu på en svinefarm og går på sprogskole om aftenen.

De fordrevne ukrainere er generelt godt inde på arbejdsmarkedet. På nationalt plan er over halvdelen af de 16-66 årige i arbejde, i Norddjurs er det tæt på to tredjedele. Kommunen har ligeledes modtaget over 8 millioner kroner i jobbonus fra staten.

”Vi har skabt et stærkt samarbejde mellem kommune og erhvervsliv om både virksomhedspraktikker og almindelige ansættelser, og arbejdsgiverne beskriver generelt ukrainerne i meget rosende vendinger. Så uanset hvad fremtiden bringer, står vi på et solidt fundament, vi kan bygge videre på," fortæller Karoline Bergkvist Søgaard, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune.

Selvom udlændingestyrelsen har behandlet 50.000 ansøgninger, er det på grund af udrejse og dobbeltansøgninger reelt kun lidt over 40.000 ukrainere, som har ophold i Danmark efter særloven. Den seneste undersøgelse viser, at omtrent to tredjedele af dem ønsker at blive her.

Irynas fremtid

Under interviewet ringer Irynas telefon. Hun griner da hun tager den.

"Det er mine piger, de fik fri fra skole her klokken to, så de ringer for at sige de går hjem nu," forklarer moderen med smil i stemmen.

Smilet bliver lidt mere tøvende, når snakken handler om hvor 'hjem' skal være, når krigen engang er slut. Havde man spurgt hende efter 2-3 måneder i Danmark, så havde hun sagt nej til at blive, nu har hun boet her i over to år og er glad for det:

"Jeg ved det ikke, det er svært at sige. Nu bor vi i Danmark, og lige nu er jeg glad i Danmark. Men jeg tænker stadig meget på Ukraine, og jeg ved ikke, hvad jeg tænker om et år."

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Peter Mohlin Kring
Kommunikationskonsulent Norddjurs Kommune
petk@norddjurs.dk