Velkomstarrangementet er for borgere, som er flyttet til kommunen i år 2023 og 2024.
Det består af en guidet bustur, let forplejning og afslutningsvis velkomst ved borgmesteren, samt kaffe/te og kage. Her kan du lære din kommune at kende, høre og opleve seværdigheder og særlige steder.
Hele dagen er krydret med anekdoter og historier om det, der gør Norddjurs helt specielt.
Der er afgang d. 7. september fra Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa, hvorfra bussen kører langs Nordkysten gennem kommunen.
Der vil være pause i det blå, hvor der serveres sandwich, øl og vand. Derefter går turen tilbage til Pavillonen i Grenaa, hvor dagen afsluttes med velkomst ved Norddjurs Kommunes borgmester Kasper Bjerregaard. Her vil der også være let forplejning i form af kaffe og kage.
Så er du tilflytter til Norddjurs Kommune? Så HUSK at tilmelde dig arrangementet ved at udfylde formularen nedenfor eller på tlf. 20 26 63 52.
Tilmeldingen er bindende, og der skal oplyses navn, mail, telefonnummer og antal deltagere fra husstanden senest d. 29. august 2024.
Idet der er begrænsede pladser, vil det være efter først-til-mølle-princip.
Kender du nogen, der er flyttet til Norddjurs? Så fortæl dem om arrangementet.
Kan du ikke d. 7. september? Så fortvivl ikke. Du kan også allerede nu tilmelde dig velkomstarrangementet d. 21. september.
Det gør du på samme måde, som beskrevet ovenfor. Her er ruten blot omvendt af d. 7. september. Her er der start fra Ørsted Kro, Rougsøvej 118, Ørsted, hvorfra bussen kører langs Nordkysten til Pavillonen, og så nordpå tilbage til Ørsted Kro.
Vi glæder os til at se dig/jer – og til at vise vores smukke Norddjurs frem.