Kom til Kulturaften 2023: 29. september kl. 18.30 – 21.00 i Grenaa

Publiceret 19-09-2023

Fra klimaplan til handling – Sammen om et Grønt Norddjurs.

Som en del af kulturaftenen inviterer Norddjurs Kommune til klima, quiz og kunst på rådhuset.

Der er lagt op til dialog og information om det store arbejde, kommunen har igangsat for at sikre den grønne omstilling.

I forhallen på rådhuset kan hele familien lære mere om klimaplanen, som lægger kursen for, hvordan vi begrænser udledningen af CO2 og sikrer os mod klimaforandringerne.

Politikere vil være til stede i tidsrummet 19:00-20:00, og de er åbne for en snak om klima og en grønnere fremtid.

Samtidig vil der vil være mulighed for, at børn og familier kan skabe deres eget kreative værk med fokus på, hvordan en grøn og livsglad fremtid kan se ud.

Du kan også deltage i en lærerig klimaquiz, smage på en bæredygtig ret til middagsbordet, og de modige kan sætte tænderne i et spiseligt insekt. Og så udstilles de bedste fotos fra kommunens fotokonkurrence, som har temaet ”klima” og ”grøn omstilling”.

Der er således rig mulighed for at blive meget klogere på klima og planerne for fremtiden denne aften.

Læs mere på kulturaftenens hjemmeside

Programmet opdateres løbende.