Kom til klima, quiz og kultur på rådhuset
Publiceret 27-09-2023Grenaa Kulturaften afholdes 29. september, og på denne aften er der flere aktiviteter i forhallen på rådhuset.
Program for aktiviteter i forhallen:
- Kl. 19:00 – 20:00: Politikere er til stede og inviterer til en snak om klima og en grønnere fremtid.
- Kl. 20.30: Vinder af klimaquizzen trækkes.
Faste aktiviteter i forhallen i tidsrummet kl. 18:30 – 21:00:
- Informationsstand, hvor hele familien kan lære mere om Norddjurs Kommunes Klimaplan ”Sammen om et grønt Norddjurs”.
- Mulighed for at deltage i en lærerig klimaquiz.
- Billedskolen fra Norddjurs Kulturskole inviterer til kreativt værksted, hvor børn og familier kan skabe deres eget værk med fokus på, hvordan en grøn og livsglad fremtid kan se ud.
- UngNorddjurs præsenterer igangværende projekter og fag, som arbejder med emnet ’bæredygtighed i børn og unges øjenhøjde’. Der er eksempler på, hvordan pædagogiske tiltag er med til at danne børn og unges sunde klimaadfærd.
- Gæster kan smage på en bæredygtig ret til middagsbordet, og de modige kan sætte tænderne i et spiseligt insekt.
- Udstilling af de bedste fotos fra kommunens fotokonkurrence, som har temaet ”klima” og ”grøn omstilling”.
Det officielle program for Kulturaften 2023 kan ses her