Du har nu en unik mulighed for at få mere viden om havets tilstand ud for kysten samt en dialog om, hvilke kystnære naturopleveler, der betyder noget for turister og borgere i kommunen.
Med Kattegatcentret som ramme for dagen, har du de bedste forudsætninger for at blive inspireret til hvilke initiativer, du også selv kan tage for at fremme havets tilstand. Mød de mange lokale foreninger og aktører, som også brænder for livet i havet. Du kan smage på havets mest bæredygtige lækkerier, og få inspiration med hjem til nye retter, som er blandt de mest skånsomme for havet. Hør også om, hvordan Havsamarbejdet arbejder for mere liv i havet på tværs af syv østjyske kommuner.
Dagen er en fejring af alle de goder, som havet bringer os – når vi formår at passe godt på det.
Havsamarbejdet i Østjylland er et partnerskab mellem Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Odder, Samsø, Horsens og Hedensted kommuner.
Program
Kl. 10-15.30: Undervisnings- og læringsforløb for børn og studerende om havets tilstand
Kl. 16.00-19.00: Hovedaktiviteter - Åbent hus på Kattegatcentret og Miljøskibet M/S Anton: Besøg de forskellige forenings- og virksomhedsstande, og hør om alle de spændende aktiviteter havaktiviteter og initiativer.
Smag på havets ”frugter” – bæredygtige og lækre godbidder af “havmad”.
Regenerativ dyrkning i havet - dyk ned i tangens og ålegræssets verden og bliv overrasket
M/S Anton og Landsforeningen Levende Hav i Lystbådehavnen: Vi fisker med tejne i havnen – og viser fangsten i akvarier
Taler på Kattegatcentret:
17.00-17-10: Tale v. Borgmester Kasper Bjerregaard, Norddjurs Kommune.
17.10-17.20: Tale om Havhøst v. Hardy Jensen, Havhaven Ebeltoft
17.20-17.30: Tale v. Havmiljøkoordinator Torben Ankjærø – Havsamarbejdets konkrete initiativer for mere liv i havet og flere bæredygtige aktiviteter til havs.
Alle aktiviteter og stande er åbne frem til kl. 19.00.
Her kan du se, hvor Miljøskibet M/S Anton befinder sig:
Samarbejdspartnere:
Kattegatcentret, Landsforeningen Levende Hav, DN lokalafdeling, Komitéen Bæredygtig Kystkultur, VisitAarhus, Havhaven Ebeltoft, Havhøst.dk, Foreningen BLAK, Grenå Sportsfiskeriforening, Foreningen Calypso, Søværnets Havmiljøvogter Kampagne, Erhvervsfiskerne i Grenå, Norddjurs Kommune, Havsamarbejdet, m.fl.
Havsamarbejdet i Østjylland er et partnerskab bestående af syv østjyske kommuner, som ønsker at forbedre havmiljøet, naturturismen og de rekreative muligheder knyttet til havet ud for kommunerne