Kysthotellet Djursland i Grenaa er en af de virksomheder, som er glade for Norddjurs Kommunes hjælp med at skaffe arbejdskraft:
"De kan hurtigt rykke på at få nogle til samtale. Hvis jeg ringer i dag, kan jeg få nogen til samtale i morgen, så det kan gå meget hurtigt med at få dækket behov."
Det fortæller Palle Jensen, Hoteldirektør hos Kysthotellet Djursland. De seneste to år har Norddjurs Kommunes Virksomhedsservice hjulpet med 8-10 ansættelser på hotellet.
En af grundene til det ofte lykkes at besætte stillingerne med hjælp fra Norddjurs Kommune, er at virksomhederne og kommunens konsulenter taler om, hvad der kunne være plan b, forklarer han videre:
"Faglærte tjenere og kokke har jobcentret ikke så mange af. Så tager vi nogle snakke om præcis hvilke opgaver, jeg skal have dækket ind på, og hvordan de forskellige kandidater kunne passe ind alligevel."
Den snak gjorde, at Kysthotellet tilbage i januar ansatte en ung mand i køkkenet, der tidligere havde været ufaglært kantinemedarbejder.
Norddjurs klart bedst i Østjylland
I Norddjurs bliver over halvdelen (58%) af de opslåede stillinger besat med egnet arbejdskraft, når virksomhederne beder kommunens virksomhedsservice om hjælp. I hele Østjylland er det til sammenligning kun halvt så mange, nemlig i 29% af tilfældene, at virksomhederne får ansat en medarbejder til den ledige stilling.
Det viser en ny måling over jobcentrenes virksomhedsservice, som netop er offentliggjort af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Nærheden og den personlige relation betyder at konsulenterne kan finde medarbejdere med et potentiale, som virksomhederne ikke selv havde fået øje på, forklarer Karoline Bergkvist Søgaard, fmd. arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommune:
"Den faste personlige kontakt giver en troværdig sparring, og det gør, at samtalen kan være åben og ærlig. Derfor prioriterer virksomhedskonsulenterne tid til at snakke ordentlig med virksomhederne om deres behov. Vi ved, at mange virksomheder har rekrutteringsudfordringer, og ønsker at hjælpe, så godt vi kan. Det viser tallene heldigvis også, at vi gør," fortæller udvalgsformanden
Tallene viser stor forskel
Listerne herunder viser andelen af stillinger, som blev besat, når virksomheder henvendte sig til kommunens virksomhedsservice for at få hjælp til rekruttering i år 2022.
Top fem kommuner i Danmark
Geografi |
Besættelsesgrad
|
Frederikshavn/Læsø
|
71%
|
Morsø
|
70%
|
Haderslev
|
62%
|
Norddjurs
|
58%
|
Vordingborg
|
57%
|
Østjyske kommuner
Geografi |
Besættelsesgrad
|
Hele landet
|
32%
|
Østjylland gennemsnit
|
29%
|
Norddjurs
|
58%
|
Randers
|
36%
|
Aarhus
|
35%
|
Hedensted
|
27%
|
Silkeborg
|
25%
|
Viborg
|
25%
|
Favrskov
|
23%
|
Syddjurs
|
21%
|
Horsens
|
18%
|
Odder
|
18%
|
Skanderborg
|
17%
|
Samsø
|
0%
|
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Tabeller hentet på www.jobindsats.dk - databank om arbejdsmarked og jobcentrenes Virksomhedsservice.
For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:
Karoline Bergkvist Søgaard, Formand Arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommune
Email: karos@norddjurs.dk
Tlf..: 51 51 75 71
Palle Jensen, Direktør Kysthotellet
Email: pj@kysthotellet.dk
Tlf.: 20 48 08 46