Så fejer vi på gader og stræder

Publiceret 06-06-2023

Vinter og tidligt forårsvejr har efterladt de norddjurske gader med sand, grus, løvfald og andet, der skal fjernes for at kloakker og brønde ikke stopper til.

Derfor er vi gået i gang med at feje gaderne. Dette er en fast del af driftsarbejdet i kommunen og udføres årligt. Første by, der står for skud, er Allingåbro, og herefter fejes alle gader med kantstene i de øvrige byer.

Så hvis du ser en fejemaskine på din gade, så er det fordi forårsrengøringen er i gang.

For mere information kontakt:

Driftscenteret:
driftskontoret@norddjurs.dk