Forår og fællesskab på Fyrbakken

Publiceret 02-06-2023

Socialområdets tilbud til voksne mødtes til fællesskab og oplevelser på Fyrbakken i Fjellerup.

Der males

I uge 21, hvor maj viste sig fra sin fineste side, med både sol, blæst og regnbyger, havde Socialområdets tilbud til voksne og på tværs i Kommunen fornøjelsen af i Ørum Bo- og Aktivitetscenter, AC Auning og AC Ørsted at mødes til fællesskab og oplevelser på Fyrbakken i Fjellerup.

Der var stor tilslutning fra alle afdelinger, og der var rig mulighed for både borgere og personale at stifte nye bekendtskaber eller gense venner, bekendte og kolleger.

Ugen havde fokus på udeliv, bevægelse, sang/musik og kunst af naturens materialer.

Onsdag og torsdag var der besøg af et hold pædagogstuderende fra VIA i Grenaa, der havde forberedt aktiviteter, som passede til ugens øvrige tema, bl.a. yoga ved stranden og maling på sten.

Der var hyggelig fællesspisning alle dage, og mandag aften var der bålhygge med guitarspil og sang.

Alt i alt en herlig uge, hvor der blev samlet masser af erfaringer til fremtidigt samarbejde, fælles initiativer og arrangementer på tværs i kommunen.

Se flere billeder: