Afbrændingsforbud i Norddjurs Kommune

Publiceret 19-06-2023

Beredskab & Sikkerhed indfører afbrændingsforbud fra 20. juni.

Med virkning fra den 20. juni 2023 kl. 08.00 har Beredskab & Sikkerhed set sig nødsaget til at indføre afbrændingsforbud i Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs Kommuner.

Forbuddet indføres, fordi der er en markant forhøjet risiko for brande på grund af tørke, det varme vejr og vejrprognoser, der fortsat ikke spår om ret meget nedbør. Forbuddet sker med hjemmel i afbrændingsbekendtgørelsen §5, stk. 1.

Forbuddet er gældende indtil videre og forventes ikke at blive ophævet inden Sankt Hans.

Læs mere om afbrændingsforbuddet - herunder hvad der ikke er tilladt