Nu fodrer vi de hjælpende egern, der skal skræmme råger væk

Publiceret 21-02-2023

Norddjurs Kommune håber at egern vil skræmme rågekolonier ud af byområder.

Foderbrædt til egern.

Nu er der sat foderbrætter op for at tiltrække gnaverne.

Råger er nogle drillepinde, der larmer og sviner, og derfor kan de være til stor gene i byområder.

Det er almindelig praksis at regulere råger ved at skyde unger og fjerne rederne i ynglesæsonen.

Men i august 2022 igangsatte Norddjurs Kommune et forsøg med at regulere råger ved at tiltrække deres naturlige fjende til rågekolonier; nemlig egern.

Der blev sat egernkasser op og her i årets første måneder har den populære gnaver også fået sine egne foderbrætter.

Foderbrætterne hænger i øjenhøjde, og der er derfor god mulighed for at spotte dem på en gåtur - måske i selskab af et sultent egern.

Det er eksempelvis omkring Porsbakkerne ved i Auning og Anlægget i Grenaa, at Norddjurs Kommune forsøger at tiltrække egern.

Du kan læse mere om projektet i denne pressemeddelelse