Skovskolen i Auning fortsætter optaget til skov- og landskabsingeniøruddannelsen (SLING) i 2024. Det er netop blevet meldt ud i en orientering fra Københavns Universitet.
Nyheden bliver modtaget med glæde hos borgmester i Norddjurs Kommune, Kasper Bjerregaard:
”Det er yderst positivt, at Skovskolen i Auning også næste år kan tilbyde uddannelsen til skov-og landskabsingeniør. Det er en god nyhed for Skovskolen og Norddjurs Kommune.”
”Skovskolen har et stærkt uddannelsesmiljø, og jeg håber inderligt, at uddannelserne og studiemiljøet kan udvikle sig yderligere og kigger ind i en bæredygtig fremtid. Vi bakker selvfølgelig op og fortsætter vores tætte samarbejde med Skovskolen, så vi også i fremtiden kan tiltrække studerende til vores område.”