Træet er skovet lokalt, og har kun rejst den korte tur fra Grenaa Plantage til deres nye plads ved torvet.
Det er skov- og naturtekniker Jeppe Fonnesbo fra virksomheden Jakobsen og Fonnesbo I/S, der har designet og bygget bænkene.
På billedet her har Jeppe selv indtaget en plads i solen som den første.
Problemløsning med en ekstra værdi
De ni bænke har sit udgangspunkt i at skulle afhjælpe fald og snublen på de lave trin, som bænkene nu er placeret på.
I stedet for eksempelvis skiltning er der udformet et tiltag, der både afhjælper problemet og samtidig udvikler byrummet.
Et perfekt sted at spise sin madpakke, eller blot sidde og nyde livet i byen.
God fornøjelse.