Danmarks vildeste kommune kåret

Publiceret 20-09-2022

Den 19. september deltog Norddjurs i kåringen af Danmarks Vildeste Kommune.

Miljøministeriet havde arrangeret en forrygende festlig dag, og de fremmødte bidrog med at skabe en vild og veloplagt stemning.

Stort tillykke til Vordingborg Kommune, der vandt hovedprisen.

For Norddjurs Kommune var det særligt spændende at følge tildelingen af ekstrapriser inden for kategorierne: Stort, Vedvarende, Intelligent, Nytænkende og Engagerende, hvor Norddjurs var nomineret til prisen for det mest intelligente naturprojekt!!!!

Syddjurs Kommune løb (desværre for Norddjurs) med den intelligente ekstrapris, men uanset er vi meget glade for nomineringen i netop denne kategori.

Herudover var der andre priser til frivillige, til private virksomheder m. fl., som har lavet en særlig biodiversitetsindsats.

I kan læse flere detaljer i Miljøministeriets pressemeddelelse.