Donation til storskærm på Plejecenter Glesborg

Publiceret 22-12-2022

Beboer- og pårørenderådet på Plejecenter Glesborg har modtaget en donation på 25.000 kr. fra Trygfonden til indkøb af storskærm til plejecenterets beboere.

Mads Jensen afslører den nye skærm.

Storskærmen blev indviet ved et festligt arrangement den 13. december, hvor beboer- og pårørenderådet havde inviteret beboere på æbleskiver, gløgg og julefilm på den nye storskærm.

"Det er med stor glæde, at beboer- og pårørenderådet med fondsmidler fra Trygfonden overdrager beboerne på Plejecenter Glesborg et kæmpestort TV", fortæller beboer- og pårørenderådsformand Gydda Thyme.

Formand for Voksen- og Plejeudvalget Mads Jensen deltog også i indvielsen og løftede sløret for den nye mobile storskærm.

"Tak til beboer- og pårørenderådet, som har søgt og fået tildelt midler fra Trygfonden. Vi sætter stor pris på de frivilliges store engagement. Også tak til Trygfonden for donationen."

Storskærmen skal benyttes til at samle beoerne og skabe fælles stunder med eksempelvis filmfremvisning, sangeftermiddag eller i forbindelse med mødeaktiviteter og undervisning. Storskærmen er mobil og kan derfor benyttes i hele huset.

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Mads Jensen, Formand for Voksen- og Plejeudvalget
Mail: mj@norddjurs.dk
Tlf.: 23 83 21 40