Søg midler fra Arbejdsmarkedsudvalgets pulje

Læs mere herunder:

  • Politiske rammer besluttet af Kommunalbestyrelsen

Udmøntning af støtte fra Arbejdsmarkedsudvalgets pulje skal ske i overensstemmelse med de gældende, vedtagne politiske prioriteringer på udvalgets område - herunder politik, strategier og budgetaftaler - samt Norddjurs Kommunes Vision og Plan- og udviklingsstrategi.

 

  • Øvrige rammer for udmøntning af støtte

Der kan ydes støtte til formål, kommunen selv har hjemmel i lovgivningen til at varetage; herunder kommunalfuldmagten og uskrevne retsgrundsætninger. Støtte skal udmøntes i respekt af eksisterende udbud og indgåede aftaler på området.

Kommunen kan indenfor visse grænser støtte det lokale erhvervsliv i form af information og markedsføring; dog må det ikke have karakter af driftstilskud eller vedligehold. Ligeledes kan der ikke ydes tilskud til kørsel og andre transportudgifter i forbindelse med projekter.

Kommunens erhvervsfremmeaktiviteter skal være bredt tilgængelige for virksomhederne. De skal kunne benyttes af alle virksomheder i kommunen, som har en potentiel interesse heri. Aktiviteterne kan dog målrettes særlige grupper/brancher, men det er afgørende, at ingen virksomhed indenfor gruppen/branchen er afskåret fra at drage nytte af den.
Arbejdsmarkedsudvalgets pulje kan fx finansiere aktiviteter, der påtænkes iværksat indenfor Partnerskabsaftalen med afsæt i FN’s Verdensmål.

Iværksættere og virksomheder skal have dansk CVR-nr., der er registreret med adresse i Norddjurs Kommune. Derudover skal ansøgere have afsat ressourcer til at gennemføre projektet efter puljens formål og den projektplan, som ansøger har udarbejdet for gennemførelse af projektet.

Eksterne parter kan søge midler fra Arbejdsmarkedsudvalgets pulje, via et ansøgningsskema, som findes på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Bevillinger behandles på udvalgsmøder 2 gange årligt i henholdsvis juni og oktober.

Forvaltningen indhenter Norddjurs Beskæftigelsesråds vurdering, af en forespørgsel på finansiering, af et givet initiativ forud for behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.  

  1. Beskrivelse af projekt/initiativ
  2. Varighed
  3. Omfang - herunder antal deltagere og samarbejdspartnere
  4. Forventet effekt og hvordan effekten opgøres
  5. Specificeret budget
  6. Andre steder, der er ansøgt
  7. Ved tilbagevendende begivenhed beskrives tidligere års omfang og finansiering
  8. Evaluering til udvalget efter afslutning og evt. løbende

Søg her

OBS: Du ikke kan stoppe undervejs i indtastningen og senere indtaste videre, så hav informationer og evt. bilag klar, når du begynder indtastningen. 

Har du yderligere spørgsmål så kontakt: